KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010
INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler... 7 Status... 9 Befolkningens sammensætning... 9 Boligmassens sammensætning... 10 2
INDLEDNING Plads til alle Boligpolitikken skal være med til, at sikre rammerne for Kolding Kommune som en attraktiv bo- og bosætningskommune i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. fungere som grundlag for Byrådets løbende planlægning og prioritering af boligbygningsprojekter i Kolding Kommune - det være sig både private, kommunale og støttede boligprojekter. Boligpolitikken skal sikre et alsidigt udvalg af attraktive boliger og boligområder for alle gennem alle dele af livet. Boligpolitikken bliver skrevet mens vi står på tærsklen til et nyt universitetsbyggeri, et nyt stort kystnært centerområde med boliger Kolding Åpark, udbygning af Kolding Sygehus til akutsygehus for Sygehus Lillebælt for ca. 1 mia. kr. og Nordic Synergi Park et 1.500 ha stort areal til erhverv, uddannelses- og boligformål mellem Kolding, Lunderskov og Vamdrup. Alle tiltag, der kan og vil have stor indflydelse på bosætningen i Kolding og hele Trekantområdet. Boligpolitikken skal aktivt være med til at påvirke bosætningen i den for Kolding Kommune ønskede retning et såvel socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund med plads til alle. Forslaget til boligpolitik indeholder således en række målsætninger og hensigtserklæringer med hensyn til boligbygningen i Kolding Kommune. Boligpolitikken kan imidlertid ikke stå alene. Den skal for alle relevante områder ledsages af et løbende opdateret materiale, som giver Byrådet en viden om såvel eksisterende som planlagte boligprojekter. Dermed vil Byrådet have grundlag for at kunne træffe beslutninger om, hvilke boligprojekter Kolding Kommune skal medvirke til at fremme og realisere. Boligpolitikken er gældende frem til 2021 ligesom kommuneplanen, og vil som kommuneplanen løbende revideres. Det er hensigten, at Boligpoltikken kan 3
BOLIGUDBUDDET Politik Der skal være alsidige og attraktive boliger for alle gennem alle dele af livet. Målsætninger og virkemidler Blandede ejerforhold Ejerformerne i nybyggeriet skal blandes, således at det er muligt for alle grupper og familietyper, at finde en attraktiv bolig. Nybyggeriet af almen boligbebyggelse skal variere i type og tæthed der skal øget fokus på tæt-lav bebyggelse. Målsætningerne implementeres gennem udbuds- og salgsbetingelserne i forbindelse med kommunens grundsalg. For så vidt angår den almene boligsektor følges udviklingen i udlejningen nøje, for at sikre et permanent grundlag for boligudbuddet samt rettidigt nybyggeri. Byrådets beslutning om opførelse af nybyggeri vil altid foregå på baggrund af vurderet konkret behov. Samarbejdet med boligorganisationerne fastholdes og styrkes. Familier Det blandede ejerforhold er essentielt, set i forhold til en families udvikling: Børn bliver født og flytter hjemmefra, lever som singler eller stifter familie, og en familie kan blive udsat for skilsmisse, dødsfald eller anden ændring i familiestrukturen. Indkomstforholdene varierer endvidere gennem livet og med befolkningsgrupper. Ud over blandede ejerforhold er målsætningen derfor at sikre et stort udbud på alle parametre: Boligens pris, boligens størrelse, boligbebyggelsens tæthed, nærhed til byliv, nærhed til natur, fællesskab og privatliv. Det varierede udbud sikres gennem kommuneplanens rammer samt lokalplanbestemmelser, og gennem salgs- og udbudsbetingelser i forbindelse med kommunens grundsalg. Se endvidere side 7 for Boligområder. Unge og studerende En markant del af de studerende på de mellemlange og lange videregående uddannelser skal bo i kommunen. 4
