De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU

Transkript

1 De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU DKLF den 14. marts Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1

2 Overordnede resultater på tværs af analyserne Stor interesse for at prioritere e-læring Den primære årsag til at vælge e-læring er fleksibilitet Virksomhedernes fravalg af e-læring skyldes manglende udbud af relevante tilbud Institutionerne oplever høje etableringsomkostninger og stor konkurrence ved e-læring Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 2

3 Foreløbige tanker om fremadrettede projekter Afprøvning af forretningsmodeller med fokus på samarbejde og idriftsættelse Kapacitetsopbygning af undervisernes kompetencer Netværk for videndeling og erfaringsudveksling Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 3

4 Digitalisering af VEU Analyse af erfaringer med e-læring og blended learning Danmarks Læringsfestival, torsdag den 14. marts 2019, ved chefkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden

5 Hvad oplægget handler om Udbredelsen af voksen-, efter- og videreuddannelse som e-læring og blended learning på de institutioner der udbyder VEU Institutionernes erfaringer med at tilrettelægge VEU som e-læring og blended learning med særligt henblik på: 1. Interessen hos VEU udbyderne for at prioritere e-læring og blended learning 2. Kendskabet til e-læring og blended learning blandt potentielle brugere 3. Læringsudbyttet af digitale forløb 4. Kendetegn ved gode digitale læringsmiljøer 5. Støtte til deltagere og lærere 6. Lærernes tidsforbrug 2

6 Analysens formål At indsamle og formidle erfaringer med anvendelsen af digitale læringsplatforme og digitale læringsteknologier i VEU (her i betydningen: e-læring og blended learning) At identificere digitale læringsforløb som med fordel kan opskaleres At afdække behovet for at de enkelte voksen- og efteruddannelsesudbydere kan få et indblik i deres digitale parathed, herunder en afdækning af mulige værktøjer til at skaffe dette indblik At få større empirisk baseret viden om, hvor og hvornår e-læring og blended learning med fordel kan bruges og hvor og hvornår disse anvendelsesformer er mindre hensigtsmæssige EVA laver opgaven på vegne af Styrelsen for It og Læring (STIL) 3

7 Metode Slutrapporten afleveres til STIL den 1. april 2019 og bygger på: Survey rettet mod udbydere af VEU (excl euv) Casestudie med syv cases en case pr. uddannelsesområde, inkl. interviews med ledere, lærere og deltagere Interviewundersøgelse med 25 supplerende interviews med lærere og deltagere Litteraturstudie af dansk og engelsk sproget litteratur Inspirationskataloget udkommer i april 2019 med eksempler på inspirerende og god praksis i forhold til at udbyde kurser som e-læring og/eller blended learning. 4

8 Svarprocenter på survey fordelt på institutionstyper Svar Population Svarprocent Samlet % AMU-udbydere % VUC er % Professionshøjskoler % Erhvervsakademier % Universiteter % 5

9 Samme definitioner i 2018 og i 2011: E-læring opfattes i denne undersøgelse, som læring og undervisning der udelukkende er tilrettelagt fleksibelt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi og uden fysisk tilstedeværelsesundervisning, mens blended learning dækker over kombinationer af e- læring og tilstedeværelsesundervisning, hvor lærere og kursister/studerende er fysisk til stede på samme tid og sted. (EVA 2011: 22) 6

10 Forskellige tilrettelæggelsesformer der varierer med hensyn til tid og sted Fysisk tilstedeværelse Ikke fysisk tilstedeværelse Synkront (Samtidigt) Tilstedeværelsesundervisning ol, herunder workshops, åbent værksted mm Synkron Fjernundervisning /e-læring, herunder fx Google Classroom, on-line kontortid, chat og telefon Asynkront (Ikke-samtidigt) Asynkron Fjernundervisning /e-læring, herunder online forløb, hvor deltageren vælger on-linetidspunktet (evt. inden for nogle rammer), mailkorrespondance mv 7

