S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003

S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2003 SUS nr. 11 Oktober 2004

SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-50-0

Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2003 (SUS nr. 11). Publikationen indeholder især oplysninger om de 303.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2003, og om de godt 358.000 personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2003. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2003, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1993 til 2003. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser specielt SU-støtten til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere (indeholdt i kapitel 3 s tal) og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2003. Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75. Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57..

Indhold: Side 1. SU-hovedtal...5 2. SU i ungdomsuddannelser...10 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb...10 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...12 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere...15 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn...17 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse...19 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...21 3. SU i videregående uddannelser...26 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb...26 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere...27 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn...31 3.4 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser...33 3.5 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning...36 3.6 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav...40 3.7 Befordringsrabat...44 3.8 Specialpædagogisk støtte (SPS)...46 4. SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere...49 4.1 Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad...49 4.2 SU til uddannelser i udlandet...54 4.3 Ikke danske statsborgere med SU-støtte...57 5. SU-gæld...59 5.1 Samlet SU-gæld...60 5.2 SU-lånegæld...62 5.3 FM-gæld...75 6. Bilag...79 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991-2004...80 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og -lån 2004...81 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991-2004...81 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991-2003 fordelt efter støttekombination...82 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991-2003 fordelt efter uddannelseskategori....84 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991-2003 fordelt efter forældreafhængighed...86 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2003 fordelt efter bopælsstatus....88 Bilag 8 Støtteårsværk i 1991-2003 fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90

Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene 1991-2003, fordelt på uddannelsesland... 91 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991-2003.... 93 Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991-2003... 95 Bilag 12 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo 1991-2003 fordelt efter gældstype.... 96 Bilag 13 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991-2003 fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling... 97 Bilag 14 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene 1991-2003 fordelt efter kravtype... 99 Bilag 15 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991-2003 fordelt efter låne- og kravtype... 100 Bilag 16 Fribeløbssatser for støtteårene 1991-2004... 101 Bilag 17 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76-1990.... 102 Bilag 18 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83-1990... 103 Bilag 19 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer Bilag 20 på årsbasis i støtteårene 1975/76-1993.... 104 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76-1992/93 fordelt efter støttekombination... 105 Bilag 21 Anvendte forkortelser... 106 Bilag 22 Anvendte definitioner... 107

1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og 2003. 1993 1998 2003 ------------------------ antal -------------------- Støttemodtagere i alt 224.100 285.400 303.000 - Stipendiemodtagere 223.800 283.500 300.100 ---------------------- mio. kr. ------------------ Udbetalt stipendiebeløb før skat 4.972 6.961 9.094 Udbetalt lånebeløb 975 1.461 2.251 I alt udbetalt før skat 5.947 8.422 11.345 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 650 779 1.090 -------------------------- % ---------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,57 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,3 5,3 5,6-18-årige 32,0 51,9 53,3-19-årige 49,6 65,6 68,1-20-24-årige 28,6 36,4 42,4 I 2003 fik 303.000 støttemodtagere tildelt godt 9 mia. kr. i stipendiestøtte, hvoraf 12 % blev indeholdt som A-skat, og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,6 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2003. Godt halvdelen af de 18-årige og mere end 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2003 er næsten 80.000 større end i 1993, hvilket svarer til en stigning på 35 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget 5,4 mia. kr. til næsten 11 ½ mia. kr. svarende til en stigning på 91 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt på uddannelseskategori. 1993 1998 2003 1993 1998 2003 ---------------------- antal --------------- --------------- % ---------------- Støttemodtagere i alt 224.100 285.400 303.000 100 100 100 - ungdomsuddannelser 93.000 121.100 119.400 41 42 39 - videregående uddannelser 131.100 164.400 183.600 59 58 61 --------------------- mio. kr. -------------- --------------- % ---------------- Tildelt stipendium 4.972 6.961 9.094 100 100 100 - ungdomsuddannelser 1.368 1.934 2.323 28 28 26 - videregående uddannelser 3.604 5.027 6.771 72 72 74 Tildelt lån 975 1.461 2.251 100 100 100 - ungdomsuddannelser 129 209 342 13 14 15 - videregående uddannelser 846 1.252 1.909 87 86 85 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2003 fordelte de 303.000 støttemodtagere sig med 119.400 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 183.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 74 % (6.771 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 9.094 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.251 mio. kr., nemlig 85 % (1.909 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1993 til 2003 på knap 80.000 (35 %) er fordelt med en stigning på omkring 26.400 (28 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 52.500 (40 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU er dog stort set uændret fra 1993 til 2003. Støtttemodtagerne optog lån for i alt knap 2,3 mia. kr. i 2003. Størstedelen af lånebeløbet (85 %) blev optaget af støttemodtagere i VU. Gennem de seneste 10 år er låneoptagelsen steget markant. I 1993 optog støttemodtagerne lån for i alt 975 mio. kr. Således var det samlede udlån 131 % højere i 2003. En mindre del af forklaringen er det forøgede pristal, og en noget større del af forklaringen er, at der i 2003 var væsentligt flere studerende: Antallet af støttemodtagere var 224.100 i 1993 medens det i 2003 var 303.000. Hertil kommer, at relativt flere støttemodtagere i 2003 optager studielån og at de gennemgående låner mere set i forhold til 1993. Indførelsen af slutlån i 1995 har desuden bevirket, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtager lån, er steget markant (jf. tabel 1.3). 6

Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt på støttekategori. 1993 1998 2003 1993 1998 2003 -------------------- antal -------------------- ------------- % ------------- Støttemodtagere i alt 224.100 285.400 303.000 100 100 100 - kun stipendium 147.300 194.900 186.800 66 68 62 - både stipendium og lån 76.500 88.600 113.300 34 31 37 - kun lån 300 1.900 2.900 0 1 1 -------------------- mio. kr. ----------------- ------------- % ------------- Stipendium og lån i alt 5.947 8.422 11.345 100 100 100 - stipendium 4.972 6.961 9.094 84 83 80 heraf støttemodtagere med kun stipendium 2.791 4.111 4.762 - lån 975 1.461 2.251 16 17 20 heraf støttemodtagere med kun lån 4 50 89 Hovedparten af de ca. 303.000 støttemodtagere i 2003 ønskede kun at modtage stipendium (62 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.900, der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2003, hvilket er 6 procent-point flere, set i forhold til 1998. Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt efter bopælsstatus. 1993 1998 2003 1993 1998 2003 --------------------- antal ------------------ ---------------- % ------------- Stipendiemodtagere i alt 223.800 283.500 300.100 100 100 100 - hjemmeboende 72.300 89.000 82.800 32 31 28 - udeboende 151.500 194.500 217.300 68 69 72 ------------------ mio. kr. ----------------- ---------------- % ------------- Tildelt stipendium 4.972 6.961 9.094 100 100 100 - hjemmeboende 827 967 1.050 17 14 12 - udeboende 4.145 5.994 8.044 83 86 88 Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2003 ca. 82.800 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 217.300 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.050 mio. kr. (12 %) og 8.044 mio. kr. (88 %). I forhold til 1993 er antallet af hjemmeboende i 2003 steget med 10.500 (15 %), mens antallet af udeboende er steget med ca. 65.800 (43 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7

Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1993, 1998 og 2003. 1993 1998 2003 -------------------------- antal ------------------------- Fremsatte FM-krav i alt 27.700 26.500 29.100 - indkomstkontrolkrav 15.200 13.700 13.700 2) - afbrudskrav 12.200 12.200 15.300 - andre FM-krav 300 500 100 ------------------------ mio. kr. ----------------------- Tilbagekrævede beløb i alt 211 197 244 - indkomstkontrolkrav 1) 156 136 159 2) - afbrudskrav 53 58 85 - andre FM-krav 2 2 0 1) Inkl. %-tillæg 2) Foreløbige tal Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst 29.100 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2003, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 244 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støttten end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst 13.700 IK-krav og tilbagekrævet 159 mio. kr. vedr. støtteåret 2003. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1993, 1998 og 2003. 1993 1998 2003 1) -------------------------- antal ---------------------------- Indkomstkontrolkrav i alt 15.100 13.700 13.700 - personer under uddannelse ult. året 13.500 11.500 11.600 - personer uden for uddannelse ult. året 1.600 2.200 2.100 ---------------------------- % ------------------------------ Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,8 4,8 4,5 - personer under uddannelse ult. året 8,2 5,4 5,2 - personer uden for uddannelse ult. året 2,7 3,1 2,8 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,5 1,3 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 13.700 IK-krav vedr. 2003 svarer til, at 4,5 % af støttemodtagerne i 2003 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,3 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 11.600 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2003. Det svarer til, at 5,2 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2003, vil kravprocenten være lavere, nemlig 2,8 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1993 og 1998. 8

Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1993, 1998 og 2003. 1993 1998 2003 -------------------------- antal ------------------------- Debitorer 1) med studielånegæld i alt 335.000 321.000 362.000 - debitorer med SU-lånegæld 247.000 280.000 342.000 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 88.000 41.000 20.000 ------------------------ mio. kr. ----------------------- Restgæld på studielån i alt 14.600 15.200 20.300 - SU-lånegæld 8.200 11.900 18.200 - statsgaranteret lånegæld 6.400 3.300 2.100 Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1993 og 1998 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2003 skyldte 362.000 personer 20,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig 342.000, havde SU-lånegæld svarende til 18,2 mia. kr., mens 20.000 debitorer skyldte 2,1 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1993 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2003. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9

2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2003 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2003 på 1.382 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 795 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 2.807 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.572 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU 2000-2003. Støttemodtagere Tildelt støtte 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 ---------------------- antal --------------------- ------------------ mio. kr.------------------ Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt 125.500 124.400 124.700 127.500 2.354 2.478 2.555 2.665 Index 100,0 98,8 99,0 101,6 100,0 110,8 114,2 113,2 Stipendier 125.500 124.400 124.700 127.500 2.081 2.171 2.225 2.323 Index 100,0 98,8 99,0 101,6 100,0 108,3 111,0 111,6 Lån 20.400 22.000 23.500 23.800 273 307 330 342 Index 100,0 121,5 129,8 116,6 100,0 131,8 141,6 125,3 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier 40.600 40.700 40.600 41.200 735 769 780 784 Lån 10.400 11.200 12.000 12.200 132 146 158 159 Gymnasiale udd. Stipendier 86.500 85.200 85.500 87.100 1.294 1.348 1.385 1.460 Lån 10.000 10.900 11.500 11.400 133 150 161 166 Folkeskoleudd. Stipendier 3.000 2.900 3.300 4.100 51 54 60 78 Lån 800 900 1.000 1.300 9 10 12 16 Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca. 127.500 støttemodtagere i 2003 tildelt støtte for 2.664 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier 2.322 mio. kr. (87 %) og lån 342 mio. kr. (13 %). I perioden 2000-2003 er den samlede støtte steget med 311 mio. kr. (13 %). Denne stigning fordeler sig med 242 mio. kr. i stipendier (12 %) og 69 mio. kr. i lån (25 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 2000-2003 steget med 2.000 (1,6 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, er steget 3.400 (17 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 2000-2003 fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere 2000 2001 2002 2003 med børn ------------------------------------------ % ----------------------------------------------- 18-årige 3,9 4,3 4,2 4,1 37,9 19-årige 8,7 9,3 9,4 8,9 33,3 20-årige 14,1 16,1 16,9 16,1 49,8 21-årige 26,4 29,3 31,6 30,9 61,2 22 år og derover 45,2 45,8 49,0 49,3 56,9 Alle i UU 16,0 17,4 18,5 18,2 55,9 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 16,0 % i 2000 til 18,2 % i 2003, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Udover at lånetilbøjeligheden er afhængig af alder - des højere alder des oftere lån - var den desuden betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2003 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/12-2003 2001 2002 2003 antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år 29.935 25 306,3 1.237 11,4 4 4 4 hjemmeboende 85 % 227,2 42 % 4,6 2 2 2 19 år 35.809 30 661,7 3.201 50,1 9 9 9 hjemmeboende 80 % 427,4 36 % 16,8 4 4 4 20 år 22.133 19 425,1 3.564 57,7 14 17 16 hjemmeboende 67 % 181,2 24 % 12,1 6 6 6 21 år 9.718 8 262,9 3.003 47,7 29 32 31 hjemmeboende 33 % 46,9 13 % 5,1 11 12 12 22 år 6.227 5 183,5 2.554 41,0 38 41 41 hjemmeboende 18 % 15,4 8 % 2,9 17 19 19 23 år 4.320 4 134,7 2.071 34,2 44 46 48 hjemmeboende 11 % 6,7 6 % 1,5 19 22 25 24 år 3.028 3 94,9 1.549 25,8 47 54 51 hjemmeboende 8 % 3,4 4 % 0,8 18 25 24 25 år 2.071 2 64,2 1.167 18,9 54 56 56 hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0,5 24 28 29 26 år og derover 6.177 5 189,8 3.413 55,1 53 55 55 hjemmeboende 3 % 2,1 1 % 0,6 35 34 29 I alt 119.418 100 2.323,0 21.759 341,8 17 18 18 hjemmeboende 62 % 912,2 16 % 45,1 3 5 5 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2003 var knap 120.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (62 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk hvor stipendiemodtagere flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til 21-22 år. 12

Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden blandt sidstnævnte er steget markant de seneste par år og var i 2001 blot 3 %. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2003 fordelt på bopælsamt pr. 31/12 2003 og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/12-2003 Støttemodtagere i 2003 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune 10.900 9 4.000 37 Frederiksberg Kommune 1.500 1 700 46 Københavns Amt 12.200 10 8.400 69 Frederiksborg Amt 6.600 6 4.900 74 Roskilde Amt 4.700 4 3.200 68 Vestsjællands Amt 6.300 5 3.900 62 Storstrøms Amt 5.400 4 3.200 60 Bornholms Regionskommune 900 1 500 61 Fyns Amt 11.800 10 6.600 56 Sønderjyllands Amt 6.000 5 3.800 64 Ribe Amt 5.100 4 3.400 66 Vejle Amt 8.400 7 5.100 61 Ringkjøbing Amt 6.800 6 4.400 64 Århus Amt 16.100 13 9.200 57 Viborg Amt 5.400 5 3.600 66 Nordjyllands Amt 11.700 10 6.900 59 Øvrige 1) 200 0 100 43 I alt 120.000 100 71.900 60 Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2003 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap 120.000 støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2003 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 13 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap 72.000 (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 74 % og 68 %. 13

Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 2000-2003 fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 ---------------------- antal ------------------------ --------------- mio. kr. ----------------- I alt ungdomsuddannelser 125.500 124.400 124.700 127.500 2.081 2.171 2.225 2.323 heraf hjemmeboende 76.700 74.800 74.700 75.600 856 865 881 912 udeboende 48.800 49.500 50.000 51.900 1.225 1.306 1.344 1.410 ----------------------------------------------------- % ------------------------------------------------------- hjemmeboende 61 60 60 59 41 40 40 39 udeboende 39 40 40 41 59 60 60 61 hjemmeboende-andel 18-årige 85 85 85 85 19-årige 79 79 79 79 20-årige 64 64 64 63 21-årige 32 31 31 31 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 61 % til 39 % mellem 2000 og 2003. En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da der stort set ikke er fald på de enkelte alderstrin i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6. 14

Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU 2000-2003 med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser 2000 2001 2002 2003 antal % antal % antal % antal % I alt 20.700 100 20.400 100 20.200 100 20.700 100 Stipendiemodtagere uden udeboendesats 3.000 14 2.800 14 2.800 14 3.000 14 Stipendiemodtagere med udeboendesats 17.700 86 17.600 86 17.400 86 17.700 86 ------------------------------------------- % --------------------------------------------- De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: 99 99 99 99 Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl 63 63 62 60 Særlige forhold i hjemmet 29 29 30 32 Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart 7 7 7 7 Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2003 var 20.700 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca. 89.500 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.700 (86 %) af de 20.700 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er uændret siden 2000. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 60 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats, men særlige forhold i hjemmet steg dog 3 procent-point mellem 2000 og 2003. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 418.145 kr. (2003-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 239.293 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15

Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 2000-2003 fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 -------------------- antal ------------------- ------------------ mio. kr. ----------------- Forældreafhængige 18-19-årige 90.300 88.300 88.100 89.500 1.123 1.151 1.170 1.218 Maks. støtte 25.000 24.600 24.400 25.200 423 435 439 463 Reduceret støtte 65.300 63.700 63.700 64.300 700 716 731 755 - kun grundstipendium 40.300 39.600 39.600 40.000 378 390 397 414 Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2003 var 89.500 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 25.200 (28 %) i 2003, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 64.300 (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 463 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 755 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.218 mio. kr. til forældreafhængige i 2003. 16

2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i 2003. Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2003 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. 1) ungdoms- ungdoms- 31/12-2003 uddannelser uddannelser 2002 2003 -------------------------------------- antal stipendiemodtagere --------------------------------------- 18 år 678 23.404 6.358 28.733 30.001 med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år 895 29.167 8.963 36.572 37.293 med børn 2 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år 576 18.033 6.689 24.516 23.989 med børn 5 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år 470 5.473 5.431 10.768 10.829 med børn 7 % 2 % 2 % 3 % 2 % 22 år 292 3.063 4.070 6.992 7.123 med børn 11 % 4 % 4 % 5 % 5 % 23 år 219 2.273 2.784 4.960 5.083 med børn 11 % 7 % 7 % 7 % 7 % 24 år 176 1.599 1.949 3.392 3.587 med børn 20 % 9 % 9 % 10 % 10 % 25 år og derover 755 4.122 4.976 8.776 9.559 med børn 50 % 28 % 29 % 29 % 30 % I alt 4.061 87.136 41.220 124.709 127.464 med børn 544 1.874 2.314 4.160 4.577 pct. med børn 13 % 2 % 6 % 3 % 4 % antal børn i alt 922 2.744 3.318 5.989 6.762 m. børn født i året 108 419 528 905 1.027 Mænd 1.505 37.466 19.660 54.983 56.683 med børn 87 435 712 1.098 1.194 pct. med børn 6 % 1 % 4 % 2 % 2 % Kvinder 2.556 49.670 21.560 69.726 70.781 med børn 457 1.439 1.602 3.062 3.383 pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 5 % 2 stipendiemodtagende forældre 49 280 280 511 587 I pct. af alle med børn 9 % 15 % 12 % 12 % 13 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC Af tabel 2.8 ses, at der i 2003 var i alt 127.464 støttemodtagere i UU. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt 37.000 eller 29 % af samtlige sti- 17

pendiemodtagere i 2003. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde 30.000 eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med knap 71.000 (svarende til 56 %) er der godt 14.000 flere kvinder end mænd i UU. Det gælder også på de enkelte uddannelsesretninger: folkeskoleniveau, almene/erhvervsgymnasiale samt de erhvervsfaglige uddannelser. De senere år har fordelingen ændret sig en smule i retning af, at kvinderne er knap så stærkt repræsenteret som tidligere på folkeskoleområdet (63 %) og på de erhvervsfaglige uddannelser (52 %). Til gengæld er kvindeandelen på de almene/erhvervsgymnasiale uddannelser steget en anelse og udgør i 2003 57 %. Andelen af støttemodtagere med børn er steget markant de senere år. I 2000 havde 2,8 % af samtlige støttemodtagere i UU børn, i 2003 var andelen steget til 3,6 %. Det skyldes først og fremmest at andelen af støttemodtagere på 22 år eller derover er steget. Stipendiemodtagerne havde i alt knap 6.800 børn. Godt 1.000 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2003. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 13 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 30 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn, 5 %; for mænd var den 2 %. Af de knap 4.600 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 600 af tilfældene, hvilket svarer til 13 %. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 12 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU 2000-2003. 18 Personer Rater 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 ------------------ antal -------------------- ----------------- rater ------------------ Fødselsrater 427 452 426 482 1.425 1.517 1.347 1.486 Kvinder 310 329 284 326 1.135 1.192 963 1.105 Mænd 117 123 142 152 290 325 384 381 Inden for ungdomsuddannelserne fik 482 personer fødselsrater i 2003. Det er en stigning på godt 13 % i forhold til 2002, hvor 426 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater, medens de får 3/4 af fødselsraterne.

