Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt FOAs medlemmer

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt FOAs medlemmer FOA Kampagne og Analyse 24. april 2009 Denne undersøgelse er gennemført blandt forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 31. marts 8. april 2009. Ud af de 3.226 inviterede har 1.882 gennemført hele eller dele af undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 58,3 % 1. En del af spørgsmålene i undersøgelsen er inspireret af og identiske med spørgsmål fra en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA). Det drejer sig om spørgeskemaundersøgelse Helbred og trivsel på arbejdspladsen fra 2004-05. I det følgende sammenlignes nogle af svarene i FOAs undersøgelse med svarene fra NFA s undersøgelse. De indsamlede svar er desuden sammenlignet med resultaterne af en tilsvarende medlemsundersøgelse fra november 2006. Kun de punkter, hvor der er forskel på de to undersøgelser, er nævnt i dette notat. I notatet er der på flere af områderne sat fokus på, om der skulle være eventuelle forskelle på FOAs fire sektorer. Hvor disse sammenligninger er foretaget, er det udtrykkelig nævnt. De centrale konklusioner fra undersøgelsen er: 58 % af forbundets medlemmer er i meget høj grad, i høj grad eller delvist stressede. Dette er et fald i forhold til 2006 på omkring 10 procentpoint. Der er ingen forskel mellem forbundets fire sektorer. Køn og alder spiller ingen rolle i forhold til graden af stress. Medlemmerne er også spurgt, hvor tit de har været stressede inden for de sidste 4 uger. Spørgsmålet stammer fra den nævnte undersøgelse fra NFA. Svarene tyder på, at FOAs medlemmer er lidt mere stressede end øvrige lønmodtagere. For 80 % af medlemmerne findes årsagen til deres stress i arbejdskravene eller arbejdsmiljøet. 14 % har været sygemeldt pga. stress inden for det seneste år. Dette er et lille fald på 4 procentpoint i forhold til 2006. De sygemeldte medlemmer fik især hjælp fra egen læge samt familie og venner for at blive raske omkring 2 ud af 3 af de sygemeldte benyttede lægen eller familien/vennerne. FOA og arbejdspladserne var i lige stor udstrækning med til at hjælpe de stress-relaterede sygemeldte medlemmer til at blive raske. 46 % rapporterer, at der er åbenhed om arbejdspres og stress på deres arbejdsplads. Dette er en stigning på 9 procentpoint i forhold til 2006, hvor 37 % angav, at der var åbenhed på arbejdspladsen. Den andel af medlemmerne, som mener, at deres arbejdsplads gør noget for undgå stress, er steget fra 33 % i 2006 til 40 %. 1 Dette ligger en smule i underkanten af den svarprocent, der sædvanligvis opnås i tilsvarende undersøgelser. Svarfristen var en anelse kortere end normalt.

2 46 % mener, at deres arbejdsplads gør noget for at hjælpe stressramte. Den tilsvarende andel var 37 % i 2006. 20 % angiver, at der findes retningslinier for stress/stresspolitik på deres arbejdsplads. Dette er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2006. Næsten 50 % ved ikke, om deres arbejdsplads havde retningslinier for stress eller ej. Kun ca. 6 % er i høj eller meget høj grad bange for at blive arbejdsløse. Medlemmer fra Kost- og servicesektoren og Pædagogisk Sektor er mere bange for at miste deres arbejde end medlemmer fra de øvrige sektorer. Over halvdelen af FOAs medlemmer mener, at deres løn kun i ringe eller meget ringe grad er retfærdig i forhold til den indsats, de yder. Over 80 % af svarpersonerne angiver, at de i høj eller meget høj grad er engagerede og motiverede i forhold til deres arbejde. FOAs medlemmer er stort set lige så tilfredse eller utilfredse med deres job som helhed som for 2½ år siden og som øvrige lønmodtagere. Mere end 9 ud af 10 er meget tilfredse eller tilfredse. Lige under 50 % af svarpersonerne angiver, at de inden for de sidste 4 uger har været følelsesmæssigt udmattede en del af tiden eller oftere. Medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren har i signifikant højere grad end medlemmer fra Teknik- og servicesektoren været følelsesmæssigt udmattede. 1 ud af 3 mener ikke, de har tilstrækkelig indflydelse på planlægningen af egen arbejdstid. Der er forskel på sektorerne. Værst ser det ud for medlemmer af Pædagogisk Sektor, hvor 42 % synes, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse. Denne andel er kun på 25 % i Teknik- og Servicesektoren. Antallet af sygemeldinger pga. stress falder signifikant, når der på arbejdspladsen er tiltag for at undgå stress og initiativer til at afhjælpe medarbejdere, der er ramt af stress. Dette gælder også for egentlige retningslinier for stress/stresspolitik. Dog påvirkes længden af en sygemelding ikke af, at arbejdspladsen har gennemført tiltag for at afhjælpe ansatte, der er blevet af stress. Den store effekt på arbejdspladserne forskellige stress-tiltag ligger i, at de modvirker, at de ansatte overhovedet bliver syge af stress. Omkring 50 % af de adspurgte føler, at de altid eller ofte har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Der er forskel på medlemmer fra FOAs sektorer i forhold til dette spørgsmål: medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren mener i signifikant større udstrækning at mangle tid. Her adskiller de sig især fra medlemmer fra Pædagogisk sektor. Over halvdelen (55 %) angiver, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra nærmeste leder, hvis de skulle have brug for det. De er her forskel på sektorerne; medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren finder i mindre udstrækning hjælp og støtte fra nærmeste leder. Dette gælder også i nogen udstrækning for medlemmer fra Kost- og servicesektoren. Medlemmer fra Pædagogisk sektor kan i højest udstrækning få hjælp og støtte fra nærmeste leder. 7 ud af 10 mener, at de altid eller ofte kan få hjælp eller støtte fra deres kollegaer, hvis de skulle have brug for det. Der er dog igen en sektorforskel at bemærke: medlemmer fra Kost- og Servicesektoren og Teknik- og Servicesektoren mener i signifikant mindre grad, at de altid kan få hjælp og støtte fra deres kollegaer.

