Dialog og lokal integreret planlægning hvad siger Natur- og landbrugskommissionen? Refleksioner med udgangspunkt i et planperspektiv Lone Kristensen
Behov for fornyelse planlægning Behov for nye mere aktive plantilgange, der forholder sig til stedet og stedets specifikke kvaliteter/problemer Inddragelse frem for høring Inddragelse af forskellige videnformer : hverdagsviden og forskellige former for fagprofessionelviden Overkomme sektortilgangen Læring, kompetenceopbygning og formidling som middel til at skabe forandring i eksisterende plankulturer
Generelt lidt at komme efter og dog alligevel. Målstyring frem for regelstyring passer godt sammen med en aktiv og stedsorienteret plantilgang Hvordan gør vi det så? Og hvilke institutionelle rammer skal der til, hvis vi skal lave en område/landskabsbaseret planlægning, der går udover den individuelle ejendom? Meget lidt om dialog og lokal integreret planlægning: 24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner. Hidtidige erfaringer bør undersøges.. Vurdering af behovet for forbedring af rammerne for lokale natur- og landskabsplaner Hvilken viden har vi brug? Og på hvilken måde skal tidligere erfaringer vurderes?
Generelt om planlægning: Lidt om planlægning den topdown/nationale og den sektororienterede tilgang dominerer og der er intet nyt under solen vedrørende planlægningen for de landbrugsmæssige interesser, landbrugets bygningsmasse og landskabet berøres ikke: 2: Naturnetværket: Samarbejde mellem stat og kommune.lodsejerinteresser bør inddrages 22: Landbrugsplanlægning: Klarere principper for prioritering af de landbrugsmæssige interesser (areal) 23: Lokalplanlægning i klart og snævert afgrænsede områder særligt store og koncentrerede husdyrproduktioner
Generelt dialog Tværgående principper: Inddragelse af interessenter En ny visionær natur- og landbrugspolitik skal bygge på et bredt samarbejde og have opbakning Nye former for samarbejde mellem offentlige og private aktører så løsningerne bygger på den nødvendige viden og virker i praksis Inddragelse skal ske på flere niveauer både lokalt i forbindelse med konkrete natur- og landbrugsprojekter og nationalt ved udvikling af nye initiativer og ny regulering på miljøområdet Målet er at kommende initiativer nå natur- og landbrugsområdet bliver både effektive og holdbare. Vejen er at opnå dette via dialog, samarbejde, information og inddragelse af berørte partner Men relativt lidt om de institutionelle rammer for samarbejder og dialog hvem har initiativpligt?
Målstyring frem for regelstyring i planlægningen Hvordan skal områderne udpeges? Hvilke iværksættelsesinitiativer skal der til? Kan vi lære noget af de hollandske miljøkooperativer? Hvad kræver det af: støtteordninger? administrative set-up inklusiv overvågning? Kan overvågningen delvis udføres af landmændene selv? Bedre samarbejde mellem miljøministeriet og ministeriet for fødevarer
24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner: Hvordan bør sådanne initiativer vurderes? Almindelig effektevaluering vil ikke være utilstrækkelig Effekt på kort og langsigt Fysiske effekter i landskabet men også andre effekter sociale/økonomiske Tabere/vindere Fokus på processerne Er nogle processer bedre end andre i forhold til at generere ideer og skabe ejerskab? Hvad kræver det af resurser, kompetencer, kulturer? Demokratiske aspekter Relationen til den øvrige planlægning Kræver det overordnede strategier?
Om planlægning: Anbefaling 2, 22 og 23 2: Et national naturnetværk udarbejdes i samarbejde og lodsejerinteresser bør inddrages i samarbejdet hvordan undgår vi, at det opleves som endnu et nyt overgreb dikteret af staten 22: De landbrugsmæssige interesse skal beskyttes bedre, ja men hvordan? Vil de landbrugsmæssige interesser kunne beskyttes bedre hvis udpegninger bliver mindre Er der brug negativ planlægning, hvor visse typer landbrug ikke er ønskelig 23: Lokalplanlægning for store husdyrproduktioner Men kunne der også være brug for lokalplaner for andre emner herunder samspil med bosætning og natur??
Tak for opmærksomheden Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning