KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN

University of Illinois, Online Network: The Learning Styles www.ion.illinois.edu/ionresources/instructionaldesign/learningstyles.asp Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions Business NIIT Ltd. www.e-learningguru.com/articles/simply_put.doc (20.04.2004) KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN Koen DePryck 1. INTRODUKTION Fjernundervisning kan antage mange forskellige former og formater, fra web-baserede kurser, over tv-transmissioner til kurser, der involverer cd-rom er og korrespondance. Det kan inkludere virtuelt skabte verdener, simulationer, rollespil, historiefortælling, learning by doing eller by teaching. Det kan involvere en lærer/instruktør, eller det kan være rent virtuelt. Det kan kræve direkte interaktion (synkrone kurser), men det kan også være fuldstændig uafhængigt hvad angår tid og sted (asynkrone kurser). For at gøre forvirringen komplet kan det være en kombination af det hele. Det kan endda være blended ; d.v.s. delvis fjernundervisning og delvis tilstedeværelsesundervisning. Form og indhold kan aldrig adskilles fuldstændigt. Indholdet har betydning for valg af form. Hvis der skal undervises i komplicerede sammenhænge, er det bedst at involvere en lærer eller instruktør, især hvis kurset skal afsluttes med en certificering. Korrespondance via post (snail mail) er tydeligvis en langsom affære i et kursus om contemporary music. Men selv det, der virker indlysende, er ikke altid sandt. De stadig mere magtfulde simulationer kan være yders effektive, hvis det fx. drejer sig om noget så livsvigtigt, som at undervise folk i, hvordan man anvender en defibrillator. Hvis der er direkte adgang til cd er og andre biblioteksressourcer, vil en korrespondanceskole udmærket kunne udbyde et kursus i contemporary music. Disse eksempler indicerer, at indhold kun tilsyneladende er det kriterium, der er bestemmende for, hvad der en den bedste form eller det bedste format i fjernundervisning. Det er en traditionel modernistisk talemåde, at form skal følge funktion. I fjernundervisningssammenhæng kan dette kun betyde et: formen bør følge af læringserfaringer og læringsudbytte. Og hvis man antager, at læringsudbyttet alt overvejende er en funktion af læringserfaringer, så bliver de mest centrale spørgsmål, der skal besvares, når man beslutter sig for form i fjernundervisning, de spørgsmål, der relaterer sig til den lærendes erfaringer. Fra et ledelsessynspunkt betyder dette, at fokus skal være på medarbejderteamet. Ledelsens opgave er at få medarbejderteamet til at fokusere på, hvad det er for nogle læringserfaringer, de studerende skal gennemgå, for at få det ønskede udbytte af det aktuelle kursusforløb. For kursusdesigneren betyder det, at han eller hun må se på, hvad det er for nogle læringsobjekter (RLO), der kan bidrage til de ønskede læringserfaringer, deres relationer og interaktionen mellem dem. 2. FORM FØLGER ERFARINGER Her er en tommelfingerregel: Overvej først, hvad det er for en type læringserfaringer, der skal være jeres varemærke, kik derefter efter teknologi, der kan bidrage til at skabe den type erfa- 34 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 35

ringer for de lærende. Lad være med at starte med teknologien, uanset hvor besnærende den ser ud, og uanset hvor overbevisende sælgeren lyder. Den teknologi-centrerede tilgang til fjernundervisning er ikke fuldstændig uden evner, men den bør begrænses til situationer, hvor målet er, at den lærende skal tilegne sig informationer i isolerede bidder. I mere komplekse sammenhænge lærer de fleste bedst ved at fokusere på mening og ved at integrere ny viden med eksisterende viden. Blot at anvende en elektronisk sidevender giver i sig selv ingen meningsfuld læringserfaring. Man opnår ikke dyb og vedvarende indsigt ved at klikke sig gennem web-sider, uanset om disse indeholder både tekst, illustrationer, lyd og videoklip. Men indrømmet - den type af klikigennem koncepter er nemme at implementere, og det kan udmærket være et delelement i det værktøj, der er til rådighed for de studerende. Når man er ansvarlig for at implementere fjernundervisning - uanset på hvilket niveau - kan det være nyttigt selv at have gjort sig erfaringer med, hvad det vil sige at være fjernstuderende. Ved at søge på nettet finder man et stort udbud af gratis fjernundervisning, så at finde et par stykker, der appellerer til en selv bør ikke være noget problem. En yderligere fordel er, at man får et indtryk af, hvilke former der aktuelt er tilgængelige på markedet gennem sådan en søgning. 