3 Stress omfang, stressfaktorer samt afhjælpningsmuligheder Figur 1. I hvilket omfang føler du dig stresset? 4 4 41,3% 27,1% 13,3% 14,6% 3, I meget høj grad 0,2% I høj grad Delvist I ringe grad Slet ikke Ved ikke Antal svarpersoner: 1.878 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Mellem 15 % og 20 % af svarpersonerne angiver, at de føler sig stressede i høj eller i meget høj grad. Ca. 40 % føler sig delvist stressede, mens andre ca. 40 % føler sig stressede i ringe grad eller slet ikke. Forbundet stillede i efteråret 2006 nogenlunde samme spørgsmål til medlemmerne i medlemspanelet 2. Det ser ud til, at medlemmerne er noget mindre stressede i dag, end de var for 2 ½ år siden. 58 % af medlemmerne svarer i dag, at de er stressede i meget høj grad, i høj grad eller delvist. Den tilsvarende andel var 68 % i 2006. Den andel, der har svaret, at de i meget høj eller høj grad er stressede, er faldet fra 23 % til 17 %. I figur 2 nedenunder har vi undersøgt, om der er forskel på omfanget af stress i de fire sektorer. Konklusionen på den statistiske analyse er, at det er der ikke. 3. Derudover er det blevet undersøgt, om der er forskel på mænd og kvinders omfang af stress samt omfanget af stress fordelt på aldersgrupper. Heller ikke her er der nogen signifikant forskel 4. 2 Svarkategorien fra 2006 I meget ringe grad er dog erstattet af Slet ikke. 3 χ 2 = 17,4; χ 2 ~ χ 2 (12) => p < 0,14. Bemærk dog, at de forventede værdier er mindre end 5 i 2 af 20 celler, hvilket gør vores analyse en smule usikker. Slår man f.eks. i høj grad og i meget høj grad sammen, forsvinder de to celler med forventede værdier mindre end 5, mens testsandsynligheden er stort set den samme. Vi vælger derfor at fastholde konklusionen om, at ikke er forskel på sektorerne med hensyn til omfanget af stress. 4 Køn: χ 2 = 2,84; χ 2 ~ χ 2 (3) => p < 0,42. Alder: χ 2 = 4,85; χ 2 ~ χ 2 (6) => p < 0,56. Aldersvariablen er slået sammen til tre grupper (15 29 år, 30 44 år og +45 år) for at sikre en valid statistisk test.

4 Figur 2. Omfang af stress fordelt på sektorer. I hvilket omfang føler du dig stresset? 5 4 4 46% 43% 41% 38% Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor 34% Social- og Sundhedssektoren Teknik- og servicesektoren 23% 26% 17% 13% 14% 14% 13% 13% 8% 3% 4% 4% 2% Slet ikke I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Antal svarpersoner: 1.877. Svarpersoner, der har angivet ved ikke, er blevet sorteret fra. Figur 3. Hvad er især årsagen til din stress? 9 8 80, 7 6 5 4 7,1% 12,4% Arbejdskrav/arbejdsmiljø Familiekrav Andet Antal svarpersoner: 1.590 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Svarpersoner, der har angivet, at de slet ikke er stressede eller har svaret ved ikke, er ikke blevet stillet dette spørgsmål. Det er helt klart, at det er kravene på arbejdspladsen samt arbejdsmiljøet, der er den store stress-skaber i forhold til FOAs medlemmer. 8 ud af 10 svarpersoner angiver disse som årsagen til deres stress. Se figur 3 ovenfor.

5 Figur 4. Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 4 37,7% 32,7% 19,4% 10,3% Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Antal svarpersoner: 1.865 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Ca. 8 ud af 10 mener, at arbejdet i et eller andet omfang tager så meget energi fra dem, at det går ud over privatlivet. Knapt 4 ud af 10 svarer dog ja, men kun lidt til spørgsmålet. I forhold til NFA s undersøgelse fra 2004-05 føler medlemmerne af FOA i lidt højere grad, at deres arbejde går ud over privatlivet. 43 % af medlemmerne i denne undersøgelse har svaret ja, helt sikkert eller ja, til en vis grad til spørgsmålet det samme gjaldt 34 % i NFA s undersøgelse. Figur 5. Har du inden for det seneste år været sygemeldt som følge af stress (eller hvor stress var en væsentlig årsag til, at du var sygemeldt)? 9 8 82, 7 6 5 4 14,4% 3,6% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.865 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold)

6 14 % har været sygemeldt i en periode inden for det seneste år, hvor stress var en væsentlig årsag til sygemeldingen. I 2006 gjaldt dette for en lidt højere andel på 19 %. En statistisk analyse viser, at der ikke er forskel på, hvor en andel af medlemmerne i de forskellige sektorer, der er blevet sygemeldt som følge af stress 5. Figur 5.1 Hvor længe var du da sygemeldt? 6 5 51, 4 33, 15, Under 14 dage Mellem 14 dage og 1 måned Mere end 1 måned Antal svarpersoner: 269 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Kun svarpersoner, der angav, at de havde været sygemeldt pga. af stress, blev stillet dette spørgsmål. Blandt de svarpersoner, der angav, at de havde været sygemeldt på grund af stress, var halvdelen syge under 14 dage, mens en tredjedel var syge mere end 1 måned. Figur 5.2 Hvad gjorde du for at blive rask igen? 7 66,6% 6 60,9% 5 4 24,2% 17,4% 14,3% 10, 3,3% Kontaktede egen læge Kontaktede psykolog, terapeut eller lignende Fik hjælp fra Arbejdsmedicinsk klinik Fik hjælp og støtte fra min arbejdsplads Fik hjælp fra FOA Fag og Arbejde Fik støtte fra familie og venner Andet Antal svarpersoner: 269 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Kun svarpersoner, der angav, at de havde været sygemeldt pga. af stress, er blevet stillet dette spørgsmål. Procenterne summerer ikke til 100, da svarpersonerne kunne angive flere tiltag. 5 χ 2 = 4,09; χ 2 ~ χ 2 (3) => p < 0,25

