+UVM Uddannelse under udvikling Uddrag af kataloget over inspirerende lokale udviklingsprojekter i lyset af de regionale partnerskabsaftaler 2010 Undervisningsministeriet og danske regioner 2011 1
Smag på 22 udviklingsprojekter Dette er en pjece til dig, der gerne vil være med til at udvikle uddannelsesområdet uanset, om du er ansat i en region, kommune, virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. Regeringen og de seks regionale vækstfora har i efteråret 2010 udpeget en række indsatsområder og derved udstukket en retning for udviklingen af uddannelsesområdet. Det har de gjort ved indgåelsen af regionale partnerskabsaftaler. Pjecens formål er at inspirere. Vi har samlet eksempler på projekter, der er i gang eller allerede gennemført inden for de politisk prioriterede områder. Det er vores håb, at du kan bygge videre på de gode eksempler. Husk, at genbrug af andres gode udviklingsprojekter er tilladt. Det kan ofte spare tid, og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Pjecen er blot en smagsprøve på de 22 udviklingsprojekter i den publikation, vi har samlet online. Den indeholder udførlige og brugbare beskrivelser af projekterne, og der er kontaktoplysninger på projektlederne, så yderligere information blot er et telefonopkald eller en mail væk. Se bagsiden af denne pjece for information om den fulde online-publikation samt vejledning om, hvor du ellers kan finde nyttig information. God læselyst. 2 Uddannelse under udvikling
Politisk prioriterede områder i de regionale partnerskabsaftaler 2010 Nedenfor kan du se en oversigt over en række centrale indsatsområder, som regeringen og de seks regionale vækstfora valgte at prioritere i de regionale partnerskabsaftaler i efteråret 2010. Læs mere om partnerskabsaftalerne online og find de fulde aftaler på ebst.dk. 1. Udvikling og udbredelse af mere fleksible undervisningsformer Uddannelse skal være tilgængelig og tilrettelagt på en måde, der gør det muligt og attraktivt for alle at tage en uddannelse. 2. Mere fleksible overgange mellem uddannelser Det skal være nemmere at tage skridtet fra én uddannelse til en anden. Både når man skal videre til et nyt trin i uddannelsessystemet, og når man har behov for at vælge om. 3. Afdækning og opfyldelse af aktuelle og fremtidige kompetence- og teknologibehov Udviklingen af de personlige og faglige kompetencer hos faglærte skal målrettes fremtidens behov og rettes mod både specifikt faglige samt kreative og innovative kompetencer. 4. Styrkelse af samspillet mellem uddannelse og erhverv Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal fremme udviklingen af kompetencer, der bidrager til vækst og regional udvikling af erhverv og professioner i regionerne. Det skal blandt andet ske gennem udviklingsarbejde i samspil med det lokale erhvervsliv. 5. Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortuddannede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder Voksen- og efteruddannelsesområdet skal styrkes ved at afdække behov for kompetenceudvikling på det lokale arbejdsmarked. 6. Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab Tilgangen til fag og uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed skal øges, blandt andet gennem en styrkelse af elevers kompetencer inden for disse områder. 7. Fremme af lokale samarbejder på tværs af uddannelser Der skal skabes tættere lokale samarbejder på ungdomsuddannelsesområdet, for eksempel gennem fusioner, administrative fællesskaber eller campusser. 8. Flere praktikpladser Der er behov for flere praktikpladser på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. 9. Bekæmpelse af frafald i uddannelserne Elever og studerende skal fastholdes i uddannelserne gennem initiativer, der tager højde for lokale problemstillinger. 10. Styrkelse af talentarbejdet Hvert barn og ungt menneske skal kunne udnytte sine særlige styrker, så langt talentet rækker. Talent skal udvikles og gødes hele vejen igennem det danske skolesystem. 11. Opbakning om indsatsen for børn og unge med særlige behov Der skal foretages en indsats over for elever, der risikerer at forlade folkeskolen uden de nødvendige faglige færdigheder samt over for de unge, der har særlige udfordringer med at komme i uddannelse. 12. Bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen Kvaliteten af undervisningen på uddannelserne skal styrkes gennem mere målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisning og læring. Undervisningsministeriet og danske regioner 2011 3
