Kommuneplantillæg nr. 09.22 Strandby Strandbyvej Elling Skagensvej Luftfoto 2008, Copyright: COWI april 2011
Kommuneplantillæg nr. 09.22 I tilknytning til vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan FRE.F.02.08.02 har Frederikshavn Byråd vedtaget følgende kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget indeholder dels en ændring til kommuneplanens detailhandelsbestemmelser i afsnit 1.2 og dels ændring af kommuneplanens rammebestemmelser vedr. rammeområde FRE.F.02.08. Retningslinje 1.2.8 Samlet butiksareal i lokalbyerne Der kan planlægges for/etableres detailhandelsbutikker indenfor de i kommuneplanen afgrænsede områder. Således kan der ved Bannerslund, på hjørnet af Skagensvej/Strandbyvej etableres et lokalcenter med udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelsen for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal og det samlede butiksareal inden for området må ikke overstige 1.400 m 2 bruttoetageareal. Lokalcentret supplerer de udlagte detailhandelsområder i Elling og Strandby, og har med sin beliggenhed god tilgængelighed for biler, cykler og kollektiv trafik. Kort vedr. områder til detailhandelsbutikker Nyt lokalcenter Bannerslund til detailhandel 2 Redegørelse Butikkerne i lokalcentret skal servicere og understøtte de friluftsaktiviteter, som lokalplanforslaget muliggør i form af salg af udstyr og tøj til brug i forbindelse med aktiviteterne. Strandby og Elling har tilsammen 3.700 indbyggere og udgør det umiddelbare opland for lokalcentret. Strandby har desuden en lystbådehavn med 140 bådpladser, som i sommerhalvåret også indgår i oplandet. I Kommuneplan 2009 2020 er der udlagt områder til detailhan-
del i både Strandby og Elling. Strandby har et eksisterende butiksareal på 1300 m² og en ramme på 3000 m², mens der i Elling er et eksisterende butiksareal på 1580 m² og en ramme på 3000 m². I de to byer findes der ingen udvalgsvarebutikker med samme sortiment som de planlagte butik ved Bannerslund forventes at få. Det udlagte lokalcenter skal derfor medvirke til at fremme et varieret butiksudbud i området som helhed. Lokalcentret vil få en god tilgængelighed for kørende kunder, idet området ligger tæt på overordnede veje. Området betjenes desuden af offentlig transport i form af busforbindelse til Skagen ligesom et veludbygget cykelstisystem langs vejnettet omkring Bannerslund sikrer tilgængeligheden for cyklister. Bannerslund er historisk set et sted af stor lokal betydning for borgerne i Strandby og Elling, og det vurderes, at de vil udgøre en betydelig del af kundegrundlaget for såvel friluftsaktiviteterne som udvalgsvarebutikkerne. På sigt kan det forventes, at feriecentret Palm City, der er under opførelse nord for Frederikshavn og som kan omfatte ca. 1000 nye ferieboliger/lejligheder også vil indgå som kundegrundlag for lokalcentret ved Bannerslund. Retningslinje 5.9 Anvendelse af kystnærhedszonen Rammeområdet F.02.08 udvides med et mindre område inden for den stiplede linje. Det udvidede område har hidtil ligget i landzone og i kystområde A, men planlægges overført til byzone og kystområde B. Med kommuneplantillægget ændres den kortmæssige afgrænsning af kystområder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinje 5.9. Herved overføres et mindre, hidtidigt landzoneareal, der hidtil har ligget i kystområde A til kystområde B, som følge af inddragelsen i byzone. Kommuneplanens retningslinjer under kap 5.9 ændres ikke. Redegørelse Overførslen af arealet i kystnærhedszonen fra landzone til byzone, skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af lokalplan FRE.F.02.08.02, der fastlægger retningslinjer for ejendommens anvendelse og bebyggelse. FRE.F.02.08 Arealet ligger knapt 1½ km fra kysten. Den planlagte bebyggelse opføres med beliggenhed, skala og udseende, som tilpasses med den eksisterende bebyggelse. Arealet i landzone, der overføres til byzone, indgår i samspil med ejendommens øvrige arealer og funktioner i et lukket landskabsrum, der er uden visuel forbindelse med kysten eller det omgivende landskab. Arealet planlægges ikke til bebyggelse, og er i øvrigt afskærmet fra kysten af den omgivende skov. Inddragelse af arealet giver mulighed for en sammenhængende udnyttelse til fritidsformål inden for ejendommens skel og den naturlige afgrænsning i landskabet. Både anlæggets placering og projektideen er i overensstemmelse med mål og retningslinjer i kommuneplan 2009 for ferie- og fritid. Det er bl.a. byrådets mål, at placeringen af overnatnings- og aktivitetsanlæg som campingpladser mv. skal ske i tilknytning til det kommunale byperspektiv og byer med dagligvareservice for at understøtte disse byers service. For at 3
ferieanlæggene ikke skal blive for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse. Kommunen lægger endvidere vægt på, at flere af kommunens borgere bliver fysisk aktive. Det fremgår bl.a. af Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik, der bl.a. beskriver en række tiltag vedrørende emnerne Sundhed for alle og Motionskommune nr. 1. I kommuneplanen søges dette mål opfyldt dels gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til. Lokalplanen muliggør flere aktivitetstilbud på Bannerslund og stiadgange, der supplerer de tilbud og forbindelser, der findes i området. Lokalplanramme for FRE.F.02.08 En lokalplan skal udarbejdes efter følgende rammebestemmelser: Rammeområdenr. Overordnet anvendelse Anvendelse Nuværende zonestatus Fremtidig zonestatus Bebyggelsesprocent FRE.F.02.08. Center- og fritidsformål. Ferie/fritidsanlæg som aktivitets-/campingplads og lignende med tilhørende servicefaciliteter, herunder restaurant. Op til 10 ferielejligheder og op til 30% af campingpladsens kapacitet kan benyttes til hytter. Èn helårsbolig. Desuden lager-, en gros-, og udstillingsvirksomhed, samt detailhandelsbutikker (udvalgsvare) med et samlet bruttoetageareal til butikker på maks. 1.400 m 2. Byzone og landzone. Byzone. Areal i landzone overføres til byzone. Maks. 10% for området som helhed. Etageantal og bygningshøjde Maks. 1 etage med udnyttet tagetage og maks. 8,5 m. Bevaringsværdige bygninger Bygningsforhold i øvrigt Grundstørrelse Opholdsarealer/ ubebyggede arealer En bygning, der er registreret med en bevaringsværdi på 1-4, må ikke nedrives, før en anmeldelse om nedrivning har været offentligt bekendtgjort, relevante høringsparter har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til nedrivningen og byrådet har meddelt ejeren, om den efter planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning. Det er alene byrådet, der beslutter, om bygningen må nedrives eller skal bevares. Registrering af bygningernes bevaringsværdi kan ses i det centrale register: www.kulturarv.dk. Eventuel ny bebyggelse skal søges tilpasset den eksisterende bebyggelse. Eksisterende bebyggelse skal genbruges og vedligeholdes. Ved nybyggeri, tilbygninger og ombygninger skal der lægges vægt på, at der opnås en god helhedsvirkning ved en harmonisk indpasning i kystlandskabet. Ingen bestemmelser Der skal etableres en af skærmende beplantning mod Skagensvej. 4
Parkering Andre forhold Behovet for parkering skal dækkes indenfor området. Trafik Området skal trafikbetjenes fra Strandbyvej. Der skal etableres forbindelse til eksisterende stisystem til Strandby og Elling. Der skal etableres stiadgang til stranden via Elling kirkesti. Støj Der skal fastsættes nærmere bestemmelser i lokalplanen om støjafskærmning mod Skagensvej. Varmeforsyning Individuel opvarming. Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillæg nr. 09.22 er vedtaget endeligt af Frederikshavn Byråd. Frederikshavn Byråd, den 27. april 2011 Lars Møller / Jane Wiis Borgmester Kommunaldirektør 5
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk