Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg.



Relaterede dokumenter
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Markforsøg med afgasset gylle

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Topdressing af øko-grønsager

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 4 Dato :00:00. Type

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Anvendelse af bedriftstypologier

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning februar 2004.

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Bygninger nr FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Normtal for husdyrgødning 2014/15 - Baggrund for justering af tabsfaktorer for stalde til slagtekyllinger, rugeægshøns (HPR-høner) og mink

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler.

Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Der er i de senere år en tendens til, at observationer af gylleskader er hyppigere end tidligere.

Kvægbedriften udledning af klimagasser

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Leverandøraftale Aftale om leverance af gylle og dybstrøelse til Bionaturgas Midtfyn A/S og aftag af afgasset gylle fra Bionaturgas Midtfyn A/S

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Nordic Field Trial System Version:

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Den økonomisk bedste slætstrategi

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Vejledning til dokumentation af overholdelse af takststigningsloftet

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Trivsel og fravær i folkeskolen

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Revision af indkomststatistikken for 2013

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

Præsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen

Afrapportering af caseanalyse af konsekvenser på bedriftsniveau af ændret fosforregulering og administration af husdyrgødning

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Bygninger nr FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Bilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Rapport Innovativ detailpakning Holdbarhedsmodel for MA-pakket hakket oksekød

Dokumentationsarbejde blandt sygeplejersker på hospitaler, 2015

Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift

Opdateringsbeskrivelse

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Vand majsen på de rigtige tidspunkter

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

DN s skærpede politik for biogas

Miljøpotentialer ved gylleforsuring

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Gødningsvirkning af kvælstof i husdyrgødning

Transkript:

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Ib Sillebak Kristensen, DJF. Maj 2007. Til FarmNTool anvendes gennemsnitlige C/N i husdyrgødning til beregning af C-input fra husdyrgødning. Indtil 2006 blev disse værdier beregnet via husdyrgødningens C-indhold, Heidmann et al (2001), App. 2. Torkild Birkmose & Leif Knudsen, Landscentret har velvilligt stillet 676 stk. analyserede husdyrgødningsprøver i årene 1997-2005 fra landsforsøgene til rådighed for gns-beregningen. Torkild vurderer at de er repræsentative fra 200-400 ejendomme overvejende i Jylland. Prøverne er klassificeret til gns beregning, der er beregnet gns +/- standardspredning. Der er en stor variation mellem prøver. Der er to tabeller, øverst gns, og nederst genberegning af C/N ved gennemsnits C-indhold. Der er kun analyseret C i 146 prøver, fra disse er der beregnet gns C- indhold som er anvendt ved beregning af C/N i alle prøver. Der er udeladt 5 stk C-analyser med over 70 % C af TS. Peter Sørensen vurdere at C-indhold er overvurderet som følge af karbonat-indhold, der måles med Leco analysemetoden anvendt af Steins Laboratorium. Fra Sommer og Husted (1995), vurderes at der er 10 % karbonat-c af total organisk C i svinegylle, 21 % i biogasgylle og 5 % i kvæggylle og andet husdyrgødning. I forhold til de af Heidmann, Nielsen et al (2001) viste C-indhold (App. 2) har det vist sig at mere komposteret husdyrgødning indeholder mindre C af TS end friske prøver, idet mineralerne opkoncentreres (Peter Sørensen). Fra tidligere analyser af dybstrøelse og kompostprøver fra Helårsforsøgsbrug var der stort overlap mellem de to klassificeringer. I denne analyse er dybstrøelse og kompost analyseret sammen. I nederste tabel har jeg gennemregnet kompost og dybstrøelse med henholdsvis 5 og 25 % ammonium-n af total-n (repræsenterer variationen gns-spredning og gns+s). På husdyrgødningsprøver fra helårsforsøgsbrug blev der ikke målt C- indhold i alle prøverne, og der er regnet med 37 og 32 % C af tørstof i henholdsvis udrådnet kompost og frisk dybstrøelse De viste beregnede C/N i nederste tabel indgår i FarmNTool, og andre analyser hvor gennemsnits næringsindhold af husdyrgødning anvendes. 1

