Program. Baggrund: Børn med flygtningebaggrund. Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?



Relaterede dokumenter
Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Børn i flygtningefamilier

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Hvordan kan forældrene

Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Læreplaner for Kernehuset

At være frivillig for flygtninge med traumer

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Center for Børn og Unge

Uledsagede mindreårige med traumer

At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Flygtninge, familier og traumer

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Uledsagede mindreårige med traumer

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Om besvarelse af skemaet

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Mænd og kvinder som pårørende

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Praktikstedsbeskrivelse

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Traumatisere børn - sårene kan heles

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Specialisering i autisme

Temapakker fra PPR August 2013

Motorik og sprog regler

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Autisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN SÅDAN KAN DU MODTAGE FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Børn i udsatte flygtningefamilier

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Når katastrofen rammer

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Mig som professionel. Fagidentitet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse

Sønderborg 18. januar 2016 Flygtningesituationen i verden, flygtninge i Danmark

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Livsførelseslister i indskolingen

Du skal finde mig Odense 2014

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Glidende overgang Vonsild SFO

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Transkript:

SP1 Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie Sjælland, Dansk Flygtningehjælp. Landsforeningen for Socialpædagoger, d. 10. maj 2016, København Ø.

Program Baggrund: Børn med flygtningebaggrund. Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? Spørgsmål og fælles opsamling.

Baggrund > Børn med flygtningebaggrund: > - er først og fremmest børn. > Daginstitutioner central nøgle til social og psykologisk tilpasning. > Reparation livslang, - primært via korrigerende relationer. > Terapeutisk intervention kun én brik. > Mestring: > Nærtstående voksnes hjælp afgørende.

Baggrund Tilpasningsstress eksil, sproglig og kulturel tilpasning Traumatisering - Krigstraumer, andre relationelle traumer, etc. Socioøkonomisk stress - arbejdsløshed, manglende netværk, fattigdom

Baggrund > Definition af traumatisering: > Primære traumer > Tilknytningstraumer og udviklingstraumer: > Traumer smitter: Transgenerationel traumetransmission: > Overføring af forældrenes mistillid, angst, afmagt og depressive tænkning til børnene. > Ustabilitet / dysregulering i familien Inadækvat forældreevne. > Forældregørelse: > Instrumentel > Emotionel

Baggrund Følgevirkninger på fire funktionsniveauer (1 af 2): >Neurologisk og fysiologisk > Forhøjet alarmberedskab vagtsomhed, nemt forskrækket, øget opmærksomhed på trusler. > Uro og hyperaktivitet > Søvnvanskeligheder, mareridt > Fysiske smerter/ somatisering fx ondt i maven/hovedet > Manglende appetit >Kognitivt > Hukommelse, koncentration, indlæring.

Baggrund Følgevirkninger på fire funktionsniveauer (2 af 2): >Følelsesmæssigt > Mistillid til livet, selv og andre. Kontroltab og behov. > Følelsesmæssig dysregulering, nedsat evne til at aflæse selv og andre (mentalisering). > Lavt selvværd, skyld, selvbebrejdelser & skam. > Letvakt ophidselse, vredesudbrud, Irritabilitet > Grådlabilitet, tristhed. > Symptomer på depression, angst, PTSD. > Angst for fremtiden >Adfærdsmæssigt > Angst for at være alene, angst for mørke > Klyngende adfærd (hos små børn) > Internaliserende vs. eksternaliserende adfærd. > Vanskeligheder ved social kontakt - Undgåelse, isolation. Konflikter, f.eks. i familien. Svært opretholde relationer udadtil arbejdsplads & venskabskreds

Metode > Differentialdiagnostik: > Udviklingsforstyrrelser ADHD og autisme kan forveksles med traumatisering hos børn, fx: > Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder > Motorisk uro > Nemt distraheret > Udadreagerende adfærd > Mangelfulde sociale kompetencer aflæsning af andres og egen adfærd/ mentaliseringsevne > Selvskadende adfærd > Tvangsmæssig adfærd repetitiv leg

Metode > Danske daginstitutioner og krigsramte børn: > Moderne pædagogik med fokus på selvforvaltning fungerer ofte ikke for børn med traumer. > Følelsesmæssig dysregulering tendens til ydrestyring fremfor indrestyring. > Børn med kaotisk indre har fx svært ved at håndtere egne rollelege og selvstændig problemløsning.

