INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...3 INDLEDNING...4 Motivation...4 Problemfelt...5 Problemformulering...6 Metode...7 Afgrænsning...7 Om litteraturen...8 DEN AMERIKANSKE VÅBENHISTORIE...9 Den Amerikanske Borgerkrig...10 Det tyvende århundrede...12 Relevans...14 PRÆSENTATION...16 Michael Moore...16 Bowling for Columbine...18 En kultur af frygt...20 NRA og Charlton Heston...22 Charlton Hestons tale til National Press Club...24 Thomas Hobbes og Leviathan...28 Et forord...28 Gennemgang af Leviathan: Naturtilstanden...31 Gennemgang af Leviathan: Den Sociale Kontrakt og Suverænen...37 Hobbes og spilteori...43 1
Fangens Dilemma...44 Assurance Game...47 Fangens Dilemma eller Assurance Game?...49 Tilbage til Den Sociale Kontrakt og Tåben...51 Gennemgang af Leviathan: Almenvellet...52 ANALYSE AF RATIONALER...56 Moore og Hobbes...56 Moore og Leviathan...59 Moore og Naturtilstanden...60 Hobbes om Moore...62 Moore og Suverænen...65 Moore og Spilteori...66 Heston og Hobbes...67 Menneskets Natur...67 Naturtilstanden og Den Sociale Kontrakt...68 Heston og Suverænen...70 Heston og Spilteori...75 DISKUSSION AF RATIONALERNES HOLDBARHED...78 Hestons og Moore historiske argumenter...78 Hestons brug af historien...80 Heston og Moores syn på frygt...82 Rationalernes holdbarhed...85 POLITISK VURDERING OG PERSPEKTIVERING AF RATIONALERNE87 Lakoffs samfunds metaforer...87 Moores sociale aspekt...88 2
KONKLUSION...92 GRUPPEDYNAMIK EN EVALUERING...94 LITTERATURLISTE...97 Film...97 Tale...97 Bøger...97 Forsidebillede...98 BILAG 1...99 Transskription af Bowling For Columbine...99 BILAG 2...111 On Gun Control af Charlton Heston...111 BILAG 3...116 Bill of Rights...116 RESUMÉ Our project is based on the U.S. debate concerning gun control, with the Columbine incident as impetus. To illustrate this problem, we have explained Michael Moore, as well as Charlton Heston's views, since they represent two divergent sides of the debate. We have investigated whether their rationales are valid, in order to discuss the sustainability. This we have done in correlation with Thomas Hobbes' social theory, to establish a link between contemporary American societal and Hobbes' ideas of an ideal state. We have looked at the issue within the framework of hermeneutics, and found that both Heston and Moore's arguments are validated within the basic premises defined by 3
them. We have demonstrated that it is possible to add a game theoretical approach, both on Hobbes' theory, as well as Heston and Moore's conception of society. INDLEDNING Kære læser. Du får den bedste indgang til rapporten ved at læse se filmen Bowling For Columbine og læse bilag 1 og 2. Bilagene indeholder henholdsvis en transskription af Michael Moores Film Bowling for Columbine (Bilag 1) og Charlton Hestons tale for National Press Club (Bilag 2), og bør være læst inden du læser rapporten, for at opnå større forståelse for denne. God læselyst! Motivation Den 20. april 1999 gik Eric Harris og Dylan Klebold ind på deres skole Columbine High i Colorado, USA, og skød og dræbte 12 medstuderende og en lærer. Massakren rystede ikke blot USA, men hele verden, da dens brutalitet forekom dybt uforståelig. Eric og Dylan havde tilsammen en shotgun, en riffel, en semi-automatisk pistol, en bombe og et oversavet jagtgevær til rådighed under skudepisoden. Det faktum at to teenagere kan have adgang til denne type våben, og våben overhovedet, har vækket stor undren hos os. Den virkelighed vi har beskrevet ovenfor ligger fjernt fra vores egen, da våben, her i Danmark, ikke er offentligt tilgængelige. Vores motivation for opgaven er at opnå større forståelse for aspekterne i den amerikanske våbendebat. I kølvandet på skudmassakren på Columbine High opstod der et særligt fokus på, og en offentlig debat om våbenlovgivningen og især The Second Amendments aktualitet. I denne debat var særligt to modspillende aktører fremtrædende: Michael Moore og Charlton Heston. 4
I Michael Moores kontroversielle film Bowling for Columbine konkluderer Moore, at amerikanerne lever i frygt for hinanden. Moore er af den overbevisning, at frygten er medieskabt og uden egentligt grundlag. Daværende formand for NRA og tidligere skuespiller, den nu afdøde Charlton Heston, er en af hovedpersonerne i Michael Moores dokumentar. Han er fortaler for retten til at have og bære våben. Han ser dette, ikke alene som en pligt, men også som en rettighed ingen kan tage fra ham. Charlton Heston mener, at amerikanernes frygt for hinanden er velbegrundet, da alle kan ses som fjender - end ikke staten er til at stole på. Hele denne debat og de modstridende ideer om frygt og våben finder vi interessant, og ønsket om at forstå den er vores motivation for dette projekt. Problemfelt Det konkrete problem som de forskellige opfattelser af begrebet frygt indebærer, var grundlaget for vores interesse for videnskabsteori og filosofi som metodisk værktøj. Vores undren gik på, hvor stor en rolle frygten spiller i det amerikanske samfund, og hvordan den giver sig til kende hos det enkelte individ. Vi tager udgangspunkt i USA som samfund, da det er et land, som er teknologisk veludviklet og besidder et hav af kulturer. Mange ser USA som værende en supermagt, hvad angår økonomi, politik og militær. USA spiller en hovedrolle i den nutidige verdenssituation, og påvirker alle vigtige elementer i det globale samarbejde. Det ironiske aspekt som har vakt vores interesse er, at et land som beskytter og opretholder internationale love og aftaler, ikke selv kan bevare et tillidsfuldt samfund, hvor borgerne kan leve i tryghed. Hvorfor fremstår landet så veletableret på så mange fronter, samtidig med at deres samfund virker usammenhængende? 5