3. FJERNUNDERVISNING SOM ERFARING En online erfaring adskiller sig fra en tilstedeværelseserfaring (face-to-face), selv om al undervisning har det til fælles, at læring handler om motivation, engagement, og (forhåbentlig) skæg og sjov. Tilstedeværelsesundervisning er god til at berøre både store og små aspekter knyttet til stoffet, og der gives en umiddelbar social og faglig respons og feedback, som det er vanskeligt at overføre til en online-situation. Men pointen er, at fjernundervisning - og især de blandede former - er i stand til at give den lærende erfaringer, der rækker ud over, hvad det er muligt at opnå i en traditionel undervisningsform. Den fjernstuderendes behov for støtte til erfaringsdannelsen kan typisk opbrydes i tre dele med hvert sit fokus: Før kurset starter: Rådgivning Indskrivning Introduktion: hvordan får jeg succes som fjernstuderende. Under kursusforløbet: Interaktion med: - Medstuderende - Lærer/instruktør - Eksperter. Støtte, omfattende: - Tekniske problemer - Moralske problemer - Uformel læring, der kan understøtte fjernundervisningsforløbet - Opgaver og evaluering. Efter kursets afslutning: At omsætte den nye viden til ny praksis. Udfordringen er at udvikle det rigtige format for hver enkelt af disse momenter i læringsprocessen, samtidig med at man forsøger at overveje, hvilke muligheder der åbner sig for hvert moment, der rækker ud over, hvad der er muligt i en traditionel undervisning. Hvorfor er det så vigtigt? De høje frafaldsprocenter i fjernundervisning taler sit eget sprog. Det er helt nødvendigt at fastholde de studerendes motivation. I fjernundervisning er ikke nok at udvælge et spændende indhold, for at den studerende når sine mål. Formen - herunder læreprocessen - er den helt essentielle faktor, langt mere end i den traditionelle undervisning 24. 4. HVORDAN TILRETTELÆGGER MAN EN GOD LÆRINGSERFARING Dette er ikke stedet at gå i dybden i diskursen om, hvad læring er, men udgangspunktet her er, at en god læringserfaring må baseres på følgende elementer: Sanselig rigdom Tilpasning til personlige præferencer og behov Relevans Mange lag af information Mulighed for en ikke lineær personlig udforskning Belønninger og overraskelser. Disse aspekter udgør en god referenceramme, når der skal tages beslutninger om et fjernundervisningsforløb. Selvfølgelig er der andre elementer, der skal tages i betragtning, så som omkostninger, medarbejdere og ekspertise. Sanselig rigdom Uanset hvad mange kursusudviklere inden for voksenundervisning tænker, så bør et fjernundervisningskursus for voksne være sjovt. Kursusudviklere for børn er fokuserede på, at det skal være sjovt, nogen gange næsten for ensidigt, så det faglige perspektiv forsvinder. Kursusudviklere for voksne har omvendt en tendens til at overse dette element. Øjensynligt antages det, at voksne er meget seriøse og drevet af en indre motivation, og at voksne vil anse alt, hvad der er sjovt som upassende i voksenundervisning. Hvad er det, der gør et forløb underholdende? Der er tydeligvis ikke nogen enkel formular, men man er på den sikre side, hvis man antager, at det i det mindste fordrer visse uforudsigelige elementer. Sanselig rigdom kan være et middel, til at opnå dette. Sanselig rigdom handler ikke om et uhæmmet overload af visuelle informationer eller skjulte funktionaliteter, men om at undgå kedsommelighed, om asymmetri og om indbygget mulighed for at udforske nogle af de informationer, der er præsenteret. Læring er en aktiv proces, og materialernes form må invitere den lærende indenfor i denne proces. Tilpasning til personlige præferencer og behov Fjernundervisning tilstræber at tilbyde læring, der tilpasser sig den enkeltes behov. Det er et af de områder, hvor fjernundervisning har en fordel frem for tilstedeværelsesundervisning. Tilpasning indbefatter bl.a.: Tilpassede læringsforløb (Hvad har jeg behov for at lære?) Tilpasset bruger interface (Specielt ved læringshandicaps og indlæringsvanskeligheder) Tilpasset tid og sted (Hvor og hvornår lærer jeg?). Nogle elementer vil kunne udelades i nogle typer af forløb, men listen giver et nogenlunde sammenfattende oversigt over, hvilke elementer man som udbyder har mulighed for at inddrage. 36 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 37