Metode > STROF- model: > Lars Gustafsson, svensk børnelæge. > Behov hos traumatiserede børn: rolig hverdag. > Støtte eksisterende ressourcer / beskyttende forhold via socialpædagogisk indsats på fem områder: > Struktur > Tale og tid > Ritualer > Organiseret leg > Forældresamarbejde

Metode > Struktur: >Faste rammer med vaner og rutiner i dagligdagen forudsigelighed, genkendelighed og orden i en kaotisk verden. Oplevelse af kontrol, tryghed. Frigør ressourcer fra vagtsomhed til udforskning. >Undgå for mange store skift i miljø og grupper. Velkendt og kontinuerlig kontakt, forandring i roligt tempi. >Tillidsopbygning: udvis stabilitet, konsistens, tydelighed og gennemsigtighed. Korrigerende rollemodel at man kan stole på nogen. Opmærksomhed på eget kropssprog og toneleje.

Metode > Tale og tid: > Vær til rådighed, lyt opmærksomt. Anerkend oplevelser, uddybende spørgsmål. > Opmærksomhed på barnets adfærd og kropssprog. Understøt alternative udtryksformer, fx leg eller tegning. > Spørg ind med forsigtighed. Undgå et presse til tale om svære ting. Lad barnet styre samtalen. > Acceptér barnets modersmål. Ikke i modstrid med dansk. > Pas på berøringsangst at være alene med skræmmende oplevelser og frygt øger risiko for vedligeholdelse eller forværring af eksisterende tilstand.

Metode > Ritualer: > Anerkendelse af kulturel baggrund og identitet: Markér helligdage og højtider. Fx Eid. > Faste ritualer i løbet af dag, uge, omkring fødselsdage mv. forudsigelighed og tryghed.

Metode > Organiseret leg: > Understøt leg - frirum til fantasi. Mestring. > Hjælp til organisering af lege. > Forslag til kreative aktiviteter og deltag aktivt. > Opmærksomhed på modenhed og sprogkundskaber. > Lege til at understøtte selvregulering: > Tilbageholdende børn mødes forsigtigt, derefter gøres legen vildere. > Udadreagerende børn mødes i det vilde, hjælpes til at strukturere og gøre legen roligere. Derefter kan vildskab øges.

Metode > Forældresamarbejde: > Inddrag forældrene. Opmærksomhed på relationsopbyggelse. Åbenhed gennemsigtighed kontrol tryghed/tillid. > God kommunikation inkluderende kultur - tolk, ugeplaner, billeder/symboler mv. > Italesæt det usagte intet er selvfølgeligt. > Interesse, omsorg og anerkendelse - anerkendelse af livssituation, stil spørgsmål med udgangspunkt i barnet. > Tålmodighed. Støtte og guidning. Opmærksomhed på forældrenes ressourcer.

Spørgsmål og fælles opsamling > Kort snak med sidemand: > Eksempler fra jeres daglige arbejde med børnene? > Fælles opsamling: > Har oplægget givet anledning til spørgsmål? > Har oplægget åbnet for nye perspektiver på børnene og forældrene? > Har oplægget åbnet for nye ideer til handlemuligheder?

Materialer > Folder: > Flygtningebørn i daginstitutioner. En guide til modtagelsen af flygtningebørn og deres familier., Dansk Flygtningehjælp: > https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatteflygtninge/materialer > Film: > Snak om det: PTSD., Psykiatrifonden: > http://www.psykiatrifonden.dk//guides/snak-om-det/snak-om-detfilm.aspx