Borgmesterens Afdeling B Den 10. september 2013 Aarhus Kommune Jette Skive har stillet en række spørgsmål vedrørende taxakørsel af skolebørn i Aarhus. På de områder hvor MBU forestår befordringen, benyttes taxakørsel alt overvejende til specialklasser og modtagelsesklasser. Frem til 2012 blev der ligeledes benyttet taxakørsel til Langagerskolen, herefter overgik denne kørsel til minibusser som også anvendes i forbindelse med kørsel til Stensagerskolen. Hvor mange børn er der bevilliget taxatransport til i Aarhus fra opstart og til nu? I nedenstående tabel er angivet udgifterne til taxakørsel med elever i perioden 2007-2012, som går i modtagelsesklasse eller specialklasse. Udgifterne til taxakørsel for Langagerskolen indgår ikke, da kørsel med taxa her er ophørt. Derudover er angivet antallet af elever i ordningen. I opgørelsen tæller også elever med, der kun har været omfattet af ordningen i en kortere periode. Antallet af elever der kører i taxa, og som går i modtageklasser er særskilt opgjort fra 2011. Der er således ikke særskilte tal for disse elever i perioden 2007-2010. Udgifter til taxakørsel i perioden 2007-2012 (mio. kr., 2012 pl) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udgifter til taxakørsel 32,7 33,6 32,8 36,2 37,9 39,3 Antal elever* 490 615 476 550 557 546 heraf elever i modtageklasser 85 87 *Antallet af elever der kører med taxa til modtagelsesklasse eller specialklasse. Taxakørsel af elever til Langagerskolen frem til 2012 indgår ikke i tabellen. Rådhuset Rådhuspladsen 2 8100 Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Helle Autzen Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 4016 3945 E-post: bu@aarhus.dk Hjemmeside: www.aarhuskommune.dk Det kan oplyses, at børn der har behov for transport som følge af sprogscreening køres med bus. Der er ikke elever, som er omfattet af denne ordning som køres i taxa. Indledningsvis kan nævnes, at det er tilstræbt kun at have modtagelsesklasserne på relativt få skoler. Dette med udgangspunkt i at have
et spor af modtagelsesklasser på samme skole. Det vil sige minimum to klasser som aldersmæssigt grænser op til hinanden (for eksempel en modtagelsesbørnehaveklasse (for 6-årige) og en klasse på trin A for børn på 1.-3. klassetrin (7-9 år), eller en klasse på trin A for børn på 1.-3. klassetrin og en klasse på trin B for børn på 4.-6. klassetrin (10-12 år). På denne måde kan der henvises søskende i forskellige aldre til samme skole, og børn som for eksempel kommer sidst på trin A (f.eks. 9 år) og har brug for en længere periode i modtagelsesklasse. Dette betyder, at barnet kan rykke op til næste trin på samme skole. Ved at have flere klasser på samme skole er der endvidere bedre muligheder for at opbygge et fagligt miljø og kompetence hos personalet i forhold til at løse en speciel opgave. Ved denne ordning med flere klasser på et mindre antal skoler, vil det betyde, at flere elever vil have behov for taxakørsel. Dette er en afvejning af, hvilke forhold der har størst betydning for organiseringen af ordningen. I forhold til specialklasser er der planlagt med, at der er færre skoler, der skal have specialklasser. I skoleåret 2013/2014 er der 22 skoler med specialklasser, hvilket er 5 færre skoler end i skoleåret 2010/2011 samtidig med at der er 16 færre specialklasser. I forbindelse med skolestrukturforliget blev der besluttet en række principper for den fremadrettede specialklassestruktur i Aarhus Kommune. Ovenstående udmønter sig i følgende principper for specialklasserne og værtsskolerne: Specialklasserne skal så vidt muligt ligge i elevens lokalområde. Specialklasserne skal placeres på en almindelig folkeskole. Der skal være mellem 5 og 10 specialklasser på en værtsskole for at sikre en robust størrelse. Der skal være et stærkt og solidt fagligt miljø omkring specialklasserne. Holdningsmæssig vægtning af det pædagogiske arbejde i specialklasserne. Ledelsesmæssigt fokus på driften af specialklasserne. Med udgangspunkt i ovenstående og under forudsætning af et forventet elevtal på ca. 750 elever, er der på sigt behov for ca. 12-15 værtskoler, med mellem 5 og 10 klasser hver. I den endelige placering af værtsskolerne, er det som nævnt et væsentligt kriterium, at specialklassen så vidt muligt ligger i specialklasseelevens lokalområde. Side 2 af 6
På hvilken indikation er der bevilliget denne transport? Ifølge folkeskoleloven skal børn, som jævnfør 5 stk. 8 henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog på en anden skole end distriktsskolen, tilbydes gratis befordring. Basisundervisningen er organiseret i modtagelsesklasser og er for børn, som for de flestes vedkommende lige er flyttet til Danmark og derfor ikke taler og forstår dansk. Til de yngste af disse børn (6-9 årige) tilbydes taxakørsel, såfremt der ikke kører en skolebus, som kan benyttes, eller hvis skolevejen vurderes at være usikker. I vurderingen af om der skal tilbydes befordring med taxa indgår blandt andet barnets alder, dansksproglige kompetencer og afstand mellem skole og hjem. Når børnene kan overflyttes til en almindelig klasse, bortfalder den gratis befordring, hvis forældrene vælger at få barnet optaget på distriktsskolen. Hvis forældrene vælger at lade barnet fortsætte på modtagelsesklasseskolen, hvilket de har krav på, erstattes taxabefordringen med et buskort, da kommunen fortsat lovmæssigt er forpligtet på at tilbyde gratis befordring. Hvis forældrene ønsker barnet optaget på en helt tredje skole, betragtes det som en skoleflytning efter reglerne om frit skolevalg, og forældrene skal selv betale for eventuelle kørselsudgifter. Visitationen til kørsel til specialklasse ligger hos PPR og Specialpædagogik. I visiteringen til et specialundervisningstilbud vurderer psykologen fra PPR og Specialpædagogik i samarbejde med skolen, hvorvidt eleven har behov for at blive befordret med taxa eller om befordringen kan løses med et buskort. Som udgangspunkt befordres elever i 0.-4. kl. med taxa. Der er generelt tale om svage elever, som visiteres til specialklasse på grund af psykiske eller fysiske vanskeligheder, indlæringsproblemer eller lignende. Elever der visiteres til et specialundervisningstilbud uden for distriktsskolen tilbydes også befordring efter folkeskolelovens 26. Hvis eleven går i SFO i tilknytning til tilbuddet vil kørslen herfra være dækket af 41 i serviceloven (som finansieres af MSB), såfremt eleven er vurderet tilhørende målgruppen for børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne af MSB. Visiteringen til specialundervisning kombineres med en årlig vurdering af elevens behov for befordring (buskort eller taxakørsel). Side 3 af 6
Hvem er den indstillende myndighed, som skønner dette nødvendigt? Modtagelsesklasseskolen ansøger om taxabefordring ved Pædagogik og Integration,, der afgør, om ansøgningen kan imødekommes jf. ovenstående. For børn og unge i specialklasse foregår visiteringen som beskrevet ovenfor i tæt samarbejde mellem skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik. Hvordan ser fordelingen ud imellem etniske danske børn og nydanske børn? Modtageklassebørn er alle nydanske (eller i få tilfælde etniske danske børn, hvis forældre har haft job i udlandet). For børn i specialklasser skelnes der ikke mellem etniske danske og nydanske børn, hvilket betyder, at en sådan optælling ikke findes. Hvornår begyndte denne ordning, og hvad er tidsrammen for denne ordning? I forhold til modtagelsesklasser har ordningen været gældende siden oprettelse af begrebet specialklasser. Modtagelsesklasserne blev oprindelig oprettet som specialklasser. Der er ikke angivet nogen tidsramme for ordningen; dog kan et barn kun gå i modtagelsesklasse i to år, hvorefter barnet skal i en almindelig klasse. Der er ingen tidsramme for specialklasser, og dermed kan et barn gå i specialklasse til det forlader folkeskolen. Som udgangspunkt befordres elever fra 0.-4. kl. i taxa, mens eleverne på de øvrige klassetrin i videst mulige omfang tildeles buskort. Dog foregår en del af transporten også for denne aldersgruppe med taxa. Visiteringen til befordring vurderes årligt. Hvor længe gælder denne ordning for hvert barn fra 1. kl. til? For ovennævnte børnegruppe gælder taxakørsel til modtagelsesklasser til det tidspunkt, hvor barnet dansksproglig er klar til overflytning til en almindelig klasse. Dette skal i henhold til bekendtgørelsen på området ske senest efter to års ophold i modtagelsesklassen. For specialklasser vurderes elevens behov for befordring årligt. Er der indregnet hel transport mellem hjem-skole-sfo-hjem? Børn, der er omfattet af taxabefordring, hentes om morgenen på hjemadressen og køres til modtagelsesklasseskolen. Ovennævnte børnegruppe kan, mens de går i modtagelsesklasse, vælge at gå i SFO på modtagelsesklasseskolen eller på distriktsskolen. Side 4 af 6
Hvis de vælger at gå i SFO på modtagelsesklasseskolen, afhentes de der og køres til deres hjemadresse. Hvis de vælger at gå i SFO på distriktsskolen, afhentes de på modtagelsesklasseskolen efter endt undervisning og køres til distriktsskolens SFO, hvor forældrene henter dem. Transport fra modtagelsesklasseskolen til SFO på distriktsskolen foretages af MBU. Ingen børn har indtil videre haft ønske om morgen-sfo. Hvad koster denne ordning fra opstart år og frem til 2012? Er der et stigende behov? Det er alene muligt at adskille udgifterne til taxakørsel i forhold til modtagelsesklasser og specialklasseelever for 2011 og 2012. Udgifterne i perioden 2007-2012 er angivet under spørgsmål 1. Er der tilbudt anden billigere transportordning f.eks. forældre med et buskort selv følger børn i skole? For ovennævnte børnegruppe i modtagelsesklasse er der ikke tilbudt denne ordning. For specialklassebørn foretages revisitering til buskort årligt. Med venlig hilsen Kristian Würtz rådmand / Nils Petersen direktør Side 5 af 6
Side 6 af 6