Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens
Disposition Erfaringsramt Indsatsplaner 4 kommuner Pesticider Nitrat, VMP 1-3, Baseline, Udvaskningsberegning, D, Plantedrift, Fortynding Økonomisk omkostning
Hvor er jeg erfaringsramt? Schering AG Planteavlskonsulent Miljøkonsulent Netværkssekretær Vandværksformand
Indsatsplaner i grundvandsområder Amterne: 2001-2006, prioritering og begyndende kortlægning Kommunerne passive: 2007-2010 pga. afventning på kortlægningen i statens vandplanerne Kommunerne aktive med indsatsplaner: 2011-
Kommunen styrer gennem en indsatsplan Retningslinier i indsatsplanen beskriver kommunens behandling ved ansøgninger og tilsyn. Miljøtjek (vandværk) Frivillige dyrkningsaftaler (vandværk) Tvungne dyrkningsaftaler (kommune+vandværk)
Indsatser BNBO og ION kan anvendes indsatser ifht: Pesticider Vaskepladser Nitrat Slam Jordvarme Virksomheder med nedsivningsrisiko Ældre forureninger Spildevandsafledning
Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.
Områdebetegnelser OSD: Områder med særlige drikkevandsinteresser. NFI: Nitratfølsomme områder (tyndt lerlag) ION: Indsatsområder mht. nitrat BNBO: Boringsnære beskyttelsesområder 25 meter zonen.
4 kommuner
Konklusioner Geus Rapport, Århus Vand
Grupper af pesticidfund
Godkendte/regulerede stoffer anvendt i landbruget
Regulering af fundne stoffer iht. MST
Godkendte og regulerede stoffer
Fund og nuværende forbrug
Konklusioner Af regelret anvendte godkendte stoffer i landbruget udgør kun Bentazon et reelt problem. Samme konklusion fra Djursland! Undtaget Bentazon er der 4 fund over grænseværdien af stoffer med regelret anvendelse i dag. GEUS rapport omhandler 95 fund over grænseværdi og drager konklusioner herfra.
DMU rapport nr. 625: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv Danmarks Miljøundersøgelse Beregnet med tidshorisont på 50 år Plan & Miljø
Kystvande (N til overfladevand) Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994, 1999 og 2007. Vandplanerne 2010-2027
Historiske tiltag til reduktion af kvælstofudvaskning Udvaskning DK, 1987: 320.000 tons Vandmiljøplan I, 1987: 160.000 tons Bæredygtigt landbrug 1992: do Vandmiløjplan II, 1998: do Vandmiljøplan III, 2003: 20.000 tons Vandplanerne 2010: - 19.000 x 2,5 48.000 tons Reduktion 228.000 tons Reduktion i pct. 71%
Den grønne omstilling i erhvervet har været i gang længe Produktionen stiger miljøbelastningerne falder 140 Indeks, 1990=100 120 100 80 60 40 20 0-20 -40 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Kilder: Landovervågningsoplande Ammoniaktab 2011, DCE. Nr. 31, 2012 Metan og Danish og lattergas Emission Inventory for Agriculture. NERI Technical Report no. 810. 2011. Danmarks Statistik: Landbrug 2010 og Nationalregnskabet. EEA: Central Data Repository Submission March 15 2011, for 1990-2009 og cdr.eionet.europa.eu/dk.
Kilde, Helge Lorenzen, LandboSyd
Reduktion af kvælstof Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur 300 * Økologi 500 Reduktion under transportvejen * Våde enge 10.000 1.100 * Udtagning i ådale + mindre vandløbsvedl. 3.000 Gødningsrelaterede tiltag: * Teknisk omlægning af normsystemet 1.000 * Ekstra areal med pligtige efterafgrøder 50.000 700 * 140.000 ha målrettede efterafgrøder 140.000 2.000 * Forbud mod jordbearbejdning før vårsæd 230.000 700 * Forbud mod ompløjning af fodergræs 1/6-1/2 10.000 200 Omsættelige kvælstofkvoter eller andet: 10.000 I alt 19.000
Hvor er vi i dag og hvad skal der til for at nå målsætningen?