Tilpasning til personlige præferencer og behov handler først og fremmest om at skabe et læringsmiljø, der er bekvemt og behageligt for den studerende. Læringsmiljøer har forskellige dimensioner. De er: Sociale Psykologiske Kognitive Fysiske. Den sociale dimension er overvejende afhængig af hvilke typer interaktion, der kan etableres med medstuderende, lærere og eksperter. At have hurtig og nem adgang til instruktør og eksperter giver oplevelsen af, at der bliver taget hånd om en. Interaktion med medstuderende giver følelsen af, at man tilhører et læringsfællesskab, hvor man på skift støtter hinandens læringsproces. Dog en advarsel: selv om studerende værdsætter interaktion, så er der en betydelig modstand mod samarbejde, fordi de fleste ikke ønske at være afhængige af andre, for at få udbytte af mit kursus. Den psykiske og kognitive dimension berører læringshandicaps og indlæringsvanskeligheder. Hvad angår det sidste, så er udviklingen allerede nået langt, hvad angår retningslinier, og nye metoder er under udvikling. Psykiske blokeringer er dog endnu ikke anerkendt som en alvorlig hurdle. Men helt generelt, hensyntagen og kompensering for læringshandicaps forudsætter sofistikerede diagnostiske værktøjer og en længerevarende rådgivningsfase. Dette er måske det rigtige sted at understrege, hvor vigtig den fysiske placering af læringen er for den studerende. Tænk over om han eller hun vil arbejde hjemmefra? Eller har vi gang i just in time læring i en fabrikshal, for eksempel gennem en håndholdt computer (PDA) samtidig med, at der opereres med et eller andet sofistikeret udstyr? Tænker vi på studerende, der foretrækker at arbejde med opgaver, samtidig med at de flyver eller kører i tog? Her er en tommelfingerregel vedrørende tilpasning: Kend din deltagergruppe, deres alder, køn, ressourcer, evner og evt. også handicaps, deres kulturelle baggrund og led efter former og formater der enten er meget fleksible eller åbne for skræddersyede forløb. Relevans Læring er mest magtfuld, når den anses for at være relevant. Det er en proces, der starter med grundig information inden starten på et forløb. Det er ikke marginalt at overveje, hvordan man bedst rådgiver, optager og forbereder en studerende til et fjernundervisningsforløb. Det er helt essentielle ingredienser, og det kræver den samme professionelle omsorg som selve forløbet. Men det stopper ikke her. Sammenlign relevansen af en video med en professor, der forelæser om sammenhængen mellem vækst i Europa og inflation overfor relevansen af et klip af et interview af samme professor foretaget af en journalist, eller muligvis en samtale mellem professoren og formanden for den europæiske centralbank. Alle disse tre videoer vedrører samme emne. Selv om relevans først og fremmest vedrører emnet, så har former og formater også indflydelse på oplevelsen af relevans, derfor hører det også hjemme i denne sammenhæng. Relevans handler også om at engagere de studerende i at lære det, de er parate til at lære. Også dette forudsætter, at man kender sine studerende, eller at man overvejer, hvordan man forbereder de studerende til at opfatte det, man ønsker at lære dem som relevant. Mange lag af information Studerende arbejder bedst, når de informationer, de præsenteres for, er organiseret i flere lag. Hyperlinks, indbyggede ordbøger og leksikale opslag og andre elementer, der tillader den studerende at grave sig ned i indholdet i forlængelse af deres eksisterende viden, og den tid de har til rådighed etc. Information organiseret som tekstlag multiple layers tilfører et forløb både relevans og sanselig rigdom. Mulighed for en ikke lineær personlig udforskning Selv når indholdet retfærdiggør et rimeligt retlinet ridt gennem materialet, så giver det variation, når der er mulighed for afstikkere i en personligt valgt zigzag-kurs (der fx. kan inkludere eksempler og mulighed for at vende tilbage og gentage allerede gennemførte øvelser). Den slags friheder bidrager positivt til læringserfaringen. Belønninger og overraskelser Målgruppen for fjernundervisning er mennesker - ikke robotter. Mennesker kommer hurtigt til at kede sig og har brug for tilstrækkelig variation og ligefrem overraskelser. Ligeledes er den indre motivation ofte drivkraften til at melde sig til et forløb, den rækker sjældent til at drive den enkelte igennem det ene arbejdsforløb efter det andet. Der er brug for at indbygge belønninger undervejs, der kan forstærke processen. 