Den gode opgave/ skriftlighed i samspil Teoretisk pædagogikum 9. november 2007
Skriftligt arbejde skal udvikle elevens/kursistens skriftlige kompetence i det enkelte fag og på tværs af fag fælles læreransvar for progression og variation i genrer udvikle og dokumentere elevens/kursistens færdigheder og viden inden for fagområderne at bruge skriftlighed til at tænke, undersøge, udarbejde, argumentere, informere, præsentere osv. at lære fagene gennem skrivning 2
At lære at skrive At skrive er ikke noget man er født med man lærer det. 3
Studiekompetence i opgaveskrivning Studiekompetence er at kunne bruge en relevant læringsstrategi i forbindelse med hele skriveprocessen at kunne skrive i den rigtige genre at forholde sig refleksivt til andres tekster at frembringe tekster med henblik på modtageren (at indgå i en faglig dialog) Studiekompetence er en relationskompetence mellem individrelaterede kompetencer og opgaverelaterede kvalifikationskrav. Lisbeth Birde Wiese (2004) s. 114 4
Elevernes køn og kulturelle kapital har stor indflydelse på karakteren Køn Pigerne er overrepræsenterede i 'den øverste karakterkategori', dvs. fra karakteren 9 og op, drengene er overrepræsenterede i 'den laveste karakterkategori', dvs. fra karakteren 7 og ned. Kulturel kapital elever med 'mest' kulturel kapital er overrepræsenterede i 'den øverste karakterkategori', elever med 'mindst' kulturel kapital er overrepræsenterede i 'den laveste karakterkategori'. 5
Både køn og kulturel kapital som baggrundsvariable Såvel pigerne som drengene med 'mest' kulturel kapital er overrepræsenteret i 'den øverste karaktergruppe'. I gruppen med mindst kulturel kapital pigerne er overrepræsenteret i 'den øverste karaktergruppe', drengene er overrepræsenteret i 'den laveste karaktergruppe'. Lisbeth Birde Wiese (2004) 6
Faglig skrivning i gymnasiet og hf Den selvstændige opgave: de tre store skriftlige opgaver akademisk skrivning som forbillede (den faglige artikel eller afhandling) Synopsis i almen studieforberedelse paper som forbillede 7
Faglig skrivning = forbillede: akademisk skrivning Indhold: det faglige emne Den selvstændige opgave Skolegenre Afsender Bl.a. afsenderens viden og intention. Det adressive element skal tænkes ind. Asymmetrisk relation Modtager Finalitet som udtryk for opgaven som (sprog)handling 8
Den selvstændige opgave som studieforberedelse Literacy events: mange processer inden det færdige produkt, fx Vejledning Informationssøgning Læsning af faglitteratur Førskrivningsaktiviteter Flere tekstudkast 9
Fællestræk på tværs af faggrænser Forholdsvis lang forberedelsesproces, fx Lære at afgrænse et emne Lære at søge efter relevant materiale Lære at bruge tænkeskrivning som tænkningens teknologi Lære at lave/arbejde med en problemformulering Lære at disponere sin tid Lære hvordan man kan bruge lærerne i en vejledningsproces 10
Fællestræk i opgaven Indholdsfortegnelse Noteapperat Litteraturliste Den overordnede struktur Indledning Hoveddel konklusion 11
Hoveddel: Forskellige normer for struktur Naturvidenskab: IMRaD Introduction, Method, Results and Discussion Humaniora: PL-struktur: situation, problem, løsning og evaluering Narrative strukturer eller kronologiske strukturer Samfundsvidenskab: ligner naturvidenskab Redegørelse, analyse og diskussion 12
Skriveprocessens faser Findefasen (idefase) Fokusfasen Formgivnings/formidlingsfasen 13
Aktiviteter i skrivearbejdet At tænke At planlægge At samle stof At skrive udkast Tænkeskrivning At strukturere At revidere At gennemskrive Formidlingsskrivning 14
Skrivere er forskellige: planlæggeren omskriveren Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive før jeg faktisk skriver det; jeg tænker med blyanten, eller i dag er det jo ved hjælp af pc en. Jeg ser på teksten som råmateriale. Jeg producerer gerne en masse tekst, som så må redigeres eller slettes, og jeg bruger meget tid på denne fase. Olga Dysthe m. fl. Skrive for å lære 15