Der er ikke gennemført en egentlig statistisk analyse af sammenhæng mellem C/N og prædiktioner såsom bedriftstyper m.m. Såfremt studerende eller andre kunne være interesseret i at arbejde videre med gns.-indhold af husdyrgødning så har DJF yderligere 700 analyser fra private landmænd i perioden 1989-2002 med mange økologiske brug (øko-kvæg, øko-æg, indført konv. svinegylle imellem), samt mange prøver fra konv. og økologisk kvægdybstrøelse. Måske kan også analyser fra Steins og studielandbrugsdatabasen indgå? Data ligger i regnearket: LC_goedningsDB_Landsfsg_10_2006 på Ibs PC sti: D:\ibdata\tekst\NPK\Husdyrgodning 2

Bereg. C/Or Pct. kg/t kg/t c) % forskel kg/t Gns-gylle 435 19,6 Gylle, kvæg 17 7,3 +/- 2,1 3,6 +/- 0,8 2,1 +/- 0,5 40% 41% 8,1 +/- 1,7 2% 19,6 +/- 5,2 3% 0,7 4,8 1,0 Gylle, svine 23 4,4 +/- 2,3 4,2 +/- 1,3 3,3 +/- 2,3 41% 38% 4,3 +/- 2,0-12% 18,6 +/- 11,6-12% 1,0 10,3 2,2 Gylle, blandet 15 5,3 +/- 2,9 3,6 +/- 1,1 2,5 +/- 1,0 40% 40% 6,1 +/- 2,9-1% 20,1 +/- 12,8-23% 0,7 7,8 1,6 Gylle, biogas 1 4,6 +/- 1,5 4,9 +/- 1,5 3,7 +/- 3,1 27% 2,6 +/- 0,8-28% 13,4 +/- 12,6-27% 0,9 9,7 2,0 Gylle, beluftet/forsuret 3 5,2 +/- 2,3 4,3 +/- 1,3 3,1 +/- 0,0 30% 3,6 +/- 1,3-6% 12,6 +/- 0,0 6% 0,8 6,7 1,6 Gylle, vandfraktion 4 3,4 +/- 3,6 5,7 +/- 5,3 4,8 +/- 0,9 45% 2,7 +/- 1,3-51% 24,0 +/- 31,1 44% 0,3 4,8 1,2 Gylle, mink 1 0,4 +/- 0,2 2,4 +/- 1,2 2,3 +/- 4,8 38% b) 40% 0,8 +/- 0,2 41% 18,6 +/- 6,1-16% 0,2 21,0 4,1 Gylle, fjerkræ 1 11,4 +/- 22,9 3,6 +/- 2,8 2,3 +/- 0,0 37% b) 40% 5,7 +/- 9,4-344% 21,3 +/- 10,4-33% 2,4 18,9 3,3 Ajle, kvæg 0 5,1 +/- 1,6 3,3 +/- 1,0 2,2 +/- 1,0 44% 31% 7,4 +/- 3,5 19,8 +/- 4,9 0,7 6,3 1,4 Ajle, svin 2 2,2 +/- 1,3 3,3 +/- 1,4 2,8 +/- 0,0 45% 31% 3,2 +/- 1,5-7% 22,9 +/- 8,9-6% 0,4 6,6 1,4 Fast gødning, svin 2 24,1 +/- 4,0 9,5 +/- 2,1 4,2 +/- 1,1 