Summary. Tak til Adam Bencard for inspiration og rygstød.

Summary The main objective of the thesis is to investigate and discuss stress, as a phenomenon, that arises from the intersection between culture, body and disease. In endeavoring to understand the phenomenon we take a multidisciplinary approach that links human, social, and natural science. Founded on a governmentality perspective, we study the culture and body-consciousness of late modern man and examine the dynamics of the neoliberal and borderless labour market, characterised by flexibility, expertise optimisation, outsourced responsibility and the promise of self-realisation. We reach the understanding that this reality creates an extensive strain on the body, and that our culture bears the mark of a divided man, in turn influencing and perpetuating stress. As a response we have developed an alternative frame of reference to the view of humanity that should facilitate a novel approach to addressing the issues of stress. To this end we link post-structuralism with phenomenologist and embodiment theorists. In addition, we conducted a qualitative study of a stress-treatment center, where treatment is grounded in a view of human nature similar to our holistic composed theory. This revealed insights into possible ways in which our theory could be incorporated into the work on and against stress. Tak til Adam Bencard for inspiration og rygstød. 1

Eller vandfaldet eller musik, man hører dybt i sig, Til den høres ej, men man er selv musikken Så længe musikken varer. Dette er vink og kun gisninger, Vink, efterfulgt af gisninger; og resten er Bøn, regler, disciplin, tanke og handling. Hint vink halvt gættet, hin gave halvt forstået, er Inkarnationen T.S. Eliot 2

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 PROBLEMFELT... 9 PROBLEMFORMULERING... 10 METODE... 10 Rapportens præmisser... 11 Specialerapportens genealogi en læsevejledning... 11 Metodisk og videnskabsteoretisk klinkevals... 14 Stress en specificering... 14 DEKONSTRUKTION AF STRESS... 17 GOVERNMENTALITET KULTIVERINGEN AF MENNESKET... 19 FOUCAULTS TOMME MENNESKE... 23 Discursus... 24 Diskurs og materialitet?... 25 MELLEM TEKST OG MATERIALITET... 26 Magten over biologien... 27 Foucaults dualistiske vandmærke... 28 Den åndelige strømning... 30 Sproget er værens hus... 32 PSY - SUBJEKTIVITETSEKSPERTISEN... 35 Psykologiens kanvas... 35 Psyken som drift... 36 Den betingede psyke... 37 Psyken som computer... 37 Psyken som sprog... 39 Reaktion - modreaktion... 40 Psykologiens rettesnore... 41 SAMMENFATNING... 43 DEN NY ARBEJDSETIK... 45 DEN NEOLIBERALE PRODUKTIVKRAFT... 45 Den avancerede neoliberale stat... 46 DET DANSKE ARBEJDSMARKED EN NEOLIBERAL KONSTRUKTION... 46 Overstatsligt krav om fleksibilitet... 48 3

Individualismus... 50 Forlangendet om fleksibilitet... 51 Den imperative selvrealisering... 52 KONSEKVENSERNE AF DEN NY ARBEJDSETIK... 55 Ledelse af selvledelse... 56 Arbejdstidsmæssig fleksibilitet... 56 Overvågning... 57 Kompetenceudvikling... 58 Presset på den præsterende krop en sammenfatning... 60 DEN PERFORMENDE KROP... 61 DEN DANSKE STRESSINDSATS... 63 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF STRESS I DANMARK (SIF 2007)... 63 Den almene lægepraksis... 65 DET OFFENTLIGE ØJE PÅ STRESS... 66 Stress Magasinerne... 67 DET PRIVATE ØJE PÅ STRESS... 69 Interesseorganisationer og fagforeninger... 70 DE KOMMERCIELLE AKTØRER... 71 DELKONKLUSION... 72 Kommunikation og psykologi... 73 Kroppen i indsatserne... 73 Avler stressindsatser stress?... 74 Status quo... 75 DEN TREDJE VEJ... 77 KROPPENS HEMMELIGHEDER... 78 KROPPENS ÅBENHED... 81 KULTUR OG NATUR EN HYBRID... 83 KROPPEN VENDT PÅ HOVEDET... 87 DEN INDRE FILM OG VORES REPRÆSENTATION AF VERDEN... 90 GESTEN... 92 VORES SPROGLIGE BILLEDER... 93 KROPPEN FØLER OG ERINDRER SIG... 95 ÅNDEN I MASKINEN... 98 DET HYBRIDE SELV EN SAMMENFATNING... 101 4

MATERIALITETSDISKURSEN EN OPSAMLING OG DISKUSSION... 101 EMPIRI OG ANALYSE... 105 POSTKONSTRUKTIONISTISK ONTO-EPISTEM-OLOGI... 105 KALMIA NÅR SAMTALER IKKE ER NOK (INDSAMLING AF EMPIRI)... 107 Body Awareness Therapy... 110 Mindfulness... 112 Den subjektive deltagelse... 113 Interviewspørgsmål og temaer... 114 ANALYSESTRATEGI OG BEGREBSAPPARATUR... 115 ANALYSE... 117 ANALYTISKE OVERVEJELSER... 117 ACCEPT AF RESIGNATIONEN... 118 Forløsningen... 118 Performans og utilstrækkelighed... 120 Grænseløshed... 122 Selvkritik... 123 Privatlivet og bagagen... 124 Ømhed og omsorg... 125 MODSTAND OG FORANDRING... 126 Nødværge... 127 Den fraværende krop... 129 Genopbyggende og præventive redskaber... 131 DEN KALMIANSKE BALANCEKUNST EN DISKUSSION... 132 Modmagtsteknik... 132 Homo duplex... 133 Terapeutisering... 136 Kendskab til arbejdsmarkedet... 137 Retlig modmagt... 137 Opfølgning... 138 Disponeret for stress?... 138 PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION... 140 PSY OG DEN MODERNE PERVERSION... 140 PERFORMATIVITET OG MODMAGT... 142 DEN TREDJE VEJ OG SOCIALE PATOLOGIER... 143 5

