Introduktion til kvalitetsstandard for hjemløse



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandard for fleksjob

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Notat vedrørende hjemløsestrategi

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Praktisk hjælp til indkøb

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Information om afløsning i eget hjem

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

TEMAMØDE FSU d

Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Vejledning til ledelsestilsyn

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Genoptræning og vedligeholdende træning

Lov om Social Service 85

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Sammenhængende børnepolitik

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

Forord. Indsættes senere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

APV og trivsel APV og trivsel

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Rådmandsindstilling. Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Rådmandens beslutning. Den 17. marts marts Socialforvaltningen

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Frivillig social indsats

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Socialpolitiske pejlemærker for København

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Social og sundhedsudvalget

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/ / RI

Plejeboliger. Allerød Kommune

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

TILKALDEVIKARER OM TILKALDEVIKARER

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Transkript:

Introduktion til kvalitetsstandard for hjemløse Baggrund I februar 2013 foretog SFI en kortlægning af hjemløse i Danmark for Socialministeriet. Formålet var at afdække omfanget af hjemløshed i Danmark, og dermed skabe et bedre grundlag for at udvikle fremtidige indsatser for hjemløse. Efterfølgende har Greve Kommune gennemført en intern undersøgelse af hjemløse borgere. Undersøgelsen indhentede faktuelle oplysninger om hjemløse, deres nuværende boligsituation og hvilke indsatser kommunen havde iværksat for at løse boligproblemet. Resultaterne fra undersøgelsen er i store træk lig med situationen i resten af landet. Undersøgelsen fremhævede, at størstedelen af hjemløse i Greve Kommune er borgere, som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Det er især unge mænd mellem 20-30 år samt fraskilte mænd mellem 40-50 år, som er i risikogruppen for at blive hjemløse. Der var også en stor repræsentation af hjemløse borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblemtikker. Greve Kommunes hjemløsestrategi På baggrund af anbefalinger fra Socialstyrelsen samt resultaterne fra Greve Kommunes interne undersøgelse, har Byrådet den 30. april 2013 godkendt en ny hjemløsestrategi. Formålet med hjemløsestrategien er først og fremmest at styrke en tidlig og sammenhængende indsats omkring hjemløse borgere i Greve Kommune. Realistisk set kan hjemløshed ikke afskaffes. Der vil altid være borgere, der kortvarigt eller i længere tid er hjemløse. Greve Kommunes hjemløsestrategi skal dermed sandsynliggøre, at antallet af hjemløse bliver reduceret samt forkorte varigheden af de perioder, hvor borgere er hjemløse. Det er uden tvivl en udfordrende opgave at reducere antallet af hjemløse samt reducere varigheden af de perioder, hvor borgere er hjemløse. Årsagerne til hjemløshed kan skyldes både samfundsmæssige forhold (fx boligmangel og arbejdsløshed) og individuelle psykosociale problemstillinger (fx psykisk sygdom og misbrug). Greve Kommunes hjemløsestrategi tager udgangspunkt i Housing First princippet. Princippet består i, at der tidligt i et indsatsforløb for hjemløse etableres en stabilisering af boligsituationen i form af en permanent boligløsning samtidig med, at den hjemløse får den fornødne individuelle sociale støtte. Housing First princippet betyder imidlertid ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, borgeren har behov for at modtage. Det centrale i princippet er derimod at sikre en helhed i indsatsen omkring borgeren, både i form af en boligløsning og i form af den fornødne sociale støtte og relevante behandlingsindsatser. Greve Kommunes nye hjemløsestrategi peger konkret på en række områder i den eksisterende indsats, hvor der med fordel kan sættes ind med en yderligere koordineret og styrket indsats. 1

Hjemløsestrategien har fokus på tre indsatsområder: Kriterier for Greve Kommunes akutte boliganvisning, social indsats for hjemløse borgere samt nødovernatningsmuligheder for hjemløse. 1. Nye kriterier for Greve kommunes akutte boliganvisning Greve Kommune har senest den 4. september 2013 revideret de eksisterende kriterier for kommunens akutte boliganvisning. I forhold til hjemløse borgere har de reviderede akutte boliganvisningsregler en stor betydning, idet socialt udsatte, som er selvforskyldt boligløse, nu kan komme i betragtning til en bolig via akutlisten, såfremt der er indgået aftale med borgeren om en social handleplan. Tildelingen af en bolig fra akutlisten sker efter en konkret, individuel vurdering samt mulighederne for at matche boligtilbud fra boligselskaberne. Som udgangspunkt har anciennitet har ingen betydning i forhold til tildeling af en bolig fra akutlisten, men kan blive aktuelt i vurderingen, hvis to eller flere sager er ensartede og matcher samme boligtilbud. 2. Skærpet social indsats for hjemløse borgere Greve Kommune har skærpet den sociale indsats for hjemløse. Der er især fokus på den særlige udsatte gruppe, som er unge mænd under 30 år samt fraskilte mænd mellem 40 og 50 år. Helt konkret betyder det, at der skal laves en social handleplan i samarbejde med hjemløse borgere, eller borgere som er i risiko for hjemløshed. Den sociale handleplan skal redegøre for det videre forløb og skabe en sammenhængende indsats for at sikre en løsning på boligproblemet og eventuelle andre problemstillinger. Derudover udvider Greve Kommune fra den 1. januar 2014 den nuværende støtte- og kontaktpersonsordning med en ny medarbejder, som skal varetage særlige arbejdsopgaver i forhold til hjemløse. Den nye støtte- og kontaktperson skal arbejde målrettet med hjemløse borgere for at undgå, at de marginaliseres yderligere og i sidste ende havner i en tilstand af kronisk hjemløshed. For at styrke den tidlige og sammenhængende indsats, vil den nye støtte- og kontaktperson ofte varetage en tovholderfunktion. Som udgangspunkt vil målgruppen være socialt udsatte borgere, som på trods af at de er selvforskyldt boligløse får tilbudt en bolig fra akutlisten. Efter de reviderede akutte boliganvisningsregler er det et krav, at de indgår i et samarbejde med støtte- og kontaktpersonen, hvis de ekstraordinært tilbydes en bolig fra akutlisten. Der er i enkelte tilfælde også mulighed for at henvise til støtte- og kontaktpersonen, hvis der er risiko for at borgeren bliver sat ud af egen bolig. Det er især vigtigt for at forebygge at borgere bliver hjemløse. Udsættelserne kan også store konsekvenser for kommunen, idet der eventuelt kan blive tale om udgifter til midler til midlertidigt husly og betaling af huslejerestancer. 3. Nødovernatningsmuligheder for hjemløse 2

Greve Kommune har en række fleksible nødovernatningsmuligheder til borgere, som har brug for en akut nødovernatning. Formålet med nødovernatning er akut at sikre boligstabilitet til boligløse borgere i en meget kort periode. Borgerne vil oftest blive indkvarteret på ledige hoteller, pensionater, bed & breakfast og campingpladser, hvor de fysiske rammer allerede er på plads. For at styrke muligheden for fleksibel nødovernatning kan borgere i helt særlige situationer - og efter en konkret, individuel vurdering - bevilges ophold på forsorgshjem. Det er dog en forudsætning, at lederen på forsorgshjemmet er enig i, at en borger kan optages. I disse situationer kan der ikke hjemtages statsfusion, hvorved hele udgiften påhviler Greve Kommune. Kvalitetsstandarden for hjemløse I forbindelse med den nye hjemløsestrategi blev det politisk besluttet at udarbejde en kvalitetsstandard for hjemløse, som skal medvirke til at de nye indsatsområder implementeres i praksis. Formålet med kvalitetsstandarden er først og fremmest at beskrive de arbejdsgange og tiltag, som skal bidrage til at reducere antallet af hjemløse samt reducere varigheden af de perioder, hvor borgere er hjemløse. Kvalitetsstandarden er derfor et vigtigt arbejdsredskab for relevante rådgivere på tværs af kommunen og skal sikre, at borgere får en ensartet service. Det er også hensigten, at kvalitetsstandarden skal give borgere og pårørende i Greve Kommune et overblik over kommunens tidlig og sammenhængende indsats til hjemløse borgere. Målgruppen i kvalitetsstandarden anvender SFIs brede definition af hjemløse. Det betyder, at målgruppen for kvalitetsstandarden er hjemløse personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Hjemløse kan også være personer uden opholdssted den kommende nat. Kvalitetsstandarden er opbygget således, at den beskriver formål, målgruppe, ydelsens indhold/omfang, opfølgning, sagsbehandlingstid, information til borgeren, dokumentation til borgeren, godkendelse og administration. 3