36% 40% 9,3 +/- 1,7 10% 17,8 +/- 5,9 25% 4,1 9,8 1,7 Kompost, svin 22 26,7 +/- 5,4 7,8 +/- 1,8 2,0 +/- 1,7 37% 40% 12,9 +/- 2,8-1% 21,1 +/- 21,7 4% 3,9 9,0 1,5 Gylle, fiberfraktion 22 32,3 +/- 8,5 10,9 +/- 2,7 5,5 +/- 1,8 35% 9,7 +/- 2,6 11% 19,6 +/- 9,8 18% 12,0 17,0 2,7 Dybstrøelse, kvæg 18 27,5 +/- 5,6 7,0 +/- 2,2 1,5 +/- 1,9 35% 40% 14,6 +/- 3,9 0% 18,5 +/- 5,9 2% 2,5 4,0 0,8 Dybstrøelse, HF-kvæg 24 26,6 6,6 1,1 f) 37% d) 15,0 18,1 217,0 0,0 0,0 Kompost, HF-kvæg 34 27,1 7,1 0,1 g) 32% d) 12,2 12,5 216,0 0,0 0,0 Fast gødning, fjerkræ 15 56,1 +/- 16,9 26,3 +/- 8,8 7,5 +/- 3,3 30% b) 35% 6,9 +/- 2,7 7% 11,5 +/- 7,6 10% 11,1 6,9 1,9 Slam 0 24,2 +/- 9,5 10,0 +/- 1,3 0,0 0,0 0,0 15% 15% 3,8 +/- 2,1 3,8 +/- 2,1 8,1 8,4 3,5 Kartoffelsaft 0 3,0 +/- 2,0 1,9 +/- 0,9 0,9 +/- 0,9 45% 6,8 +/- 1,9 11,8 +/- 4,9 0,3 3,1 1,2 Gns-gylle med konstant 19,6 kg C per kg organisk N e) Gylle, kvæg 81 7,3 3,6 2,1 8,3 19,6 Gylle, svine 129 4,4 4,2 3,3 4,1 19,6 Gylle, blandet 216 5,3 3,6 2,5 5,9 19,6 Gylle, mink 4 0,4 2,4 2,3 0,8 19,6 Gylle, fjerkræ 5 11,4 3,6 2,3 6,8 19,6 Gylle, biogas 43 4,6 4,9 3,7 3,2 13,4 Gylle, beluftet/forsuret 10 5,2 4,3 3,1 3,7 12,6 Gylle, vandfraktion 34 3,4 5,7 4,8 3,7 24,0 a) Beregnet ud fra målt gennemsnitligt C-indhold af tørstof på 146 husdyrgødningsprøver b) Antaget værdi. c) Heidmann et al. 2001. DJF Rapport 54, app A2. d) Antaget 5%-enheders forskel på frisk dybstrøelse og kompost 3% e) Beregnet ud fra gennemsnitligt C/or forhold. f) Beregnet ved 17% ammonium-n/tot-n (q3-fraktilen) g) Beregnet ved 2% ammonium-n/tot-n (q1-fraktilen) Beregnet C/N-indhold i husdyrgødning på basis af 146 prøver (fra Landsforsøgene). Gns +/- standardspred Husdyrgødning Antal C- analyser TOERS TOF N NH4N Gns. C_TS a) Heidmann Beregne t C/N a) beregnet bereg net P P/Or P/TS 3