2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i 2000-2003. År for afbrudt uddannelse 2000 2001 2002 2003 ---------------- antal støttemodtagere --------------- Støttemodtagere med afbrudt UU 14.275 15.777 15.940 16.586 heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2003 4.841 6.213 7.502 11.600 (33,9 %) (39,4 %) (47,1 %) (70,0 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2003 9.434 9.564 8.438 4.972 (66,1 %) (60,6 %) (52,9 %) (30,0 %) heraf påbegyndt en UU 8.111 8.302 7.362 4.329 påbegyndt en VU 1.323 1.262 1.076 643 Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2003 knap 16.600 (13 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 2.10. I forhold til 2000 er det en stigning på ca. 1,6 procentpoint. To trediedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2000, var ved udgangen af 2003 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Blandt de der afbrød i 2003, var 30 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 ------------------------------------------------- % ----------------------------------------------- Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 9,5 HF 21,0 23,3 24,7 24,9 25,3 29,4 28,0 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 37,3 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 18,1 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 20,2 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 27,4 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2003, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996-2003, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19

procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel 2.11. Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2001 9,5 %, hvilket er 1,8 pct.-point mere end i 1996. På HF udgjorde andelen i 2002 28,0 %, hvilket er 7 pct.- point mere end i 1996. På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,1 % i 2001. Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2003 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU 12.512 28,7 3.139 9,4 935 1,9 16.586 13,1 Køn Mænd 6.591 31,3 1.524 11,2 509 1,4 8.624 15,3 Kvinder 5.921 26,2 1.615 8,2 426 1,5 7.962 11,4 Børn Støttemodtagere uden børn 10.456 28,3 2.941 9,1 876 1,8 15.280 12,5 Støttemodtagere med børn 1.056 32,6 191 20,7 59 14,6 1.306 28,6 heraf kvinder med børn 684 29,6 149 20,2 48 14,6 881 26,1 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2003 afbrød 15,3 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på knap 29 % mod 12,5 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. Den omstændighed, at tendensen til at afbryde en ungdomsuddannelse inden for det første studieår er nogenlunde på samme niveau, hvad enten støttemodtageren har børn eller ej, sammenholdt med at afbrudstendensen efter det første studieår er væsentligt højere blandt støttemodtagere med børn, set i forhold til de uden børn, viser ikke alene, at det generelt er vanskeligere for støttemodtagere med børn at gennemføre en ungdomsuddannelse, men kunne tillige pege i retning af, at navnlig støttemodtagere, der har små børn, har en forøget risiko for at falde fra studiet. Det er i øvrigt påfaldende, at afbrudsmønstret blandt støttemodtagere med børn er markant forskelligt, alt efter om støttemodtageren går i en UU eller VU, hvor sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere afbrudstilbøjelighed end støttemodtagere i VU, der ikke har børn (jf. tabel 3.14). Det kunne tyde på, at baggrundskarakteristika blandt støttemodtagere i henholdsvis UU og VU ikke fuldt ud sammenlignelige. 20

Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2002-2003 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser 2002 2003 2002 2003 ----------- antal -------------- ------------- % ------------ 18 år 2.120 2.168 7,4 7,2 19 år 3.779 3.857 10,4 10,4 20 år 2.709 2.685 11,1 11,3 21 år 1.857 1.979 17,5 18,5 22 år 1.486 1.506 21,7 21,7 23 år 1.121 1.183 23,3 24,1 24 år 771 870 23,4 25,2 25 år 534 601 24,3 25,7 26 år 364 409 24,2 24,5 27 år 252 287 22,4 25,4 28 år 186 213 24,0 24,3 29 år 121 159 22,1 24,9 30 år og derover 604 669 24,1 24,4 I alt 15.904 16.586 12,8 13,1 I ungdomsuddannelserne var der i alt godt 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2003. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18-20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra knap 1/5 til ca. 1/4. 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2003 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.571 kr., 13.912 kr. og 24.837 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2003 var det laveste årsfribeløb 66.852 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 20.120 kr. i 2003. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 10 % tjente således årligt under 1.000 kr., og hele 25 % tjente mere end 70.000 kr., dvs. mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 66.852 kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21

Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2003 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % 0-999 12.400 10 6.800 19 322 41 3.800 20 2.700 18 1.000-9.999 11.600 10 5.400 15 141 18 3.300 17 2.000 13 10.000-19.999 12.800 11 5.000 14 88 11 3.100 16 1.800 12 20.000-29.999 12.900 11 4.400 12 59 8 2.500 13 1.800 12 30.000-39.999 12.600 11 3.800 11 49 6 2.100 11 1.700 11 40.000-49.999 10.900 9 3.300 9 29 4 1.700 9 1.600 11 50.000-59.999 9.600 8 2.700 8 30 4 1.300 7 1.400 9 60.000-69.999 7.900 7 1.800 5 27 3 800 4 1.000 7 70.000-79.999 6.400 5 900 3 13 2 300 2 500 3 80.000-89.999 5.400 5 500 1 8 1 200 1 300 2 90.000-99.999 4.200 4 300 1 6 1 100 1 200 1 100.000 og derover 12.600 11 500 1 13 2 200 1 300 1 I alt 119.300 2) 100 35.400 100 785 100 19.400 100 15.200 100 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 100 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2003 endnu ikke forelå pr. primo august 2004. I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap 120.000 støttemodtagere i 2003 var 35.400 (30 %) helårsstøttemodtagere. Omkring hver femte af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 74 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente flere end 86 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde henholdsvis 91 %, 91 % og 86 %. I FSK havde 41 % ingen indkomst ved siden af støtten (under 1.000 kr.), i GU var det 20 % og i EU 18 %. 22

Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2003 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % 0-999 589 14 346 46 66 52 171 46 109 42 1.000-9.999 191 5 111 15 15 12 50 13 46 18 10.000-19.999 177 4 65 9 11 9 35 9 19 7 20.000-29.999 196 5 51 7 9 7 23 6 19 7 30.000-39.999 205 5 39 5 7 6 17 5 15 6 40.000-49.999 256 6 35 5 3 2 14 4 18 7 50.000-59.999 317 8 21 3 2 2 7 2 12 5 60.000-69.999 397 9 18 2 1 4 11 3 2 1 70.000-79.999 330 8 18 2 4 3 8 2 6 2 80.000-89.999 311 7 14 2 1 1 10 3 3 1 90.000-99.999 245 6 17 2 3 2 7 2 7 3 100.000 og derover 965 23 25 3 1 1 19 5 5 2 I alt 4.179 100 760 100 127 100 372 100 261 100 Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere uden eller med beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel 2.15. For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 760 ud af de i alt 4.179 støttemodtagere med børn, svarende til 18 %, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 30 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. Knap halvdelen af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., hvilket er en betydelig større andel end de 19 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere set under ét jf. tabel 2.14. Knap en anden halvdel tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at flere end 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (86.972 kr.). I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis 66.852 for støttemodtagere uden børn og 86.972 for støttemodtagere med børn. 23

Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i 2000-2003. Personer Rater 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 ------------------ antal -------------------- ---------------- rater ------------------- Fravalg 5.900 5.300 5.600 6.400 10.900 10.200 10.900 12.000 % af støttemodt. i UU 5,0 % 4,5 % 4,8 % 5,0 % IK-krav 2.100 2.300 2.200 2.000 1) % af støttemodt. i UU 1,8 % 2,0 % 1,8 % 1,7 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 5 % af støttemodtagerne i 2003 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.16. Det er 0,2 procent-point mere end i 2002, men uændret i forhold til andelen i 2000. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2000-2003. 24 2000 2001 2002 2003 1) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt 117.400 116.500 116.400 118.900 - med IK-krav 2.100 1,8 2.300 2,0 2.200 1,8 2.000 1,7 under uddannelse ultimo året 1.400 1,9 1.600 2,2 1.400 2,0 1.300 1,8 ikke under uddannelse ultimo året 800 1,6 700 1,7 800 1,6 700 1,5 ------------------------ tilbagekrævede beløb, mio. kr. ----------------------------- Tilbagekrævet beløb i alt 18,9 21,0 22,1 20,2 stipendium 16,9 18,7 19,3 17,9 lån 1,0 1,1 1,5 1,2 procenttillæg 1,0 1,2 1,3 1,1 1) Foreløbige tal. Omkring 2.000 af de 118.900 støttemodtagere i 2003 skønnes at få et IK-krav (1,7 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2002, jf. tabel 2.17. De tilbagekrævede beløb er steget fra 18,9 mio. kr. vedr. 2000 til 20,2 mio. kr. vedr. 2003. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarer til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 2.665 mio. kr. 1,8 % af støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2003 forventes at få et IK-krav, mens kun 1,5 % af støttemodtagerne med afsluttet uddannelse forventes at få et krav. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.

I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 9.000 kr., 9.100 kr., 10.000 kr. og 10.100 kr. for støtteårene 2000-2003. Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.18. Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende 2000-2003 fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr. 2000 2001 2002 2003 1) 2000 2001 2002 2003 1) ------------------- antal ------------------ ----------------- % ----------------- 4.999 og derunder 1.071 1.146 995 923 49,9 49,6 46,3 46,0 5.000-9.999 352 436 374 356 16,4 18,9 17,4 17,7 10.000-14.999 283 265 274 278 13,2 11,5 12,2 13,8 15.000-19.999 160 176 148 141 7,5 7,6 6,9 7,0 20.000-24.999 123 100 140 111 5,7 4,3 6,5 5,5 25.000-29.999 68 76 87 66 3,2 3,3 4,0 3,3 30.000-34.999 32 34 39 41 1,5 1,5 1,8 2,1 35.000-39.999 21 25 27 30 1,0 1,1 1,3 1,5 40.000-44.999 15 21 30 16 0,7 0,9 1,4 0,8 45.000-49.999 13 17 10 13 0,6 0,7 0,5 0,6 50.000 og derover 9 12 26 32 0,4 0,6 1,3 1,6 Antal IK-krav i alt 2.147 2.309 2.150 2.007 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25

3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2003 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2003. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 2000-2003. Støttemodtagere Tildelt støtte 2000 2001 2002 2003 2000 2001 2002 2003 ---------------------- antal ------------------------ -------------------- mio. kr.--------------------- Støtte i alt 177.700 181.600 183.600 183.600 7.348 7.979 8.384 8.681 Index 100,0 102,2 103,3 103,3 100,0 108,6 114,1 118,4 Stipendier 175.200 179.000 180.800 180.700 5.755 6.226 6.506 6.771 Index 100,0 102,2 103,2 103,1 100,0 108,2 103,0 117,7 Lån 89.200 93.200 96.700 94.400 1.593 1.752 1.878 1.909 Index 100,0 104,5 108,4 105,8 100,0 110,0 117,9 119,8 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 2000 til 2003 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 3,3 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Set som et gennemsnit fik støttemodtagerne i 2003 tildelt stipendier, der både absolut og relativt var højere set i forhold til 2000. 26