Landets historie bygger på mange forskellige aspekter, der har hjulpet til at forme samfundet i en bestemt retning. Det er en retning, der bygger på individet, og dets individuelle rettigheder, frem for at det er samfundet som helhed, der styrer udviklingen. Drivkraften i samfundet bygger på, at det enkelte menneske selv skal tage initiativ og søge mål i tilværelsen. Dette forhold gør sig gældende i alle samfundets led, så selv det at forsvare sig, er op til den enkelte. Denne proces har resulteret i, at individet er blevet mere egocentrisk og mistroisk i forhold til sine omgivelser. Kan man komme denne frygt til livs, og hvordan ændrer man et samfund, hvor historien er så indlejret i individets bevidsthed, at det skaber hindringer for det videre forløb? Disse grundlæggende tanker har Michael Moore og Charlton Heston hver deres indgangsvinkel til. De udtrykker deres holdninger forskelligt, igennem det medie som de hver især repræsenterer: Moore gennem hans samfundskritiske film Bowling for Columbine, og Heston i kraft af hans position i NRA. De deler begge frygten for den drejning samfundet har taget, og er bekymrede for de normer som nationen nu bygger på. Vi vil søge at blive klogere på deres synspunkter igennem Thomas Hobbes teorier, om de forskellige faser af menneskets samfundsudvikling, og i sidste ende vil vi vurdere om deres argumenter er holdbare og hvad de er begrundet i. Dette fører os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Amerikanernes holdning til våben ligger for os meget fjernt. På baggrund af Michael Moores film Bowling for Columbine og Charlton Hestons tale i National Press Club d. 11. september 1997. Vil vi derfor undersøge rationalerne bag argumenterne og holdningerne for og imod retten til at bære våben i lyset af Thomas Hobbes teori omkring individ og samfund og 6
med særligt fokus på en spilteoretisk læsning af Hobbes. Vi søger gennem vores opgave at diskutere holdbarheden af de forskellige rationaler. Formålet er at give læseren en forståelse for debatten om retten til at bære våben som udtryk for to forskellige opfattelser af frygt (med Michael Moore henholdsvis Charlton Heston som repræsentanter). Metode Vi vil ved hjælp af den hermeneutiske metode besvare ovenstående problemstilling. Vores udgangspunkt er en præsentation af Michael Moore og Charlton Heston, og i denne forbindelse vil vi gøre rede for Thomas Hobbes samfundsteori, og de spilteoretiske læsninger af Leviathan. Vi benytter denne fremgangsmåde, for efterfølgende at forsøge at forstå Moores og Hestons syn på individ og samfund, og de rationaler der ligger bag dem. Holdbarheden af rationalerne vil så blive diskuteret og vurderet med henblik på, at opnå forståelse for Moores og Hestons frygtdiskurser. Afgrænsning Vi forankrer vores opgave i dimensionen Videnskabsteori og Filosofi, idet vi søger at forstå et problem med en filosofisk tilgang. Vores hovedredskab til analyserne af hhv. Moore og Heston er den politiske tekst Leviathan af Thomas Hobbes, der er skrevet i 1651, har dannet grundlag for mange af rationalerne bag nutidens liberalisme og kan dermed også sidestilles med mange aspekter i den amerikanske samfundsopbygning. Vi får opfyldt kravet om ikke-nordisk kultur, idet vores opgave omhandler amerikanske idealer, og da vi tager udgangspunkt i to engelsksprogede oplæg, dvs. Moores film Bowling for Columbine og Hestons tale, dækker vi også basiskravet om fremmedsprog. 7
Om litteraturen Den engelske filosof Thomas Hobbes bog Leviathan er vores teoretiske hovedværk. Da bogen er skrevet i 1651 fandt vi hurtigt ud af at der siden er skrevet mange bøger om netop denne bog. Der er mange forskellige tolkninger af Hobbes og Leviathan. Vi har beskæftiget os med henholdsvis James Rachels (1986) og Glenn Neweys (2005) tolkninger. Howard Warrender (1957) og A. E. Taylor (1938) har også fortolket Hobbes, men i en mere religiøs forstand. Grunden til, at vi har valgt at beskæftige os med lige netop Newey og Rachels, er den nøgterne fortolkning af Hobbes og hans sociale kontrakt, samt de spilteoretiske tolkninger. Hobbes teorier handler om individ og samfund, og hvad der skal til for at mennesker kan leve uden frygt. Derfor er hans teorier stadig anvendelige flere hundrede år efter. 8
DEN AMERIKANSKE VÅBENHISTORIE Når man snakker om våben og USA, er betegnelsen 'det vilde vesten' meget oplagt, da det er en signifikant og iøjnefaldende del af Amerikas historie. Fra utallige John Wayne film, kender vi den lovløse cowboy, der ofte måtte ty til at tage loven i egen hånd og begreber som Gun Control virkede ikke som en term, der var flittigt benyttet. Den amerikanske våbenkultur er dog mere end bare cowboys og indianere. Ud fra den danske forfatter og historiker John Christensens (f. 1948) bog Dødbringende Våben bliver den amerikanske våbenkontrolhistorie her kort gennemgået. De 13 britiske kolonier, kaldet New England havde lokale samfund med engelsk repræsentation, men intet sæde i det engelske parlament. Englændere havde flere rettigheder end andre immigranter i kraft af Magna Carta fra 1215. 1 Samtidig med at kolonierne var blevet pålagt skatter og afgifter på deres eksportvarer, blev utilfredsheden omkring kolonimagten, større og større. Dette førte til den Amerikanske Revolution i 1775-1783, eftersom briterne havde nægtet amerikanerne at blive betragtet som ligemænd. Denne krig var lang og blodig, men endte med fredsforhandlinger i 1781, og i 1789 blev den amerikanske forfatning indført i kraft af dens første præsident, George Washington. Uafhængighedserklæringen fra 4. juli 1776, skal altså ses som dokumentet der binder en hel nation sammen i ånden, men altså ikke i realiteten (Bjøl 1987). Selve grundloven er, i modsætning til uafhængighedserklæringen, ikke et spørgsmål om en fremtidig diskurs, men nærmere grundlaget for hvordan staten skal fungere i samspillet 1 Magna Carta er det latinske ord for et dekret den engelsk kong John underskrev i 1215 og derved tildelte de engelske borgere nogle specifikke rettigheder. Dette betød også at kongen derved skulle anerkende den retslige proces og holde sig inden for lovens rammer. 9
med dens vigtigste ressource; befolkningen. Den blev oprindeligt stadfæstet i 1787, og siden da, er grundloven blevet udvidet i kraft af de forskellige tilføjelser eller amendments om man vil. Det var så også først i 1791 at Bill of Rights, de første ti tilføjelser, blev tilføjet grundloven. Disse tilføjelser er ligesom føromtalte Magna Carta, et sæt rettigheder for individets ageren i samfundet, og de skulle sikre mennesket frihed, ejendomsret og sikkerhed mod statens indblanding i disse vilkår. Selvom disse rettigheder er en vigtig del af mange amerikaners liv, findes der stadig flere eksempler på reel våbenkontrol igennem tiderne. I 1813 blev det bl.a. forbudt at bære skjulte våben i staterne Kentucky og Louisiana, da det var et meget lovløst område. Denne lov sigtede efter, at almindelige skærmydsler, ikke skulle udvikle sig til dødelige situationer. Dette drejede sig typisk om mindre præriebyer, men i de større byer var de oftest også imod at bære våben i offentligheden. En praksis der omkring 1870, også blev indført i mange af præriebyerne. Mange steder blev det derfor helt normalt at bære skjulte våben. Den Amerikanske Borgerkrig Der var en almen forskel mellem Nord og Syd, som havde forskelligt syn på slavearbejde og frihandel. Denne uenighed førte til den Amerikanske Borgerkrig fra 1861-65, og republikken blev delt i to. Da Nordstaterne vandt krigen, blev republikken samlet igen, og under Abraham Lincolns regeringsperiode, blev slaveriet ophævet i hele USA (Bjøl:1987) Efter borgerkrigen, blev produktionen af våben blevet meget billigere, og det gjorde at mange af sydens tidligere slaver nu også havde råd til at opruste sig. Men det faldt bestemt ikke i god jord i mange af sydstaterne, og efter et pres fra de mere 10
yderliggående elementer, for eksempel Ku Klux Klan, blev der i flere stater indført, at det kun var de dyreste modeller, der måtte sælges, og dermed blev der effektivt sat en stopper for de tidligere slavers mulighed for at anskaffe sig våben. Sydstaternes forsøg på at hindre udvalgte grupperingers mulighed for våbenbesiddelse var ikke et særtilfælde; i New York gjorde de mange voldelige irske bander at det blev nødvendigt at have våbentilladelse for at bære våben. I det nye århundrede strammede Sullivan-loven (1911) 2 yderligere New Yorkernes ret til at bære våben, og loven, der stadig gælder i dag, dannede også grobund for lovændringer i flere andre stater. De efterhånden nationale stramninger skabte flere såkaldte riffelklubber 3 og en af de mest kendte blev til det, vi i dag kender som NRA (The National Rifle Association) (Christensen 2000:38-41). Selve organisationen kommer vi tilbage til senere, i forbindelse med en af foreningens profiler, Charlton Heston. USA spillede en vigtig rolle under 1. Verdenskrig, hvor de aktivt deltog. Dette skulle vise sig at blive den første af mange konflikter, hvor USA greb ind militært, og det sendte et signal til omverdenen om at USA var blevet en magtfuld stat, med sin egen politiske diskurs. Efter 1. Verdenskrig var den amerikanske politik meget isolationistisk. USA skulle ikke blande sig i andre landes problemer, og andre lande skulle ikke blande sig med amerikansk politik. Denne holdning blev dog skudt i sænk ved angrebet på Pearl Harbour i 1941, hvilket var som en katalysator for USA's medvirken i 2. Verdenskrig. Efter at have slået nazisterne, kom det politiske spil der skulle sikre USA 2 Sullivan-loven gjorde, at man også skulle have tilladelse til at anskaffe og eje våben. Den blev også udvidet med flere restriktioner. 3 Klubber der, under organiserede forhold, søgte at bevare brugen og kærlighed til især rifler. 11
som værende verdens stærkeste militære nation. Den Kolde Krig og rumkapløbet satte den teknologiske dagsorden på verdenskortet, og det blev vigtigere end nogensinde før, at holde sine modstandere i skak. Det er paradoksalt, at den amerikanske politik bliver styret af oprustning på den udenrigspolitiske front, mens at der rent indenrigspolitisk blev skærpet våbenlove. Det tyvende århundrede Op gennem det tyvende århundrede er der blevet flere restriktioner på våbenbrug, hvor de mest markante er Federal Firearms Act, Gun Control Act of 1968 og The Brady Bill 4. Der findes også flere restriktioner alt efter hvilke stater man befinder sig i, men generelt har de fleste stadig en forholdsvis fri våbenkultur (Christensen 2000: 47-49) Selve modstanden mod våbenkontrol blev egentlig først rigtig aktiv fra 1950'erne og fremefter, og i dag er det en vigtig del af debatten i den amerikanske politik. Der er en stor kløft mellem de to fronter af denne debat og typisk støtter at Republikanerne provåben siden, men man kan ikke direkte snakke om Republikanernes modpol, Demokraterne, støtter anti-siden. Og disse to partier vedtager lovgivningen på disse områder gennem to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. De to kamre udgør den lovgivende magt, og den dømmende magt besidder domstolene, med Højesteret som højeste instans. Højesterets dommere bliver udnævnt af præsidenten, som har den 4 Federal Firearms Act (1934) satte blandt andet afgiften på gangstervåben op. Guncontrol Act of 1968, hvor en af de mest markante ændringer var, at man kunne nu ikke længere bestille våben hjem ved hjælp af postordre, som fx. Lee Harvey Oswald havde gjort, da han formodentlig skød John F. Kennedy i 1963. The Brady Bill (1994) gjorde, at man skulle tjekkes af den lokale ordensmagt for at kunne anskaffe sig et våben. 12
udøvende magt, men hans kandidater til denne position skal godkendes af senatet, og ligeså skal hans kandidater til de forskellige ministerposter. På denne måde er lovgivningen formet af et kompromis af disse tre instanser, der kan repræsentere hver deres politiske diskurser. Nogle fraktioner indenfor det Demokratiske parti søger at mindske tilgængeligheden af våben, men en stor fælles front er det aldrig blevet til. Det har nemlig ofte været i konflikt med deres ambition om ikke at støde nogle af deres vælgere fra sig. Der findes kritikere af deres tendens til at indgå kompromis på netop dette og mange andre områder; George Lakoff 5 beskriver i sin bog Don't think of an elephant! (2004) hvordan Demokraterne skal ændre deres retorik og handlemåde ved at søge mere ud mod venstre, rent politisk, i forhold til Republikanerne, hvis de vil vinde vælgerne tilbage. Senere vil vi bruge Lakoff i vores diskussion og komme mere ind på hans teorier der. Selve debatten er typisk udført af lobbyorganisationer på begge sider, hvor våbenmodstanderne oftest findes i de urbane, intellektuelle miljøer, mens våbentilhængerne har en stor støtte længere ude på landet, hvor befolkningen tit og ofte har et forbehold over for regeringen. Modstanderne kritiserer den lette adgang til våben i den amerikanske kultur, og hvor tilhængerne argumenterer for at våben er essentielt for individets mulighed for selvforsvar. Anti-siden pointerer at disse våben, lige så vel kan bruges til at dræbe ens egne familiemedlemmer som udefrakommende trusler. Pro-våben sidens vigtigste argument imod våbenkontrol har altid handlet om beskyttelsen af den almindelige amerikaners individuelle rettigheder. Her tænker de i 5 George Lakoff, amerikansk professor i lingvistik og kognitiv videnskab. 13