5. LEDELSESPERSPEKTIVET: 5+1 K ER Det er en god idé at studere good practice og at lære af den, men blot at kopiere noget der fungerer i en kontekst og i forhold til en bestemt målgruppe, det er ingen garanti for succes i en anden sammenhæng. Initialisering og implementering af fjernundervisning er ikke enkelt. Beslutninger om form og format af slutproduktet er et resultat af en relativ kompleks proces, der involverer de 5 K er:. Kreation Kommunikation Koordination Kollaboration Kontrol Dette er ikke stedet for behandling af alle ledelsesspørgsmål vedrørende fjernundervisning. Det er nok at sige, at de 5 K er ikke nødvendigvis skal følges i den nævnte rækkefølge. De er lineært forbundne. Men at jonglere med dem er en kunst, der opøves gennem praksis. Så er der selvfølgelig det sjette K Omkostning Det er forkert at hævde, at fjernundervisning kræver store budgetter, men det er lige så forkert at tro, at fjernundervisning er vejen til at beskære driftsomkostninger. Omkostninger er typisk ligefremt proportionale med størrelse og kompleksitet, hvilket kan oversættes til en række faktorer: Hvor mange studerende taler vi om? Hvor lang tid er der til at få det hele op at stå? Hvor megen tid er der til rådighed til at træne de enkelte medarbejdere, der skal involveres? Hvor megen træning er der behov for? Er det nødvendigt med en instruktør? Hvor lang levetid forventes forløbet at have? Hvad er omfanget af forløbet? (Fx. målt i ETCS). 38 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 39

Svarene på disse spørgsmål skal bidrage til en rentabilitetsanalyse (Return On Investment (ROI). Men i tilfældet undervisning handler rentabilitet ikke alene om penge. Rentabilitet handler også om forbedret kvalitet og om mulighed for at kunne løse opgaver, det ikke tidligere var muligt at løse. 6. INGREDIENSERNE Som tidligere nævnt, så er det også nødvendigt, at vi ser på de ingredienser og opskrifter, der kan indgå i et fjernundervisningsforløb. De såkaldte læringsobjekter og deres konstituering. Jeg refererer til dem som ingredienser, fordi de - som i et rigtigt køkken - kan indgå i mange forskellige opskrifter og frembringe relaterede - men dog meget forskellige måltider. Til og med er opskrifter - i kraft af deres nøjeregnende natur - i stand til at guide både erfarne og mindre erfarne kokke. Og for at drive metaforen et skridt videre: det er ikke nok at se på ingrediensen, det er samspillet mellem de forskellige ingredienser, der skaber oplevelsen. Vi kan dybstege rejer i smør og hvidløg, og vi kan grille rejer og garnere dem med smør og hvidløg. To helt forskellige smagsoplevelser, men der står det samme på min indkøbsliste: rejer, smør og hvidløg. De mulige relationer mellem ingredienserne omtales ofte som deres væren (ontologi), og der refereres til dem som: Indlejrede ( Embedded in ) Forbundet ( Linked to ) Videresendt til ( Forwarded to ) Indhold identisk med ( Content-identical to ). Et billede kan indlejres i en tekst eller et billede kan linkes til en tekst; en eksamen kan indlejres i et læringsforløb og resultatet kan videresendes til instruktøren - eller til den studerendes portefølje. De mulige objekter og deres indbyrdes relationer er talløse i det virtuelle rum. Jeg foretrækker at tænke på det, som at komponere en opskrift. Helt principielt, jo mindre byggeklodserne er, jo nemmere er det at sætte dem sammen i forløb, der lige netop passer til den tilstedeværende teknologi, det ønskede læringsudbytte og den studerendes individuelle behov. Det betyder, at man som udbyder er nødt til at fokuserer på aspekter som kompatibilitet, interfaces og arkivering (repositories) etc. Hvordan stumperne skal samles, bliver det centrale spørgsmål. Modsat i det rigtige køkken, så kan de samme ingredienser bruges igen og igen. Genbrugeligheden afhænger af forskellige faktorer: At indholdet nedbrydes til genbrugelige dele. Et overblik over de indholdsenheder, der er til rådighed. En politik, der ansporer til genbrug. Mindre stumper kan nemmere genbruges end store. Og samtidig er det sjældent, at et nyt kursus kan kombineres alene ud fra eksisterende komponenter. Men der er en tendens til, at genbrug af komponenter gør det nemmere at vedligeholde en