11 Udbredelsen af e-læring og blended learning

12 Udbredelsen af VEU som e-læring og blended learning i 2018 FVU (N=25) Avu (N=18) HF- Enkeltfag (N=15) AMU (N=53) Akademi (N=20) Diplom (N=19) Master (N=7) Antal udbydere af e-læring Andel af udbydere 16 % 39 % 80 % 32 % 30 % 37 % 29 % (Heraf mindst 60 % som asynkron undervisning) Antal udbydere af blended learning (2) (3) (6) (0) (3) (4) (0) Andel af udbydere 32 % 61 % 47 % 45 % 55 % 63 % 29 % 9

13 Udviklingen i udbredelsen af VEU som e-læring og blended learning fra 2011 til 2018 FVU på VUC Avu på VUC HFenkeltfag på VUC Akademiuddannelser på erhvervsakademier Diplomuddannelser på professionshøjskoler Antal udbydere af e-læring i 2018 Antal udbydere af e-læring i 2011 Antal udbydere af blended learning i 2018 Antal udbydere af blended learning i Antal udbydere i alt i Antal udbydere i alt i

14 Interessen hos VEU udbyderne for at prioritere e-læring og blended learning

15 Institutionsvurderinger af interessen blandt ledelse og medarbejdere for at prioritere e-læring hhv. blended learning Andele der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at der er interesse for at prioritere.... e-læring blandt ledelsen FVU (N=22-23) Avu (N=15-16) HF- Enkeltfag (N=14) AMU (N=51-52) Akademi (N=16-19) Diplom (N=16) Master (N=7) 57 % 46 % 72 % 69 % 63 % 81 % 43 %.. e-læring blandt medarbejderne 41 % 40 % 57 % 50 % 42 % 50 % 43 %.. blended learning blandt ledelsen 75 % 81 % 65 % 77 % 81 % 88 % 57 %.. blended learning blandt medarbejderne 65 % 69 % 43 % 68 % 82 % 69 % 86 % 12

16 Kendskabet blandt brugerne til e-læring og blended learning

17 Institutionsvurderinger af målgruppens kendskab til e-læring og blended learning Andel, der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at potentielle brugere FVU (N = 4 og 7) Avu (N = 4 og 9) HFenkeltfag (N = 11 og 7) AMU (N = 16 og 22) Akademi (N = 6 og 11) Diplom (N = 6 og 9) Master (N = 2 og 2)... har kendskab til, at uddannelsen kan gennemføres som e- læring 25 % 75 % 82 % 6 % 33 % 84 % 0 % har kendskab til at uddannelsen kan gennemføres som blended learning 43 % 33 % 86 % 23 % 18 % 78 % 0 % 14

18 Kendetegn ved gode digitale læringsmiljøer

19 Kendetegn ved gode digitale læringsmiljøer At der er gode, tætte relationer mellem lærere og deltagere, herunder At lærerne har en personlig og håndholdt tilgang til deltagerne At lærerne har en uformel og positiv måde at kommunikere med deltagerne på At lærerne har interesse for og forventninger til deltagerens læreproces og læringsudbytte At lærerne giver konkret og brugbar feedback på deltagernes opgaveløsning At lærerne sætter rammer og er kulturbærere At der er hensigtsmæssige kommunikationskanaler At relationerne deltagerne imellem modsvarer den enkeltes behov for fællesskab eller fravær af fællesskab At læringsmiljøet er aktiverende og velstruktureret 16

20 Læringsudbyttet af digitale forløb

21 Læringsudbyttet ved digitale forløb Surveyen pegede på, at udbyttet samlet set var nogenlunde det samme som ved tilstedeværelsesundervisning men vurderingsgrundlaget var behæftet med usikkerhed De kvalitative undersøgelser nuancerer dette resultat: For nogle er udbyttet mindre, mens det for andre er større. Det afhænger af: Hvor vigtigt det er for den enkelte, at der er et læringsfællesskab (for nogen fremmer det læringen, for andre hæmmer det læringen) Den enkeltes læringsforudsætninger, herunder især tilgangen til læring og kompetencer som studieegnethed, selvstændighed og målrettethed 18