Skriveprocessen er rekursiv Det første man gør efter Den indledende skrivning er emnevalget, er at skrive tænkeskrivning Skriv før læsning og under Hvorfor tænkeskrivning? læsning Jo længere tekst, jo flere I gang med at skrive ja, men gennemskrivninger hvad? Fra tænkeskrivning til Forslag til indledende skrivning kladdeskrivning til færdige Skriv bagfra start med opgaver konklusionen Skrivning med og uden Start med det centrale disposition Sigt mod tidligt at udfylde Revision af tekst pentagonens hjørner Kriterier for revision Fra skriver- til læserbevidsthed når man reviderer Rienecker m.fl. (2006) uddrag af indholdsfortegnelsen 16
Opgavens pentagon Fra Rienecker m.fl.: Den gode opgave, Samfundslitteratur 2005, 3. udgave, s. 29 ff 1 Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5 Undersøgelsens metode/fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2 Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4 Undersøgelsens redskaber: teori, begreber, faglige metoder: Hvad spørger du med? 3 Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? 17
Opgaven som ét argument 1. Opgaveformulering problemformulering 2. Konklusionen (svaret på problemformuleringen med evt. forbehold) 3. Dokumentation for konklusionen 4. Undersøgelsesmetoden (de faglige metoders egnethed, sammenhæng mellem konklusion og dokumentation) 5. Diskussion og vurdering (fx metodekritik) Rienecker m.fl. (2006) s. 303 ff 18
Progression mellem dansk og/eller historieopgaven i 1.g studieretningsopgaven i 2.g studieretningsprojektet i 3.g 19
Vejledningsfasen i SRP Elevens rolle: skal være den aktive formulere spørgsmål disponere stoffet finde materiale Vejledernes rolle: påpege svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v. 20
Krav til elevernes forberedelse Krav om mindre skriftlige oplæg forud for de enkelte møder for at opnå fokus i vejledningen. Progression = krav til præcision: fra stikordsagtige og løsere overvejelser til mere detaljerede dispositioner/synopser m. angivelse af materiale, metodeovervejelser, faglige problemstillinger m.v. 21
Elevernes forbereder sig til vejledning fx ved hjælp af følgende redskaber: Opgavens pentagon Tænkeskrivningens forskellige teknikker Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning/reaktionsskrivning Rundt omkring-skrivning Displays (grafiske fremstillinger/tegninger af opgavens sammenhæng Notater (styret af opgavens pentagon) 22
Eleverne skal transformere viden Vidensreferende opgaver er emneorienterede er fortællende fortæller alt hvad man ved forholder sig til overskriften (emnet), ikke til et problem har kun sammenhæng på internt kapitel og/eller afsnitsniveau ikke mellem kapitler/afsnit/elementer indbyrdes er skriverbaserede Vidensbrugende opgaver er formålsorienteret er problemundersøgende, analytiske udvælger selektivt, behandler information forholder sig til problemet har sammenhæng mellem elementer indbyrdes er læserrettede Rienecker m.fl. (2006) s. 57 23
Opgaveformuleringen Konkret og afgrænset Typisk opdelt i flere underspørgsmål med angivelse af taksonomiske niveauer Vær opmærksom på: detaljeringsgraden at spørgsmålene ikke peger ud af opgavens overordnede fokus Skal danne grundlag for en god problemformulering rød tråd 24
Skriveforskningens vigtige fund (hovedkilde: Hyland, 2002 (et metastudie over skrivestudier)) at lære fag og at lære akademisk skrivning støtter hinanden skriveprocesser er rekursive ekspert- og novice- skrivestrategier er radikalt forskellige man lærer primært at skrive ved at skrive, og ved at få og give feedback feedback og revision spiller stor rolle skrivekompetencer er situerede i diskursfællesskaber, læres bedst i teksternes sociale kontekst skrivekompetence på højt niveau = retorisk kompetence (ikke blot regel-kompetence) Rienecker, dias på konferencen Skrive for nåtid og framtid 2006 25
Reference Dysthe, Olga m. fl. Skrive for å lære. Skriving i høyere utdanning. Abstrakt forlag, 2000 Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave. Samfundslitteratur. 3. udgave, 2.oplag Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray Jørgensen (2005):Vejledning. Samfundslitteratur Wiese, Lisbeth Birde (2004): Skrivning og studium en undersøgelse af opgaveskrivning i et spændingsfelt mellem undervisning og kulturel kapital. Ph.d.-afhandling, IFPR, Syddansk universitet 26