BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune



Relaterede dokumenter
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Opholdssted NELTON ApS

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Hvordan børn og unge-politikken er blevet til?

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Om besvarelse af skemaet

Sammenhængende børnepolitik

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Børnehuset Molevittens formål;

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

STRATEGI FOR INKLUSION

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Hvordan kan forældrene

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Politikområde : Børnepasning

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Politik for integration

principper for TILLID i Socialforvaltningen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Anmeldt tilsyn Rapport

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Vejledning til ledelsestilsyn

Forslag til pædagogiske læreplaner

Børneinstitution Hunderup

4. Sociale kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Medborgerskabspolitik

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Skolereform på Hjallerup skole

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Basisgruppen i Holmebo

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Har I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Forståelse af sig selv og andre

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Læreplaner for Kernehuset

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Trivselsmåling på EUD, 2015

Læringsplan og klare mål for børnehaveklassen på SJS 2003 Generelt for børnehaveklassen

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Pædagogiske læreplaner

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Transkript:

Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen er henvist til drøftelse i Børn og Unge-udvalget på baggrund af to spørgsmål fra de Konservative (Steen Stavnsbo).. Spm 1: Konservative efterspørger en mere tydelig vision for et godt børne- og ungeliv i Aarhus set i relation til lærings- og trivselselementer Spm 2: Konservative efterspørger en tydeliggørelse af forældrenes ansvar, idet de finder at formuleringerne lægger mere op til involvering end til anefterspørger en mere tydelig vision for et godt børne- svar. SPM1: Konservative og ungeliv i Aarhus set i relation til lærings- og trivselselementer Børne- og ungepolitikken har et stor fokus på børnenes og de unges trivsel og ser trivsel og læring som tæt forbundne. Fx står der i politikken på side 11: Det er svært at forestille sig læring uden trivsel, trivsel uden fællesskaber og fællesskaber uden udvikling. Side 1 af 5 BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Læring og Udvikling Grøndalsvej 2 8260 Viby J Direkte telefon: 20 58 51 82 Direkte e-mail: risl@aarhus.dk Sagsbehandler: Rikke Slot Marina Stannov Trivsel er desuden et selvstændigt effektmål i Børn og Unge, og forskellige aspekter af børnenes og de unges trivsel er gennemgående elementer i politikken. Politikkens øvrige formuleringer ift. trivsel fremgår nedenfor i Bilag 1. Synet på børnenes og de unges trivsel som forudsætning for læring er i god overensstemmelse med det nationale fokus på trivsel. Fx indgår trivsel som et selvstændigt mål i Folkeskolereformen, og der er udarbejdet en trivselsmåling, som skal anvendes i kommunerne. Ønskes der en yderligere tydeliggørelse af trivsel i børne- og ungepolitikken kan følgende tilføjelse indsættes i Fortællingen om børnenes og de unges Aarhus: Læring og trivsel Høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt og mest muligt. Trivsel skal være en del af det gode børneliv og motivere til læring og udvikling. Børn og unge skal være aktive og deltagende i eget liv og opleve, at de er en del af et fællesskab. De skal føle sig på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at fol-

de deres potentialer ud uanset baggrund og uanset om de har særlige talenter eller behov for en hjælpende hånd. Side 2 af 5 SPM 2: Konservative efterspørger en tydeliggørelse af forældrenes ansvar, idet de finder, at formuleringerne lægger mere op til involvering end til anog ungepolitikken lægger op til en anden form for samarbejde med svar. Børne- forældrene end hidtil. Der er et stærkere og tydeligere fokus på, at kommuikke blot skaber deltagelsesmuligheder, men arbejder tæt sammen med nen forældrene, og at parterne både hver for sig og sammen har et ansvar for at nå målene for børnene og de unge. I politikken tydeliggøres det desuden, at alle forældre skal ses som en res- source, og at alles ressourcer skal i spil. Denne forventning om, at forældrene er aktivt bidragende understreger også forventningen om, at forældrene påtager sig deres forældreansvar for barnets trivsel, læring og udvikling. Politikkens formuleringer om forældresamarbejde og ansvar findes nedenfor i Bilag 1. Ønskes der en yderligere tydeliggørelse af forældrerolle og ansvar kan det gøres ved at indsætte følgende sætning i afsnittet om forældre i Fortællingen om børnenes og de unges Aarhus : Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de vigtigste voksne i barnets liv og at de tager ansvaret for deres børn og unge. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt.