7 Det er desuden klart, at de sygemeldte falder tilbage på deres egen læge og familie samt venner for at blive raske efter deres stressrelaterede sygemelding. Over 60 % benyttede sig af lægen eller familie/venner. Derimod fik blot 17 % hjælp og støtte fra deres arbejdsplads statistisk set er der ikke forskel på andelene, der fik hjælp fra FOA og deres egen arbejdsplads. Figur 6. Gør din arbejdsplads noget for at hjælpe dig og dine kolleger til at undgå stress? 4 4 40, 36,8% 23,3% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.861 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Med hensyn til forebyggelse af stress på arbejdspladsen, mener 40 %, at deres arbejdsplads gør noget for undgå stress. 60 % svarer nej eller ved simpelthen ikke, om arbejdspladsen har tiltag for at undgå stress blandt medarbejderne. Sammenligner man svarene fra de sikkerhedsrepræsentanter (SR), der har medvirket i undersøgelsen, med de øvrige svar, ser man klare forskelle. 60 % af sikkerhedrepræsentanterne har svaret ja til dette spørgsmål, 28 % nej og kun 12 % ved ikke. Sikkerhedsrepræsentanterne føler sig således bedre informeret om, hvor vidt arbejdspladsen gør noget for, at stress undgås, og de mener i højere grad end de øvrige medlemmer, at der gøres noget sådant. Den andel af medlemmerne, som mener, at deres arbejdsplads gør noget for undgå stress, er steget fra 2006 til nu fra 33 % til de 40 %, der fremgår af figur 6.

8 Figur 7. Gør din arbejdsplads noget for at hjælpe ansatte, der er ramt af stress? 5 4 45,8% 4 36,3% 17,9% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.858 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Blandt samtlige respondenter mener ca. 45 %, at arbejdspladsen gør noget for hjælpe ansatte, der er ramt af stress. Dette svarer ikke helt overens med, hvad de hårdest stressramte selv mener (altså dem, der har været sygemeldt), hvor kun 17 % fik hjælp fra arbejdspladsen 6. Sikkerhedsrepræsentanterne mener i højere grad end de øvrige medlemmer, at arbejdspladsen gør noget at hjælpe stressramte det gælder 74 % af dem. Kun 14 % af sikkerhedsrepræsentanterne har svaret ved ikke til spørgsmålet. Sammenlignes med undersøgelsen fra 2006, ses en lille stigning i, hvor stor en del af medlemmerne der mener, at deres arbejdsplads gør noget for at hjælpe stressramte. Som det fremgår af figur 7, gælder dette i dag 46 % eller knapt halvdelen den tilsvarende andel var 37 % eller knapt 4 ud af 10 i 2006. Figur 8. Er der åbenhed om arbejdspres og stress på din arbejdsplads? 7 6 59,7% 5 4 26,4% 13,8% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.857 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). 6 Den hjælp, som arbejdspladsen yder, findes måske tidligere i selve stressforløbet inden en eventuel sygemelding.

9 Ca. 60 % svarer, at der er åbenhed om arbejdspres og stress på arbejdspladsen, se figur 8 ovenfor. 40 % svarer nej eller ved det simpelthen ikke. Blandt sikkerhedsrepræsentanterne er der 78 %, som mener, der er åbenhed om stress på deres arbejdsplads. En statistisk analyse slår fast, at der ikke er forskel på graden af åbenhed om arbejdspres og stress, når vi sammenligner de fire sektorer 7. Figur 9. Har din arbejdsplads en stresspolitik/udarbejdet retningslinier for stress? 5 4 45, 4 34,2% 20,8% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.856 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Når det kommer til konkrete retningslinier for stress, så rapporterer 21 %, at de findes på arbejdspladsen. Denne andel er højere end i 2006, hvor kun 10 % svarede ja hertil. 34 % svarer direkte nej, mens hele 45 % ikke ved, om deres arbejdsplads har en stresspolitik/retningslinier for stress. Usikkerheden om, hvor vidt arbejdspladsen har en stresspolitik eller ej, ser ud til at være større nu, end den var i 2006. Igen er sikkerhedsrepræsentanterne ikke overraskende bedre informerede end de øvrige medlemmer, men der er dog 19 % af dem, som ikke ved, om deres arbejdsplads har en stresspolitik/retningslinier for stress. 47 % eller knapt halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne siger ja til spørgsmålet, og blandt de øvrige medlemmer er der 34 %, der svarer nej. Der er ingen signifikant forskel mellem de fire sektorer i udbredelsen af retningslinier for stress/stresspolitik 8. 7 χ 2 = 1,00; χ 2 ~ χ 2 (3) => p < 0,80 8 χ 2 = 5,61; χ 2 ~ χ 2 (3) => p < 0,13