Set i lyset af befolkningsudviklingen, hvor andelen af de unge mellem 17-24 stiger med 10 % over de næste 10 år svarende til ca. 850 personer, samt kommunens vedholdende position som førende uddannelsesby i Trekantområdet, vil der blive øget behov for attraktive boliger for unge. plejekrævende. Befolkningprognosen viser, at aldersgruppen 60-79 år vil stige med over 11% de næste ti år, svarende til lidt over 1500 personer. plejeboliger tilhørende boligorganisationer og selvejende institutioner til borgere med et funktionsniveau, der påkræver særlig indretning af boligen, og dermed typisk også har behov for pleje. Ud over de almene og selvejende boliger er der kommunale ældreog plejeboliger. Byrådet arbejder for, at der er et tilstrækkeligt antal attraktive og billige boliger med nærhed til uddannelsesinstitutionerne. Målsætningerne opnås gennem målrettet information og reklame samt støtte til opførelse af nye attraktive almene ungdomsboliger. Ovenstående foregår i et aktivt samarbejde med såvel boligorganisationerne som uddannelsesinstitutionerne. Hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til bomiljøforhold og god bymæssig sammenhæng, vil der i relevante lokalplanbestemmelser planlægges for boliger velegnet for unge. Seniorer (60+) Seniorboliger betegnes som boliger skræddersyet til borgere over 60 år, der ikke er Byrådet arbejder specifikt med udvikling og sikring af attraktive rammer for opførelse af seniorboliger og nye attraktive boformer som for eksempel seniorbofællesskabe eller aldersintegrerede boliger (unge, børnefamilier og seniorer/ældre bor tæt sammen). Målsætningen implementeres ved hjælp af udbuds- og salgsbetingelserne i forbindelse med kommunens grundsalg. Ældre (60+) Kommunen kan visitere almene ældre- og Samtidig med, at befolkningsprognosen viser, at den samlede befolkningsgruppe 60+ stiger med næsten 20% over de næste 10 år - svarende til 3800 personer, indikerer alle analyser, at der vil være en forbedret sundhedstilstand blandt den kommende befolkningsgruppe 60+. Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem behovet for ældre- og plejeboliger og væksten i 60+ over den kommende 10 års periode. Et segment af de kommende ældre vil endvidere være mere velhavende, engagerede og individualistiske end vi kender det i dag, og der vil derfor sandsynligvis være et marked for en anderledes ældre-/plejebolig, end vi kender den i dag. Der vil være øget efterspørgsel efter fleksible boliger, der både muliggør socialt samvær og privatliv. Der kan tænkes udvikling inden for det private lejemarked. 5
Byrådet følger udviklingen i behovet nøje, blandt andet gennem grundige analyser af såvel den nuværende kapacitet af boligudbuddet samt forventet fremtidig efterspørgsel - den fysiske udviklingsplan inden for seniorområdet. Målsætningen er, at udbuddet af ældre- og plejeboliger er afstemt efterspørgslen, og at de eksisterende boliger er attraktive. Dette implementeres gennem afsætning af tilstrækkelige midler i kommunens budget samt indarbejdning i kommuneplanen og udarbejdelse af lokalplaner. Udvikling og opførelse af nye private eller almene attraktive former for ældre- og plejeboliger implementeres gennem udbuds og salgsbetingelserne i forbindelse med kommunens grundsalg. Klima og energi Inden for nybyggeri skal CO2 udledningen være reduceret med 90% pr. indbygger fra 1990 til 2021. Målsætningen implementeres gennem lokalplanbestemmelser for nye lokalplanområder, hvor der til al ny bebyggelse stilles skærpede energikrav om lavenergi bebyggelse. Byrådet vil til stadighed have for øje, at sikre