DET FØLENDE PARADIGME... 144 STRESSCENTRE... 145 KONKLUSION... 147 LITTERATURLISTE... 150 6

Indledning Danskerne er blandt de lykkeligste folkefærd på jorden. Det konkluderer sociolog Peter Gundelach i sit værk Danskernes særpræg fra 2004, der bygger på en undersøgelse af forskellige befolkningers værdier i 33 europæiske lande. Danskernes lyksalighed skyldes ifølge Gundelach hovedsagligt tillid til de offentlige institutioner, det sociale sikkerhedsnet og arbejdstilfredshed (Gundelach 2004). Siden da har flere internationale undersøgelser foretaget af blandt andet Social Science Research Center Berlin i 2005 1 og Cambridge universitet i 2007 2 bakket op om denne tese. De opløftende studier af livet i Danmark gør sig stadig gældende, og nyere undersøgelser fra 2008 viser, at danskerne især finder lykken i deres arbejdsliv og den professionelle del af tilværelsen 3. Hvis man imidlertid ser nærmere på arbejdsmiljøundersøgelser, opgørelser over sygefravær og arbejdsrelaterede sygdomme, tegner der sig et ganske andet paradoksalt og pessimistisk billede. Ifølge undersøgelser foretaget af en række forskningsinstitutioner, der sætter fokus på arbejdsmiljø, rummer det moderne arbejdsliv en skyggeside, hvor stadigt flere ansatte knækker sammen på grund af overbelastninger og stress. Som det fremgår af tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), lider mellem 250.000 og 300.000 danskere af alvorlig stress (Geisling 2008). Stress afspejler sig også i sygefraværsstatistikkerne, der viser, at 35.000 danskere på en ganske almindelig decemberdag i 2009 vælger at blive hjemme frem for at tage på arbejde på grund af stress. Det svarer til godt og vel hver fjerde sygemelding. Stress fører til en million sygefraværsdage, 3.000 førtidspensionister, 30.000 hospitalsindlæggelser og en halv million henvendelser i almen lægepraksis hvert år i Danmark, og det koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedagpenge, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet (ibid.). Stress er altså ikke blot et problem for arbejdspladserne, men må efterhånden anerkendes som et alvorligt folkesundhedsproblem, der truer samfundsøkonomien. I forlængelse af disse alarmerende tal forudser forskningsinstitutionerne en opadgående stresskurve, og bekymringen deles af verdenssundhedsorganisationen WHO, der skønner, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020 (A4, 13-03.06). Som naturlig følge af denne alarmerende udvikling har stress fået bevågenhed fra både politisk hold, på virksomhedsniveau og fra den menige mand og kvinde i arbejdslivet. Indsatsen mod stress intensiveredes allerede fra 2004 ved, at de danske sikkerheds- og medarbejderudvalg, efter Europæiske 1 Link 1. 2 Link 2. 3 Undersøgelserne af europæernes tilfredshed fra 2008 er foretaget af Kairos Institute og Dublin Institute. 7

anbefalinger 4, indgik en aftale, som pålagde dem at udfærdige en række retningslinjer til de danske virksomheder, der hører under de statslige og regionale 5 /kommunale parter. Disse retningslinjer skulle hjælpe arbejdspladserne med at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til stress ved at udarbejde lokale stresspolitikker. I forbindelse hermed bidrog Det Personale Politiske Forum i 2005 med fire inspirationskataloger Stress Magasinerne, som netop havde til hensigt at vejlede om stress og stresspolitikker. 6 Ud over disse tiltag blev en række forskningsinstitutioner så som SIF og NFA bedt om at analysere stressfænomenets mulige årsagssammenhænge og fremlægge eventuelle løsningsforslag på det eskalerende samfundsproblem. Både SIF og NFA fik dermed til opgave at afdække forholdene for psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og stress i arbejdslivet, og i 2007 forelå den første rapport fra SIF, der alene havde til formål at klarlægge stressindsatsen på dansk grund (SIF 2007). NFA førte sideløbende hermed lignende undersøgelser, der har resulteret i en større kampagne Fra stress til trivsel, som i skrivende stund formidles via tv-reklamer såvel som gennem internettet og reklamesøjler i byrummet. 7 De offentlig instanser forsøger således på flere måder at komme stressen til livs, og de forfølges desuden af et voksende udbud af kommercielle aktører, så som stresscoaches og diverse konsulenthuse specialiseret i psykisk arbejdsmiljø 8. Disse eksperter vejleder både offentlige og private virksomheder i stressforebyggende tiltag, der omhandler interne omlægninger så som arbejdsprocesser, sundere mad i kantinerne, fitnessmedlemskaber og konkrete stresskurser. Ydermere bistår de med behandling af allerede stressramte ansatte. Den danske stressindsats, der både inkluderer forebyggelse og behandling, er gennem de seneste 10 år betydeligt intensiveret. Men til trods for de mange ressourcer, der er anvendt til forebyggelse, viser en rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), at stressudviklingen eskalerer 9. Og på samme led synes behandlingen af stressramte at være utilstrækkelig, hvilket dokumenteres i en aktuel undersøgelse, der viser, at to ud af tre medarbejdere, der vender tilbage fra en stresssygemelding, ofte ikke får det bedre (Ritzau, 04.10.09). Vi kan hermed pege på, at der tydeligvis er noget galt i den danske stressindsats, og at nogle væsentlige faktorer forbundet med udviklingen af stress derfor må være overset. I daglig tale kan ordet stress ikke siges at være ukendt, og mange anvender det som synonym for travlhed. Men den stress, der nedbryder mennesker omkring os, er ikke en almindelig træthed som 4 'Draft framework agreement on work-related stress' er indgået mellem UNICE, CEEP og ETUC den 8. oktober 2004. 5 Indsatsen skulle på daværende tidspunkt ikke forvaltes af danske regioner, men koordineres i amtsligt regi. 6 Link 3. 7 Link 4. 8 Center for stress og trivsel, Attractor, Macmann Berg og Matzau Erhvervspsykologer kan nævnes som eksempler herpå. 9 Link 5. 8