10 Figur 9.1. Er din arbejdsplads i gang med at udarbejde en stresspolitik/retningslinier for stress? 7 64,4% 6 5 4 29,1% 6,4% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.459 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Kun de svarpersoner, der svarede nej eller ved ikke til om deres arbejdsplads har udarbejdet en stresspolitik/retningslinier for stress, er blevet stillet dette spørgsmål. Blandt de svarpersoner, som har angivet nej eller ved ikke, har vi opfølgende spurgt, om deres arbejdsplads så er i gang med at udarbejde retningslinier for stress/stresspolitik. Kun lige over 5 % svarer ja til dette. Ca. 2 ud af 3 ved det simpelthen ikke. Igen er billedet lidt anderledes, når man ser på svarene fra de sikkerhedsrepræsentanter, der er med i undersøgelsen: 25 % mener, at deres arbejdsplads er i gang; 41 %, at der ikke er gang i udarbejdelsen af en stresspolitik/retningslinier, og over en tredjedel (34 %) ved ikke, om en sådan proces er gang. Sikkerhedsrepræsentanterne om det psykiske arbejdsmiljø De følgende spørgsmål er udelukkende stillet til de personer i medlemspanelet, som er sikkerhedsrepræsentanter. Der var 201 sikkerhedsrepræsentanter, der deltog helt eller delvist i undersøgelsen. Stort set alle disse har deltaget i denne del af undersøgelsen. Figur 10. Har din arbejdsplads iværksat andre initiativer (end en eventuel stresspolitik eller retningslinier for stress) for at forebygge stress eller hjælpe ansatte, der er ramt af stress? 5 4 46,4% 4 36,9% 16,8% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 199 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold).

11 Blandt sikkerhedsrepræsentanterne som må formodes at være mere kendt med arbejdspladsens stressrelaterede initiativer (eller mangel på samme) svarer 46 %, at deres arbejdsplads har iværksat andre stressforebyggende eller -afhjælpende initiativer end retningslinier for stress/stresspolitik. 37 % svarer decideret nej, mens 17 % ikke ved det. Figur 11. Samarbejder du med tillidsrepræsentanterne på din arbejdsplads om psykisk arbejdsmiljø, herunder stress? 4 33,3% 34,6% 17,1% 15, I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Antal svarpersoner 198 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Over 66 % af sikkerhedsrepræsentanterne samarbejder i høj eller i nogen grad med tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen om det psykiske arbejdsmiljø. 33 % samarbejder kun i ringe grad eller slet ikke med tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen. Figur 12. Bruger du FOA i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø/stress (konkret rådgivning, medlemsmøder, Tillidszonen mv.)? 4 37,1% 29,7% 23,2% 10, Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 198 (tallene vægtet for sektortilhørsforhold).

12 10 % af sikkerhedsrepræsentanterne bruger FOA ofte i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø og stress. Over 50 % bruger sjældent, næsten aldrig eller aldrig FOA. Figur 13. Samarbejder din arbejdsplads med eksterne konsulenter om psykisk arbejdsmiljø, herunder stress? 4 4 36,3% 38,3% 25, Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 198 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Mere end 1 ud af 3 sikkerhedsrepræsentanter rapporterer, at arbejdspladsen benytter eksterne konsulenter i forbindelse psykisk arbejdsmiljø. 1 ud af 4 ved ikke, om der benyttes eksterne konsulenter på arbejdspladsen. Medarbejderindflydelse og støtte blandt kollegaer og leder Herunder betragtes igen alle svarpersoner uanset eventuelt tillidshverv. Figur 14. Har du tid nok til at udføre dine arbejdsopgaver tilfredsstillende? 4 4 40,8% 32,4% 13,6% 9,9% 3,4% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 1.848 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Ca. 50 % af svarpersonerne har altid eller ofte tid til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Mellem 15 % og 20 % angiver, at det sjældent, næsten aldrig eller aldrig er tilfældet. 1 ud af 3 svarer, at det sommetider kan være svært at få tid til at løse sine arbejdsopgaver tilfredsstillende.

13 Figur 14.1. Har du tid nok til at udføre dine arbejdsopgaver tilfredsstillende? fordelt på sektor 4 4 42% 4 41% 33% 36% 33% 31% Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektoren Teknik- og servicesektoren 19% 19% 12% 12% 7% Altid Ofte Sommetider Sjældent, næsten aldrig eller aldrig Antal svarpersoner: 1.850. Kategorierne sjældent og næsten aldrig/aldrig er slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse. En statistisk analyse viser, at der er forskel på svarene fra de fire sektorer. 9. Medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren er mere tilbøjelige til at føle, at de ikke har tid nok i forhold til især medlemmer fra Pædagogisk sektor. Se figur 14.1 ovenover. Figur 15. Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde (hvad du laver, hvornår du laver det, hvordan du laver det)? 5 4 42,9% 4 20,6% 23, 9, 3,9% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 1.848 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) 9 χ 2 = 40,6; χ 2 ~ χ 2 (9) => p < 0,001. Kategorierne sjældent og næsten aldrig/aldrig er her slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse.

14 Lidt over 60 % angiver, at de altid eller ofte har stor indflydelse på planlægningen af deres arbejde. Ca. 1 ud af 4 mener, at dette sommetider er tilfældet, mens knapt 15 % mener, at dette sker sjældent, aldrig eller næsten aldrig. Svarene ligger stort set på linje med svarene i NFA s lønmodtagerundersøgelse. Figur 16. Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted? 29,9% 25,7% 25,4% 16,8% 2,2% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 1.848 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Over halvdelen af svarpersonerne (55 %) tænker sjældent, næsten aldrig eller aldrig på at søge arbejde et andet sted end, hvor de er nu. Det gør 1 ud af 5 altid eller ofte. Svarene ligger nogenlunde på linje med svarene i NFA s undersøgelse fra 2004-05 med en svag tendens til, at FOAs medlemmer lidt oftere tænker på at søge andet arbejde. I 2006 var der lidt flere medlemmer, som altid eller ofte tænkte på at søge job et andet sted. Undersøgelsen i 2006 blev gennemført en måneds tid, før kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 i en periode, hvor en del medlemmer var usikre på, hvad reformen ville betyde for dem. Figur 17. Kan du få hjælp og støtte fra din nærmeste leder, hvis du har brug for det? 31,2% 25,6% 24,3% 13,1% 5,8% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 1.848 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold)