særdeleshed på The Second Amendment, som, ifølge tilhængerne, sikrer retten til at bære våben for at kunne forsvare sig selv (Christensen 2000:58-59): ''A well regulated militia, being necessary to the security of a free state, the right of the people to keep and bear arms, shall not be infringed. 6 (Bill of Rights 1791: The Second Amendment) Det kan forstås i den forstand, at det er det individuelle menneskes sidste skanse i sikringen af staten. Dette skal ses på baggrund af Washingtons brug af civile militser under Uafhængighedskrigen, hvorefter de indså vigtigheden af private arméer. I dag forstås den typisk som den individuelle ret til at eje og bære våben (Christensen 2000:17). Derimod eksisterer der også en anden tolkning af forfatningstillægget, hvor trykket bliver lagt på den 'veltrænede milits', som forsvarer af staten. Her argumenteres der for, at det er et frivilligt militært vagtværn, der har retten til at bære våben. Relevans Hvorfor er dette så relevant? Hvorfor skal vi have dette korte indblik i den amerikanske historie og struktur? Jo, sidste streg på det historiske kapitel kunne jo passende være historien om Dylan Klebold og Eric Harris der gik i skole tirsdag d. 20 April 1999 og skød og sårede 21, og dræbte 13 mennesker. For denne episode er såvel som så meget andet, en del af den amerikanske historie. Det er historien om to menneskers handling der påvirker meget mere end blot dette, og samtidig repræsenterer denne episode ligeså 6 Se Bill of Rights, Bilag 3 14
meget det amerikanske samfund som alle de andre elementer der former, ikke kun en stat, men også en nation. Debatter blusser op, panik og frygt styrer mediebilledet og episoden sætter generelt sine spor på det amerikanske samfund, i kraft af metaldetektorer og mere kontrol. Men debatten dør ud, rettigheder forbliver ukrænkelige og samfundet fortsætter med sin dagsorden. 15
PRÆSENTATION For at komme ordentlig fra start vil vi først og fremmest redegøre for Michael Moore og Charlton Hestons synspunkter som de bliver præsenteret i henholdsvis Bowling for Columbine og talen til National Press Club d. 11. September, 1997. Når vi har redegjort for henholdsvis Moore og Hestons synspunkter, vil vi gennemgå Thomas Hobbes teorier omkring samfund og individ, som han beskriver i sit hovedværk Leviathan (1651/2008). Michael Moore Vi vil i følgende kort beskrive Michael Moores historie og undersøge hans syn på den samfundsdebat, der omhandler våben og våbenkontrol. Vi tager udgangspunkt i den amerikanske journalist Jesse Larners 7 bog Michael Moore & US (2005). Vi mener at dette er essentielt for den videre analyse og diskussion, for at klarlægge de faktorer der har påvirket Moore i hans virke, og fremhæve hans argumenter i debatten. Michael Francis Moore (født 23. april, 1954) er liberal amerikansk instruktør, forfatter og samfundsdebattør. Han er især kendt for sine markante synspunkter og den måde hvorpå han fremstiller sine budskaber; både satirisk og ironisk, men også stærkt emotionelt. Michael Moore er vokset op øst for byen Flint, Michigan, i det lidt pænere område Davison. Flint, der særligt er kendetegnet ved at være den amerikanske bilfabrikant General Motors hovedsæde, er kendt for arbejderklasse, fagforeninger og strejker. Michael Moore er, selvom han ikke er opvokset i selve Flint, uundgåeligt blevet konfronteret med de klasseskel, der findes i det amerikanske samfund. Han har ikke 7 Jesse Larner har en universitetsgrad fra Columbia University i International and Public Affairs The Nation 2009 16
kunnet ignorere det faktum, at nogle mennesker måtte kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår og samtidigt leve i fattigdom. Dette har udmøntet sig i en livslang kamp, for at sætte fokus på nogle af de samfundsforhold andre ser som tabubelagte, det være sig for eksempel klasseskel, fattigdom og racespørgsmål. Moore har altid været bevidst om klassesamfundet. Denne bevidsthed kan hænge sammen med, at Moore og hans familie var katolikker og følte ansvar for de svageste i samfundet. Han ser ikke klasseinddeling som udelukkende et udtryk for indkomst og beskæftigelse men også for værende betinget af baggrund, bevidsthed og identitet. På trods af, at Moore har tjent mange penge på sine film og bøger, holder han altså stadig fast i sin oprindelse og herkomst: Moore presents himself as just an ordinary working stiff who came close to doing factory work (even if he didn t actually do it), who dropped out of college and doesn t have any fancy degrees, and who s managed to figure it all out.. (Larner 2005:17). Moore har set sin far være aktiv i fagbevægelsen, og har oplevet hvorledes hans far alene har kunnet forsørge en familie, samtidig med at være omsorgsfuld og nærværende. Han ser fagforeninger, og den sikkerhed de kan bringe, som vejen til frihed for den enkelte og for familien. Dette er også en af årsagerne til hans store modvilje over for de konservative og det klassedelte amerikanske samfund. Moore har altid accepteret og forstået, at den amerikanske højrefløj ikke bare er et økonomisk system eller politiske synspunkter alene men at det er en kultur. Det fundamentale i denne kultur er, ifølge Moore, våben. På den amerikanske højrefløj menes det altså, at retten til at bære våben, understøtter en særlig konservativ idé om, hvad der gør USA til det land det er. For mange mennesker i USA, er den nationalistiske 17
opfattelse af individualisme, politisk exceptionalisme og frihed, symboliseret i retten til at bære våben. Dele af den amerikanske befolkning anser denne rettighed som værende uundværligt, i forhold til selvforsvar og til beskyttelse mod en stadig større statsmagt. Netop denne konservative idé angribes i hans dokumentarfilm, Bowling for Columbine. Bowling for Columbine Michael Moores dokumentarfilm Bowling For Columbine fra 2002 vandt flere priser, heriblandt en Oscar i 2003 for bedste dokumentarfilm. I filmen undersøges den amerikanske våbenkultur og Moore fremlægger sit syn på frygt i det amerikanske samfund som værende medieskabt. Hans udgangspunkt er den debat, der igen blussede op i kølvandet på skolemassakren på Columbine High. Filmen har vakt stor debat, da den stiller kritiske spørgsmål til amerikanernes behov for at bære våben, og mediernes påvirkning af den enkelte våbenbærende amerikaners frygt. Michael Moore argumenterer i filmen for, at frygten er ubegrundet (Moore [transcript] 2002:103) og han undrer sig over, at den har fundet plads i den amerikanske kultur. Han fremstiller den våbenvenlige del af befolkningen, som et neurotisk folkefærd, der uden grund har geværer og pistoler alle vegne. Denne opfattelse er folk fra bland andet NRA uenig i. De mener, at man kun kan stole på sig selv, og at der er grund til at frygte alle andre, og de anser derfor retten til at bære våben, stadfæstet i The Second Amendment, som uanfægtelig. Moore var som barn spejder, og blev derigennem juniormedlem af NRA. Han betalte dog selv, efter Columbine tragedien, 750$ for at blive livstidsmedlem. Hans plan var at få 5 millioner amerikanere til at melde sig ind i NRA, for så at stille op mod Charlton Heston til NRAs præsidentvalg og ydermere få de 5 millioner medlemmer til at stemme 18