følge af for mange planer. En stressreaktion er ifølge læge og stressforsker Bo Netterstrøm naturlig og nødvendig (Netterstrøm 2007, 19). Det er en fysisk reaktion, hvor kroppen udskiller en mængde præstationsfremmende hormoner, så det enkelte menneske på denne måde får tilført ekstra kræfter og energi. Denne naturlige reaktionsevne er både nødvendig og ufarlig i dagligdagens små portioner, men overproduktionen af stresshormoner skal reduceres inden for relativt kort tid, ellers vil denne tilstand udvikle sig til kronisk og alvorlig stress, der forårsager skader på kroppens organer samt immunforsvar (Netterstrøm 2007, 22). Den alvorlige kroniske stresstilstand har ifølge Netterstrøm et utal af symptomer i forskellige sværhedsgrader, blandt andet søvnløshed, svimmelhed, diarre, hovedpine, mavesmerter, nedsat potens og libido, indre uro, hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed og ulyst m.m.(netterstrøm 2007, 27). Disse symptomer fungerer som kroppens advarselssignaler, og de vil altid opstå i forbindelse med en længerevarende stressreaktion. Det vil sige, at processen fra velbefindende til ramt af underskud, overbelastning og udbrændthed ikke sker fra den ene dag til den anden og ikke uden, at kroppen har sendt alarmerende signaler. Derfor kan det undre, når man gang på gang hører historier om granvoksne, veluddannede mænd og kvinder, der pludselig falder om i deres kontorer som var de ramt af en hjerneblødning. Eller når man læser, at 1.400 danskere hvert år dør af stress (Geisling 2008). Har de ikke mærket disse symptomer? Eller har de overhørt og underkendt dem? Det er på mange måder paradoksalt, at stressen på en og samme tid udsender en række faresignaler og alligevel nedlægger så mange danskere som lyn fra en klar himmel. Problemfelt Vi har nu iagttaget tre interessante og påtrængende paradoksale problemstillinger, der relaterer sig til den danske stressproblematik: 1. Danskerne er ifølge diverse undersøgelser lykkelige og særligt på grund af arbejdstilfredshed, men alligevel har vi over en kvart million kronisk stressramte. 2. Der investeres intensivt i stressforebyggelse og behandling, men kurven af kronisk stressramte stiger, og behandlingen har tilsyneladende ikke en mærkbar effekt. 3. Stress medfører en række symptomer, der viser sig fra den tidlige stressreaktion til den alvorlige kroniske stresstilstand. Alligevel overhører og underkender mange dens faresignaler. Disse problematikker foranlediger en række interessante spørgsmål. Som udgangspunkt finder vi det centralt at rejse det overordnede spørgsmål om, hvad der mon kan være på spil, når 35.000 arbejdsdygtige danskere dagligt rammes af en overbelastningsreaktion - hvad er det i arbejdslivet, der fører til problemet? Igennem de seneste 30 år, har arbejdsmarkedet gennemgået en rivende udvikling, 9

hvor man fra både politisk og organisatorisk hold har lagt kræfter og ressourcer i en gennemgribende optimering af erhvervslivets globale konkurrencedygtighed. Det har bl.a. fået den konsekvens, at virksomhederne er blevet indrettet mere fleksibelt og nu satser intensivt på forbedringer af de ansattes faglighed og effektivitet. Fleksibiliteten indebærer, at arbejdsgivere lettere kan tilpasse virksomhedens produktion i henhold til kunders efterspørgsel, og at arbejdstagere kan afstemme arbejdets og privatlivets aktiviteter. Virksomhederne satser desuden på forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø og personalepleje, og principper inden for Human Resource Management er blevet en afgørende del af ledelsesstrategien. Alligevel bliver stadigt flere ansatte ramt af stress, og der må derfor være nogle oversete faktorer på spil, der afstedkommer en særlig form for overbelastning. For at komme dybere ind i denne problemstilling har vi derfor formuleret følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan underkendelsen af stressens faresignaler begrundes, og hvilken betydning har nye fleksible arbejdsindretninger og senmoderne arbejdsideologiske tendenser for udviklingen af arbejdsbetinget stress? Metode I dette afsnit følger en gennemgang af, hvordan vi ønsker at besvare vores problemformulering. Vi vil desuden skitsere, hvordan vi har struktureret og behandlet rapportens problemstilling. Som det fremgår af problemformuleringen, ønsker vi både at stille skarpt på en række praktiske indretninger i arbejdslivet og en særlig arbejdskultur, der fungerer som arnested for den arbejdsbetingede stress. Det forudsætter en optik, der kan favne og begrebsliggøre den form for organisering og styring af produktivkraften, der finder sted i moderne virksomheder. Det kræver desuden en forståelse af den etik eller mentalitet, der driver de arbejdende danskere, og som på samme tid får dem til at underkende eller overhøre stressens faresignaler. Det er en vanskelig og omfattende problemstilling, der stiller krav til både den teoretiske optik og den metodiske fremgangsmåde. Det er derfor af afgørende betydning, at undersøgelsen bygger på en overskuelig struktur og gennemsigtighed, 10