15 Over halvdelen rapporterer, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra deres nærmeste leder, hvis de har brug for det. Lige under 20 % svarer, at dette sjældent, næsten aldrig eller aldrig er tilfældet. Blandt sikkerhedsrepræsentanterne er det næsten halvdelen (46 %), som svarer, at de altid kan få hjælp og støtte fra deres nærmeste leder, hvis de har brug for det mod 31 % blandt alle svarpersonerne. Vi har igen undersøgt, om der skulle være forskel på FOAs sektorer i forholdet til nærmeste leder. Der er en signifikant forskel mellem sektorerne 10. Social- og Sundhedssektorens og Kost- og servicesektorens medlemmer oplever sjældnere, at de kan få hjælp og støtte fra nærmeste leder, hvis de har brug for det. Det gælder især i forhold til medlemmer fra Pædagogisk sektor. Svarene ses i figur 17.1 nedenfor. Figur 17.1. Kan du få hjælp og støtte fra din nærmeste leder, hvis du har brug for det? fordelt på sektor. 4 36% Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektoren 28% 29% 31% Teknik- og servicesektoren 17% 17% 22% 21% 13% Altid Ofte Sommetider Sjældent, næsten aldrig eller aldrig Antal svarpersoner: 1.850. Kategorierne sjældent og næsten aldrig/aldrig er slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse. 10 χ 2 = 33,2; χ 2 ~ χ 2 (9) => p < 0,001. Kategorierne sjældent og næsten aldrig/aldrig er her slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse.

16 Figur 18. Kan du få hjælp og støtte fra dine kollegaer, hvis du har brug for det? 4 4 39,3% 33,9% 19,6% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 5,8% 1,4% Antal svarpersoner: 1.848 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Næsten 75 % af svarpersonerne rapporterer også, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra kollegaer, hvis de har brug for det. Kun 7 % svarer sjældent, næsten aldrig eller aldrig. Også i dette tilfælde kan der konstateres en sektorforskel 11. Medlemmer fra Kost- og servicesektoren og Teknik- og servicesektoren er mindre grad tilbøjelige til at mene, at de altid kan få hjælp og støtte fra deres kollegaer, hvis de skulle få brug for det. Til gengæld er der signifikant flere fra disse sektorer, der sjældent, næsten aldrig eller aldrig regner med at kunne få støtte og hjælp fra deres kollegaer. Medlemmer fra Pædagogisk sektor tror overordnet mest på, at de kan få hjælp og støtte fra kollegaer. Se figur 18.1 nedenunder. Figur 18.1. Kan du få hjælp og støtte fra dine kollegaer, hvis du har brug for det? fordelt på sektor. 5 4 4 44% 39% 34% 32% 34% 39% Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektoren Teknik- og servicesektoren 29% 28% 21% 19% 16% 13% 8% 6% Altid Ofte Sommetider Sjældent, næsten aldrig eller aldrig Antal svarpersoner: 1.850. Kategorierne sjældent samt næsten aldrig/aldrig er her slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse. 11 χ 2 = 28,7; χ 2 ~ χ 2 (9) => p < 0,01. Kategorierne sjældent og næsten aldrig/aldrig er her slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse.

17 Det billede, der tegner sig af, at medlemmerne oftere kan få støtte og hjælp fra kollegerne end fra deres nærmeste leder, viste sig også i NFA s undersøgelse, hvor spørgsmålene var lidt anderledes formuleret. Det psykiske arbejdsmiljø blandt FOAs medlemmer Figur 19. Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? 4 36,8% 28,1% 18,1% 12,7% 4,3% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Lige under halvdelen af medlemmerne synes, at deres arbejde i høj eller meget høj grad er følelsesmæssigt belastende. I NFA s undersøgelse gjaldt dette kun 2 ud af 10. Kun ca. 17 % svarer i ringe eller meget ringe grad mod 48 % i NFA-undersøgelsen. Figur 20. Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 6 5 49,6% 4 32, 14,7% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 2, 0,8% Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold)

18 Motivationen fejler noget ikke blandt svarpersonerne. Over 80 % føler sig i høj eller i meget høj grad motiveret og engageret i deres arbejde. Det samme gjaldt kun for 7 ud af 10 af de lønmodtagere, der deltog i NFA s undersøgelse fra 2004-05. Under 4 % af medlemmerne føler sig kun i ringe eller meget ringe grad motiverede og engagerede. Figur 21. Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder? 5 4 45,9% 4 39,4% 12,9% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1,3% 0,6% Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Svarpersonerne er godt bekendt med deres ansvarsområder. Det gælder for over 85 %. Svarene ligger stort set på linje med svarene i den nævnte NFA-undersøgelse. Figur 22. Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 5 4 44,2% 4 24,7% 16, 8, 6,1% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.839 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold)

19 1 ud af 3 mener, at arbejdspladserne er i høj eller meget høj grad er gode til at informere om vigtige beslutninger, fremtidsplaner, etc. i god tid. Det modsatte gælder knapt ¼ af svarpersonerne de føler sig i ringe eller meget ringe grad informeret om vigtige beslutninger, mv. Svarene flugter stort set med svarene fra NFA s undersøgelse fra 2004-05. Figur 23. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 5 4 46,3% 4 24,8% 22,4% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 5,2% 1,4% Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) De fleste af svarpersonerne føler, at ledelsen stoler på, at det arbejde de udfører, er godt. Ca. 70 % synes, at dette gør sig gældende i høj eller meget høj grad. 7 % mener, at ledelsen kun i ringe eller meget ringe grad stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde. Svarene ligger stort set på linje med svarene i NFA s undersøgelse. Figur 24. Er din løn retfærdig i forhold til din indsats? 4 37,7% 32,3% 19,2% 8,9% 1,9% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold)