på sig, således at han kunne få flertal for at afvikle organisationen (Larner 2005: 110-111). Michael Moore startede altså med at tro, at stærkere våbenkontrollove alene ville redde liv, men da han tænkte nærmere over argumentet fandt han ud af, at canadierne, ligesom amerikanerne, også ejer mange våben - men at deres mordrater var meget lavere (Moore [transcript] 2002:101, 106). Derfor kan der argumenteres for, at Moore har ret når han siger: So it seems like the NRA has a point when they say, Guns don t kill people; people kill people, Moore pointed out. But it s really more like, Americans kill people. (Larner 2005:111) Problemet er, ifølge Moore, ikke at amerikanerne har våben, men at de på grund af deres frygt for hinanden og samfundet ender med at bruge dem. USA er et multikulturelt samfund opbygget af immigranter, og der er mange kulturelle modsætninger og sociale skilleveje i form af for eksempel rige og fattige, sorte og hvide. Dette har bl.a. ført til racemæssige uenigheder, politiske konflikter og vold. Mange amerikanere, her i blandt Charlton Heston, henviser i forklaringer om, hvorfor lige netop amerikanerne har våben, til USA's voldelige historie (Moore [transcript] 2002), men ifølge Moore er dette ikke en legitim forklaring. Han mener at forklaringerne er af social og kulturel karakter, og pointerer at mange lande, fx Tyskland og Japan, ligeledes har en voldelig historie, men alligevel ikke er lige så våbenglade som USA. Moore påpeger, at der i USA, altid har været frygt for dele af befolkningen, det være sig fx indianere og sorte. Denne anskuelse er et af aspekterne i Moores frygtdiskurs om amerikanernes behov for våben. Moore viser befolkningens frygt gennem en ironisk fremstillet tegneserie baseret på USA s historie (ibid.,100-103, 109). Han skitserer hvordan 19
amerikanerne altid har søgt og fundet motiv for at frygte hinanden, en frygt der for ham er ubegrundet, her sagt af Arthur Busch: To me, not only is it bizarre, but it s totally, uh unfounded. (ibid.,104). Dette har resulteret i mange konflikter, politisk- og socialt set. Han mener at gensidig tillid er et basalt element i ethvert samfund, og han påpeger, at hvis man ikke stoler på hinanden, er det svært at få et samfund til at fungere. Moore mener ikke at denne tillid findes i det amerikanske samfund, men antyder i stedet at den enkelte amerikaner lever i frygt en frygt skabt af medierne. En kultur af frygt I det ovenstående afsnit fremhæver Moore, hvordan medierne påvirker den amerikanske befolkning til at frygte hinanden. Barry Glassner som også bliver introduceret i Bowling for Columbine (Moore [transcript] 2002:103), bruges af Moore som underbyggende kilde til hans teorier om kulturelle og sociale forklaringer på frygt. Barry Glassner har gennem undersøgelser i sin bog (1998) påvist hvorledes mordraterne falder, mens nyhedsmedierne fremstiller det som værende stigende. Glassner mener, at dette fremstiller et forvrænget billede af samfundet, og er med til at skabe illusioner, om at der er noget at frygte hos den enkelte amerikaner, hvilket ifølge Glassner er usandt., when the nation s murder rate declined by 20 percent, the number of murder stories on network newscasts increased 600 percent (Glassner 1999::xxi & Moore [transcript] 2002:105). I ovenstående eksempel understøttes Moores teori om den medieskabte frygt. Bowling For Columbine kredser om mediernes selektive indgangsvinkel til, hvad de ønsker formidlet til offentligheden og hvad de mener sælger. Filmen indeholder fx en passage hvor mediefolk bevidst vælger at dække en nyhedshistorie om våben, i stedet for en mulig drukneulykke: If you have to choose between a guy with a gun and a near-drowning of a baby you could only be one place-- I go with the gun. You go with 20
the gun, always. (Moore [transript] 2002:105). Denne form for selektivitet, mener Moore, forstærker frygten hos seeren, selvom det måske ikke direkte er mediernes intention at skræmme dem. Da den enkelte amerikaner, i Moores perspektiv, vil påvirkes af frygten, er det naturligt at det voldelige og chokerende vil sælge for en tv-station. I forlængelse af dette, kan vi for eksempel se på hvordan Glassner og Moore mener at sorte bliver gjort til syndebukke for kriminalitet i medierne, hvilket Moore formulerer således: the one thing you can always count on is white America s fear of the black man. (Moore [transcript] 2002:104). Moore mener altså, at sorte der begår kriminalitet, altid er godt sælgende nyhedsstof, og vil indgyde frygt hos den enkelte hvide amerikaner. De sorte er blevet en slags underholdning for resten af det amerikanske samfund (Moore [transcript] 2002:104). Moore hævder i filmen, at våbensalget hos Wal-Mart steg med 70%, og ammunitionssalget med 140% efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001(Moore [transcript] 2002:107), som resultat af frygt. Moore pointerer at borgerne køber våben for, så vidt det er muligt, at minimere deres frygt. Dette ser Moore som et problem, da ubegrundet frygt så, i Moores optik, er grundlag for voldelige handlinger udført af borgere, fordi de frygter for deres sikkerhed. Altså handler borgerne i affekt, uden egentligt grundlag for handlingen:... a public that s this out of control with fear should not have a lot of guns or ammo laying around. (Moore [transcript] 2002:108). Frygten resulterer ligeledes i en amerikansk befolkning, der vil købe sig til sikkerhed. Denne form for forbrug er altså en anden vigtig faktor i forhold til frygt. I Moores optik kan det altså betale sig at skræmme folk, og derigennem opnå profit: How are we afraid of all these things, it s because a lot of people are making a lot of money off of it... (Moore [transcript] 2002:107). 21
