Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling af byer - 96 2010-01-19
Side 2 Forord Det her rapporterede projekt er en opfølgning af et tidligere projekt finansieret af Velfærdsministeriet i henhold til tilsagnsskrivelse af 19.12.2008 under jr. nr. 2007-4735. Både det tidligere og nærværende projekt er gennemført som et led i en kortlægning af området Energiforbedring i ældre etageboliger. Projekterne falder begge ind under titlen Kortlægning af erfaringsopsamling vedrørende. I nærværende projekt er fokus i henhold til konklusion på det tidligere gennemførte projekt og mertilsagnet af 2009-08-04 rettet mod anvendelsen af indvendig efterisolering. Projektets formål I det tidligere afrapporterede projekt var konklusionen, at interessen vedrørende efterisolering skulle koncentreres om de forskellige former for indvendig efterisolering. Medens det indledende projekt tog sit udgangspunkt i bestandigheden af isoleringsforanstaltningerne, så var det ret oplagt, at det ved indvendig efterisolering var skimmelvækst, som var hovedproblemet og ikke nedbrydning af byggematerialer, der vil kunne forekomme som følge af klimapåvirkning på udvendig efterisolering. Der blev derfor i tillægsansøgningen af 2009-07 02 gjort rede for, at der i tre navngivne projekter specifikt ville blive lagt vægt på at undersøge og analysere årsagen til forekomsten eventuel skimmelvækst. Det er således projektets formål, at de opnåede resultater, i den udstrækning det er muligt, skulle give generelle retningslinier for indvendig efterisolering. De tre emner for nærmere undersøgelser Som det fremgik af ansøgningen og af mertilsagnet var der på tidspunktet for ansøgningen tre tilsagn om at medvirke i undersøgelsen ved indgreb i efterisolerede ydervægge. Der var tale om indvendige efterisoleringer på Christianshavn, Jagtvej og Hospice Fyn. Tilsagnene fra ejendommene på Christianshavn og Jagtvej gav ikke anledning til problemer. Mod forventning lykkedes det ikke at gennemføre de planlagte undersøgelser på Hospice Fyn, da der i projektperioden ikke blev truffet beslutning af Region Syddanmark om renovering af bygningen. De planlagte indgreb, som omtalt i ansøgningsskrivelsen til ministeriet, måtte derfor opgives. I stedet er der analyseret en del andre projekter med indvendige efterisoleringer, som alle har været undersøgt af Bygge- og Miljøteknik A/S i projektperioden. Denne ændring i det oprindelige program er meddelt ministeriet ved en telefonsamtale 2009-11-18.
Side 3 Undersøgte projekter I denne rapport omtales de projekter, som har været analyseret i forbindelse med eventuel skimmelvækst. Det drejer sig om følgende: 1. Ejendom på Christianshavn (to forskellige vægge) 2. Etageejendom på Jagtvej 211 (nøjagtig adresse Masnedøgade 2b, c og d) 3. Etageejendom, Islandshøjparken, Nivå 4. Ældre landejendom, Frederikssund 5. Etageejendom, Frederiksberg (flere lejemål) 6. Ældre ejendom, Tårbæk 7. Etageejendom, Blåkildegård 8. Eenfamiliehus, Tårnby 9. Ældre eenfamiliehus, Skovshoved 1. Ældre ejendom på Christianshavn Der var tale om to typer ydervægge henholdsvis med en udvendig en nyere skalmur og en ældre bindingsværksvæg. Der blev i begge vægge indefra boret et 200mm hul, således at der var fri tilgang til bagsiderne af skalmuren og bindingsværksvæggen. Skalmursvæggen var isoleret med 100mm isolering afdækket med en 13mm vindgips foran et 50mm ventileret hulrum Der var tale om en træskeletvæg, som på indersiden var forsynet med en 0,15mm dampspærre under en beklædning af to lag 13mm gipsplader. Væggen var malet. Isoleringen af bindingsværksvæggen var igen 100mm mineraluld i et træskelet. Vindspærren var af oliehærdet Masoniteplader foran et 80mm ventileret hulrum. På indersiden af væggen var der to lag 13mm gips, men der var ingen dampspærre i væggen. Der blev målt fugtindhold i træværk og på pladematerialer og alt var helt tørt. Der blev ved åbning af væggen ikke konstateret muggen lugt, som er en klar indikator af forekomsten af skimmelsvamp. 2. Etageejendom på Jagtvej 211 Der er tale om tre lejligheder indrettet i en gammel industriejendom i år 2000. Ydervæggen bestod af en helstensmur ( 23cm hvorpå der var påmuret en halvstensmur (11cm). Den indvendige efterisolering bestod af et stålskelet med 100mm mineraluld, dampspærre (0,15mm PE folie) og to lag 13mm gipsplader. I baderum var der i stedet for gipsplader en 12mm Navilite plade (uorganisk plade) uden bagvedliggende dampspærre, idet den kraftige malingsbehandling mod baderummet antages at fungere som dampspærre.