Kvalitetsstandard for hjemløse Formål Det overordnede formål med indsatsen for hjemløse er at reducere antallet af hjemløse i Greve Kommune samt reducere varigheden af de perioder, hvor borgere er hjemløse. Indsatsen skal dermed sikre at flest mulige borgere får tag over hovedet samt forebygge permanent hjemløshed. Rådgiverne skal gennem indsatsen hjælpe og støtte borgerne til at tage ansvar for eget liv og til at opnå acceptable livsbetingelser og levevilkår. Lovgrundlag Husvilde efter Lov om Social Service 80 Støtte- og kontaktperson (SKP) efter Lov om Social Service 99 Midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Krisecentre efter Lov om Social Service 109 Forsorgshjem efter Lov om Social Service 110 Målgruppe Målgruppen er hjemløse borgere. I Center for Job & Socialservice dækker hjemløshed over en bred række borgere, som af forskellige årsager ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse. Helt konkret kan målgruppen inddeles i otte kategorier: Borgere som akut mangler tag over hovedet den kommende nat, herunder borgere der sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. Borgere som overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning Borgere som overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, fx herberger og forsorgshjem Borgere som opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed Borgere som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte Borgere som bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt Borgere under kriminalforsorgen, som skal løslades inden for én måned, og der ikke er iværksat en boligløsning forud for løsladelsen Borgere som er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og hvor der ikke er iværksat en boligløsning forud for udskrivningen Det er altid en betingelse, at borgeren er motiveret for og ønsker at indgå i 4

et samarbejde for at finde en løsning på deres boligproblem. Derudover er det selvfølgelig også altid en forudsætning, at Greve Kommune har kendskab til at borgeren er hjemløs. Indhold I Center for Job & Socialservice er en tidlig og koordineret indsats en central opgave i forhold til hjemløse borgere. Det veletablerede samarbejde på tværs af centret skal medvirke til at skabe en tidlig og sammenhængende indsats. I praksis betyder det, at rådgiverne på tværs af centret skal indkalde relevante aktører til netværksmøder. Der er ofte en sammenhæng mellem forbrug af rusmidler og hjemløshed. Beskæftigelsesrådgivere, Rådgiverteamet og støtte- og kontaktpersonen for hjemløse indgår derfor i et tæt samarbejde med Greve Rusmiddelcenter som en del af den sammenhængende indsats omkring hjemløse borgere. Greve Rusmiddelcenter har til opgave at motivere den hjemløse til en tilværelse uden rusmidler. Helt konkret tilbyder Greve Rusmiddelcenter en støtte- og kontaktpersonsordning til misbrugere samt råd, vejledning og behandling til misbrugere og deres pårørende. Gennem det tætte daglige samarbejde og netværksmøder bliver der taget højde for alle borgerens eventuelle problemstillinger, som sikrer en sammenhængende indsats. Center for Job & Socialservice indgår også ofte i et samarbejde med kriminalforsorgen og Pædagogisk Psykologisk Vejledningscenter (PPV) for at styrke en tidlig og sammenhængende indsats. Derudover har rådgivere og støtte- og kontaktpersonerne på tværs af Center for Job & Socialservice også mulighed for at henvise til Borgerservice, hvis borgeren skal skrives op til en akutbolig. I helt særlige tilfælde - og efter en konkret, individuel vurdering - kan borgere, som ikke opfylder kriterierne for akutbolig, henvises til en akutbolig. Det forudsætter, at borgeren indgår i et samarbejde, herunder får udarbejdet en social handleplan og bliver tilknyttet den nye støtte- og kontaktperson for hjemløse. Der kan også henvises til Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice, hvis borgeren har behov for en udredning i forhold til relevante sociale tiltag. Social handleplan I samarbejde med borgeren - og evt. støtte- og kontaktpersonen for hjemløse - udformer rådgivere på tværs af Center for Job & Socialservice en individuel tilpasset handleplan for det videre forløb. Formålet med handleplanen er at skabe en sammenhæng mellem de forskellige indsatser så borgeren på sigt er sikret en permanent boligsituation. Som en del af handleplan udarbejder rådgiveren mål for indsatsen, som skal bruges under opfølgningen. Handleplanen skal også bruges, hvis borgeren skal skrives op til akutbolig i Borgerservice. 5