NRA og Charlton Heston Nu har vi gennemgået det ene aspekt for vores analyse, Michael Moore, hvilket leder os hen på en anden vigtig person for opgaven, nemlig Charlton Heston. The National Rifle Association (NRA) så dagens lys i 1871, som en interesseorganisation, der søgte at fremme træningen af militære og sportsorienterede skarpskytter i postborgerkrigens USA. I slutningen af det 19. århundrede måtte de, grundet antikrigstanker hos New Yorks guvernør, der mente, at man aldrig ville få brug for skarpskytter igen, lukke ned, da der samtidig blev afskåret for den offentlige støtte. Lidt over et årti senere kunne de dog starte op igen, da der opstod en efterspørgsel for skarpskyttetræning, blandt andet på baggrund af Boer-krigen i Sydafrika. I de efterfølgende verdenskrige steg medlemstallet drastisk, da mange af veteranerne, vendte tilbage med et større kendskab til våben end tidligere og meldte sig ind i NRA. Der var dog en stor afstandstagen blandt medlemmerne til krig. FIREARMS SAFETY EDUCATION, MARKSMANSHIP TRAINING, SHOOTING FOR RECREATION (Davidson 1998:29) - stod der udenpå hovedkvartersbygningen i Washington i 50'- 60'erne. Da man indførte Gun Control Act of 1968 8 skete der en splittelse i NRA til henholdsvis New og Old Guard. Den nye fraktion så ethvert indgreb på deres ret 9 til at bære våben, som et direkte brud på deres mest basale rettigheder. Splittelsen gjorde først at hovedkernen af New Guard grupperingen blev tvunget ud af NRA. Men igennem et snedigt, politisk spil fik de i 1977 ændret foreningens holdning til denne nye progressive 8 Se evt gennemgang af Gun Controls historie. 9 Med ret skal forstås den rettighed til at bære våben som den amerikanske grundlovs Second Amendment giver alle almindelige amerikanske statsborgere. Dette er selvfølgelig set fra NRAs optik. Pressemeddelelse i TimeWarner Magazine 1999 22
retning, og ledelsen blev udskiftet igennem en afstemning. Herefter blev NRAs hovedopgave at stoppe fremtidige forsøg på at indskrænke den almindelige amerikaners ret til at bære skydevåben (Davidson 1998:20-36) Dette er stadig deres hovedformål den dag i dag, og de bliver betragtet, som en af de mest indflydelsesrige lobbyorganisationer i USA 10, med beskyttelsen af The Second Amendment som deres vigtigste sag. En af NRAs meste fremtrædende medlemmer, var den tidligere skuespiller Charlton Heston. Charlton Heston, eller rettere sagt, John Charles Carter blev født i staten Illinois, som grænsende op til udkanten af Chicago. Hans far var en møller, men selv blev Charlton Heston kendt indenfor skuespillets verden. Han modtog blandt andet en Oscar for filmen Ben-Hur. (1959). Foruden at være en krediteret skuespiller var han politisk aktiv igennem 50'erne og 60'erne. En af hans absolutte mærkesager var kampen for borgerrettigheder, hvor at han især støttede Martin Luther King. Faktisk var Heston demokratisk og støttede især John F. Kennedys kampagne. Han var indædt modstander af Vietnam-krigen, og blev endda tilbudt at stille op som senator for det demokratiske parti. Men så skete der noget; I 1987 bekendte han sig til det republikanske parti, efter en sag om afvisning af en kandidat, Heston havde støttet til Højesteret 11. Dette var for Heston et udtryk for, at Reagans regering var blevet for ensidig. Selvsamme regering havde i 1981 udnævnt Heston til formand for en kultur task-force, der skulle sikre offentlig støtte til forskellige kulturelle arrangementer. Men dette politiske partiskift skulle vise sig ganske vigtigt, eftersom han i 1997 blev udnævnt præsident for interesseorganisationen NRA. 10 Pressemeddelelse i TimeWarner Magazine 1999 11 New York Times, 6. April, 2008: 'Charlton Heston Epic film star and voice of NRA, dies at 84' 23
For mange fremstår Heston som billedet at den konservative amerikaner, der vil forsvare retten til at bære våben med næb og kløer, og det er også ham Michael Moore lægger vægt på i sin film Bowling for Columbine, da han er et genkendeligt symbol for denne sag. Han er kendt for ordene: I'll give you my gun when you take it from my cold, dead hands!. Som kort og præcist er indbegrebet af hans holdning i våbendebatten. Men dette er samtidig også et udtryk for en stor samfundsbevidsthed og bekymring, for de normer og værdier som Heston selv stod for, både personligt og politisk, og som han mente nogen forsøgte i det amerikanske samfund. Vi benytter Heston som repræsentant for den pro-våben aktive del af den amerikanske våbendebat. På grund af sin fremtrædende rolle i NRA, har han været ansigtet og stemmen udadtil og han har haft en meget synlig rolle i selve debatten. Vi ser ham derfor værende repræsentativ for NRAs generelle holdning. Charlton Hestons tale til National Press Club Den 11. september 1997 holder Charlton Heston en tale i National Press Club om våbenkontrol-debatten i USA og hans syn på pressens fremstilling af The Second Amendment. Heston henvender sig til det kritiske publikum, altså modstanderne af NRA og The Second Amendment, dette opnår han ved at tale direkte til journalisterne 12 ved National Press Club. Med udgangspunkt i talen, vil vi fremhæve og redegøre for de hovedargumenter Heston pointerer, med henblik på The Second Amendment; våbenkontrol og mediernes upålidelighed, samt forklare de problemstillinger han udleder heraf. Hestons primære fokuspunkt gennem talen er vigtigheden af The Second Amendments. 12 Heston mener, at journalisterne, generelt set, er fortalere for våbenkontrol. 24
Han mener, at den stadfæster alle amerikaners ret til at bære våben. Han tillægger denne rettighed stadig afgørende betydning, og siger tilmed at: The Second Amendment is, in order of importance, the first amendment. It is America s First Freedom, the one right that protects all the others. (Heston 1997:l.37) Med dette udsagn hævder han, at retten til at bære våben opretholder og forsvarer retten til ytringsfrihed, som i talen bliver betegnet som The First Amendment 13. Retten til at bære våben, mener Heston, er det eneste der garanterer at amerikanerne kan leve et liv uden frygt, og udlægger i sin tale, at der er grund til at frygte hinanden: We are not a docile species capable of co-existing within a perfect society under everlasting benevolent rule. (Heston 1997:l.25) Han påpeger, at mennesker af natur handler primitivt og egoistisk, og derfor kan være utilregnelige. Dette understøtter, ifølge Heston, at retten til at bære våben er essentiel for beskyttelse af individet. I forlængelse heraf kan man nævne hans brug af eksempler, i forhold til tyranniske diktatorer der har afvæbnet befolkninger, for derefter at angribe dem. Med disse eksempler skaber Heston et billede af, at staten nødvendigvis ikke er til at stole på. Heston mener derfor, at oppositionens forsøg på at nedbryde og hæmme The Second Amendment, eksempelvis i form af våbenkontrollove, ikke blot vil true millioner af menneskers sikkerhed, men også true kernekonceptet ved den individuelle frihed i USA. 13 Se Bilag 3 25
Heston sætter modstandsmedierne under stærk kritik, og mener at disse har brugt pressefriheden som et våben, i ønsket om at undergrave denne omdebatterede rettighed. Heston mener, at pressen har påtaget sig en selektiv idømmende rolle gennem ytringsfriheden, dette udleder vi af følgende citat: If the NRA attempts to challenge your assertions, we are ignored. And if we try to buy advertising time or space to answer your charges, more often than not we are denied. How's that for First Amendment freedom? (Heston 1997:l.96) Heston fremhæver altså her pressens utroværdige ansigt idet han hævder, at pressen selektivt indskrænker ytringsfriheden, så den pludselig ikke længere er lige for alle. Heston anklager også pressen for at være usolidarisk i forbindelse med de restriktioner 14, som politikerne ønsker fremsat i tilknytning af paparazzier og tabloid-aviser. Heston sætter altså pressens dømmekraft i forhold til The Second Amendment og NRA på spidsen, eftersom han mener, at man ikke kan stole på de udsagn de fremsiger, hvis de ikke engang forsvarer deres egen vitale rettighed nemlig ytringsfriheden. Heston siger yderligere i talen, at han til hver en tid vil beskytte denne rettighed fra at blive indskrænket: If you won't, I will. (Heston 1997:l.82) Med dette fremhæver Heston sig som værende først og fremmest en frihedskæmper, hvilket han også promoverer sig på, idet han sætter en stor ære i, at han støttede Martin Luther King før det overhovedet var 'fashionabelt', som han udtrykker det. Hvem kunne dog også finde på at stille spørgsmålstegn ved en frihedskæmpers udsagn? 14 Heston lægger lidt op til at disse restriktioner blev aktuelle efter Princess Dianas død i Paris i 1997 26
Umiddelbart ville Heston nok mene, at det kunne pressen finde på. Han sår generelt tvivl om pressens pålidelighed, når det kommer til deres journalistiske skepsis. Han stiller spørgsmålstegn ved, om den overhovedet er i brug, når det kommer til anti-våben sidens brug af data. Derudover har han også stor mistillid til deres viden om våben: For too long you have swallowed manufactured statistics and fabricated technical support from anti-gun organizations that wouldn't know a semiauto from a sharp stick. And it shows. (Heston 1997:l.88) Det kan roligt siges, at han ikke har meget tiltro til mediernes fremstillinger af hans kamp for The Second Amendment, og han ser dem direkte som en forlænget arm af hans modstandere i våbenkontrolkampen, og dermed som subjektive og manipulerende: a conniving media (Heston 1997:l.110) i deres rapportering af sagens fakta. Heston retter sin bekymring mod den trussel, som han mener, at medierne udgør i form af en kulturel krigsførelse imod våbens placering, som noget ærefuldt i det amerikanske samfund. Heston antyder, at de præmisser våbenmodstanderne stiller op, er naive: Now, I doubt that any of you would prefer a rolled up newspaper as a weapon against a dictator or a criminal intruder. Yet in the essence that is what you have asked your loved ones to do (Heston 1997:l.68) Charlton Heston har i sidste halvdel af talen fokus på fremtiden. I hans visioner står det klart, at han ønsker, at den unge amerikanske generation ikke skal forbinde våben med noget kriminelt, men i stedet igennem NRAs uddannelse og programmer få forståelse for våben som en samfundsmæssig ret. 27
Hestons formål er at gøre opmærksom på mediernes misbrug af pressefriheden og deres påvirkning i forhold til synet på The Second Amendment og NRA. Samtidig er hans ønske dog umiddelbart ikke at værge folk til NRA, men at begrunde opfattelsen af troen på, at The Second Amendment er USA's første frihed. Det er en opfattelse som Charlton Heston deler med mange millioner amerikanere. Thomas Hobbes og Leviathan Et forord Thomas Hobbes (1588-1679) skrev i 1651 Leviathan, The Matter, Forme and Power of a Common Wealth Ecclesiasticall and Civil, også mere populært kaldet Leviathan. Bogens titel stammer fra den bibelske passage om Job, der formår at skabe et frygtindgydende havuhyre, hvorefter Gud spørger ham om han så tror, at han kan kontrollere dette uhyre blot fordi, at han er skaberen bag (Newey 2008:23). Dette virker måske arbitrært i forhold til Leviathans omhandlen af suverænens rolle i samfundet, menneskers indbyrdes kontraktforpligtelser og så videre. Men faktisk er denne bibelske passage vigtig for at forstå hele meningen bag Hobbes' værk; for bliver menneskets skabning tjenende for parterne i kontrakten, eller vil den opnå egen bevidsthed omkring sine magtbeføjelser? Dette spørgsmål er, uden tvivl, vigtigt i vores bevidsthed, når vi tænker på vores egen stat og den struktur og de samfundsmæssige interaktioner, den har tilført. Det er derfor at Leviathan efter mere end 350 år, stadigvæk er aktuel i forhold til debatten om frihedsopfattelser. Selvom Jobs bog har haft stor indflydelse på titlen af bogen, så er det ikke den eneste inspirationskilde Hobbes har haft. Hobbes havde tidligere skrevet om menneskets rationale og frihed, og Joachim Camerius stillede Hobbes dilemma på spidsen da han i 1605 skrev Symbolorum et emblematum centuriae tres (Skinner 2008:21). Heri 28
beskriver Camerius et fyldt skib der bliver forfulgt af et havuhyre. For at manden på skibet kan redde sig selv og sin besætning, bliver han nødt til at kaste alle sine ejendele og rigdomme ud i vandet til havuhyret. Dette karakteriserer den problemstilling Hobbes senere skulle formulere i Leviathan, nemlig at mennesket for at opnå sikkerhed, skulle overgive alle sine rettigheder til et usårligt monstrum, i kraft af en nærmest omnipotent suveræn. Det er dog ikke Gud der har skabt dette væsen, men derimod menneskets frygt for hinanden der fungerer som katalysator. Deri ligger den dyriske forståelse af mennesket og Hobbes bruger meget tid og energi på at sætte menneskets følelsesmæssige forståelse af hinanden i system, netop for at vise det tænkende og bevidste væsen. Men grundlæggende er vi altså bange. For død, ulykke, ensomhed og smerte. Hobbes var en eklektisk humanist (Newey 2008:13). Hans humanistiske baggrund stammer fra hans tid på Oxford hvor han læste Aristoteles, og oversatte værker fra oldgræsk til latin, blandt andet Thukydids historie om den peloponnesiske krig (ibid.,8-9). Men samtidig var han dybt fascineret af astronomien og geometrien, og når man læser hans værker ligger der noget deterministisk i hans argumentation omkring menneskets handlen og gøren (ibid.,14). Dette gav sig blandt andet til udtryk i en diskussion med Rene Descartes, som mente at mennesket primært var et mentalt væsen (ibid. 14) hvor Hobbes som modargument mente, at for at være et mentalt væsen, skal man have en decideret kropslig masse, og her træder inspirationen fra Galileo ind, i kraft af de regler Hobbes satte op i rationalitetens navn. Hobbes var materialist, og intet kunne eksistere kun i ånden. Videnskaben og dens metode for Hobbes var deduktiv, og generelle regler blev metoden, frem for metaforer. Og det er sådan Leviathan skal læses, som et regelsæt (ibid.,23). 29