Side 4 I badeværelserne var der en reces i muren (tidligere dør), som medførte at der på dette sted kun var en halvstensmur mod det fri. Væggene i opholdsrum var (inden efterisoleringen) pudset og oliemalet, hvilket ikke var tilfældet for ydervæggene i badeværelserne. Der blev ikke målt fugtige områder i murene, men alligevel konstateret svag skimmelvækst bag forsatsvæg på den malede og pudsede overflade. Dette var højst sandsynlig forårsaget af varm fugtig luft, som havde adgang ved gulvet og ved loft. Dette synspunkt understøttes af, at mineralulden var meget støvet, hvilket tyder på en betydelig luftgennemstrømning. I baderum var der kraftig skimmelvækst på den murede halvstensvæg, hvilket er forventeligt på grund af den lave overfladetemperatur under vinterforhold i kombination med utætheder i forbindelse med installationsgennemføringer. 3. Islandshøjparken, Nivå Der var tale om en betonsandwichvæg med 50mm isolering imellem to betonskiver (formodentlig 70mm ude og 150mm inde). Væggen der blev undersøgt var i et badeværelse beliggende på første sal og orienteret mod nord. Der blev boret to 200mm huller fra indersiden ud mod betonvæggen. Væggen viste sig herved at bestå af en såkaldt Thermovæg, som er en præfabrikeret 50mm hård polyurethanskum, med en dampspærre af alukraft under en 13mm gipsplade. Væggen i baderummet var malet med en vådrumsmaling, der næppe bidrager til dampspærreeffekten i forhold til den indbyggede aludampspærre. De præfabrikerede isoleringselementer er klæbet til betonvæggen formentlig med en polyurethanlim, som giver en meget stærk klæbende og udfyldende effekt, således at luftbevægelser bag isoleringsmaterialet kan udelukkes. Målinger af fugtindhold i isoleringselement og på den blottede betonvæg viste, at alt var helt tørt og det var heller ikke muligt at spore den mindste antydning af muggen lugt ved åbning af væggen. I en hjørnesamling nær gulvet kunne der konstateres en meget lille revne mindre end en 0,5mm i en højde på ca. 20 cm. Da denne revne forekom i brusenichen var der tale om en stor vandbelastning. Fugt var derfor ved kapillarsugning trængt gennem vådrumsmembranen og ca. 40cm ind i paplaget på gipspladen og havde givet anledning til misfarvning under overfladebehandlingen uden at dette kunne betragtes som skimmelsvamp. Boligselskabet stod overfor at foretage en udvendig efterisolering af gavlene, fordi betonoverfladerne var beskadiget, men ikke på grund af problemer med den indvendige efterisolering. Isoleringspanelerne ville dog alligevel blive fjernet i forbindelse med den udvendige efterisolering.
