Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution KTS Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Anne Louise Bøggild, Bo Tvede 2V Oversigt over gennemførte undervisningsforløb sfortegnelse Titel 1... 3 Notatteknik... 3 Titel 2... 4 Processkrivning... 4 Titel 3... 5 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab... 5 Titel 4... 6 Sagalæsning... 6 Titel 5... 7 Folkeviser... 7 TITEL 8... 8 TEMA: FREUD OG LITTERATURLÆSNING... 8 Titel 9... 9 Sprog... 9 Titel 10... 10 Retorik og rap... 10 Titel 11... 11 Nyere litteratur : 1990 erne/ Værklæsning: Vandmærket... 11 Titel 12... 12 Danske stile... 12 Side 1 af 14
Titel 13... 13 Holberg & Erasmus Montanus... 13 Titel 14... 14 Medieforløb dokumentaren... 14 Side 2 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Notatteknik Væsentligste arbejdsformer Kernestof Notatteknik, Politikens håndbog i nudansk 3. Udg. 1999 Noter på papir, Studiemetoder af Hanne Heimburger Lav gode noter, Studiemetoder af Hanne Heimburger 4 lektioner Eleverne trænes her i forskellige former for notatteknik som arbejdsmetode Klasseundervisning/ individuelt skriftligt arbejde Side 3 af 14
Titel 2 Processkrivning Væsentligste arbejdsformer 7-menneskets skriveproces E. Krogh m.fl. i Skrivebogen Begreber og metoder i processkrivning fra Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet Livet mellem spejlene af Peter Thielst fra Begreber og metoder i processkrivningen, Gymnasieafdelingen Narcissisme og spejle, Do. Narcissos og Ekko, Ovid, Do. En punkers bekendelser, artikel fra Politiken, 9.5.1984 De skrigende halse, (film) 16 lektioner Skriftlig fremstilling og dens faser Hvordan kommer jeg i gang med at skrive (metodiske tilgange til de forskellige skrivefaser) Artiklen Klasseundervisning/ procesorienteret gruppearbejde/individuelt skriftligt arbejde/cooperative learning Side 4 af 14
Titel 3 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab Eleverne introduceres til forskellige måder at analysere fiktionstekster. I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle deres erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer. Eleverne introduceres til fiktionslitteraturens storgenrer. Kernestof Ude af sit gode skind, Svend Åge Madsen, 1990, fra Danskbogen, Systime 1999 Hanne Birgitta, Pia Juul, fra Fem års litteratur 2005-2009, Systime 2010 Netto og Fakta, Jan Sonnergaard, fra Triologien, Gyldendal 2005 Bulbjerg, Naja Marie Aidt, fra Bavian, Gyldendal 2006 Lollapalooza, Jan Sonnergaard, fra Bavian, Gyldendal 2006 Den yndigste rose er funden, Hans Adolf Brorson, fra Falkenstjerne, Gjellerup & Gad, 1990 Der er et yndigt land, Oehlenschläger Paa Sneen, Emil Aarestrup, fra Falkenstjerne, Gjellerup & Gad, 1990 Slangen i paradiset, fra Pigesind,Gyldendal 1951 Supplerende stof Hvad er tekstanalyse?, fra Saxo & Co,Systime 2003 s.174. Litterær analyse, fra Saxo & Co., Systime 2003 s. 178-192 Analyseskema til fiktionsprosa Systime 2003 Saxo & Co At analysere poesi, fra Saxo & Co., Systime 2003 s. 193-202 Analyseskema til poesi Systime 2003 Saxo & Co Stiloplæg: Analyse og fortolkning af: Katrine Marie Guldagers Voksne mennesker kan godt tale om sex. Væsentligste arbejdsformer 20 lektioner Faglige mål Tekstanalyse Kildekritik At tage notater Indarbejdelse af teori omkring litteratur og sprog Sprog som virkemiddel Genrebevidsthed Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ fremlæggelser/ pararbejde/cl Side 5 af 14
Titel 4 Primærlitteratur Ravnkels Saga, værklæsning Sagalæsning Sekundærlitteratur Middelalderen 1050-1500, fra Saxo & Co, Systime 2012 Periodenoter: Oldtiden (0-1050) fra Med tiden, Gyldendal 2012 Genrenoter: Sagaer fra Med tiden, Gyldendal 2012 Stiloplæg: Skriv en saga Væsentligste arbejdsformer 20 lektioner Tekstanalyse, kildekritik, nordisk historie og gammel skrivemåde Essayet Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ mundtlig fremlæggelse/ CL/ inddragelse af it Side 6 af 14
Titel 5 Folkeviser Primær litteratur: Ebbe Skammelsøn Elverskud Germand Gladensvend Sekundærlitteratur: Genrenoter: Folkeviser, fra Med tiden, Gyldendal 2012 Folkeviserne, fra: Saxo & Co, Systime 2010 Folkeviserne, fra Litteraturens veje, Systime 2009 Webartikel af Naser Khader om Ære & skam, fra: http://www.dr.dk/islam/index.asp?id=aere.htm&m=m_aere.htm Diverse:Rap om Ebbe Skammelsøn, fra: http://www.dr.dk/nordisksprog/da/tekstgalleriet/default.asp 25 lektioner Litteraturanalyse, herunder aktantmodellen Litteraturhistorie Sproghistorie Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/Gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse/ IT & informationssøgning, herunder især opslag på www.sproget.dk/ CL Side 7 af 14