20 Til gengæld føler svarpersonerne ikke, at deres arbejdsindsats modsvares af den løn, de får. Kun omkring 10 % føler, at lønnen er retfærdig i høj eller meget høj grad, mens over halvdelen kun i ringe eller meget ringe grad finder deres løn retfærdig i forhold til deres indsats. I NFA s undersøgelse var der 30 %, som i meget høj eller høj grad fandt deres løn retfærdig, og 29 %, som svarede i ringe grad eller i meget ringe grad til spørgsmålet. Vi har også undersøgt, om der skulle være sektorforskelle i synet på lønnen, men det er der ikke 12. Figur 25. Er du bekymret for at blive arbejdsløs? 6 5 49,7% 4 32,8% 11,3% 2,9% 3,2% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Jobtrygheden lader til at være relativt høj. Kun ca. 6 % af svarpersonerne er i høj eller meget høj grad bange for at blive arbejdsløse. Derudover har vi set på, om der skulle være forskel i graden af jobtryghed, når vi sammenligner de fire sektorer. En statistisk analyse viser, at dette rent faktisk er tilfældet 13. Medlemmer fra Kost- og Servicesektoren samt Pædagogisk Sektor lader til at være mere bekymrede for at blive arbejdsløse end især medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren. Se figur 25.1 nedenunder. 12 χ 2 = 12,9; χ 2 ~ χ 2 (12) => p < 0,38. 13 χ 2 = 62,6; χ 2 ~ χ 2 (9) => p < 0,001. Bemærk, at i meget høj grad og i høj grad her er slået sammen, fordi der ellers er for få forventede observationer i flere af cellerne.

21 Figur 25.1. Er du bekymret for at blive arbejdsløs? fordelt på sektor. 6 55,4% 55,4% 5 Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektoren 4 Teknik- og servicesektoren 36, 39,3% 39,3% 31,3% 32, 21,4% 15,6% 24,3% 8, 8,7% 9, 8,2% 10,8% 4,4% I høj eller meget høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.842. I meget høj grad og i høj grad er slået sammen for at sikre en valid statistisk analyse. Figur 26. Er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? 6 5 48,7% 4 29,9% 13,3% 4, 4,2% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Antal svarpersoner: 1.840 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold) Frygten for at blive forflyttet mod sin vilje er ligeledes relativt lav og lidt lavere, end den var i undersøgelsen fra 2006. Denne undersøgelse blev som tidligere nævnt gennemført ca. 1 måned før kommunalreformen trådte i kraft. Kun omkring 8 % er i høj eller meget høj grad bekymrede for, at de mod deres vilje forflyttes til andet arbejde. Svarene ligger nogenlunde på linje med svarene i NFA s undersøgelse fra 2004-05.

22 Figur 27. Har du lange vagter (vagter på 12 timer eller mere)? 9 8 77, 7 6 5 4 1,8% 1,9% 5,9% 13,4% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Antal svarpersoner: 1.838 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Ca. 4 % oplever at have vagter på 12 timer eller derover. Ca. 20 % oplever det sjældent eller sommetider. Figur 28. Har du tilstrækkelig indflydelse på planlægningen af din arbejdstid? 7 6 61,3% 5 4 32,8% 6, Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.838 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Ca. 1 ud af 3 mener, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på planlægningen af deres arbejdstid. I figur 28.1 nedenfor ses, hvor stor en del af medlemmerne i de enkelte sektorer, der har svaret nej til, om de har tilstrækkelig indflydelse på planlægningen af deres arbejde.

23 Pædagogisk Sektor topper med 42 % - i Teknik- og Servicesektoren er andelen blot 25 %. Disse forskelle er statistisk signifikante 14. Figur 28.1. Har du tilstrækkelig indflydelse på planlægningen af din arbejdstid? fordelt på sektor. 5 4 4 34% (n = 101) 42% (n =371) 32% (n = 1.183) Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor Social- og Sundhedssektoren Teknik- og servicesektoren (n = 72) Ej tilstrækkelig indflydelse på planlægning af egen arbejdstid Helbred samt fysisk og psykisk velbefindende blandt FOAs medlemmer Figur 29. Hvor tit har du haft problemer med at slappe af inden for de sidste fire uger? 4 37,1% 27,9% 20,6% 12, 1,8% Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.837 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). 14 χ 2 = 15,7; χ 2 ~ χ 2 (3) => p < 0,001.

24 Blot 20 % har på intet tidspunkt haft problemer med at slappe af inden for de sidste 4 uger. I NFA s undersøgelse var 2004-05 gjaldt dette for 37 % af lønmodtagerne. Lidt over 40 % af medlemmerne i FOAs undersøgelse har svært ved at slappe af en del af tiden eller oftere. I NFA-undersøgelsen var den tilsvarende andel 23 %. Figur 30. Hvor tit har du været irritabel af inden for de sidste fire uger? 6 5 49,3% 4 24,2% 11,7% 13,9% 0,9% Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.837 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Ca. 35 % af svarpersonerne har været irritable en del af tiden eller mere. Under 15 % har på intet tidspunkt været irritabel inden for de sidste fire uger. I NFA s undersøgelse havde kun 23 % af lønmodtagerne været irritable en del af tiden eller oftere. Figur 31. Hvor tit har du været stresset inden for de sidste fire uger? 4 42,7% 4 27,2% 19,1% 9,9% 1,1% Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.837 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold).

