Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Indledning Valgfaget billedkunst er et-årigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. Såfremt valgfaget læses på 9. årgang, skal faget indgå i den obligatoriske projektopgave. I valgfaget Billedkunst skal eleverne udvikle deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces. Fælles Mål omfatter to kompetenceområder: Billedkommunikation og Billedanalyse. Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Undervisningen tager afsæt i emner og temaer, som er væsentlige for børn og unge. Ligeledes tages der udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer eleverne deltager i, og i samtidskunstens billedformer. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Trinforløb 7./8./9. klasse Billedkunstfaget danner basis for at udvikle samspillet mellem skolen og andre relevante institutioner. Dette kan eksempelvis være billedskoler, museer og kulturinstitutioner. Eleverne skal lære at deltage i aktiviteter, der involverer samarbejde med sådanne institutioner uden for skolen. Elevernes oplevelser og erfaringer med billedkunst fra det obligatoriske forløb samt fra fritiden medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen. Elevernes arbejde med billedkunst skal munde ud i musikalske produkter eller en fremførelse, fx en udstilling. Undervisningen i Billedkommunikation sigter mod, at eleverne gennem varierede visuelle medier, udtryks- og billedformer kan eksperimentere med at formidle iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre. Undervisningen i Billedanalyse sigter mod, at eleverne kan samtale om egne billedprocesser, og at eleverne kan sætte egne billedprocesser i forhold til andre visuelle udtryk i samtiden. Der arbejdes desuden

mod, at eleverne kan opleve, analysere, fortolke og vurdere billeder og visuelle udtryk inden for såvel skolens fagområder såvel som lokale og globale kulturer. Billedkommunikation Kompetenceområdet billedkommunikation omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Planlægning fokuserer på elevernes planlægning af en billedproces frem mod en færdig præsentation og elevernes valg mellem forskellige metoder. Materialer omhandler elevernes eksperimenter med forskellige materialers udtryksmuligheder. Billedfremstilling fokuserer på elevernes praktiske og eksperimenterende billedfremstilling og videreudvikling af et differentieret formsprog. Præsentation er centreret omkring elevernes formidling af egne billedprocesser og færdige præsentationer. Planlægning Eleverne skal lære at arbejde med skitser og idéudkast med henblik på planlægning af egne billedprocesser. Som led i denne proces kan eleverne med fordel opfordres til at udarbejde deres billedprojekter med gensidig sparring eleverne imellem. Eleverne skal lære at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder og teknikker, som tager udgangspunkt i et billedes indhold. Her er det centralt, at eleverne tør eksperimentere med udvalgte metoder og teknikker med henblik på at kunne planlægge egen billedproces på et reflekteret grundlag. Eleverne skal kunne dokumentere deres planlægningsfase gennem hele billedprocessen, herunder redegøre for ændringer, som evt. foretages undervejs i billedprocessen. Materialer Eleverne skal lære at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige materialer og udtryksmuligheder, hvilket indebærer, at eleverne i deres opgaveløsning må have forskellige materialetyper at vælge imellem. Eleverne udfordres i anvendelsen af forskellige materialer og digitale udtryksmuligheder i forhold til hensigten med konkrete billedudtryk. Eleverne kan eksempelvis udfordres ved at stille krav til den enkelte elevs begrundelse for egne materialevalg eller ved at sætte særlige rammer eller krav for valg af materialer eller udtryksform. Eleverne skal kunne eksperimentere med selvvalgte materialer som led i en større billedproduktion. Billedfremstilling Eleverne skal lære at eksperimentere med billedudtrykket mht. form, farve, komposition, symboler og materialer i fremstillingsprocessen med henblik på bevidst kommunikation. Der undersøges og eksperimenteres med former og farvers relationer. Dette kan eksempelvis være inden for design og arkitektur. Eleverne eksperimenterer med dannelse af rum, herunder installation, modeller, tableauer, video og hjemmesider. Ligeledes eksperimenteres der med et mix af forskellige udtryksformer. Præsentation Eleverne skal lære at eksperimentere med en visuel formidlingsform. Det er centralt, at elevernes visuelle fremstillinger indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen. Dette kan eksempelvis være ved at fremstille hjemmesider, præsentationer, udveksle billeder på nettet med andre samt gennem virtuelle og fysiske udstillinger.