der giver læseren overblik og mulighed for at gå vores resultater efter i sømmene. For at få hånd om denne udfordring har vi valgt at gøre brug af nogle særlige retningslinjer for vores arbejde, og i den forbindelse har vi hentet inspiration hos den svenske sociolog Thomas Brante, der har udarbejdet en række grundpræmisser for sociologisk og socialpsykologisk arbejde (Brante 2000). Rapportens præmisser Brantes metodiske fremgangsmåde søger at imødekomme en række grundlæggende problemer ved moderne samfundsvidenskabelig forskning, som han mener generelt er for utilstrækkelig og ufleksibel, hvis man skal øjensynliggøre de komplekse mekanismer, der gør sig gældende i det sociale (arbejdsliv eller liv i al almindelighed?). Han fremlægger derfor en række metodiske dessiner, der kan bidrage til det grundlæggende krav om gennemsigtighed og validitet: En teoretisk sammensætning bør skæve til mange og forskelligartede optikker og må ikke forfalde til fastlåste og rigide perspektiver. Det er afgørende for sociologiens anvendelighed, at den kontinuerligt tilpasser sin begrebsliggørelse af nye sociale og samfundsmæssige udviklinger og ikke mindst måder at tænke og forstå verden på. Den teoretiske optik bør være mangefacetteret og pluralistisk, så den favner den omfattende udfordring ved at arbejde med et senmoderne fragmenteret subjekt/individ/selv. Arbejdet bliver på denne led let eklektisk, hvilket fordrer en ad hoc metodisk og videnskabsteoretisk stillingstagen og diskussion. I den forbindelse er det vigtigt at have øje for fælles teoretiske berøringsflader og endnu vigtigere at diskutere og problematisere de punkter, hvor perspektiverne adskiller sig fra hinanden. Som det vil fremgå af den senere behandling, er det netop i brydningsfladerne mellem forskellige former for tænkning, at nye og interessante perspektiver bliver til. Undersøgelsen bør bygge på aktuelle og relevante problemstillinger. Det konkrete emne bør derfor tage afsæt i de facto gældende problematikker, herunder sociale og politiske emner. Fremgangsmåde og formulering skal være forståelig og brugbar, så analyserne kan udgøre en anvendelig position i den videre vidensdannelse på området Specialerapportens genealogi en læsevejledning I overensstemmelse med Brantes retningslinjer og i henhold til specialeemnets mange iboende problemstillinger ønsker vi at sammensætte en optik, som kan redegøre for de mest centrale dynamikker i det senmoderne arbejdsliv, der på flere niveauer fører til fænomenet arbejdsbetinget stress. Vi har derfor som udgangspunkt valgt at gøre brug af et governmentality-perspektiv, der trækker 11

på arven fra den franske tænker Michel Foucault (1926 1984), hvis dekonstruktionistiske metode ikke blot kan bruges til at afdække de gældende indretninger og styringsteknologier i arbejdslivet, men også skitsere de strømninger, der gennem tiden har ført til en særlig neoliberal arbejdsideologi og -kultur. Dekonstruktion af stress - Forud for en mere grundig analyse af dynamikkerne i det danske arbejdsliv ønsker vi at skitsere, hvordan underkendelsen af stressens faresignaler finder sin styrke i et særligt menneskesyn - en idé om, hvad vi er og kan som mennesker - der har rødder i en årtusind lang filosofisk og idéhistorisk overlevering. Dette menneskesyn knytter an til en dualistisk videnstradition, hvor menneskets erkendelsesmæssige formåen siden oldtidens grækere er blevet gransket og vurderet som det primære ved den menneskelige eksistens. Som en konsekvens heraf er kroppen blevet henvist til en position som en instrumentel og mekanisk anordning, der tjener psykens instruktioner. I forlængelse af den dualistiske videnstradition har en særlig lingvistisk drejning med fokus på sprog og kulturens betydning for identitetsdannelse inden for humaniora, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben gjort mennesket til en sprogafhængig konstruktion og har vanskeliggjort et videnskabeligt arbejde med en sansende, følende og levende krop. Det sproglige fokus i disse fagdiscipliner fastholder et menneskesyn, hvor man går til hovedet og gennem sproget, når man ønsker at forstå og behandle sociale problemstillinger. Vi ønsker i den forbindelse at problematisere denne fremgangsmåde i henhold til stressproblematikken, der som udgangspunkt er både et kulturelt og kropsligt fænomen. Sideløbende og som en konsekvens af ovenstående udviklingsforløb er der med hjælp fra den psykologiske fagdisciplins indlemmelse i arbejdslivet opstået en performanskultur, hvis parole om selvaktualisering og dygtiggørelse fører til en særlig arbejdsiver i det senmoderne arbejde. Vi vil i den forbindelse anvende den governmentale optik til at beskrive fremkomstbetingelserne for et performativt paradigme, der beror på en gennemgribende disciplinering af kroppens kapacitet og ydeevne, og som i dag fører til en stadig større overbelastning af den menneskelige organisme. Den ny arbejdsetik Det danske arbejdsliv er sammensat af en lang række brancher og produktionskoncepter, der på forskellig vis danner rammebetingelserne for de ansattes arbejdsliv. Det er derfor en omfattende opgave at afdække de mange arbejdsindretninger og kulturelle forhold, der kan tænkes at føre til stress. Vi ønsker derfor ikke at foretage en udtømmende skitsering af disse omstændigheder, men vil i stedet beskæftige os med en række mere overordnede neoliberale indretninger og styringsrationaler, der kendetegner det aktuelle arbejdsliv. I den forbindelse vil vi fokusere på den stadigt mere fleksible indretning af arbejdslivet, der finder sted i alle brancheformer og erhverv, og som på flere niveauer fører til en grænseløs arbejdskultur. Denne grænseløshed baserer sig 12