25 Det ses af figur 31, at 11 % af medlemmerne har været stressede hele tiden eller en stor del af tiden. Den tilsvarende andel i NFA s undersøgelse fra 2004-05 var 12,5 %. Lidt under mere end ¼ eller 27 % af medlemmerne har været stressede en del af tiden. I NFA s undersøgelse gjaldt dette for 18 % eller knapt 1/5. 43 % af FOA-medlemmerne har været stressede lidt af tiden. Dette svar gav 44 % af lønmodtagerne i NFA s undersøgelse. Endelig er der 19 % eller 1 ud 5 af FOAs medlemmer, der giver udtryk for, at de på intet tidspunkt har været stressede i de pågældende fire uger. I NFA s undersøgelse var der 25 % eller præcis 1 ud af 4, der ikke havde været stressede på noget tidspunkt i perioden. FOAs medlemmer fremstår således som lidt mere stressede end de medvirkende i NFA s undersøgelse. Figur 32. Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet inden for de sidste fire uger? 4 36, 26,1% 17,7% 17, 2,2% Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.837 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Lige under halvdelen af svarpersonerne har været følelsesmæssigt udmattet en del af tiden eller oftere inden for de sidste fire uger. Den tilsvarende andel i NFA s undersøgelse var ¼. Knapt 1 ud af 5 har på intet tidspunkt været følelsesmæssigt udmattet. I NFA s undersøgelse gjaldt dette 1 ud 3.

26 Figur 33. Hvor tit har du sovet dårligt eller uroligt inden for de sidste fire uger? 4 34,9% 18, 21,6% 21,1% 4, Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.837 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold). Lige under 50 % af svarpersonerne angiver, at de en del af tiden eller oftere har sovet dårligt eller uroligt indenfor de sidste fire uger. Den tilsvarende andel i NFA s undersøgelse var klart lavere nemlig 28 %. Ca. 20 % har på intet tidspunkt sovet dårligt eller uroligt inden for de sidste fire uger. Sektormæssige forskelle på helbredet indenfor de sidste fire uger Vi har undersøgt, om der er sektorforskelle på medlemmernes helbred som angivet i spørgsmålene i figur 28 32 (afsnittet umiddelbart ovenfor). Kun mht. spørgsmålet om følelsesmæssig udmattelse inden for de sidste fire uger, er der en signifikant forskel på sektorerne 15. Her lader det til, at især medlemmer fra Teknik- og Servicesektoren er signifikant mindre følelsesmæssigt udmattede end medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren. Forskellen er markant og det flytter ikke på den overordnede konklusion, at der er meget få helbredsmæssige forskelle på medlemmerne af de forskellige sektorer. Forskellene med hensyn til graden af følelsesmæssig udmattelse er afbildet i figur 33.1 nedenunder. 15 χ 2 = 19,00; χ 2 ~ χ 2 (9) => p < 0,03. Bemærk dog, at hele tiden og en stor del af tiden her er slået sammen, fordi der ellers er for få observationer i hver celle. Denne analyse (chi-test) er blevet suppleret med en variansanalyse, der giver anledning til samme konklusion, idet F = 2,77; F ~ F(3,1835) => p < 0,041. Forskellene på estimaterne for gennemsnittet (hvor hele tiden har værdien 1 og på intet tidspunkt som har værdien 5 ) er størst for mellem netop Social- og Sundhedssektoren og Teknik- og Servicesektoren (gennemsnittet er henholdsvis 3,44 og 3,72).

27 Figur 33.1. Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet af inden for de sidste fire uger? fordelt på sektorer. 4 4 Kost- og servicesektoren Pædagogisk Sektor 42% Social- og Sundhedssektoren Teknik- og servicesektoren 34% 23% 21% 24% 28% 23% 28% 23% 27% 17% 16% 17% 16% Hele eller en stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Antal svarpersoner: 1.839. Hele tiden og en stor del af tiden er her slået sammen for sikre den mest valide statistiske analyse. Figur 34. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed? 7 6 59,8% 5 4 34, 4,2% 1,2% 0,8% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ikke relevant/ved ikke Antal svarpersoner: 1.839 (tallene er vægtet for sektortilhørsforhold).

28 Langt de fleste er overordnet set tilfredse med deres arbejde. Kun lige over 5 % af svarpersonerne angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejde. 16 Derudover har vi undersøgt, om der er forskel på graden af overordnet tilfredshed, når de enkelte sektorer sammenlignes. To statistiske analyser er blevet gennemført og konklusionen er, at der ikke er nogen signifikant forskel på sektorernes overordnede job-tilfredshed 17. Virkningerne af at arbejdspladsen har initiativer og tiltag for at undgå og afhjælpe stress I dette afsnit vil vi undersøge, om der er en synlig effekt på medarbejderne ved at arbejdspladsen har forskellige initiativer for at imødegå stress dels forebyggende og dels afhjælpende, når en medarbejder rammes af stress. Vi sammenligner derfor, hvor mange sygemeldinger der har været inden for det seneste år på arbejdspladser, der har henholdsvis ikke har gennemført initiativer for at (1) undgå stress og (2) hjælpe medarbejdere, der er blevet ramt af stress. Tabel 1. Effekterne af stressforebyggelse gennemført på arbejdspladserne. Gør din arbejdsplads noget for at hjælpe dig og dine kolleger til at undgå stress? Ja Nej I alt (N) Sygemeldt inden for det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 10,2 % 22,1 % 220 Ej sygemeldt inden for det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 89,8 % 77,9 % 1.171 I alt (N) 735 656 1.391 De observerede forskelle er statistiske signifikante: χ 2 = 36,86; χ 2 ~ χ 2 (1) => p < 0,001. Svarpersoner, der har angivet ved ikke, er sorteret fra derfor svarer procentfordelingen/antallet ikke til figur 4 og 5. Konklusionen er klar jf. den statistiske analyse i tabel 1: Den andel, der har været sygemeldt på grund af stress indenfor det seneste år, er markant lavere blandt medlemmer, hvor arbejdspladserne gør noget aktivt for at hjælpe medarbejderne med at undgå stress. Tabel 2. Effekterne af afhjælpning af stress gennemført på arbejdspladserne. Gør din arbejdsplads noget for at hjælpe ansatte, der er ramt af stress? Ja Nej I alt (N) Sygemeldt inden for det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 11,8 % 32,8 % 207 Ej sygemeldt inden for det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 88,2 % 67,2 % 953 I alt (N) 828 332 1.160 De observerede forskelle er statistiske signifikante: χ 2 = 71,26; χ 2 ~ χ 2 (1) => p < 0,001. Svarpersoner, der har angivet ved ikke, er sorteret fra derfor svarer procentfordelingen/antallet ikke til figur 4 og 6. 16 Aht. sammenligning med andre undersøgelser er medlemmer, der har svaret Hverken tilfreds eller utilfreds (14 %) fordelt på svarkategorierne tilfreds og utilfreds efter fordelingen mellem disse to svarkategorier. 17 Der er blevet gennemført både et chi-test og en variansanalyse. Sidstnævnte var nødvendig fordi chi-testens forudsætninger om forventede værdier større end 5 i de enkelte celler blev brudt, idet meget få af svarpersonerne var utilfredse. Den gennemsnitlige tilfredshed varierer fra 1,62 i Pædagogisk Sektor til 1,78 i Kost- og servicesektoren forskellene mellem grupperne var som nævnt - ikke signifikante (F = 1,56; F ~ F(3,1561) => p < 0,20).