Side 5 4. Ældre landejendom, Frederikssund Der er tale om en ældre landejendom med murede helstensydervægge. Der er foretaget en indvendig efterisolering med 100mm mineraluld i stålskelet, som indvendig er afdækket med en 13mm gipsplade uden bagvedliggende dampspærre. Ved åbning konstateres ikke forhøjet fugtindhold og der kan ikke konstateres skimmelvækst. Dette er meget bemærkelsesværdigt, da dampspærren mangler. Årsagen er formentlig, at fugtbelastningen inde fra huset har været ringe (beboet af én person) og den malede ydervæg har været tilstrækkelig vandafvisende. 5. Etageejendom, Frederiksberg Der er tale om fire lejligheder i en etageejendom med fuldmurede ydervægge og fundamenter. Der er foretaget efterisolering i fire lejligheder, som blev undersøgt for fugtskader og forekomst af fugt og skimmelsvamp. I stuen var der isoleret med 20mm mineraluld, som var pudset og malet. I de øvrige tre lejligheder på etagerne var anvendt såkaldte termovægge baseret på hård mineraluld placeret i et stålskelet. Isoleringen var afdækket af puds, som var malet. Der var ikke dampspærre i væggene. Da der fra beboerne var klaget over indeklimagener, blev der udtaget prøver på for skimmelvækst på den gamle vægoverflade. Kun i stuelejligheden blev der ved en Mycometer prøve målt skimmelvækst, som kunne give anledning til de indeklimagener som beboerne mente at kunne konstatere. Det er igen bemærkelsesværdigt, at der ikke generelt konstateres skimmelvækst, selv når dampspærren er udeladt. Dette skyldes formentlig den ringe isoleringstykkelse samt det kraftige murværk i etagerne, som giver en betydelig isoleringsevne og dermed holder temperaturen på den gamle vægoverflade så høj, at der ikke bliver fugtforhold, der tillader skimmelvækst. Skimmelvækst blev i stueetagen konstateret på den gamle vægflade ved bunden af væggen. Dette viste sig at kunne henføres til opstigende grundfugt i det murede fundament og viser således, at det er vigtigt inden en efterisolering at sikre ydervæggen mod opstigende grundfugt.
Side 6 6. Ældre ejendom, Taarbæk Der er tale om en ca. 100 år gammel ejendom, som var under kraftig renovering. På første sal findes en frontispice (udbygning), der tidligere havde været efterisoleret. Murene i denne udbygning var med halvstensmurværk indvendig i tæt forbindelse med murværk i tavler indsat i bindingsværk. Murværket udvendig var berappet. Den indvendige isolering bestod af 100mm mineraluld imellem stållægter. Mineraluld var afdækket med 2 lag 13mm gipsplade, som var malet. Der var indbygget en alukraft som dampspærre. Efter nedtagning af forsatsvæggen kunne der konstateres skimmelvækst på den gamle muroverflade i det nordøstlige hjørne af frontispicen. I badeværelse var gipspladen erstattet af en Naviliteplade, men opbygningen var den samme. Også her kunne der konstateres skimmelvækst på den gamle mur. Skimmelvæksten blev således konstateret i et hjørne, der er kraftigt vejrudsat og som derfor er blevet kraftigt afkølet i kombination med en utæthed i dampspærren. 7. Etageejendom, Tåstrup Der er tale om et betonelementbyggeri fra halvfjerdserne. Efterisolering er foretaget for ca. 10 år siden på gavlvægge, som består af sandwichelementer med en mellemliggende isolering på 50mm. Den anvendte forsatsvæg bestod af 100mm mineraluldsisolering imellem stållægter. Der var en 0,15mm PE-dampspærre, som var afdækket med to lag 13mm gipsplader. Åbning af flere gavlvægge både orienteret mod øst og vest - viste absolut ingen tegn på fugt eller skimmelsvamp på den gamle vægoverflade. Væggene var meget omhyggeligt udført og der kunne således ikke konstateres utætheder ved gulv og loft, der kunne have medført indtrængen af fugtig rumluft. 8. Eenfamiliehus, Tårnby Der er tale om et såkaldt A-hus bygget ca. 1970. Facadevæggene består af 23cm gasbeton, som indvendig er pudset, tapetseret og malet. På et tidspunkt (formentlig for ca. 10 år siden) er der foretaget en indvendig efterisolering med et 50 x 50mm lægteskelet med 50mm isoleringsmateriale i form af Rockwool. Væggen var afsluttet med en alukraft (dampspærre) og en 13mm malet gipsplade. Væggen var udvendig pudset og malet.