på en høj grad af ansvarsudlicitering og arbejdstidsmæssig fleksibilitet, der til sammen skaber nogle flydende rammer mellem arbejds- og privatliv og kræver en avanceret evne til at organisere de daglige gøremål. Med vores governmentality-optik ønsker vi at redegøre for, hvordan nye og mere usynlige styringsteknologier og magtstrukturer i form af forventninger og krav om fleksibilitet og læring taler sammen med normen om selvrealisering og performans. Vi vil ved hjælp af en genealogisk metode belyse en række samfundsmæssige og sociale transformationsprocesser, der gennem de seneste 30-40 år har ført til en grænseløs performanskultur og diskutere, hvordan denne udvikling i samspil med nye arbejdsindretninger har ført til et stigende arbejdspres og dermed til den gældende stressproblematik. Den danske stressindsats Efter granskningen af de dynamikker i det danske arbejdsliv, der lægger et stigende pres på den senmoderne arbejdstager, vil vi se nærmere på en række af de indsatser, der ydes i forhold til stressproblematikken på arbejdspladserne. I den forbindelse ønsker vi at anlægge en særlig kritisk angrebsvinkel, der kan identificere de problemer, som kuldsejler den aktuelle indsats. I den forbindelse vil vi især stille spørgsmål til indsatsernes faglige fundament og anvendelighed. Den Tredje Vej - Med afsæt i vores kritik af den danske stressindsats ønsker vi at arbejde videre med et perspektiv, der kan imødekomme de problemer, der gør sig gældende i ydelsen på stressområdet. I den forbindelse tager vi udgangspunkt i en samkøring af den governmentale kropsforståelse og den fænomenologiske for at nærme os en optik, der integrerer krop og psyke i en sammensat organisme - en såkaldt hybridforståelse. På denne led vil vi udvide Foucaults passive og receptive "diskursive/sproglige menneske" ved at inddrage Maurice Merleau-Pontys fænomenologiske teori om den levede krop og ved at kombinere denne med embodiment-teoriens sammensatte og organiske kropsforståelse. Som det vil fremgå kræver forståelsen og behandlingen af stress en optik, der åbner op for en samkøring af humaniora og naturvidenskab, som kan forklare, hvordan kultur kan blive til sygdom Specialerapporten arbejder på denne måde i retning af en såkaldt postkonstruktionistisk menneskeforståelse, hvori kroppen tildeles agens og stemme. Empiri og analyse - For at arbejde videre med hybridperspektivet fra Den Tredje Vej har vi inddraget en empirisk undersøgelse af en ny og alternativ stressbehandlingsmetode, der opererer med en organisk kropsforståelse. Stresscentret Kalmias behandlingen af kroniske stresspatienter henvender sig til mennesket som et samlet hele; som en organisme, hvor hverken kroppen eller psyken prioriteres, men ligestilles og samtænkes. Vi har derfor fulgt et behandlingsforløb med kroniske stresspatienter og har ved hjælp af interview af både behandlere og patienter samt deltagende observation fået analyseret denne fremgangsmåde. Vi har desuden foretaget en række ekspertinterview gennem hele skriveprocessen og har talt med overlæge i arbejdsmedicin Bo Netterstrøm, Etnolog Kirsten Marie 13

Bovbjerg, ph.d. forsker Charlotte Palludan, ph.d. forsker Adam Bencard og Folketingskandidat for Venstre Anne Ehrenreich. Diskussion Vi diskuterer i dette kapitel en række centrale iagttagelser, som vi har gjort os gennem specialrapporten. Vi samler op på analysen og perspektiverer dens resultater i en diskussion om danskernes forhold til stress. Vi fremskriver med hjælp fra vores gennemarbejdede hybridoptik et alternativ til den aktuelle stressindsats og diskuterer desuden, hvordan dette alternativ kan bringes i anvendelse i forhold til andre livsstilssygdomme end stress. Metodisk og videnskabsteoretisk klinkevals Som det på nuværende tidspunkt gerne skulle fremgå, rummer vores anvendelse af Foucaults tænkning et paradoksalt problem. På den ene side anvender vi hans metode til at dechifrere de vidensregimer, der ligger til grund for det dualistiske menneskesyn og den grænseløse arbejdskultur, og på den anden side kritiserer vi indgående den lingvistiske tradition, som Foucault i allerhøjeste grad selv tilhører. Men denne kritik åbner for en udvidelse af governmentality-tanken, hvor kultur og kropslighed forenes. Man kan sige, at vi med Foucault åbner feltet og kommer halvvejs i behandlingen af vores problemstilling, og at vi med fænomenologien og embodiment-teorien kommer resten af vejen. Sammenkoblingen af disse perspektiver kræver imidlertid en større metodisk klinkevals, som vi vil redegøre for løbende gennem rapporten. Vi benytter os gennemgående af en kvalitativ forskningsmetode, hvor vi med en række eksempler vil tegne konturerne af et større billede. Denne fremgangsmåde forlanger, at vi gennem hele rapporten forholder os kritisk til de resultater vi fremlægger. Denne løbende kritiske diskussion af vores iagttagelser er en grundpræmis for vores arbejde. Stressfænomenet er som nævnt mangefacetteret, og en forståelse af dets kompleksitet forudsætter en grundig indføring i en række kulturelle og økonomiske forhold. Forståelsen af stress som sygdom er desuden en relativ størrelse og defineres på utallige måder afhængig af fagligt og politisk ståsted. Vi ønsker derfor kort at konkretisere vores forståelse af stressbegrebet. Stress en specificering Alle taler om stress - den moderne epidemi, som har angrebet den vestlige verdens arbejds- og ydeevne. Stressudbredelsens omfang vækker i stigende grad bekymring på arbejdspladserne og på Christiansborg, hvorfor man i virksomhederne og fra politisk hold har iværksat en lang række initiativer og kampagner, der skal bremse den uheldige udvikling. De fleste danskere har et nært og personligt forhold til stress og 14