Forskel Næringsstofindhold i 650 husdyrgødningsprøver (fra Landsforsøgene). Gns +/- standardspredning. Analyseret af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks Jordbrugsforskning. Okt. 2006. Husdyrgødning Antal TSprøver C PH %C/to n a) Gylle kg/t Antal C- analy ser Antal TS- OrgC_ TS % org- C/N org- C/Or Gns. C_TS a) Bere gnet C/N a) Bere g. C/Or P/Or Gylle, kvæg 81 30,7 +/- 15,6 17 39% +/- 0% 8,3 +/- 2,4 20,2 +/- 4,7 6,9 +/- 0,3 40% 29,1 +/- 8,3 8,1 +/- 1,7 19,6 +/- 5 4,8 +/- 2 Gylle, svine 129 17,7 +/- 5,9 23 41% +/- 0% 3,8 +/- 0,8 16,6 +/- 3,5 7,2 +/- 0,4 41% 17,9 +/- 9,3 4,3 +/- 2,0 18,6 +/- 12 10,3 +/- 11 Gylle, blandet 216 24,3 +/- 9,2 15 38% +/- 0% 6,0 +/- 2,2 16,3 +/- 3,6 7,2 +/- 0,4 40% 21,0 +/- 11,4 6,1 +/- 2,9 20,1 +/- 13 7,8 +/- 7 Gylle, biogas 43 11,3 1 31% +/- 2,0 10,6 7,7 +/- 0,3 27% 12,4 +/- 4,1 2,6 +/- 0,8 13,4 +/- 13 9,7 +/- 6 Gylle, beluftet/forsuret 10 13,9 +/- 1,4 3 29% +/- 0% 3,4 +/- 1,2 13,5 +/- 4,5 5,6 +/- 0,6 30% 15,4 +/- 6,8 3,6 +/- 1,3 12,6 +/- 0 6,7 +/- 2 Gylle, vandfraktion 34 6,8 +/- 2,4 4 46% +/- 0% 1,8 +/- 0,7 43,0 +/- 47,6 7,3 +/- 1,1 45% 15,3 +/- 16,5 2,7 +/- 1,3 24,0 +/- 31 4,8 +/- 5 Gylle, mink 4 1,5 +/- 1 46% +/- 1,3 16,0 7,5 +/- 0,3 38% b) 1,7 +/- 0,6 0,8 +/- 0,2 18,6 +/- 6 21,0 +/- 11 Gylle, fjerkræ 5 1,5 +/- 1 46% +/- 1,3 16,0 7,6 +/- 0,3 37% b) 40,1 +/- 80,3 5,7 +/- 9,4 21,3 +/- 10 18,9 +/- 11 Ajle, kvæg 11 0 7,2 +/- 0,3 44% 22,5 +/- 7,2 7,4 +/- 3,5 19,8 +/- 5 6,3 +/- 4 Ajle, svin 8 5,7 +/- 2,3 2 34% +/- 0% 3,0 +/- 1,6 21,6 +/- 1,7 7,5 +/- 0,3 45% 9,9 +/- 5,6 3,2 +/- 1,5 22,9 +/- 9 6,6 +/- 3 Fast gødning, svin 5 103,6 +/- 14,3 2 39% +/- 0% 10,3 +/- 0,7 23,6 +/- 11,0 8,0 +/- 0,3 36% 86,6 +/- 14,5 9,3 +/- 1,7 17,8 +/- 6 9,8 +/- 8 Kompost, svin 27 97,8 +/- 20,1 22 37% +/- 0% 12,8 +/- 2,7 22,0 +/- 22,9 8,2 +/- 0,4 37% 98,9 +/- 20,1 12,9 +/- 2,8 21,1 +/- 22 9,0 +/- 12 Gylle, fiberfraktion 37 120,9 +/- 35,6 22 35% +/- 0% 10,8 +/- 3,9 23,8 +/- 11,8 8,1 +/- 0,6 35% 113,4 +/- 29,8 9,7 +/- 2,6 19,6 +/- 10 17,0 +/- 16 Dybstrøelse, kvæg 20 92,0 +/- 17,0 18 35% +/- 0% 14,6 +/- 2,9 18,9 +/- 5,6 8,0 +/- 0,6 35% 96,3 +/- 19,7 14,6 +/- 3,9 18,5 +/- 6 4,0 +/- 4 Fast gødning, fjerkræ 18 185,5 +/- 61,3 15 35% +/- 0% 7,4 +/- 1,1 12,8 +/- 4,8 7,8 +/- 0,9 30% b) 169,2 +/- 50,9 6,9 +/- 2,7 11,5 +/- 8 6,9 +/- 4 Slam 14 0 15% 36,3 14,3 3,8 +/- 2,1 3,8 +/- 2 8,4 +/- 10 Kartoffelsaft 14 0 5,8 +/- 1,3 45% 13,3 +/- 9,0 6,8 +/- 1,9 11,8 +/- 5 3,1 +/- 2 4

Litteraturliste Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S. E., Christensen, B. T., and Østergaard, H. S. 2001: Ændring i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet 1987-1998. DJF rapport.markbrug 54, 1-73. Sommer, S. G. and Husted, S. 1995: The chemical buffer system in raw and digested animal slurry. Journal of Agricultural Science 124, 45-53. 5