såvel den eksisterende som den fremtidige boligmasse mod de negative følger af klimaforandringerne. Byrådet beskriver løsningsmodeller for den eksisterende boligmasse i forhold til sikring mod f.eks. oversvømmelser. I fremtidige beboelsesområder sikres boligmassen ved at integrere by-, vand- og naturplanlægning. For at få den eksisterende boligmasse energirenoveret arbejdes aktivt med offentlig information og kampagner. Kolding Kommune går foran såvel ved nybyggeri som ved renovering af egne bygninger. Der afsættes midler i budgettet samt opstilles målsætninger. Eksemplevis har Byrådet vedtaget Energihandlingsplan II for 2008-2015, hvori der er fastsat mål for kommunens reduktion af udledningen af CO2, og til realisering af planen er der afsat midler i budgettet. 6
BOLIGOMRÅDER Politik Der skal være attraktive boligområder i hele kommunen. Såvel eksisterende som nye områder udvikles på et bæredygtigt grundlag. Målsætninger og virkemidler Udvikling og bæredygtighed Udvikling af nye og eksisterende boligområder skal ske på et bæredygtigt grundlag. Såvel med udgangspunkt i at skabe levende boligområder; i hovedbyen Kolding, i centerbyerne og landsbyerne - som ud fra en holdning om at begrænse den arealmæssige vækst og spredning. Målsætningen implementeres gennem ændring af kommuneplanens rammer samt nye lokalplaner. Hvor de eksisterende udlagte boligområder ikke er tilstrækkelige, udlægges nye arealer i nær tilknytning til eksisterende bymiljøer. Planlægningen af nye boligområder fastlægges i kommuneplanen. Der foretages tæt koordinering mellem kommunens jordkøb, planlægning, byggemodning og grundsalg. Der er betydelig rummelighed inden for de allerede udlagte boligområder, hvorfor der rettes fokus på byomdannelse og byfortætning. Byfortætning består blandt andet af byomdannelse af utidssvarende erhvervsområder, integration af boliger i butiksområder, samt flere og bedre boliger i eksisterende byområder. Et væsentligt princip for byfortætning og placering af nye boligområder er en hensigtsmæssig mobilitet det være let adgang til kollektiv trafik, det overordnede vejnet samt gang- og cykelstinettet Levende boligområder I udviklingen af såvel nye som eksiste rende byområder skal der skabes levende boligområder. Erfaringer viser, at attraktive fællesarealer og fælles faciliteter, nærhed til omgivende 7
naturområder samt spændende arkitektur i de fysiske omgivelser gør et boligområde levende. Byrådet arbejder med begrebet kulturel byudvikling for at gøre boligområder levende. Kulturel byudvikling indebærer, at arkitektur og planlægning forholder sig aktivt til områdets identitet og fysiske omgivelser. Såvel visuelle, kulturelle, funktionelle og historiske vurderinger indgår i planlægningen. Målsætningerne implementeres i kommuneplanens rammer samt gennem lokalplanlægningen. Ved planlægning af nye boligområder sker der samtidig udlæg af grønne områder. Social bæredygtighed Socialt bæredygtige boligområder - på både kort og lang sigt - skal sikres gennem boligområder med blandede ejerformer. fra et alment boligområde, oprykningsret og evt. den kombinerede udlejning. Alle sammen styringsredskaber, der skal sikre en social bæredygtig beboersammensætning i boligområder. Kommunen vil løbende vurdere behovet for at tage de forskellige redskaber i brug i et aktivt samarbejde med boligorganisationerne. Der sikres adgang til attraktive fællesarealer og fælles faciliteter baseret på boligområdets identitet ved såvel byomdannelse som i udviklingen af nye boligområder. Med social bæredygtighed tænkes såvel på aldersmæssig variation som variation i befolkningsgrupper såvel ud fra en økonomisk, social som etnisk betragtning. Der fastholdes og sikres god visuel og fysisk sammenhæng mellem boligområder og omgivende fritids- og naturområder. En blanding af ejerformer sikrer individdets mulighed for, at blive i eget lokalområde uanset udvikling i familiestruktur eller alder. Ligeledes modvirker blandingen af ejerformer risikoen for ghettoisering. I styringen af den almene boligsektor vil Byrådet aktivt anvende de redskaber, der er inden for området. Det være sig den kommunale anvisningsret, mulighed for indgåelse af aftaler om fleksibel udlejning med en boligorganisation, flyttehjælp til fraflytning 8
STATUS Befolkningens sammensætning Pr. 1. januar 2010 var indbyggertallet i Kol ding Kommune 89.078. Siden 2005 er indbyggertallet vokset hvert år med lidt under 600 borgere (ca. 0,7 %). Dette hænger i høj grad sammen med byggeriet af nye boliger i kommunen. Tabel 1 Aldersfordeling (%) pr. 1. jan. 2010 Af tabel 1 fremgår det, at Kolding Kommune i 2010 i forhold til hele landet, Region Syddanmark og Trekantområdet Danmark dels har lidt flere unge (17-24 år), dels lidt færre seniorer (60-79 år) og ældre (80+ år). Frem til 2021 forventes folketallet at stige til et indbyggertal på 95.151 borgere med i gennemsnit ca. 550 borgere pr. år (ca. 0,6 %). Dette er en lidt mindre stigning end de historiske år fra 2005 til 2010. Der er dog stor forskel på befolkningsfremgangen inden for de forskellige aldersgrupper. Kilde: Statistikbanken (tabel Folk1) I tabel 2, næste side, er den nuværende samt forventede aldersfordeling i 2015 og 2021 vist for Kolding Kommune. Tallene er fra Kolding Kommunes befolkningsprognose 2010-2023, hvor blandt andet forventningerne til det fremtidige boligbyggeri (jf. Boligprogram s. 53) indgår som en væsentlig forudsætning. 9
Den relative stigning er mindst i aldersgrupperne 0-16 år og 25-59 år med henholdsvis 2,4% og 2,3%. De største relative stigninger er inden for aldersgrupperne 60-79 år og 80+ med henholdsvis 11,5% og 38%. Tabel 2 Aldersfordeling (antal personer) Kolding Kommune pr. 1. jan. 2010 og frem til 2021 Boligmassens sammensætning Af tabel 3 fremgår det, at Kolding Kommune har en mindre andel af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, men større andel af etageboliger end Region Syddanmark. Tabel 3 Fordeling af boligtyper (%) pr. 1. jan. 2010 Af tabel 3 kan det endvidere ses, at Kolding kommune i forhold til hele landet har procent vis flere parcelhuse, samme andel tæt-lav bebyggelse og færre etageboliger. Tabel 4 Andel (%) af almene boliger af den samlede boligmasse i hele landet, region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og Kolding Kommune pr. 1. jan. 2010 Kilde: Befolkningsprognose 2010-2032 for Kolding Kommune Kilde: Statistikbanken (tabel BOL33) Kilde: Statistikbanken (tabel BYGB11) 10
Når der ses på andelen af almene boliger ud af den samlede boligmasse rangerer Kolding Kommune pr. 1. januar 2010 højere end såvel hele landet, Region Syddanmark og Trekantområdet, tabel 4. Tabel 5 De tre boligtypers procentvise fordeling i nybyggeriet (fuldført byggeri) fra 2000-2009 i Kolding Kommune: Parcelhuse, tæt-lav og etageboliger Af tabel 5 kan det ses, at de tre boligtypers andel i nybyggeriet har varieret over årrækken 2000-2009. Generelt har parcelhuse udgjort den største andel af nybyggeriet gennem årrækken efterfulgt af etageboliger og til sidst tæt-lav bebyggelse. I tabel 6 ses det faktiske nybyggeri fra 2000-2009. Tabel 6 Fuldført antal nybyggede boliger fra 2000-2009 i Kolding Kommune: Parcelhuse, tæt-lav og etageboliger Kilde: Statistikbanken (BYGV3 og BYGV33) Kilde: Statistikbanken (BYGV3 og BYGV33) 11
LOGO1TH_LS_POSrød