Støtte- og kontaktpersonsordning Støtte- og kontaktpersonsordningen spiller en vigtig rolle i den tidlige og sammenhængende indsats for hjemløse. I Greve Kommune er der er ansat en række støtte- og kontaktpersoner, som arbejder med udsatte borgere, der ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende tilbud. Som et led i Greve Kommunes hjemløsestrategi er der fra den 1. januar 2014 ansat en støtte- og kontaktperson, som specifikt skal arbejde med hjemløse borgere. Støtte- og kontaktperson for hjemløse adskiller sig fra den øvrige støtte- og kontaktpersonsordning, idet støtte- og kontaktpersonen for hjemløse skal have mere fokus på det opsøgende arbejde og borgere, som henvises til denne, er ofte forpligtet til at indgå i samarbejdet hvis de fx ekstraordinært tildeles en bolig gennem akutboliglisten. Målgruppe for støtten Målgruppen for den nye støtte- og kontaktperson er i udgangspunktet hjemløse borgere ud fra SFIs definition. Derudover er socialt udsatte borgere, som har fået tildelt en bolig efter de nye akutte anvisningsregler, forpligtet til at indgå i et samarbejde støtte- og kontaktpersonen. Efter en konkret, individuel vurdering kan borgere, som er i risiko for at blive smidt ud af egen bolig, også henvises til støtte- og kontaktpersonsordning. Indhold i støtten Støtte- og kontaktpersonen er en kommunal tovholder for den hjemløse borger, som kan hjælpe med at skabe overblik i en ellers kaotisk tilværelse. Støtte- og kontaktpersonen er på den måde et bindeled mellem de forskellige indsatser, de modtager, eller som indgang til kommunen. En stor fordel med dette er, at kommunikationen ofte bliver nemmere, når støtte- og kontaktpersonen bruges som bindeled eller som indgang til kommunen. Mere konkret skal støtte- og kontaktpersonen for hjemløse støtte den hjemløse borger i at få kontakt med omverdenen, fx til de kommunale myndigheder og sundhedsvæsnet, og blive i stand til at benytte allerede etablerede tilbud og samfundets muligheder. Der vil være særlig fokus på at finde en løsning på borgerens boligproblemer, herunder få taget fat på andre problemstillinger. Udover den praktiske støtte til administration af de indsatser, den hjemløse borgere modtager, og dennes kontakt til kommunen, bruges støtte- og kontaktpersonen til en række forskellige ting. Det kan være alt fra at tage ud at handle, blive fulgt på hospitalet til at støtte sig op ad, når borgeren har det svært samt genetablere kontakt til fritidsliv, familie og venner. I forhold til borgere, som får tildelt en bolig gennem akut boliglisten, eller borgere som er i risiko for at miste egen bolig, skal støtte- og kontaktpersonen medvirke til at den hjemløse borger undgår at falde helt 6

igennem systemet og ender uden bolig. En vigtig del af støtte- og kontaktpersonens opgave er at opbygge en tillidsrelation, så den hjemløse oplever at have en støtte- og kontaktperson, som er til for at hjælpe dem. Omfang og opfølgning Omfanget af støtte- og kontaktpersonsordningen for hjemløse bliver fastlagt ud fra en konkret, individuel vurdering. Som udgangspunkt kan borgeren forvente en tæt og hyppig indsats i opstarten. Støtte- og kontaktpersonen skal også automatisk følge op på borgere, som tidligere har benyttet sig af ordningen. Den første opfølgning finder sted 3 måneder efter støtten ophører, derefter cirka hver 6. måned eller efter individuelt behov. Praktiske oplysninger om støtten Organisatorisk er støtte- og kontaktpersonen placeret i Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice. Støtte- og kontaktpersonsordningen kræver ingen visitation. Rådgivere på tværs af Greve Kommune kan henvise borgere til støtte og kontaktpersonen. Derudover laver støtte- og kontaktpersonen også opsøgende arbejde på gadeplan. Som udgangspunkt er støtte- og kontaktpersonsordningen midlertidig og kortvarig. Der vil løbende blive vurderet om borgeren kan overgå til et andet tilbud. Støtte- og kontaktpersonsordningen afsluttes, når målet er nået eller hvis borgeren ikke længere er forpligtet til at indgå i samarbejdet eller ønsker at indgå i samarbejdet. Øvrige tiltag for hjemløse Udover støtte- og kontaktpersonordningen har Greve Kommune en række tiltag for hjemløse, som har til formål at få skabt en stabil tilværelse, herunder boligsituation. Hvilke tiltag borgerne bevilges eller visiteres til, afhænger af borgernes ressourcer og behov. 1. Forsorgshjem og krisecentre I Greve Kommune kan der bevilges ophold på forsorgshjem og krisecentre, som er etableret efter 110 og 109 i Lov om Social Service. Hovedformålet med indsatsen på forsorgshjem og krisecentre er, at borgernes sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemstillinger udredes og, at der iværksættes en handleplan for den videre indsats, evt. i form af andre kommunale tilbud, boliganvisning, behandling mv. For yderligere oplysninger omkring ophold på forsorgshjem og krisecentre, henvises til Greve Kommunes kvalitetsstandarder på området. Hvis borgeren ikke er omfattet af personkredsen for forsorgshjem eller krisecentre, kan rådgiverteamet henvise til en række midlertidige overnatningsmuligheder. 7

1. Midlertidige nødovernatningsmuligheder Hvis der opstår et akut behov for at sikre boligstabilitet til hjemløse borgere, kan rådgiverteamet henvise til fleksible og midlertidige nødovernatningsmuligheder, der passer til borgerens individuelle behov. Dette er primært rettet mod borgere, som ikke er omfattet af målgruppen for andre former for botilbud, fx midlertidigt botilbud, forsorgshjem eller krisecentre. Målgruppen vil hovedsagligt være personer, som er berettiget til husly efter Lov om Social Service 80. I enkelte tilfælde kan rådgiveren på baggrund af en konkret, individuel vurdering også henvise borgere, som vurderes til at være selvforskyldt boligløse og/eller hvis boligproblemet er opstået akut og uforudset. Det vil især være gældende i sager, hvor henvisningen til midlertidige nødovernatningsmuligheder vurderes til at kunne forebygge yderligere marginalisering. Midlertidige nødovernatningsmulighederne vil typisk omfatte indkvartering på ledige hoteller, pensionater, bed & breakfast og campingpladser. Midlertidige nødovernatningsmulighederne skal i udgangspunktet kun benyttes i en kort periode på maksimalt 14 dage. Under opholdet er det altafgørende, at der sker tæt opfølgning. Den tætte kontakt til borgeren skal ske med henblik på at sikre at borgeren får en relevant og sammenhængende støtte. Borgeren vil blive tilknyttet støtteog kontaktpersonen fra Rådgiverteamet umiddelbart efter bevilling af nødovernatning. Opfølgning Greve Kommune foretager tæt opfølgning på hjemløse. I forhold til de fleste tiltag vil den første opfølgning ske senest inden for 2 uger. Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden for støtte- og kontaktpersonsordningen er samme dag eller senest inden for 2 hverdage Sagsbehandlingstiden for nødovernatningsmuligheder er samme dag eller senest inden for 2 hverdage Sagsbehandlingstiden for krisecentre og forsorgshjem er samme dag eller senest inden for 2 hverdage Sagsbehandlingstiden for handleplan er senest inden for 14 dage Sagsbehandlingstiden for midlertidige botilbud er senest inden for 12 uger Information til borgeren Hvis relevant vil borgeren modtage følgende informationer: VUM skema Afgørelser og klagevejledning Handleplan Godkendt af Byrådet den 17. december 2013 Administreres af Center for Job & Socialservice 8

9