22 Støtte til deltagere og lærere i forbindelse med e-læring og blended learning

23 Institutionsvurderinger af støtte til deltagere og lærere Andel, der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at institutionerne giver FVU (N = 4 hhv. 7) Avu (N = 4 hhv. 9) HFenkeltfag (N = 9* og 11** hhv. 6* og 7**) AMU (N = 16 hhv. 23) Akademi (N = 6 hhv.11) Diplom (N = 6 hhv. 9) Master (N = 2 hhv. 2) teknisk og administrativ støtte til deltagerne med hensyn til e-læring teknisk støtte til undervisere, der bruger e-læring it-didaktisk støtte til undervisere, der bruger e-læring teknisk og administrativ støtte til deltagerne med hensyn til blended learning teknisk støtte til undervisere, der bruger blended learning it-didaktisk støtte til undervisere, der bruger blended learning 100 % 100 % 100 %* 81 % 17 % 50 % 50 % 100 % 100 % 100 %* 94 % 83 % 83 % 50 % 100 % 75 % 91 %** 88 % 50 % 50 % 0 % 86 % 100 % 100 %* 78 % 82 % 66 % 0 % 71 % 100 % 83 %* 82 % 100 % 89 % 50 % 86 % 77 % 86 %** 69 % 91 % 55 % 50 % 20

24 Vigtige typer af støtte til lærere og deltagere i forbindelse med e-læring og blended learning Teknisk og administrativ støtte til deltagerne før læreprocessen, herunder god introduktion til læringsplatform og de virtuelle læreprocesser Teknisk og administrativ støtte til deltagerne i forbindelse med læreprocessen, herunder itsupport, studievejledning mm Teknisk støtte til lærerne før, under og efter undervisningen, herunder brug af læringsplatform, adgang til digitale ressourcer mm It-didaktisk støtte til lærerne før, under og efter undervisningen, herunder med hensyn til en anden lærerrolle end man kender fra tilstedeværelsesundervisning, fx i forhold til hvordan man følger deltagernes progression og giver god feedback 21

25 Lærernes tidsforbrug i forbindelse med e-læring og blended learning

26 Arbejdstiden bliver ikke nødvendigvis mindre, men den får et andet indhold i forbindelse med e-læring og blended learning Flertallet af institutionsrepræsentanterne vurderer, at lærerne sammenlignet med tilstedeværelsesundervisning bruger mere tid på: Tekniske, ikke-pædagogiske opgaver på seks uddannelsesområder (FVU, avu, hf, amu, AU og Dip) i forbindelse med e-læring og blended learning Udvikling af undervisningsmateriale på fem uddannelsesområder (avu, hf, amu, AU og DU) i forbindelse med e-læring og fem uddannelsesområder (FVU, avu, amu, AU og Dip) i forbindelse med blended learning Planlægning af undervisningsforløb på fire uddannelsesområder (FVU, amu, AU og Dip) i forbindelse med blended learning Dialog (feedback, vejledning, spørgsmål m.m.) med deltagerne på fire uddannelsesområder (avu, hf, amu og Dip) i forbindelse med e-læring 23

27 Hovedkonklusioner E-læring og blended learning er udbredt på alle niveauer på VEU-området. Generelt set er der stor interesse for e-læring og blended learning blandt VEU-udbyderne, dog større interesse for blended learning end for e-læring og større interesse blandt ledelserne end blandt medarbejderne. Kendskabet blandt potentielle brugere vurderes af institutionerne meget forskelligt afhængig af uddannelsesområde. På nogle områder kan der være behov for en styrket informationsindsats. Det gode digitale læringsmiljø er som udgangspunkt meget afhængig af gode lærer-deltager-relationer og det kræver en særlig opmærksomhed at skabe (til gengæld er billedet mere sammensat med hensyn til relationer deltagerne imellem). Det gode digitale læringsmiljø er aktiverende og velstruktureret. For nogle deltagere er læringsudbyttet større og for andre er det mindre. Et højt læringsudbytte afhænger blandt andet af, at deltagerne er studieegnede, motiverede og selvstændige. Gode tekniske, administrative og it-didaktiske støttefunktioner er afgørende for gode digitale forløb. Arbejdstiden bliver ikke nødvendigvis mindre, men den får et andet indhold i forbindelse med e-læring og blended learning og lærerne skal lære en ny lærerrolle (kompetenceudvikling). 24