TITEL 8 TEMA: FREUD OG LITTERATURLÆSNING Eleverne introduceres til visse grundbegreber i Freuds teori, og i klassens diskuteres anvendelsen i tekstanalyse. Freds analysebegreber anvendes i forbindelse med temaer som selvransagelse og horror. Temaet bliver samtidig et fagligt samarbejde med engelskfaget. Samtidig fokuseres på at analysere ved at stille spørgsmål til teksten. Tekster: Freud, psykoanalyse og det litterære gys, Gys splat og Freud s. 7-38 Gys og Horror Glasskabet, B.S. Ingemann Af Dracula, Bram Stoker Af Dr. Jekyll & Mr. Hyde, Robert Louis Stevenson Af AmericanPsycho, Bret Easton Ellis Væsentligste arbejdsformer Film: klip fra Dracula af Francis Ford Coppola 25 timer Forløbet skal ses som en videreudvikling af elevernes kompetencer i tekstanalysen, især med henblik på At kunne stille relevante spørgsmål til teksten og bruge dette i den videre analyse At kunne bruge freudianske begreber relevant i tekstanalysen Meget af undervisningen vil tage udgangspunkt i spørgsmål, som eleverne hjemme har formuleret til den tekst, som de har for som lektie. Diskussionen/besvarelsen af de elevformulerede spørgsmål kan enten foregå parvis, i smågrupper eller på klassebasis. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne har fokus på notattagning undervejs, især i forbindelse med analysen af romanen, da disse noter siden kan bruges som materiale i besvarelsen af en skriftlig opgave. Side 8 af 14
Titel 9 Sprog Kernestof Uddrag af Leonora Christina Jammers minde, 1673. Krydsfelt, 2010, s. 231 Newhew/ Simon Kvamm: Va Fangool!, 2009. Fra: Krydsfelt, 2010, s. 231 Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet, 1859-1868, Fra Krydsfelt Antologi, 2010, s. 128 Terjei Vesaas: Snø og granskog, 1946, Fra Krydsfelt Antologi, 2010, s. 252 Krydsfelt Grundbog i dansk, Gyldendal 2010: Sprog og sproghistorie s. 161-183 Sprog, norm og variation, s. 215-137 Diverse Artikler og klip om sproglig variation og dialekter fra www.dialekter.dk og http://www.spotmedia.dk/dialekt/mainsprog.html Udleveret stileoplæg: Det danske sprog 24 lektioner Nordisk og dansk sproghistorie, begrebet sprog, dansk i forhold til engelsk, fransk og tysk sproghistorisk betragtet, norsk sprog og litteratur Sprog betragtet fra et sociolingvistisk og socialpsykologisk perspektiv. Herunder sproglige normer, sociale mediers påvirkning af det danske skriftsprog, hhv. deskriptive og normative sprogbeskrivelser, det danske sprogs påvirkning af engelsk, mediernes påvirkning af dansk, sproglig variation og dialekter Væsentligste arbejdsformer Mundtligt oplæg, CL-øvelser, gruppearbejde, klasseundervisning, skriftlige øvelser Side 9 af 14
Titel 10 Retorik og rap Kernestof Argumentation, fra: Jimmy Zander Hagen: Mundtlighed i dansk, Systime, 2006 Lars Bukdahl: Efterskrift dér, fra POESI DÉR, Systime 2004 MC Einer: Ah dér!, fra Lars Bukdahl: POESI DÉR, Systime 2004 Rockers By Choise: Engel, fra Albummet Opråb til det danske folk, 1989 Per Vers: Black Power, fra Albummet Vers 1.0, 2005 Malk de Koijn: Kosmisk kaos, fra Sneglzilla, 2002 Jokeren: Kvinde din, Outlandish: Man binder os på mund og hånd Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd LOC: Libertiner Østkyst Huslers: Randers by night Marwan: Hvad er du ude på? Supplerende stof Udleveret stileoplæg: Skriv et rap Dokumentarfilm: Hiphoppens 2. Guldalder, fra DR2 13/2 2010, http://www.dr.dk/dr2/temaaften/?play=%2fforms%2fpublished%2fplaylistgen.aspx%3fqid%3d1430790 Væsentligste arbejdsformer 25 lektioner Lyrikanalyse Argumentationsteori Argumentationsanalyse af såvel skriftlig som mundtlig tekst Mundtlig fremlæggelse m. fokus på argumentationen Træning af elevernes retoriske færdigheder Engelsk påvirkning af dansk International påvirkning af dansk rap Klasseundervisning, klassediskussion, gruppearbejde, fremlæggelse, Cooperative learning øvelser Side 10 af 14