har på egen krop stiftet bekendtskab med fænomenet. Stressbegrebet er af samme årsag blevet en integreret del af hverdagssproget og betegner hovedsagligt alle tilstande, hvor mennesker oplever et opskruet og hektisk tempo. Men når man ser nærmere på den videnskabelige definition af begrebet og undersøger vidensgrundlaget bag diagnosen, må man konstatere, at stress vanskeligt lader sig entydigt definere. Vi har med afsæt i vores problemstilling forsøgt at sætte os ind i stressproblematikken og i den forbindelse fundet frem til fire forhold, vi mener, man skal være særlig opmærksom på, hvis man ønsker at nærme sig en forståelse af fænomenet; 1. Det enkelte menneskes stressoplevelse og symptomer er subjektive og ikke målbare. Hvert menneske oplever stress vidt forskelligt, og symptomerne på tilstanden tager sig ofte forskelligt ud. Derudover er årsagerne til stress ligeledes subjektive og kan skyldes mange forhold i tilværelsen. I flere tilfælde er fænomenet arbejdsrelateret, men det kan lige såvel være forårsaget af omstændigheder i privatlivet eller som følge af en sammenblanding af arbejdsmæssige og private forhold 10. Det har desuden vist sig, at hvad, der fører til stress for ét menneske, kan være motiverende for et andet, og derfor er det vanskeligt at fremlægge generelle årsagsforklaringer på stress. 2. Fagdiscipliner som psykologien, psykiatrien og lægevidenskaben, der forsøger at forstå og behandle stress, har de sidste 10 år forsøgt at formulere en forståelse af årsagerne til problemet og tilrettelægge effektive behandlingstilbud. Men når man ser nærmere på markedet for stressforebyggelse og - behandling, må man erfare, at den samlede indsats synes uensartet og forvirrende. De mange tilgange bygger på forskellige videnskabelige traditioner og anvendes ofte efter forgodtbefindende i et eklektisk sammensurium af kommercielle og semividenskabelige aktører. Dette underbygges af David Wainwrights og Michael Calnans undersøgelser af arbejdsbetinget stress i værket Work stress the making of a modern epidemic fra 2008, der viser, hvordan markedet for behandling af stress er blevet både ukvalificeret og ineffektivt. 3. Med poststrukturalistiske briller kan det synes relevant at diskutere, hvorvidt årsagerne til stress skal findes i en slags placeboeffekt, der er fremprovokeret at det stadigt større og selvforstærkende fokus på problemet samt den lægefaglige anerkendelse af stress som sygdom. Vi ønsker dog ikke i nærværende specialerapport at forholde os indgående til denne problematik, men i stedet arbejde med de sociostrukturelle forhold, der belaster de arbejdende danskere. 4. De forebyggende og behandlende tiltag er indhyllet i politiske interesser, som på flere måder tilgodeser virksomhedernes og samfundsøkonomiens interesserer. 10 Uddybende beskrivelser på dette findes i Analyse-kapitlet. 15

Som det fremgår, er stress en variabel størrelse, der ikke lader sig indfange i entydige definitioner og forklaringsmodeller. Det er især årsagerne til stress, der synes vanskelige at beskrive, idet stressens fremkomstbetingelser altid er underlagt en række sociale, kulturelle og kontekstuelle betingelser. Det er derfor ikke muligt at definere, hvad der forårsager stress, og hvordan den opleves af den enkelte. Det eneste, vi med nogenlunde sikkerhed kan forklare, er den fysiske og kemiske reaktion på stress. Begrebet stress er afledt af det latinske strictum, som betyder at stramme. Det betegner en tilstand i organismen forårsaget af en belastning (Bruhn 2002, 6). Fysiologisk er stress karakteriseret ved energifrigørelse og psykologisk af anspændthed og ulyst. Når en stresstilstand aktiveres i kroppen, udløser det sympatiske system stresshormoner i binyrerne. De væsentlige er i denne forbindelse cortisol og katekolaminerne, som består af adrenalin og noradrenalin. Katekolaminerne er de akutte stresshormoner, som aktiverer os til akut kamp eller flugt. De fører blandt andet til ophidselse, vrede og angst og har på denne led en direkte indvirkning på vores emotionelle og mentale tilstand. Hormonet cortisol øger blandt andet blodtrykket og blodsukkerniveauet og har til opgave at mobilisere kroppens fedt og sukkerdepoter til brændstof, så mennesket med andre ord har mere energi til rådig. Reaktionen mobiliserer således på forskellige planer ekstra energi, hvilket kan være livsnødvendigt, hvis man eksempelvis skal flygte fra en livstruende fare. Men hvis reaktionen ikke destabiliseres, har det en decideret nedbrydende effekt på organismen. Det viser sig blandt andet ved, at længevarende udskillelse af cortisol hæmmer immunforsvaret og desuden forårsager skader på hippocampus (center for indlæring og hukommelse), mens hjernens serotoninstofskifte påvirkes, og stressdæmpende hormoner som oxytocin og endorfin hæmmes. Man kan derfor tale om, at en vedvarende stressreaktion svækker kroppen betydeligt, og dermed øges risikoen for sygdom. En stressreaktion fører altid symptomer med sig. Disse er i vid udstrækning individuelle og kan således vise sig på vidt forskellige måder. Eksempler på de hyppigst forekomne er hovedpine, hjertebanken og svimmelhed, mavesmerter samt nedsat potens og libido, søvnløshed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt rastløshed og ulyst. Stress kan således defineres som en fysisk reaktion, der udløser en række biologiske faresignaler. Det er længere tids tilsidesættelse af disse signaler, der i sidste instans fører til kronisk stress og følgesygdommene. 16