BILAG 1 Side 3 af 5 Citater fra politikken med fokus på forskellige aspekter af trivsel: Glade, sunde børn og unge med selvværd, personligt robuste, livsduelige og kreative børn, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer (visionen s. 7). Børnelivet er også et liv i sig selv. I Aarhus skal vi derfor stå sammen om at skabe en by, hvor det er godt at være barn og ung. (Fortællingen s. 6) Alle børn og unge skal udvikle tillid til sig selv og andre og mødes med tillid og positive forventninger. (Fortællingen s. 6) De voksne skal beskytte, støtte og udfordre, så alle børn kan vokse op med mod på tilværelsen (Fortællingen s. 6) Aarhus skal være en by, hvor alle hører til, kan være med og kan gøre en forskel. (Fortællingen s. 6) Der skal være udfoldelsesmuligheder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn og unge møder hinanden og resten af byen i al dens mangfoldighed. (Fortællingen s. 6) Børnene og de unge skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen, til kammeraternes og til byens udvikling. (Fortællingen s. 6) Høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt og mest muligt. De skal føle sig på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at folde deres potentialer ud uanset bagog uanset om de har særlige talenter eller behov for en hjæl- grund pende hånd. (Fortællingen s. 6) For langt de fleste børn og unge i Aarhus går det godt. De er glade, triog stigende fagligt niveau, de deltager i flere forskellige fællesskaber og går videre i uddannelse, voksen- og arbejdsliv. ves, har et højt (Muligheder og udfordringer s. 8) Tidlige, rettidige indsatser, allerede ved den første bekymring for mistrivsel, er en gevinst både for den enkelte, der får bedre opvækstvilkår, og for samfundet. (Muligheder og udfordringer s. 10)

Vi kombinerer objektive tegn på børns trivsel, læring og fællesskaber og på deres udvikling fra 0 til18 år med udsagn fra børn, forældre, medarbejdere og ledere om, hvordan det går børnene og de unge. (Muligheder og udfordringer s. 10) Side 4 af 5 Motivation og passende udfordringer gennem leg og læring har betydning for at lære og udvikle sig både som individ og som del af et fællesskab. (Læring og udvikling s. 12) Børn og unge skal udvikle faglige kompetencer, samtidig med at de udvikler ihærdighed, vedholdenhed og evner til at samarbejde og indgå i fællesskaber. (Læring og udvikling s. 12) Alle børn og unge skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Det gælder i dag- og fritidstilbuddet, i skolen samt i fritiden. Dynamikken i fællesskaber drives af mangfoldighed. Derfor skal børn og unge lære værdien af forskellighed, og at de selv skal bidrage til at skabe de gode fællesskaber både blandt ligestillede og på tværs af forskellige baggrunde og behov. (Fællesskaber s. 13) Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om levekår, livskvalitet og livsstil, stil, der grundlægges tidligt i livet, og som er afgørende for et godt børne- og ungdomsliv (Sundhed og trivsel d. 14) Citater fra politikken, der fremhæver forældrenes ansvar: Vi har både hver for sig og sammen et ansvar for at nå målene for børnene og de unge. (Forordet, side 3) Alle både forældre, professionelle og bysamfund har et ansvar for, sammen med børnene og de unge, at sætte den viden i spil. (Muligheder og udfordringer s. 9) Vi skal blive bedre til gensidigt at afstemme forventninger, og til at tydebåde forældrenes, de professionelles og det fælles ansvar. Samtidig skal vi blive bedre til at mobilisere alle forældres ressourcer og bedre til at støtte forældre, der har brug for hjælp, for at liggøre roller og ansvar kunne støtte deres barn. (Muligheder og udfordringer s.9 ) Et forældresamarbejde med gensidig respekt, gensidig synlighed om forventninger og krav, hvor alles ressourcer kommer i spil (Det grundlæggende i arbejdet s. 11)

Derfor skal Aarhus Kommune styrke samarbejdet med forældrene om at skabe inkluderende fællesskaber, også med fokus på forældrene som medansvarlige for de børnefællesskaber, som deres barn indgår i (Fæl- lesskaber s. 13) Side 5 af 5 Citater fra politikken om at arbejde sammen med forældrene og om at sætte alle forældres ressourcer i spil: For det tredje er forældrene et særligt omdrejningspunkt. Vi kan ikke realisere vores vision for byens børn og unge uden forældrene. Det er afgørende, at Aarhus Kommune arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer og sætter alles ressourcer i spil. (Forordet s. 3) Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de vigtigste voksne i barnets liv. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, ing, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt. (Fortællingen s 6) Familier kan se ud på mange måder, og forældre eller andre, der er det enkelte barns vigtigste voksne, er afgørende for barnets udvikling. Alle forældre skal føle sig mødt, set, hørt og respekteret, og alle har noget at bidrage med i samarbejdet. (Muligheder og udfordringer s. 9) Vi skal blive bedre til at engagere og rådgive forældrene, til at inddrage det omgivende samfund og bruge ressourcerne på nye og bedre måder. (Det grundlæggende i arbejdet s. 11) Alle ressourcer skal bringes i spil, og forældrene er afgørende som samarbejdspartnere for børn og unges læring, udvikling og dannelse fra 0 til 18 år. (Læring og Udvikling s. 12) Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge udvikler sig til robuste, demokratiske borgere, der trives i mangfoldige fællesskaber. Derfor skal Aarhus Kommune styrke samarbejdet med forældrene om at skabe inkluderende fællesskaber, også med fokus på forældrene som medansvarlige for de børnefællesskaber, som deres barn indgår i. (Fællesskaber s. 13)