4 Uddannelse under udvikling
Appetitvækkere for inspirerende udviklingsprojekter SJÆLLAND/ I projekt KLAR er der gennemført en række tiltag for at øge kompetenceudviklingen i små og mellemstore virksomheder. Blandt andet er der på de deltagende skoler uddannet et korps af KLARkonsulenter og KLAR-ambassadører, som rådgiver små og mellemstore virksomheder i kompetenceudvikling. Nilpeter A/S, som producerer etikettrykmaskiner til industrien, er blandt de virksomheder, der har benyttet sig af dette: Vores snak med KLAR-konsulenten gjorde, at vi fik skruet et forløb sammen, hvor kompetenceudviklingen foregik på vores egen virksomhed nogle få timer over flere dage. Alle medarbejderne har været meget glade for forløbet og den gode vekslen mellem hverdag og teori. Dette skræddersyede forløb havde ikke været muligt uden den forudgående snak med KLARkonsulenten, siger Mikael Nielsen, produktionschef i Nilpeter A/S. HOVEDSTADEN/ Virksomheder inden for lægemiddel-, medico- og biotekindustrien har set med bekymring på virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere i de kommende år. Søgningen til de videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser har været for lav. Det har fået 24 gymnasier til - gennem et forpligtende samarbejde med virksomheder, videregående uddannelser, Undervisningsministeriet og Region Hovedstaden - at udvikle og udbyde en studieretning i bioteknologi på forsøgsbasis. I skoleåret 2010-2011 havde 489 elever valgt studieretningen, og projektet har yderligere haft den positive effekt, at nogenlunde lige mange piger og drenge valgte bioteknologi i modsætning til andre naturvidenskabelige studieretninger, hvor drenge typisk er i overtal. 57 procent af eleverne på bioteknologi er piger, mod 34 procent på matematik/kemi/fysik. SYDDANMARK/ Turismebranchen er karakteriseret ved lavt uddannelsesniveau, sæsonudsving og stor personaleudskiftning. Syddansk Turisme og Tietgen KompetenceCenter har derfor taget initiativ til at oprette Oplevelsernes Academy for at give hele turistbranchen i Region Syddanmark et kompetenceløft. Akademiet er et virtuelt uddannelsescenter, der formidler kontakten mellem uddannelsesinstitutioner og turistvirksomhederne. Kompetenceløftet skal bidrage til den videre udvikling af erhvervet og bedre konkurrenceevne. Undervisningsministeriet og danske regioner 2011 5
SYDDANMARK/ Siden foråret 2009 har Erhvervsakademi Lillebælt med succes gennemført projektet 48 timer. I tæt samarbejde med en lokal virksomhed løber projektet af stablen over 2 døgn. Omkring 30-35 studerende indtager en virksomhed for at komme med konkrete forslag og ideer til, hvordan den kan optimeres fra A-Z. I de første tre omgange har erhvervsvirksomhederne Midtfyns Bryghus, DesignModul A/S og BF-OKS A/S deltaget i projektet, og de har alle kunne bruge nogle af de konkrete forslag, som de studerende er kommet frem til. Eksempelvis anvendte DesignModul A/S straks de studerendes kundetilfredshedsanalyse og har efterfølgende sat et energiklasse 1-hus i produktion, efter at nogle konstruktørstuderende udviklede det under projektdagene. NORDJYLLAND/ I Frederikshavn er et laboratorium under konstruktion til den nyoprettede Energi- og Miljøskolen MARTEC. Laboratoriet vil indeholde apparatur, som normalt benyttes af virksomheder inden for energi- og miljøbranchen. Det betyder, at elever og kursister på skolen får mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Samtidig vil laboratoriet naturligt være et udgangspunkt for konkret samarbejde mellem skolen og de relevante virksomheder. SJÆLLAND/ I ELYK-projektet benyttes brugerdreven innovation til at udvikle nye værktøjer til uddannelse og kompetenceudvikling af potentielle og aktuelle medarbejdere i små og mellemstore virksomheder i yderområderne i Danmark: For eksempel arbejder vi på at give elektrikerelever bedre mulighed for at lære af de helt praktiske udfordringer, de møder i praktikvirksomheden. Vi arbejder f.eks. med at udvikle et koncept, hvor vores forsøgsgruppe skal optage et billede og indtale et lydklip på deres mobiltelefon om en praktisk situation på deres praktikplads og sende det til deres lærer. Så kan undervisningen tage udgangspunkt i arbejdspladsernes konkrete problemstillinger. Det giver også underviserne et redskab til at følge udviklingen i den praktiske virkelighed, de uddanner til, fortæller projektleder Karsten Gynther. 6 Uddannelse under udvikling
HOVEDSTADEN/ I projekt Udvikling med udsigt har Erhvervsskolen Nordsjælland og dens samarbejdspartnere valgt at oprette fem nye lokale afdelinger i det nordsjællandske område, hvor eleverne ellers havde langt til nærmeste uddannelsesinstitution. Formålet er at sikre tilbud for de unge, som ellers ville have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. I samarbejde med kommuner og de lokale virksomheder er det også hensigten at sikre praktikpladser til de unge. MIDTJYLLAND/ I projektet EUD som adgangsvej til videregående uddannelser arbejder Professionshøjskolen VIA sammen med to erhvervsskoler for at få flere erhvervsuddannede til at tage en videregående uddannelse. De analyserer, hvad der får eleverne til at vælge eller fravælge en videregående uddannelse. Det kan f. eks. være særligt stimulerende skole- og praktikmiljøer eller rollemodeller, der har indvirkning på den enkeltes valg. Projektet munder ud i informations- og kampagnemateriale, som får skolers og elevers øjne op for den oversete vej til en videregående uddannelse. HOVEDSTADEN/ I samarbejde med virksomheder og universiteter har en række gymnasier i Region Hovedstaden etableret et akademi for talentfulde unge. Ved at samle de talentfulde elever fra mange gymnasier er det muligt at tilbyde en række aktiviteter for de unge. De unge skal have lyst og evner samt overskud til en ekstra indsats for at deltage. De følger deres normale uddannelsesforløb på skolen og skal herudover deltage i akademiets seminarer og forelæsninger samt andre udfordringer. Undervisningsministeriet og danske regioner 2011 7
Her kan du læse mere Denne pjece er baseret på en publikation, som du kan finde på uvm.dk og regioner.dk. Online finder du 22 projektbeskrivelser med kontaktoplysninger på lederne af de enkelte projekter for yderligere information. Her kan du også læse om de regionale partnerskabsaftaler samt mulighederne for at søge om udviklingsmidler ved regionerne, de regionale vækstfora samt Undervisningsministeriet. De regionale partnerskabsaftaler findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk Du kan læse mere om mulighederne for at søge udviklingsmidler hos Undervisningsministeriet på: www.uvm.dk/puljer Information om regionernes og de regionale vækstforas udviklingsarbejde på uddannelsesområdet findes på følgende adresser: Region Nordjylland: http://www.rn.dk/regionaludvikling/uddannelseogkompetence/ Region Midtjylland: http://www.rm.dk/regional+udvikling/uddannelse Region Syddanmark: http://www.regionsyddanmark.dk/wm156510 Region Sjælland: http://www.regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/tilskud/sider/ default.aspx Region Hovedstaden: http://www.regionh.dk/menu/uddannelse Bornholms Regionskommune: http://www.brk.dk/brk/site.aspx?p=26403 UNDERVISNINGSMINISTERIET OG DANSKE REGIONER 2011 FOTO OG LAYOUT: UHI, DANSKE REGIONER TRYK: DANSKE REGIONER 8 Uddannelse under udvikling TAK TIL CPH WEST