Side 7 Ved åbning af væggen blev det konstateret, at alt var helt tørt og at fugtindholdet i lægter var så lavt som 9-11%. Endvidere var der ikke spor efter kondens eller skimmelvækst på den gamle vægflade. Ved opskæring af den gamle tapetserede og malede overflade blev alt ligeledes konstateret helt tørt og uden spor efter tidligere skimmelvækst. Dette kunne være frygtet, da en 23 cm gasbetonvæg er så relativt dårligt isolerende, at det ikke kunne udelukkes, at der på et tidligere tidspunkt havde været overfladekondens på den gamle vægflade med skimmelvækst til følge. 9. Ældre eenfamiliehus, Skovshoved Der er tale om en ældre ejendom bygget i 1870. Ydervægge består af 23 cm massiv teglstensvæg. Indvendigt er der isoleret med 50mm mineraluld i et lægteskelet af træ. Isoleringen er afdækket med en dampspærre (alufolie), som igen er afdækket med en 13mm gipskartonplade. Væggen er forsynet med maling på glasfibervæv. Mellem ydervæg og isolering var (fejlagtigt) anbragt endnu en dampspærre af alufolie. Da væggen blev åbnet blev det konstateret, at der ikke var det mindste spor af fugt i trælægter og at disse og isolering var helt tørre. Derimod blev der konstateret skimmelvækst på den side af alufolien som vendte mod muren. Der i i dette tilfælde således ikke tvivl om, at det er fugt i murværket som har forårsaget skimmelvækst. Konklusion De undersøgte indvendige efterisoleringer af ydervægge har givet et mere nuanceret billede i forbindelse med skimmelvækst på den eksisterende vægoverflade. Således synes det konstateret, at fugtforholdene i murede ydervægge - inden der foretages indvendig efterisolering - er af mere væsentlig betydning end hidtil antaget. Dette skyldes uden tvivl at kraftigt murværk kan akkumulere betydelige fugtmængder i modsætning til den beton, som benyttes ved forstøbningen i sandwichbetonelementer. I modsætning til konklusionerne i den tidligere rapport (R2153-001) har det nu i to større betonelementbebyggelser fra ca. 1970 kunnet konstateres, at indvendig efterisolering af traditionelle betonsandwichelementer vil kunne fungere tilfredsstillende, når isoleringsarbejdet er i orden. Det vil i første række sige, at dampspærren i væggen slutter tæt til de tilstødende bygningskonstruktioner. De tilfælde af skimmelvækst bag forsatsvægge på betonelementvægge, som blev rapporteret i den foregående rapport (R2153-001) må derfor sandsynligvis henføres til en kombination imellem dårlige beboervaner som har givet høj relativ luftfugtighed i lejlighederne,(hvilket også er rapporteret af ejendomsfunkltionærer) i kombination med, at isoleringsarbejdet formentlig har givet mulighed for indtrængning af rumluft bag forsatsvæggene.
Side 8 På basis af de observerede murede vægges fugtforhold synes betydningen af fugt udefra som følge af fx slagregn og opsuget grundfugt at være den primære årsag til konstaterede tilfælde af skimmelvækst, og i mindre grad indefra kommende fugt hvis dampspærren eller en indvendig beklædning yder den fornødne lufttæthed. På basis af de tidligere observationer, den foregående rapport og de her observerede forhold i en række bygninger er konklusionerne for ældre muret byggeri præsenteret i et netop udgivet Byg-Erfa blad nr. 091029 med titlen Indvendig efterisolering af ældre ydermure. Byg-Erfa bladet beskriver en lang række af de ovenfor omtalte forhold, der skal være opfyldt for at kunne anvende den indvendige efterisolering med henblik på at minimere risikoen for, at fugt udefra giver anledning til skimmelvækst. Byg-Erfa bladet findes i denne rapport som bilag A. Projektets resultater er indarbejdet i Byg-Erfa bladet, og kan derfor ses som en state of the art viden på området. Denne viden spredes nu gennem Byg-Erfas ca. 2200 abonnenter. Hørsholm d. 19. januar 2010 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S
Bilag A
Bilag A