Billedanalyse Kompetenceområdet billedanalyse omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Billedgenrer fokuserer på at udvide og nuancere elevernes kendskab til genrer, stilarter og udtryksmedier. Billedkomposition handler om elevernes forståelse af forholdet mellem indhold, form, materialer og teknik. Billedfunktion fokuserer på at udbygge elevernes kendskab til brug af samtidskunst og videreudvikling af deres iagttagelsesevne. Billedgenrer Eleverne skal lære at kategorisere billeder efter genrer, temaer og perioder. Kategoriseringen kan også ske ved at inddrage andre kategoriseringstyper i den visuelle kultur. Eleverne skal ligeledes arbejde med at sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedgenrer i relation til deres eget billedarbejde. Billedkomposition Eleverne skal lære at analysere billeder og andre visuelle fremstillinger med henblik på at kunne vurdere, om en billedkomposition eller et layout virker efter hensigten. Eleverne skal arbejde med virkemidler og principper for billedkomposition og layout. Billedfunktion Eleverne skal lære at analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold. Ligeledes skal eleverne lære at analysere og reflektere over, hvordan samtidskunst anvendes og kan anvendes i samfundet. Visuelle koder og udsagn inddrages i undervisningen. It og medier It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald: Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. I Billedkunst arbejdes med alle fire elevpositioner, som i praksis indgår med forskellig vægt i de enkelte forløb. Eleven som kritisk undersøger i forbindelse med research Eleverne skal tilegne sig viden om fremstillingsteknikker og herigennem opnå færdigheder i at skelne mellem forskellige billedkategorier- og genrer. Dette gør sig gældende i forhold til analoge billeder samt digitale billeder, som eleverne kan møde på internettet. I forbindelse med især de indledende og undersøgende faser i planlægningen af et projekt kan eleverne anvende internettet til at indsamle og udvælge information. Eleverne skal i forbindelse med informationsindsamling forholde sig til juridiske og etiske aspekter ved eksempelvis fotos. Eleven som analyserende modtager ved analyse af egne og andres produktioner Gennem analyse af egne og andres visuelle udtryk kan eleverne tilegne sig viden om billedgenrer, virkemidler og æstetik. Tilbagevendende analyse af egne billedproduktioner kan styrke en målrettet progression i den samlede billedkommunikation. Analyse af andres billeder kan i denne proces bidrage til at perspektivere nye muligheder i egne billeder.

Eleven som målrettet og kreativ producent ved billedproduktion I valgfaget billedkunst skal eleverne udtrykke sig visuelt i digitale medier som en del af kompetenceområdet Billedkommunikation. Eleverne skal arbejde med digitalt optageudstyr til produktionen og materialet herfra indgår alene eller sammen med andre digitale billeder i den færdige produktion. Eleven som ansvarlig deltager under produktion og deling af egne og andres billeder I forbindelse med præsentation af egne visuelle udtryk kan eleverne udgive den færdige produktion i sociale medier eller andre digitale miljøer, hvor kommentarfunktioner, chatkanaler og vurderingstilkendegivelser kan skabe kommunikation og videreudvikling af det endelige produkt. Sproglig udvikling Arbejdet med sproglig udvikling er integreret i den kommunikation, som er valgfagets egentlige udtryk såvel i produktionsdelen såvel som i samtalen omkring den visuelle kommunikation. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog: Samtale, lytte, læse og skrive. Eleverne skal opnå kendskab til faglige begreber indenfor billedkunst, som fx sammenføjning, tableau og installation. Dette kan bl.a. ske gennem samtale og praktiske billedopgaver. I kompetenceområdet billedanalyse er det centralt i undervisningen, at eleverne skal lære at deltage i en samtale om egne og andres billeder både i henhold til billeders indhold, opbygning og funktion. Billedsproget er en sproglig udtryksform i lighed med tale og skriftsprog, og billeder understøtter og understøttes af tale og skriftsprog i det multimodale udtryk, som præger de tekster, eleverne præsenteres for i og udenfor skolen. Eleverne skal kunne se forskelle og ligheder imellem ord og billeders måde at formidle et budskab på, ligesom de skal have forståelse for, at også musik, mimik og gestik indgår i en multimodal helhed i eksempelvis levende billeder. I arbejdet med billedkomposition og billedfremstilling skal eleverne i særlig grad arbejde med billeder som et sprog eller en kommunikationsform. Som en integreret del af dette produktions- og analysearbejde beskæftiger eleverne sig med en bred tilgang til kommunikation. Eleverne skal have praktisk kendskab til skriftlighed i relation til billedprocesserne. Dette kan eksempelvis være i form skitser og portfolio. Eleverne skal i stigende grad kunne planlægge deres billedarbejde og vurdere, hvordan billederne indgår i en kommunikation. Dette kræver en kompleks sprogbrug omkring afvejning af mål og midler samt en viden om, hvordan ord, billeder og modeller indgår i et samspil. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab er en forudsætning for at kunne gennemføre en billedproduktion i alle dens faser. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.

Undervisningen i billedkunst har fokus på elevernes arbejde med at tænke kreativt og handle innovativt på baggrund af egne ideer. Billedkunst er bygget op omkring en række fremstillingsforløb med et klart fokus på procesforløb, hvor en idé bliver realiseret fra tanke til virkelighed. Eleverne skal arbejde med at udvikle mange ideer, som løbende skal prioriteres og realiseres. Gennem det kontinuerlige arbejde med visuelle udtryk opnår eleverne tillid til egne såvel verbale som visuelle kommunikationsevner. Dette kan eksempelvis være i arbejdet med mindre projekter henvendt til andre mennesker i og udenfor skolen. Arbejdet med visuelle udtryk giver mange muligheder for at involvere skolen, forældre og lokalmiljøet. Eleverne skal opnå visuelle handlekompetencer ved at opleve, hvorledes deres billedarbejde gennem planlægning, udførelse og evaluering kan komme andre mennesker til nytte. Ved at henvende sig til andre mennesker med deres billedarbejde får eleverne udfordringer som befordrer deres kreative problemløsning. En af udfordringerne er at sætte sig ind i modtagerens behov, hvad enten der er tale om en udsmykning eller fremstilling af visuel skiltning. Dette kræver ofte, at eleverne skal forstå forskellige kulturelle sædvaner og koder. I arbejdet med billedkommunikation skal eleverne inddrage og udvikle deres omverdensforståelse ved bl.a. at vurdere egne visuelle udtryks bæredygtighed og relevans.