Dekonstruktion af stress Specialet har grundlæggende til hensigt at afdække en række centrale fremkomstbetingelser for fænomenet arbejdsrelateret stress. Som vi netop har beskrevet, kan det være særdeles vanskeligt at definere, hvad der konkret forårsager stress, men vi ønsker dog alligevel at gøre et forsøg. Det forudsætter imidlertid en mere grundig indføring i de forhold, der gør sig gældende på de senmoderne arbejdspladser. For at favne denne problematik har vi valgt at gøre brug den såkaldte Governmentalitytænkning, hvis metodiske fremgangsmåde kan åbne op for de komplekse dynamikker, der kendetegner de aktuelle indretninger i arbejdslivet. I den forbindelse ønsker vi især at beskæftige os med de mekanismer, der kan tænkes at føre til den arbejdsrelaterede stress. Som det fremgår af vores problemformulering, ønsker vi samtidig at undersøge de betingelser, der ligger til grund for mange menneskers underkendelse af stressens fysiske faresignaler, og som fører til stadigt flere alvorlige stresssygdomme. Michel Foucaults tænkning kan bruges til begge ærinder, men anvendelsen af den poststrukturalistiske metodiske fremgangsmåde kræver en indføring i governmentality forståelsen, der tager afsæt i et avanceret syn på den moderne styring af de sociale kræfter i arbejdslivet. Vi har samtidig erkendt, at stressproblematikken ikke blot handler om særlige indretninger på arbejdspladserne, men i stedet bunder i en institutionaliseret måde at tænke om mennesket på. Som det vil fremgå af den følgende behandling, rodfæster indretningen af arbejdslivet sig i en lang videnstradition, der hylder menneskelig effektivitet og disciplinerer kroppens signaler. Det er derfor nødvendigt at grave endnu dybere ned i den filosofiske og idéhistoriske overlevering, der har formet vores selvforståelse og til dagligt motiverer vores virksomhed. For at få hånd om disse problemstillinger er det nødvendigt, for en stund, at bevæge os væk fra stressbegrebet, og den følgende behandling har derfor til hensigt at afdække, hvordan et dualistisk menneskesyn gennem tiden har adskilt psyken fra legemet og i dag sætter præstation og performans i højsæde. Dette menneskesyn ligger til grund for og bidrager til stadighed til måden, hvorpå vi håndterer forskellige former for livsstilssygdomme, herunder stress. Ønsker man at begrebsliggøre sociale fænomener, tendenser og patologier, som eksempelvis arbejdsbetinget stress, må man ifølge governmentality-tænkere som Michel Foucault, Nikolas Rose, Mitchell Dean, Paul Rabinow, Majia Holmer Nadesan m.fl. koncentrere sig om de effekter, mekanismer og vidensstrømninger, der ligger til grund for og reproducerer de gældende samfundsmæssige 17

strukturer og idémønstre. Det kræver i de fleste tilfælde en form for genealogisk 11 fremskrivning, hvor sociale, idéhistoriske udviklingsforløb og ikke mindst sproglige kategoriseringer og videnskabelige forklaringsmodeller dechifreres og sættes under en kritisk lup. Denne poststrukturalistiske metode fokuserer på måden, hvorpå tidstypiske vidensregimer bidrager til udviklingen af den samfundsmæssige bevidsthed og dannelsen af sociale praksisfællesskaber, institutioner og strukturer. En aktiv katalysator og medspiller for åndelige og videnskabelige strømninger har gennem de sidste århundreder været arbejdsmarkedet og de sociale praksisfællesskaber, hvor borgerne har udført deres instrumentelle funktion. I et tæt og bastant samspil har kapitalens udvikling og videnskabens iagttagelser af verden og det sociale liv genereret nye indretninger og måder at organisere arbejdet på i erhvervslivet. Det viser sig blandt andet ved, at man løbende søger at optimere arbejdsprocesser og styringsteknologier på baggrund af analyser og undersøgelser af de gældende mekanismer på arbejdsmarkedet og det menneske, der befinder sig i trædemøllen. Det er den konstante vidensdannelse om økonomistyring, ledelse og produktionseffektivitet, der ligger til grund for nye reformer, omstruktureringer og ikke mindst effektivisering i arbejdslivet. Disse organisationsdiscipliner bunder grundlæggende i videnskaben om menneskelig anatomi, identitet og kapacitet og effektiviseringen af virksomhedernes menneskemateriale, og på denne led har især humanvidenskaben spillet en afgørende rolle for udviklingen af virksomhedsorganisering og -kultur 12. I Foucaults tidlige værker beskriver han, hvordan netop den blomstrende videnskab om mennesket, herunder afdækningen af biologiske, fysiologiske og mentale sagforhold, i klassicismen fungerede som en grundpille og central fremkomstbetingelse for den moderne kapitalisme. Foucault ser med sit granskende blik menneskets omgang med viden som underlagt et vidensregime, der fungerer som et implicit tvangssystem, for måden at vide noget på. Ud fra denne forståelse er det kun muligt at betragte verden ud fra de videnskategoriseringer, der er tilgængelige i den gældende kulturelle og tidsmæssige kontekst. Foucault gjorde det derfor til sit projekt at dechifrere de kategoriseringer, der gennem tiden har støbt det samfundsmæssige fundament og til stadighed former den aktuelle samtid. Foucault beskæftigede sig derfor med spørgsmålet om, hvordan nutiden er gjort mulig. Hvad er det, der konstituerer nutiden, og hvilke diskurser og praksisser har muliggjort vores nuværende levevis, som nu synes så almindelig, naturlig og indlysende? For at begrebsliggøre sit projekt 11 I en genealogisk (oprindeligt Nietzsches begreb) analyse tager man udgangspunkt i et her og nu perspektiv og konstruerer ved et bagudrettet blik en slags stamtavle for eksempel for en bestemt teori, tankegang eller et begreb. 12 Den kan i denne forbindelse være meningsfuldt at skelne mellem humaniora og humanvidenskab. Humaniora dækker hele det felt, der beskæftiger sig med mennesket, dets kultur og erkendelse, mens humanvidenskab mere specifikt knytter an til udviklingen af positiv viden, og hvis praksis primært centreres om definition og behandling af krop og sind (psykiatri, psykologi, medicin m.m.) Foucault opererer hovedsagligt med kritik af både human- og samfundsvidenskaberne og deres objekter (Collin 2003, 80). 18