Leviathans formål er at skabe en vej ud for individerne af naturtilstanden, i form af statsmagten. Denne statsmagt bliver så personificeret i suverænen. Men selvom dette er hovedformålet for den politisk teoretiske Hobbes, så er Leviathan så meget mere end blot det. Det første kapitel, om mennesket, handler om mandens gøren og laden, og den følelsesmæssige afkodning af sproget, som Hobbes ydermere adresserer i et andet kapitel, hvor han taler om farerne ved sprog, og især oratorer der påvirker hele forsamlinger ved hjælp af retorik. På den måde bliver Leviathan et hermeneutisk værk, præget af en dualistisk form for argumentation. Hermeneutisk, fordi hvert kapitel, optræder som forforståelsen i forhold til et senere kapitel, og dualistisk fordi han tillægger begreberne en positiv og negativ værdi afhængigt af hvilken kontekst dette skal forstås i. Et eksempel kunne være en tolkning af suverænens rolle i samfundet (enevælde hvis man er utilfreds, og monarki hvis man ikke er). Denne dualitet udtrykker Hobbes også igennem hans andre værker. Elements of Law der udkom i 1640, består i en sammensmeltning af en sektion om mennesket (De Homine) og en sektion omhandlende staten (De Corpore Politico, populært kaldet De Corpore.) Efter at have udgivet Leviathan, udgiver han i 1668 Behemoth, en historisk skildring af den engelske borgerkrig. Dette bliver så bagsiden af Leviathan, i kraft af at Hobbes ser magtkampen mellem Kong Charles den I. og parlamentet som værende et tilbageskridt til naturtilstanden, da magtbalancen rykker sig, og der derved ikke er nogen enkeltstående suveræn. Derfor bliver menneskernes eneste håb, selv at skabe det mest kraftfulde væsen til at regere i menneskets interesse. Vi vil se nærmere på følgende emner: Naturtilstanden & Almenvellet, og Suverænen & den sociale kontrakt. Igennem redegørelse og analyse af disse fire emner, vil vi sikre læseren en bedre forståelse for hvorfor Hobbes' teoretiske elementer passer godt ind i 30
vores problemformulerings rammer. Hobbes bliver ultimativt et instrument, som gruppen mestrer for at kunne belyse henholdsvis Charlton Hestons og Michael Moores rationaler. Hobbes er, med andre ord, bindeleddet mellem dimensionen videnskabsteori og filosofi, vores historiske data og vores nutidige konflikt mellem de forskellige opfattelser af frygt. Gennemgang af Leviathan: Naturtilstanden Naturtilstanden er en tilstand af krig og kaos. Man må hellere angribe før man selv angribes. Naturen er alles krig mod alle. Der er ikke nogen statsmagt, så mennesket har i naturtilstanden ret til at gøre alt for at opretholde livet. Hobbes postulerer, at der i denne naturtilstand ikke findes retfærdighed og uretfærdighed, da disse begreber kun kan eksistere hvor der findes en fællesmagt (Hobbes 1651/2008:142). Hvis der ikke findes en stat, findes der ikke nogen love, og derfor er det ikke muligt at definere ret og uret. Ifølge Hobbes kan mennesket gennemgå overgangen fra naturtilstanden til en stat ved at afgive sin magt til en suveræn (magthaver). Glen Newey har kigget nærmere på dette i sin bog Routledge Guide to Leviathan, ligeledes har Helen Thornton i State of Nature or Eden? og vi vil i det følgende holde dette op mod Hobbes' Leviathan i vores gennemgang af naturtilstanden. I Hobbes' optik er naturtilstanden menneskets uindskrænkede frihed, hvor vi kan gøre alt hvad vi vil. Men selvom man umiddelbart skulle tro, at Hobbes' ville være fortaler for dette, så er han stærk modstander af denne tankegang. For som mennesker er vi alle født med et sæt rettigheder, rettigheder til overlevelse og selvforsvar, men derfor kan vi alligevel godt blive undertrykt. Dette kan være gennem et menneske der er mere magtfuldt end os selv, en problemstilling som Hobbes selv referer til som ''lidenskabernes diversitet'', altså at 31
de forskellige lidenskaber ikke er ens hos det enkelte menneske. Dette er ikke nødvendigvis grund til at vi skulle leve i en ''tilstand af krig'', men det er en potentiel fare for det som ultimativt er Hobbes vigtigste diskurs; freden. Men Hobbes går videre, og siger at vores kulturliv, vores samhandel og vores tekniske udvikling, som har øget levestandarden, ville være ikke-eksisterende i naturtilstanden. Ifølge Hobbes ville vi leve i ustabile primitive stammesamfund hvis vi forblev i naturtilstanden, og dette ville være den mest positive fortolkning på Hobbes' naturtilstand. Følgerne af tider med Krig, hvor alle er hinandens Fjende, gælder derfor også i tider hvor man lever uden anden sikkerhed end den, som man skaffer sig ved egen kraft og opfindsomhed. Under den slags vilkår er der ingen plads til Flid, for frugten af arbejdet er tvivlsom: dermed ingen Dyrkning af Jorden; ingen sejlads eller anvendelse af goder der fremskaffes over Havet; ingen egnede Bygninger; ingen Midler til at flytte rundt på eller fjerne ting, der kræver megen kraft; ingen viden om Jordens overflade; ingen redegørelse for tid; ingen Kunst; ingen Breve; ingen omgang med andre. Og det værste af alt: en stadig frygt og fare for voldsom død. Og menneskenes liv: ensomt, fattigt, beskidt, dyrisk og kort.''(hobbes 1651/2008:140) Det gode spørgsmål er så om denne tilstand er decideret realistisk, eller om det er et tankeeksperiment fra Hobbes' side? Et spørgsmål som Glen Newey også stiller. Hobbes påpeger at nogle mennesker i Amerika levede under disse omstændigheder, og at borgerkrigen i England var en kulmination på hans krigsopfattelse (Hobbes 1651/2008:141). Det er selvfølgelig enormt svært at sætte Hobbes tanker og forestillinger ind i et vestligt veludviklet samfund, men spørgsmålet er stadig interessant i forhold til vores interessesfære der er møntet på det amerikanske samfund og dens 32