logisk stringens mellem kurserne og at undgå banale fejltagelser. Genbrugelighed gør det lettere at producere skræddersyede versioner af et kursus omkring et kerneindhold. Et ledelseskursus og et kursus i bogholderi kan dele indholdskomponenter. Et avanceret kursus kan inkludere dele fra et introduktionskursus. Tillægsmateriale kan bidrage til at differentiere undervisningen, hvilket der især er behov for, når deltagerne, der har forskellige forudsætninger eller ekspertise, får mulighed for at deltage i samme kursus. En relativ nem vej til at fremme genbrug af indhold, er ved brug af et Learning Management System (LMS). Rent faktisk er introduktion og brug af et LMS-system ofte en udmærket måde at komme i gang med fjernundervisning. Et LMS kan have forskellige funktioner, men det grundlæggende er, at systemet tilbyder et integreret læringsmiljø. Mulige funktioner inkluderer: Distribution af filer (tekst, lyd, billeder ect.) Opgaver Kalender Arkiv til læringsobjekter Kommunikationskanaler. Learning Management Systems har alle sammen visse fordele og visse ulemper. Så det er nødvendig at være grundig i sine forundersøgelser. Men det er også vigtigt at huske, at disse systemer hele tiden udvikler sig, og at de funktioner, der mangler i dag, kan være inkluderet i den næste version. Se dig omkring, tag udgangspunkt i funktionelle og tekniske analyser, lad være med at falde for salgstricks. Som et eksempel (og en advarsel), kan vi tage et hurtigt kig på de 2 mest almindelige LMS s systemer: Blackboard og WebCT. Blackboard har et rigtig velfungerende bruger-interface og et stærkt virtuelt klasseværelse, og det er fleksibelt og let at betjene. Brugere og systemadministratorer har stor glæde af denne fleksibilitet, men forfattere er ligesom holdt udenfor, i alt fald i den nuværende (2004) version. Blackboard understøtter hverken IMS Content Packaging eller SCORM, og det er ikke muligt at navigere gennem tekster eller at anvende browserens bookmarks. Blackboard har annonceret SCORM og IMS support i en af deres kommende versioner. Helt generelt mangler Blackboard en brugbar ressourceadministration. Web-formater er den eneste måde, materiale kan oploades på, end ikke FTP kan understøttes. Blackboard kan ikke oversætte XML-filer til andre almindelige formater. WebCT tilbyder større funktionalitet, især efter at version 3.8. er blevet frigivet. Indtil videre er det også det eneste system, der understøtter IMS package interchange files og WebDAV. Det lover også trådløs kommunikation med andre programmer, selv når det forudsætter brug af WebCT IMS Content Migration Utility. Dette forenkler import og eksport af programpakker og understøtter på den måde systemadministrationen. Hvis til gengæld alle filer skal kunne læses fra nettet, så er det nødvendigt at oversætte alle XML dokumenter til HTML, før de kan oploades, og det giver en masse ekstra arbejde. Det er et svært valg at træffe, især hvis alle de overfor nævnte problemstillinger lyder som græsk/latin. Og det bliver ikke nemmere, når man skal tage højde for den investering, det kræver, at få det ene eller begge systemer op at køre på ens uddannelsesinstitution. Der er mange udmærkede alternativer til Blackboard og WebCT på markedet, nogle er til rådighed som freeware eller shareware, men stadigvæk er det vigtigt og nødvendigt at inkludere så mange overvejelser som muligt, før beslutningen tages. Husk at det skal være den studerendes læringserfaring, der er det afgørende kriterium. Nogle værktøjer er til rådighed som open-source software, der tillader, at man tilpasser systemet til sine egne behov. Selv om det er en forholdsvis billig løsning hvad angår anskaffelse og licenser, så skal man regne med betydelige omkostninger til eksperthjælp, før systemet er tilpasset til ens ønsker. 40 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 41

Det endelige valg Måske er det vanskeligste aspekt ved beslutning om form og indhold i fjernundervisning, at så meget skal være planlagt og udviklet, inden et kursus kan starte. Det gælder på mange niveauer i implementeringsfasen, fra den øverste ledelses visioner - helst udmøntet i en strategiplan - til læreren, der ikke længere kan forberede sig ved at notere et par nøgleord på en papirserviet. Når beslutningen først er taget, så må alle hænge i og holde ud til den bitre ende. Efterfølgende kan man se tilbage og beslutte en række ændringer til næste gang, men man skal aldrig forsøge sig med større ændringer, når først forløbet er sat i gang. Husk at succes i fjernundervisning måles i læring ikke i kr. og øre. De studerende, deres læringserfaringer og udbytte skal være det ultimative succeskriterium, når man vurderer form og indhold i fjernundervisning. KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE Af Alda Pereira og Kerttu Lõhmus Husk også, at ekspertise i at udbyde fjernundervisning er til rådighed på markedet. Lige som det ikke er nødvendigt at være en god kok for at kunne sætte sig til et veldækket bord, det er nok at vide, hvad man ønsker at få serveret, på samme måde er det muligt at stille krav til et fjernundervisningsprodukt, og så at få andre til at levere varen. Så kan du gøre det, du er bedst til: at uddanne og undervise. Her er et bud på de nødvendige skridt på vejen til fjernundervisning: Overvej hvorfor fjernundervisning er et behov hos jer. Tænk over kravene til de kommende studerendes læringserfaringer. Beslut dig for form og indhold og invester det, der er nødvendigt for at udvikle tilpassede læringsobjekter eller få nogen til at gøre det for dig. Informer de studerende og start med et mindre forløb. Evaluer forløbet. Lær af evalueringen før du udbyder kurser i stor skala. Analyseværktøjet der introduceres i kapitel 9 er designet som et hjælpeværktøj, så man får gennemtænkt alle de elementer, der må overvejes. Implementering af fjernundervisning er en krævende øvelse, men det er almindeligvis anstrengelserne værd, hvis man er velforberedt, og hvis man har de nødvendige ressourcer (medarbejdere, ekspertise og penge), der skal til for at støtte op om planerne. 1. INTRODUKTION Fjernundervisning er et sæt af læringssystemer, hvis forudsætning er, at den lærende er adskilt fra læreren i rum, og - for det meste - også i tid. Mere end at være et spørgsmål om geografi - handler det om en transaktionel distance, der skal håndteres af både lærer og studerende. Den distance, der skal overvindes i forbindelse med vidensoverførsel eller videnskonstruktion, er pædagogisk - den vedrører dialogen, følelserne og de psykologiske aspekter ved læringen. I dag håndteres den pædagogiske distance ved brug af informations- og kommunikationsteknologi. For at overvinde distancen må den lærende være i besiddelse af særlige færdigheder, instruktionsmaterialet må være omhyggeligt designet og afprøvet, og læreren må instruere og støtte den lærende. Dette kapitel vil fokusere på de pædagogiske emner, læreren må forstå, for at kunne håndtere den transaktionelle distance. Den første del af kapitlet handler om de fjernstuderendes situation, om problemer knyttet til voksnes læring og om de studerendes autonomi og motivation. Den efterfølgende del handler om pædagogiske miljøer og læringsmodeller og om de store problemer, der er knyttet til lærerens rolle i fjernundervisning. 2. DE FJERNSTUDERENDES SITUATION I fjernundervisning er den studerende face to face med læringsmaterialet - ikke med læreren, som i det traditionelle klasserum. Deres udgangspunkt er, at de skal interagere med materialet, løse opgaver og svare på lærerens spørgsmål uden hjælp. Dette forudsætter stor selvstændighed, og det betyder, at fjernundervisning i sit udgangspunkt bedst egner sig til en voksen målgruppe. Mange fjernstuderende har job og familie. De skal koordinere forskellige områder og interesser og kombinere dette med deres studier. Det er store fordringer for de fleste, og det forudsætter, at de er gode til at organisere og udnytte deres tid. Samtidig er de fjernstuderende isolerede i deres studie. De mangler den visuelle kontakt med læreren, de mangler den umiddelbare støtte, man kan få af en lærer, der er nærværende og kan møde deres behov og vanskeligheder. De mangler læreren, der kan tilbyde alternative forklaringer og motivere dem. Fjernstuderende mangler også den kontakt og konkurrence, der følger med andre studerende og bidrager til motivationen. Derfor er de nødt til at være selv-motiverede, vedholdende og ihærdige. Alle disse vanskeligheder kan betyde, at opgaven bliver så vanskelig, at den studerende dropper ud på grund af manglende motivation og vedholdenhed. Det forholder sig således, at manglende motivation er den væsentligste årsag til frafald i fjernundervisning. 42 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 43