29 Igen er konklusionen den samme jf. den statistiske analyse i tabel 2; det har en positiv effekt på medarbejdernes grad af sygemelding pga. stress, at arbejdspladsen gennemfører tiltag for at afhjælpe stress. Det er desuden blevet undersøgt, om sygemeldingens længde påvirkes af, om arbejdspladserne har gennemført initiativer for at afhjælpe ansatte, der er ramt af stress. Her er der imidlertid ingen forskel 18. Arbejdspladsens initiativer til afhjælpning af stress har altså den effekt, at de ansatte bliver mindre syge af stress, men når de først har sygemeldt sig, så har arbejdspladsens tiltag ingen eller ringe effekt på sygeperiodens længde. Afslutningsvis har vi også undersøgt effekterne af egentlige retningslinier for stress/stresspolitik på arbejdspladsen på antal sygemeldinger. Ikke overraskende er konklusionen igen, at retningslinier for stress på arbejdspladsen signifikant sænker antallet af medarbejdere, der må melde sig syge på grund af stress 19. Se tabel 3 nedenunder. Tabel 3. Effekterne af egentlige retningslinier for stress/stresspolitik på arbejdspladserne på antallet af sygemeldinger. Har din arbejdsplads retningslinier for stress/en stresspolitik? Ja Nej I alt (N) Sygemeldt indenfor det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 9,8 % 19,5 % 155 Ej sygemeldt indenfor det seneste år, hvor stress var en væsentlig faktor (pct.) 90,2 % 80,5 % 827 I alt (N) 378 604 982 De observerede forskelle er statistiske signifikante: χ 2 = 16,6; χ 2 ~ χ 2 (1) => p < 0,001. Svarpersoner, der har angivet ved ikke, er sorteret fra derfor svarer procentfordelingen/antallet ikke til figur 4 og 6. 18 χ 2 = 1,12; χ 2 ~ χ 2 (2) => p < 0,55. 19 Fordi retningslinier for stress/stresspolitik på en arbejdsplads for det meste betyder, at arbejdspladsen gør ét eller andet for at afhjælpe medarbejdere, der er ramt af stress. Og vice versa.

30 Repræsentativitet I tabel 4 nedenunder sammenlignes svarpersonerne med de erhvervsaktive forbundsmedlemmer som helhed. Muligheden for at generalisere til hele FOAs medlemsskare afhænger nemlig af, hvor meget svarpersonerne ligner forbundets medlemmer som helhed. Som det fremgår nedenfor, afspejler svarpersonerne ikke fuldt ud de erhvervsaktive medlemmer. I analysen af data er der vægtet for sektortilhørsforhold. Uden vægtningen gælder følgende om repræsentativiteten i undersøgelsen: De yngre medlemmer er (indtil 40 år) er generelt underrepræsenterede, mens de ældre (over 45 år) generelt er overrepræsenterede dette gælder dog undtagelsesvist ikke for de over 60-årige som er identisk blandt svarpersoner og forbund. Kvinder er en smule overrepræsenterede. Medlemmerne med tillidshverv er stærkt overrepræsenterede. Social- og sundhedssektoren er stærkt overrepræsenteret, mens Pædagogisk sektor er stærkt underrepræsenteret. Medlemmer vest for Storebælt er overrepræsenterede, mens medlemmer øst for Storebælt er underrepræsenterede. Tabel 4: Svarpersonernes repræsentativitet. Pct. blandt svarpersoner Pct. blandt erhvervsaktive i forbundet* Forskel (Pct. point) Alder 15-19 0,0 % 1,2 % -1,2 20-24 0,4 % 4,5 % -4,1 25-29 1,4 % 5,9 % -4,5 30-34 4,1 % 8,8 % -4,7 35-39 7,8 % 10,8 % -3,0 40-44 12,9 % 13,8 % -0,9 45-49 19,0 % 16,0 % 3,0 50-54 26,1 % 17,3 % 8,8 55-59 23,2 % 15,8 % 7,4 60+ 5,2 % 5,7 % -0,5 Køn Kvinder 90,3 % 87,9 % 2,4 Tillidshverv Intet tillidshverv 80,0 % 92,4 % -12,4 Sektor Kost- og Service 6,0 % 7,3 % -1,3 Pædagogisk Sektor 21,2 % 29,1 % -7,9 Social- og 68,6 % 58,1 % 10,7 Sundhedssektoren Teknik- og Service 4,0 % 5,4 % -1,4 Uden sektor 0,1 % 0,04 % 0,0 Region Nordjylland 13,5 % 12,0 % 1,5 Midtjylland 24,0 % 22,0 % 2,0 Syddanmark 24,5 % 22,5 % 2,0 Hovedstaden 23,4 % 28,5 % -5,1 Sjælland 14,4 % 14,9 % -0,5 *Kilde: FOAs Nøgletal pr. 31. marts 2009