28 Tak for ordet!

29 NATIONAL STRATEGISK INDSATS FOR DIGITALISERING AF VEU EPINION PRÆSENTATION PÅ LÆRINGSFESTIVAL MARTS 2019

30 FOKUS E-LÆRING OG DIGITALE TILRETTELÆGGELSESFORMER Analyse af virksomheders og arbejdsstyrkens brug af digitale tilbud i voksen-, efter- og videreuddannelse Generelt om voksen-, efter- og videreuddannelse It-færdigheder som indhold i VEU E-læring og digitale tilrettelæggelsesformer OBS! Brug af e-læring omfatter både e-læring og blended learning

31 METODE Virksomheder interview med uddannelsens- eller HR-ansvarlige Flere end 4 ansatte P-nummer-niveau 13. november til 3. december 2018 Vejning: Branche og størrelse Medarbejdere webbaserede interview Aldersgruppe: år Tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. beskæftigede, ledige og personer på ikke-permanent overførsel. 13. november til 3. december 2018 Vejning: Køn, alder, region og uddannelse

32 HVER TREDJE VIRKSOMHED HAR BRUGT E-LÆRING ELLER BLENDED LEARNING INDEN FOR DET SENESTE ÅR. DET ER MEST UDBREDT BLANDT DE STØRSTE VIRKSOMHEDER OG BLANDT OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER. Alle virksomheder Total 32% 66% 2% Privat 30% 68% 2% Offentlig 38% 58% 4% 5-9 ansatte 23% 76% 3% % 67% 2% % 56% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Kilde: Arbejdspladssurvey. n= Spørgsmålsformulering: Har arbejdspladsen indenfor det seneste år anvendt voksen-, efter- og videreuddannelse af medarbejdere, hvor e-læring indgår med henblik på at hele eller dele af undervisningen kan foregå som fjernundervisning?

33 8 % AF ARBEJDSTAGERNE HAR BENYTTET E-LÆRING FLERE GANGE DET SENESTE ÅR OG 12 % HAR BENYTTET DET EN GANG. FORDELING PÅ UDDANNELSE OG ALDER SVARER I HØJ GRAD TIL FORDELING PÅ DELTAGELSE I VEU GENERELT. Alle arbejdstagere 5-9 ansatte 8% 7% 83% 3% ansatte 5% 14% 78% 3% 100+ ansatte 14% 14% 70% 2% Videregående uddannelse 14% 15% 69% 2% Faglært 9% 14% 75% 2% Ufaglært 3% 6% 86% 5% år 3% 6% 81% 10% år 5% 8% 82% 4% år 9% 11% 76% 5% år 10% 13% 75% 2% år 10% 16% 73% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, 2 eller flere gange Ja, én gang Nej Ved ikke Kilde: Arbejdstagersurvey. n= Spørgsmålsformulering: Har du i løbet af det seneste år deltaget i voksen-, efterog/eller videreuddannelse, hvor undervisningen helt eller delvist foregik ved hjælp af e-læring (dvs. undervisning og forløb, som man kan tage som fjernundervisning ved hjælp af IT, digitale platforme eller andre digitale teknologier)?

34 FLEKSIBILITET ER DEN PRIMÆRE ÅRSAG TIL VALG AF UNDERVISNINGSFORM MENS ASPEKTER, DER VEDRØRER LÆRINGSUDBYTTE OG PÆDAGOGIK SPILLER EN MINDRE ROLLE. Virksomheder, som har brugt e-læring Motiverende undervisningsform 21% 58% 21% Højere kvalitet 12% 65% 22% Spare transporttid 54% 40% 6% Fleksibelt tidspunkt for undervisning 66% 29% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Medvirkende årsag Ikke medvirkende årsag Ved ikke Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Jeg læser nu nogle konkrete ting op, og så bedes du for hver ting svare på, om hver ting var afgørende eller ikke afgørende for, at I valgte at gennemføre uddannelsesforløbene som e-læring? Kun de arbejdspladser, der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har svaret på dette spørgsmål.

