Søren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen Sæbebobler Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium
Indhold Generelt...3 Vejledning til de enkelte kapitler Boblevand og redskaber, s. 6-9...8 Sæbeboblerne sprænger, s. 10-15...10 Vandets spændende overflade, s. 16-25...12 Sæbeboblernes enkle form, s. 26 33...14 Sæbeboblernes farver, s. 34-41...16 Eksempel på undervisningsforløb...19 Evalueringsskema og kopiark...22-24 2
Generelt Serien Få tjek på tager fat om små emneområder, som viser, at fysik, kemi, biologi, geografi og teknik findes overalt. Bøgerne indeholder masser af aktiviteter, fagtekster og gode historier. Der lægges op til en udforskende arbejdsform og evaluering via elevformidling. Serien er velegnet til både fælles klasseforløb og gruppearbejde. Sæbebobler er et emne, der umiddelbart har stor appel til eleverne og samtidig rummer gode muligheder for at arbejde med begreber og arbejdsmåder indenfor natur/teknik. Fælles mål I Faghæftets mål for undervisningen i 3.-4. klasse hedder det fx, at eleverne skal: beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter bygge modeller og enkle apparater formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering Og det uddybes i beskrivelserne for: Den nære omverden Gennem det undersøgende og systematiserende arbejde skal der i stigende grad lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer. De undersøgelser og iagttagelser, eleverne arbejder med, skal give mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsformer i laboratoriet og i felten. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne udvikler deres fagsprog og begrebsverden ved at redegøre for enkle undersøgelser og formidle resultater heraf. Dette kan medvirke til en udvikling af den mere enkle spørgende adfærd hen mod forudsigelser og formulering af hypoteser. Ordning og kategorisering af indsamlede data giver mulighed for en udvikling af elevernes evne til at tolke og formidle deres resultater. I arbejdet med Få tjek på sæbebobler bliver følgende trinmål tilgodeset: 3
Den nære omverden Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier (fx væskers overfladespænding) Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse (fx sæbeboblernes farver) Beskrive hverdagsfænomener herunder elektricitet og magnetisme (fx sæbes egenskaber) Arbejdsmåder og tankegange Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser (fx Den svævende dråbe) Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter (fx Glad eller sur) Bygge modeller og enkle apparater (fx sæbeboblejern) Kategorisere resultater af undersøgelser (fx væskers overfladespænding) Benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog (fx begreber som luftfugtighed og overfladespænding) Formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering (fx sæbebobleshow) Opsamle og ordne enkle data og informationer (fx Hvilken sæbe er bedst?) Faglige begreber I formålet for natur/teknik fremhæves det, at undervisningen skal bygge på elevernes glæde. Det vil næsten ikke være til at undgå, når emnet er så sjovt og fascinerende, som sæbebobler er. Denne glæde skal ikke overskygges af for mange faglige krav, men omvendt vil der springe mange spørgsmål ud af aktiviteterne, og netop der vil eleverne være motiverede for at få en faglig, naturvidenskabelig forklaring på de fænomener, de oplever. 4 I arbejdet med bogen om sæbebobler præsenteres eleverne for en række begreber: bobler egenskaber tryk fordampning luftfugtighed vands tre faser (is, flydende vand og gas) overfladespænding naturkræfter i vand og i sæbehinder dråbers og boblers form rumfang, areal og materiale minimalformer massefylde opdrift
lysets farver adskillelse af lysets farver Det er mange begreber, og nogle af dem er vanskelige at gå til for målgruppen. De er beskrevet i lærervejledningens indledning til hvert kapitel, men kendskabet til dem alle er ikke en forudsætning for at arbejde med sæbebobler. Det er nærmere et spørgsmål om at vælge netop de faglige begreber ud, som forekommer at være spændende og vedkommende i den sammenhæng, sæbebobler er valgt til at indgå i undervisningen. Mange af lærevejledningens forklaringer er tænkt som baggrundsviden for den, der underviser. Det er for eksempel ikke tanken, at eleverne i 4. klasse skal indføres i molekyleteori. De grundige teoretiske forklaringer er medtaget, da de kan give et nyttigt input til underviseren og på den måde komme til at påvirke den måde, der arbejdes med stoffet på. Elevernes refleksion I et legende forløb, som sæbebobler lægger op til, er det vigtigt, at eleverne også oplever, at de lærer noget. Den oplevelse understøttes, hvis undervisningen rummer en udtalt og formaliseret faglig dimension. Det kan fx medføre, at man på klassens opslagstavler (længe efter den sidste sæbeboble er bristet) kan se forklaringer på de tre begreber: overfladespænding, vandets tre faser og luftfugtighed. Sæbebobler giver også gode muligheder for elevforsøg, hvor en gruppe fx overfor resten af klassen demonstrerer og forklarer farveskiftene i sæbehinden eller minimalformen i et sekskant-mønster af bobler. Herved støttes eleverne i også at fokusere på den faglige dimension. I undervisningen kan det være vigtigt at planlægge forløbet, så det indeholder tid til at reflektere over det praktiske arbejde. Det kan være i form af klassesamtaler, hvor elevernes egen viden om overfladespænding gøres til genstand for diskussion og udbygning. Det kan også være i form af krav til en form for rapportering af arbejdet, fx en skitseagtig tegning, som illustrerer forskellen i formen på en vanddråbe og en spritdråbe eller en side med digitale billeder eleverne selv har taget under den eksperimenterende del. Billederne kan suppleres med en billedtekst af større eller mindre omfang alt efter elevernes niveau. Evaluering Sidst i elevbogen er der lagt op til, at arbejdet med sæbebobler kan afsluttes med en showpræget fremvisning af alt det, der kan laves med boblerne. En sådan aktivitet vil helt automatisk komme til at fungere som en slags evaluering af forløbet. Her foregår en opsamling af de erfaringer, eleverne har gjort sig i undervisningen, og eleverne skal tvinges til at vurdere, hvilke af deres forsøg der er egnede til formidling. Hvis man som underviser stiller krav til en form for forklaring af de fremviste fænomener, vil det yderligere kræve, at eleverne har forstået den teoretiske del så godt, at de kan stille op med en forklaring til den målgruppe, som showet henvender sig til. Det vil derfor være forskelligt, om showet vises til en forældreaften på skolen, eller om det er børnehaveklasserne, der er invite- 5
ret til at overvære løjerne. Den faglige forståelse bliver mest udfordret ved formidling til jævnaldrende, eller til grupper der er ældre end eleverne selv. Hvis omstændighederne ikke taler for at bruge tid på et afsluttende show, er det alligevel nyttigt at overveje, hvilke rammer der kan skabes for den løbende evaluering. Det kan som tidligere nævnt være, at der opstilles krav om en form for rapportering af de erfaringer, eleverne gør sig under forsøgene, men det kan også være i form af opgaver, som hele klassen skal arbejde med. Eksempler på udformningen af sådanne opgaver findes på evalueringsarkene Sæbebobler 1 og Sæbebobler 2 (side 22 og 23). Sigtet med dem er dobbelt. For det første får det eleverne til at fokusere på de begreber, de skal forholde sig til, og for det andet giver svarene et billede af det niveau, eleverne har forstået stoffet på. Hermed får man som underviser mulighed for at justere forklaringer og diskussioner ind, så de kommer til at foregå med den rette faglige sværhedsgrad. Facitlister til evalueringsark Sæbebobler 1, side 22 1. Hvad er der inde i en sæbeboble? Svar: Luft. 2. Tegn, hvordan et godt boblejern ser ud. 3. Hvilken form har en dråbe? Skriv eller tegn. Svar:Kugleformet. 4. Vand kan findes på tre måder, hvilke? Svar:Is, flydende vand og vanddamp. 5. Er en sæbeboble tungere end luft? Svar: Ja, på grund af vandet i sæbehinden. 6. Hvorfor sprænger boblerne efter et stykke tid? Svar: Fordi vandet fordamper. 7. Kan man bage en sæbeboble? Svar:Nej, fordi varmen får vandet til at fordampe. 8. Kan man fryse en sæbeboble? Svar: Ja. 9. Hvor findes der bobler i naturen? Svar: Fx i vandløb. 10. Hvilken væske har en stærk overfladespænding? Svar: Vand. 6 Sæbebobler 2, side 23 1. Kan du forklare, hvor man kan se overfladespænding? Svar: Når en clips ligger på vandet, når et glas kan fyldes over kanten. 2. Hvad er boblevandets værste fjende? Svar: Skum. 3. Hvor stor er den største boble, du har lavet? Forhåbentlig som en fodbold. 4. Hvor får sæbeboblerne deres farver fra? Svar: Lyset. 5. Hvilken farve har sollys? Svar: Hvidt, men det rummer alle farver i sig. 7. Hvornår er boblerne mest holdbare? Svar: I kold, fugtig luft. 8. Hvor i naturen findes der vand? Svar: Alle steder. 9. Et af ordene i hver række hører ikke sammen med de andre. Streg det ud: is, olie, vanddamp, vand (olie, da det ikke er vand). bold, kugle, kasse, cirkel (kasse, da den ikke er cirkelformet). blå, grøn, rød, brun. (brun, da det ikke er en ren farve).