Titel 11 Nyere litteratur : 1990 erne/ Værklæsning: Vandmærket Vandmærket, Naja Maria Aidt (værklæsning) Artikel om Naja Marie Aidt fra: Snit 90 ernes litteratur, s. 6-25 Interview af Carsten René Nielsen med Naja Marie Aidt, fra: http://www.nikandjok.dk Solvej Balle: 1 fra Ifølge Loven fire beretninger om mennesket Artikel om Solvej Balle, fra Litteraturens stemmer, Systime 2009 Genre hvad er en novelle, af Janni Bendsen, 2001, fra http://www.litteratursiden.dk Film: Festen et eksempel på dansk postmodernisme i film Essay om Festen, fra Filmmagasinet Ekko 18, maj 2003 Artikel m.m. fra Festen et undervisningsmatariale fra Det danske Filminstitut, fra http://www.dfi.dk/filmiundervisningen Fra modernisme til postmodernisne, fra Litteraturens veje, Systime, 1996-2004 Væsentligste arbejdsformer 25 lektioner Intertekstualitet Tendenser i 90 er litteraturen Tekstanalyse målrettet også i forhold til skriftlighed Opstilling af analysemodeller Postmodernitet Novellen som genre Gruppearbejde, herunder CL-øvelser Mundtlige fremlæggelser Informationssøgning på internettet Skriftlig analyse Klasseundervisning Side 11 af 14
Titel 12 Danske stile Disposition fra HTX-Dansk - Guide til opgaveskrivning Gyldendal 2005, s. 20-25 Dansk stil fra HTX-Dansk - Guide til opgaveskrivning Gyldendal 2005, s. 34-43 Skriftlige produkter fra eleverne fra skrivefasens forskellige stadier. Udleverede stiloplæg: Det danske sprog, Viden og tro 6 lektioner Skriveprocessens faser Genrekontrakten Den danske stil og dens genrer Formidling Redegørelse & diskussions-opgaven Dispositionen og indledningen Korrekturlæsning & sproglige unoder Layout Afgivelse og modtagelse af respons Væsentligste arbejdsformer Pararbejde, gruppearbejde, skriftlige arbejder, klasseundervisning, læreroplæg Side 12 af 14
Titel 13 Holberg & Erasmus Montanus Kernestof: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, Danslærerforeningen, 1992 Supplerende stof: Erasmus handlinger med ord, do. s. 72-89 Kapitlet Sprog og handling fra Krydsfelt, s. 244-252. PP om oplysningstiden & Holbergs forfatterskab Vi har allerede aftale en pris, Katrine Marie Guldager (2005) fra Krydsfelt Antologi, 2010 10 lektioner Oplysningstiden At læse og opføre drama At arbejde med svært sprogligt materiale Sproghandlinger Syllogismer Personkarakteristik Arven fra Aristoteles Oplysningstidens videnskabelige habitus Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, opførelse af drama, klasseundervisning, læreroplæg Side 13 af 14
Titel 14 Medieforløb dokumentaren Tekster Den audiovisuelle kultur, uddrag s. 59-60, 114-123 af Grundbogen, Sprog-Litteratur- Medier, H. Poulsen, Systime 2007 Featuren underholder, uddrag s. 141-147 af Journalistik i Dansk, A. Dybris et al., Systime 2004 Dokumentar, uddrag s. 59-87 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den Postmoderne virkelighed, uddrag s. 88-90 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den fortællende faktafilm, uddrag s. 22-27 af Litteraturens film, H. Poulsen, Gyldendal 2007 Film set og/eller arbejdet med i undervisningen Pigen med minkpelsen Skatteakrobaterne 15 lektioner Ifølge målbeskrivelsen for danskfaget skal vi også beskæftige os med medier i faget dansk. Ved at vælge dokumentargenren kommer man uvilkårligt ind på skismaet mellem fakta og fiktion, som er en af grundpillerne i den danskfaglige metodiske analyse. Genrekendskab og definition hører med til disciplinen litterær analyse ligesom evnen til at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Når vi ser spillefilm, lader vi os frit manipulere med. Når vi ser nyheder, læner vi os ligeledes oftest roligt tilbage i troen på, at det, der efter sigende forestiller virkeligheden, også er det. Hvor går grænsen for det ene og det andet? Hvornår manipuleres vi med, hvornår ønsker vi at blive manipuleret med, og hvornår ønsker vi det ikke? At blive bedre til at finde grænsedragningerne inden for dette felt bliver øvelsen i dette forløb. Ligeledes håber vi også på at blive bedre til at kunne gennemskue de anvendte virkemidler inden for dokumentargenren og på denne måde blive bedre til at beskytte os selv i et liv med en daglig påvirkning af medierne. Samtidig dækker vi mål inden for SO2-faget, idet vi arbejder med forskellige retoriske virkemidler (logos, etos og patos). Væsentligste arbejdsformer Klassearbejde, pararbejde. Projektarbejde, CL-øvelser Side 14 af 14