ION, Juelsmindehalvøen Naturstyrelsen og kommunens kort
Beregning af behov for regulering
Dataflow i FarmN
Korrektion i FarmN
Markoverskud
FarmN fordeling mellem tabsposterne
Afstrømning FarmN: gødningsfanen
Baggrund for kvælstofudvaskning Udvaskning af kvælstof regnes i kg N/ha Årsnedbør minus fordampning fra jord og afgrøder = overskudsnedbør (afstrømning) Overskudsnebøren afgør herefter koncentrationen: Milligram nitrat pr. liter vand udvasket under rodzonen
Beregning af udvaskning 59,8 kg N/ha * 4,43 / 398 * 100 = 66,6 mg nitrat / liter Bestemmende JB og postnummer
Eksempler på overskudsnedbøren
Conterra
Niveauer for regulering Beregninger Hvad skal der til og hvad er prisen for: Alene regulering af husdyrgødningen Regulering ned til 50 mg nitrat/liter Regulering ned til 37,5 mg nitrat/liter
Økonomisk konsekvens af 37,5 mg nitrat/liter Omkostninger for kvægbedrift er i størrelsesordenen 500-2.000 kr. pr. ha. Mest for JB4. Omkostninger for svinebedrift og modtager af svinegylle er i størrelsesordenen 1.000-2.500 kr./ha. Mest for JB4.
Krav til udvaskning Stort set kun i forbindelse med Miljøgodkendelser af husdyrbrug Miljøgodkendelse af gylleaftalearealer til miljøgodkendt staldanlæg Dyrkningsaftaler i indvindingsområder eller kun i BoringsNære Beskyttelses Områder (BNBO)
Århus kommune kræver 50 mg nitrat/liter
Vandplaner og arbejdspladser Samlet set vil de 23 vandplaner alt andet lige fjerne 12.200 arbejdspladser fra Danmark. Alene i forarbejdningssektoren (slagterier, mejerier mv.) ville tabet være 3.900 beskæftigede. Hedensted Kommune: 160 arbejdspladser
Give Indsatsplan 1. version Indsatsplanens målsætning er at nedbringe udvaskningen af nitrat fra rodzonen så meget som muligt, således at grundvandet efter simpel vandbehandling til enhver tid kan overholde gældende drikkevandskvalitetskrav.
Hvonår skal man lade være med at regulere? Selv med en væsentlig usikkerhedsmargin på beregningerne på 4 mg nitrat/liter ligger den gennemsnitlige udvaskning i ION på ca. 45 mg nitrat/liter væsentligt under kravet i EU s drikkevandsdirektiv på maksimalt 50 mg nitrat/liter udpumpet vand.
Virkemidler til reduktion af udvaskning Vejledningen: Reduceret dyretryk Sædskifteændringer Ekstra efterafgrøder N-kvote nedsættelse Alternativ: Hvis tidligere såning af vinterafgrøder skal erstatte 1 ha med efterafgrøder og vi antager, at efterafgrøder i gennemsnit reducerer udvaskningen med ca. 25 kg N/ha, vil man skulle fremrykke såning med 1 uge for 4-5 ha vinterafgrøde, eller fremrykke såning af 1 ha vinterafgrøder med 4-5 uger. (DJF)
Omkostning ved virkemidler Kvælstofkvotereduktion: ca. 15 hkg/kg N = ca. 350,- kr./ha Nedsat dyretryk: f.x. 0,7 DE/ha 600 kr./ha Ekstra efterafgrøder: 1000,- til 4000,- kr./ha efterafgrøde Ændret sædskifte: 0 4000,- kr./ha Tidlig såning: 0 kr./ha (kun prioritering)
Et dilemma? Forbrugeren betaler Forureneren betaler