35 FLEKSIBILITETEN VEDRØRER DOG IKKE KUN TILRETTELÆGGELSESFORMEN, MEN OGSÅ ARBEJDSPLADSERNES MULIGHED FOR AT TILPASSE INDHOLDET AF UNDERVISNINGEN. Virksomheder, som har brugt e-læring Vi har en større tiltro til, at kurset ikke aflyses, hvis det gennemføres som e-læring 16% 19% 25% 9% 6% 25% Arbejdspladsen har et godt kendskab til udbuddet af e-læring og mulighederne for at bruge e-læring i forhold til vores behov 21% 31% 21% 19% 4% 6% Brug af e-læring øger muligheden for at tilpasse indholdet i uddannelsesforløbene til arbejdspladsens og medarbejdernes behov 27% 34% 21% 7% 2% 9% Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af voksen-, efter- og videreuddannelse er vigtig for vores arbejdsplads 52% 28% 11% 2% 1% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet? Kun de arbejdspladser, der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har svaret på dette spørgsmål.

36 1 UD AF 10 VIRKSOMHEDER VURDERER, AT UDBYTTET AF E-LÆRING ER HØJERE SAMMENLIGNET MED TILSTEDEVÆRELSESUNDERVISNING Virksomheder, som har brugt e-læring Udbyttet er større, når man står foran en underviser Deltagerne går glip af det sociale udbytte man får, når man er sammen med andre kursister. Det sociale samvær og manglende muligheder for dialog og sparring, der er problemet. E-læring kræver en anden form for selvdisciplin 11% 52% 20% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Højere udbytte Samme udbytte Lavere udbytte Ved ikke Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Vurderer du, at udbyttet af voksen-, efter- og videreuddannelse, hvor der anvendes e-læring helt eller delvist, er højere eller lavere end ved tilstedeværelsesundervisning? Kun de arbejdspladser, der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har svaret på dette spørgsmål.

37 45 % ANGIVER, AT DEN PRIMÆRE ÅRSAG ER, AT DEN RELEVANTE EFTERUDDANNELSE IKKE UDBYDES SOM E-LÆRING. PÆDAGOGISKE, INDHOLDSMÆSSIGE OG PRAKTISKE ÅRSAGER, LIGGER I MINDRE GRAD TIL GRUND FOR FRAVALGET AF E-LÆRING. Virksomheder, som ikke har brugt e-læring Den relevante efteruddannelse udbydes ikke som e-læring 45% Vi tror ikke, at e-læring er en god form til vores behov 33% Andre årsager 22% Større udbytte med fysisk underviser 17% Går glip af undervisningsmiljø og socialt udbytte 8% Manglende kendskab til e-lærings muligheder Skuffelse fordi det ikke er et "rigtigt" kursus 5% 6% Svært ved de tekniske aspekter Frygt for, at e-læring nedprioriteres af kursist Ikke muligt at dække udgifter 1% 2% 2% Ved ikke 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Arbejdspladssurvey. n=670. Spørgsmålsformulering: Hvad er de væsentligste årsager til, at arbejdspladsen IKKE anvender e-læring i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse? Formuleringerne i ovenstående figur er tilvirket og forkortet sammenlignet med svarmulighederne i spørgeskemaet. Kun de arbejdspladser, der har svaret nej til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har svaret på dette spørgsmål. (Mulighed for flere svar).

38 MEDARBEJDERNE MENER AT UDBYTTET ER STØRST, NÅR MAN KAN DISKUTERE MED ANDRE KURSISTER OG INTERAGERE MED UNDERVISEREN. DET ER MERE MOTIVERENDE OG FORPLIGTENDE AT VÆRE TIL HOLDUNDERVISNING FYSISK Alle arbejdstagere Udbyttet af undervisningen bliver større, når man kan diskutere med andre kursister 57% 23% 6% 13% Jeg synes, at det giver et større udbytte, når står over for en underviser 52% 27% 7% 14% Jeg ved ikke nok om, hvilken e-læring som findes 42% 26% 15% 18% E-læring er ikke lige så motiverende som holdundervisning 41% 27% 15% 17% Jeg vil hellere på et kursus med fast undervisningstid, så tiden ikke skrider 41% 28% 17% 14% Jeg foretrækker klasse- eller holdundervisning på grund af undervisningsmiljøet og de sociale relationer til andre kursister E-læring lægger op til, at det skal foregå i fritiden, og jeg vil ikke bruge min fritid på efteruddannelse Tilrettelæggelsesformen i e-læring passer ikke til den efteruddannelse, som er relevant for mig Indholdet i den e-læring, som findes, er ikke relevant i forhold til mine behov for efteruddannelse 16% 15% 27% 41% 27% 29% 32% 29% 16% 14% 25% 17% 41% 42% 13% 16% Mine IT-kompetencer er ikke gode nok (til e-læring) 8% 21% 55% 16% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Kilde: Arbejdstagersurvey. n= Spørgsmålsformulering: Her til sidst kommer nogle spørgsmål om, hvilke barrierer du oplever i forhold til ift. efteruddannelse, som gør brug af e-læring. Nedenfor fremgår en række udsagn om at tage efteruddannelse, der er tilrettelagt med brug af e-læring. Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? Det bemærkes, at spørgsmålene i figuren blev omformuleret undervejs i dataindsamlingen, hvorfor basen på disse spørgsmål er lavere end i resten af arbejdstagersurveyet

39 GODT HALVDELEN AF VIRKSOMHEDER ANSER DET FOR SANDSYNLIGT, AT DE VIL BRUGE E- LÆRING I FREMTIDEN. DET ER SÆRLIGT DE STØRSTE VIRKSOMHEDER SOM KAN SE POTENTIALET. Alle virksomheder Total 51% 41% 8% Privat Offentlig 49% 56% 44% 32% 11% 7% Service Undervisning, sundhed, off.adm. Landbrug og fødevarer Industri Handel og transport Bygge og anlæg 37% 38% 62% 54% 50% 54% 32% 59% 41% 38% 56% 34% 3% 14% 4% 9% 8% 6% 100+ ansatte ansatte 5-9 ansatte 42% 47% 72% 49% 45% 22% 9% 9% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sandsynligt Ikke sandsynligt Ved ikke Kilde: Arbejdspladssurvey. n= Spørgsmålsformulering: Hvor sandsynligt er, at arbejdspladsen vil vælge e-læring i fremtiden, når I skal tilrettelægge efteruddannelse for jeres medarbejdere?

40 GODT HALVDELEN AF ARBEJDSTAGERNE ANSER DET FOR SANDSYNLIGT, AT DE VIL BRUGE E- LÆRING I FREMTIDEN. DET ER SÆRLIGT DE YNGSTE SOM KAN SE POTENTIALET. Alle arbejdstagere 12% 34% 23% 17% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget sandsynligt Sandsynligt Mindre sandsynligt Ikke sandsynligt Ved ikke Kilde: Arbejdstagersurvey. n= Spørgsmålsformulering: Er det sandsynligt, at du vil vælge e-læring, hvis du i fremtiden skal deltage i efteruddannelse, og du selv har mulighed for at bestemme undervisningsformen? Medarbejderne har fået flere svarmuligheder til samme spørgsmål end arbejdspladserne ovenfor.

41 KONKLUSIONER: E-LÆRING OG DIGITALE TILRETTELÆGGELSESFORMER Virksomhederne 32 % af virksomhederne har brugt e-læring ifm. VEU i løbet af det seneste år. 51 % anser det for sandsynligt at bruge det i fremtiden. Fleksibilitet ift. tilrettelæggelse, afholdelse og indhold er en vigtigt årsag til at benytte e-læring Manglende interaktion med underviseren og andre kursister er en barriere Udbyttet af e-læring vurderes lavere end tilstedeværelsesundervisning Arbejdstagerne 20 % af arbejdstagerne har benyttet e-læring ifm. VEU i løbet af det seneste år. 46 % anser det for sandsynligt at bruge det i fremtiden. E-læring appellerer i højere grad til de yngre arbejdstagere. Større udbytte når man diskuterer med andre kursister og underviseren Det er mere motiverende at være i et fysisk undervisningmiljø It-kompetencer udgør ikke en barriere