beskæftigede Foucault sig derfor med de såkaldte arkæologiske og diskursanalytiske undersøgelser, der så vidt muligt har til hensigt at afdække de forståelser og interesser, der gennem tiden har ført til institutionaliserede indretninger af det sociale. I den forbindelse arbejder Foucault indgående med begreber som magt, disciplinering og regulering og ikke mindst de bagvedliggende politiske rationaler. Kønsforskeren Valerie Walkerdine, der i sit arbejde beskæftiger sig indgående med Foucaults fremgangsmåde, opsummerer hans standpunkt ganske klart på følgende måde: For at forstå nutiden, må vi forstå de muligheds- og dannelsesbetingelser, der skabte de antagelser, som vi i dag tager for givet ( ). Dette bliver udgangspunktet, fordi det gør os i stand til at forstå, hvordan subjektiveringspraksisser opererer (Walkerdine 2006, 243 13 i Elle et. al.). Foucault var især optaget af den institutionaliserede viden samt sociale normer og idealer, der afstedkommer menneskets regulering af egen virksomhed og levevis. Når mennesket bliver gjort til genstandsfelt for videnskaben, bliver der gennem denne objektivering samtidig udformet en ny rationalitet om det menneskelige, der derefter vendes mod subjektet for at afklare grænser og afstedkomme forandringer (Lindgren 2005, 336). For at forstå bevæggrundene for menneskelig virksomhed er det derfor magtpåliggende at se nærmere på de strukturelle indretninger og magtforhold, der betinger disse forandringer. Nyere governmentality-tænkere har sidenhen gjort brug af mange af Foucaults betragtninger i forbindelse med analyser af det senmoderne arbejdsliv. Samme fremgangsmåde ønsker vi at gøre brug af i forsøget på at forstå de dynamikker og logikker, der i øjeblikket gør sig gældende i arbejdslivet. De governmentale analyser kan med fordel bruges til at granske de mekanismer, der udgør og driver den instrumentelle del af tilværelsen, hvorfra det senmoderne menneskes virketrang og fremdrift både udspringer, forstærkes og nedbrydes. Governmentalitet kultiveringen af mennesket Michel Foucault fremskriver i essayet Governmentality, hvordan dannelsen af den vestlige moderne stat i middelalderen tog afsæt i en række nye filosofiske perspektiver på regeringsførelse (Foucault 2003c) 14. Den spæde statskundskabs ideer førte til en transformation, hvor den traditionelle herskerstyreform, der så det som sin primære opgave at holde masserne i ave gennem disciplinering og straf i form af udøvende magt og beskatning m.m. blev afløst af en mere langsigtet strategi, der skulle optimere statens produktivitet og økonomi. Det statslige apparatur satsede derfor på forvaltning af en række civilstatslige rammebetingelser, herunder bedre sundheds- og uddannelsessystemer, der kunne 13 Valerie Walkerdine er kønsforsker og henter meget af sin inspiration hos Jacques Lacan og Foucault. 14 Foucaults essay og magtopfattelse er et dekonstruktionistisk opgør med Niccolo Machiavellis Fyrsten og Discorsi og Thomas Hobbes magtforståelse, der fokuserer på en suveræn og repressiv magtforståelse. 19

forbedre borgernes levestandard og effektivisere den instrumentelle ydeevne. Formålet var at øge befolkningens velstand, sikkerhed, udvikling, lykke og fred og fordragelighed. Det medførte et skifte i måden, hvorpå man betragtede borgerne, og de blev nu anset som en ressource i stedet for en belastning. Foucault ser i sin genealogiske behandling nærmere på den videre udvikling af den moderne stat og viser, hvordan regenter fra 1600 til 1800-tallet gradvist begyndte at danne sig en ny og anderledes opfattelse af regeringsførelse, der baserede sig på viden om befolkningens demografi, sundhed og interesser. Opgaven for den nye regeringsform blev således at handle i forhold til detaljerne i adfærden hos de individer og befolkninger, der udgjorde deres subjekter (Rose 2003, 181). I klassicismens epoke medførte denne målsætning sideløbende en insisteren på rationelt at diskvalificere alle former for ufornuft (Heede, 2004), og mennesker, der på forskellig vis repræsenterede skyggesiden og dekadencen af en ideel samfundsmæssige tilstand blev derfor klassificeret som afvigere og urostiftere. Disse brodne kar internerede man i vidt omfang på diverse asyler eller almenhospitaler, hvor de måtte leve en stigmatiseret tilværelse uden for det acceptable og kultiverede liv. Disse opbevaringsinstitutioner, der rummede en heterogen gruppe af udstødte, gale, tiggere, arbejdsløse og politiske fanger samt fattigfolk, benyttede sig ikke blot af afstraffelsesmetoder, men også af en række behandlingsfunktioner såsom diagnosticering og terapi. Foucault viser i Galskabens Historie, hvordan denne diagnosticering og kategorisering af galenskab blev udsat for tidens positivistiske videnskabssyn, der bl.a. søgte at finde almengyldige sandheder om biologiske, fysiologiske og mentale tilstande og dermed opstod også fremkomstbetingelserne for en række humanvidenskabelige fag og samtidig også forudsætningerne for konstruktionen af det moderne sind (Heede 2004, 60) 15. Videnskaben producerede i den forbindelse viden om normal og unormal/patologisk menneskelig adfærd og opstillede dermed en række rettesnore, der virkede imperativt moraliserende for borgerne i den samfundsmæssige kontekst 16. Videnskaben om selvet, herunder psykologien og psykiatrien kan således med Foucaults blik anskues som en konstruktion af moralske rettesnore, der er opstået som en konsekvens af et statsligt behov for at skabe en progressiv og funktionel samfundsindretning. Formålet med de nye og avancerede styringsteknologier var at sikre en udlicitering af magten, hvor borgerne regulerede sig selv og sine medborgere gennem normative moralske kodekser, der fandt sin legitimitet i datidens videnskab. Den moderne regeringsførelse kom således til at bygge på en fjernstyring af borgerne, der skulle sikre The conduct of others, og The conduct of one s own conduct (Dean 2006). Denne fjernstyring forudsatte imidlertid en række instanser, der kunne overvåge borgernes gøren og laden. Foucault viser i sit værk Overvågning og Straf, hvordan man bevægede sig fra offentlige henrettelser 15 Se også Foucaults Galskabens historie 16 Se også Foucaults Seksualitetens historie 1 & 2. 20