Vejledning til skoleledelsen undervisning pecialog anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen
pecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen Folkeskolelovens definition af specialundervisning Folkeskoleloven, som trådte i kraft den 1. maj 2012 med virkning fra den 1. august 2012, definerer specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 1 således, at der kun er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i specialklasser og specialskoler, eller hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner) ugentligt. De elever, der har brug for støtte i et mindre omfang end 9 timer ugentligt, skal ligeledes tilbydes supplerende undervisning eller støtte, herunder også evt. personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, men der er altså tale om supplerende undervisning eller støtte - ikke om specialundervisning. Den nye lov ændrer ikke på elevernes ret til at modtage den fornødne støtte. 5 stk. 6 fastslår: Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Støtten kan gives i form af Undervisningsdifferentiering Holddannelse Supplerende eller anden faglig støtte Tolærerordninger Undervisningsassistenter Personlig assistance Specialundervisning i 1.-10. klasse skal varetages af lærere, der har de fornødne forudsætninger, mens specialundervisning i 0. klasse tillige kan gives af pædagoguddannet personale med tilsvarende forudsætninger. Formål og indhold Formålet med specialundervisningen er 2 at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Specialundervisning omfatter: Rådgivning til forældre, lærere eller andre med væsentlig betydning for elevens udvikling Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler Særligt tilrettelagt undervisning i folkeskolens fag, og for elever i børnehaveklassen anden undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder for at afhjælpe elevens funktionsvanskeligheder Personlig assistance for at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter Specialundervisningen skal i henhold til Specialundervisningsbekendtgørelsens 5 fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse, men der skal i vurderingen heraf lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter altså, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven dér i kortere eller længere tid, fx på grund af elevens svære psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 1. I det følgende blot: specialundervisning. 2. Iflg. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 2
Ordningen af specialundervisningen Specialundervisning kan gives på 4 forskellige måder: 1. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentlig. 2. Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 3. Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse. 4. Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Hvis eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, kan specialundervisningen organiseres på 3 forskellige måder. Det er elevens behov, der er afgørende for, hvilken organiseringsform der vælges. 1. Specialundervisningen organiseres som støtte i nogle eller alle timer. Eleven må ikke gå glip af klassens undervisning. Denne form for specialundervisning kan bestå i, at der tilknyttes en ekstra lærer, eller at der yderligere undervisningsdifferentieres eller etableres holdundervisning. Tilrettelæggelse af specialundervisningen skal i begge tilfælde ske i samarbejde med klassens lærerteam. 2. Specialundervisningen organiseres som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid. I sådanne tilfælde vil eleven følge den almindelige undervisning, men derudover modtage særlig støtte uden for klassens almindelige skema. Herved går eleven ikke glip af klassens fagundervisning. Man skal naturligvis være opmærksom på, at eleven ikke oplever det som en straf eller en eftersidning med deraf følgende ringere udbytte. 3. Specialundervisningen foregår parallelt med den almindelige undervisningstid. I sådanne tilfælde modtager eleven særligt tilrettelagt undervisning i det pågældende fag parallelt med den almindelige undervisning. Denne organiseringsform benyttes kun, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to ovenstående organisationsformer. Denne undervisning bør tilrettelægges således, at eleven ikke går glip af fagundervisning. En undersøgelse af effekter af specialundervisning 3 viser, at der er en klar sammenhæng mellem arten af indsatsen og effekten: Støtte i eller i samarbejde med skolens ressourcecenter giver den bedste effekt for eleven. Det er vigtigt, at det er velkvalificerede lærere med særlige specialpædagogiske kompetencer, som enten selv varetager de særlige indsatser, eller som bistår deres kolleger i klasserne som konsulenter. Undersøgelsen påpeger, at der skal være en klar arbejdsfordeling mellem de deltagende lærere samtidig med, at den støttende lærer har en gennemtænkt plan og løbende evaluerer sin indsats i forhold til de hensigter, der er opstillet i forhold til at forbedre elevens situation fagligt, personligt eller socialt. En god evalueringskultur er altså helt nødvendig, og både forældre og elev skal inddrages i evalueringen. God klasseledelse og god skolepraksis 4 Der er andre perspektiver, som har også har en positiv effekt i forhold til inklusion og specialundervisning, fx at der er etableret et godt teamsamarbejde omkring klassen, og at der er etableret en klar klasseledelse. Læreren skal skabe rammer for eleverne, så de generelt ved, hvad de skal arbejde med, hvorfor de skal det, og hvordan de skal det samtidig med at læreren formår at selvstændiggøre eleverne. God klasseledelse baserer sig på faste rutiner, hvor man begynder og afslutter lektionen med at samle elevernes fokus og dermed skabe et kollektivt læringsrum. En velovervejet gruppering af eleverne i forhold til deres kompetencer og i forhold til elevernes måde at kunne supplere hinanden på i en læringssituation er ligeledes understøttende. I forhold til praksis på skolen gælder mange af de samme forhold, samt at man på skolen generelt har høje forventninger til eleverne, samt at indsatserne er styret af elevbehov og er baseret på et godt forældresamarbejde. 3. og 4. Jf. Egelund & Tetler (red.), Effekter af Specialundervisningen, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2009. 3
Iværksættelse af specialundervisning Bekendtgørelse nr. 380 fastsætter de nærmere regler om proceduren ved iværksættelse, ændring eller ophør af specialundervisningen. Iværksættelse af specialundervisning forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin: 1. Indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens behov. Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, af skolens leder selv eller af den kommunale sundhedstjeneste. Forældrene og eleven kan desuden anmode skolelederen om indstilling til en vurdering, hvis de finder, at der bør iværksættes specialundervisning. Indstillingen afgives efter samråd med forældrene og eleven og skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialundervisning, samt hvilke former for støtte der er ydet. Hvis ikke forældrene ønsker en vurdering, kan den kun iværksættes, hvis skolens leder finder det absolut påkrævet. 2. Afgivelse af den pædagogisk-psykologiske vurdering. Vurderingen laves af kommunens Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning (PPR) og har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde rådgivning om elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Hvis eleven vurderes at have behov for specialundervisning (mere end 9 ugentlige timer), skal vurderingen indeholde forslag til den nærmere ordning. Der er tale om forslag og ikke påbud, idet det er skolelederens ansvar at træffe beslutning om tilrettelæggelsen af specialundervisningen inden for skolens rammer, mens kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen, hvis der foreslås foranstaltninger uden for elevens skole. Hvis ikke eleven vurderes at have behov for specialundervisning, kan udtalelsen ledsages af en vejledning om, hvilke andre foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af elevens situation. Vurderingen gives efter samråd med forældrene og eleven, men kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor samt for, hvorvidt den specialpædagogiske bistand alligevel anses for absolut påkrævet. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder og til forældrene. Efter samråd med forældrene kan der suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang. Se bekendtgørelsens 3 stk. 6. 3. Beslutning om iværksættelse af specialundervisning. Hvis der er tale om specialundervisning inden for skolens rammer, træffes beslutningen af skolelederen efter samråd med forældrene. Hvis der er tale om specialundervisning på en anden skole end distriktsskolen, herunder i en specialklasse eller specialskole, er det kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen vedr. henvisning (i praksis er kompetencen dog ofte delegeret til forvaltningen). Henvisningen skal ske efter samråd med forældre og elev. De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelsens 4. Skolelederens rolle og ansvar Skolelederen træffer beslutning om iværksættelse af specialundervisning inden for skolens rammer. Der skal lægges vægt på elevens og forældrenes synspunkter og ønsker, og kun hvis lederen finder det absolut påkrævet, kan den specialpædagogiske bistand iværksættes uden forældrenes tilslutning. Det er altså skolelederen, der træffer beslutning om, eleven skal have støtte i mere eller mindre end 9 timer (12 lektioner), og også om, hvordan støtten skal organiseres. Disse beslutninger træffes efter samråd med elevens lærere, forældre og evt. ressourcepersoner. I praksis kan beslutninger om iværksættelse af specialundervisning delegeres til en afdelingsleder, en ressourcecenterleder, specialundervisningskoordinator 4
Skoleledernes kompetence Af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 186, Folketinget 2008-09, bemærkningerne til 1, nr. 29-30) fremgår: Der gælder ved siden af folkeskolelovgivningen en almindelig kommunalretlig grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab. I forhold til en leder af en folkeskole indebærer det bl.a., at denne varetager en række pædagogiske opgaver i forhold til de enkelte elever, som vedkommende er den kompetente til at varetage. Med forslaget ønskes det tydeliggjort i loven, at sådanne beslutninger hører under skolelederens selvstændige kompetence, idet de ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Herved er det ikke muligt for kommunalbestyrelsen at ændre sådanne beslutninger, hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger herom. Skolens leder (eller den, til hvem opgaven er delegeret) skal endvidere følge udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning, og skal mindst én gang om året tage stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene. Huskeliste Selvom beslutninger ikke skal træffes med udgangspunkt i, at der kan klages over dem, kan skolelederen alligevel af reglerne for behandling af klager i Klagenævnet få fingerpeg om, hvilke ting der skal huskes i forbindelse med henvisning til eller afslag på specialundervisning: Der bør foreligge En beskrivelse af årsagen til, at der ønskes iværksat specialundervisning, samt hvilke former for støtte der allerede er ydet (udarbejdet i samråd med forældre og elev) En elevplan Referater af møder mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl. Pædagogisk-psykologisk rådgivnings vurdering Evt. andre relevante sagkyndiges udtalelser om eleven En beskrivelse af den støtte/specialundervisning, som besluttes ud fra ovenstående En klagevejledning til forældrene mv., men ansvaret for beslutningen kan ikke delegeres, hvorfor det anbefales, at skolelederen inddrages snarest muligt i evt. vanskelige sager. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan i flg. Folkeskolelovens 45, stk. 2, 2. pkt. ikke behandles af kommunalbestyrelsen, jf. box. Evt. klager over skolelederens beslutning i forhold til iværksættelse af specialundervisning skal derfor rettes til Klagenævnet for Specialundervisning. Skolelederen har pligt til at informere forældrene om klagemuligheden. Se nærmere under afsnittet, Klageadgang. Orientering om klageadgang Forvaltningsloven 25: Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 5
Forældrenes rettigheder og pligter i specialpædagogiske forløb Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialundervisning for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialundervisning klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte, se box. Forældrene følger elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene. Evt. fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen. Klageadgang Forældrene kan klage 5 til Klagenævnet for Specialundervisning over afgørelser om henvisning til specialundervisning afgørelser om afslag på henvisning til specialundervisning afgørelser om tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler, i specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte til elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden Klagenævnet for specialundervisning Klagenævnet for specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur., to medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL og to medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Derudover kan KL udpege en sagkyndig rådgiver, der kan deltage i nævnets møder. Der er visse begrænsninger i klagenævnets kompetencer. Det kan ikke træffe afgørelser om henvisning til en bestemt specialklasse eller -skole og kan kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov. Vedrører klagen en kommunal afgørelse om, at eleven skal undervises i den almindelige folkeskole i stedet for en specialklasse eller specialskole, kan nævnet ligeledes kun ændre afgørelsen, hvis vægtige faglige grunde taler for det. Nævnet skal i øvrigt være tilbageholdende med at tilsidesætte kommunens faglige afgørelser. Procedure ved klager over afgørelser truffet af skolelederen Hvis forældrene er uenige i en afgørelse truffet af skolelederen, skal de inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen sende en klage til skolelederen med henblik på en genvurdering af afgørelsen. Skolelederen har ligeledes en 4 ugers frist for genvurdering af afgørelsen, men hvis dette ikke kan nås, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have skriftlig besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. Der er tre muligheder for udfaldet af genvurderingen: 1) Skolelederen vurderer, at afgørelsen skal ændres 2) Skolelederen vurderer, at afgørelsen skal ændres delvist 3) Skolelederen vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres Ad 1) Hvis skolelederen efter genvurderingen giver forældrene helt medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene inden udløbet af de 4 uger. 5. Klageadgangen er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 380 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 6
Ad 2) Hvis skolelederen efter genvurderingen giver forældrene delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene inden udløbet af de 4 uger. Forældrene skal så inden 4 uger fra modtagelsen af den nye afgørelse meddele, om de fastholder klagen. I givet fald skal skolelederen sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger og samtidig orientere forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet. Ad 3) Hvis skolelederen efter genvurderingen beslutter, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet inden 4 uger efter modtagelsen af klagen, og samtidig orienteres forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet. NB! Ved indsendelse af klager til klagenævnet skal skolelederen sammen med klagen og genvurderingen sende følgende dokumenter: 1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over. 2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner. 3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over. 4) Pædagogisk-psykologisk rådgivnings vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. 5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). 6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl. Hvis forældrene ikke har indsendt klagen inden for klagefristen på 4 uger, skal skolelederen straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. Hvis forældrene sender klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og bede om genvurdering (medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt). Overgangsbestemmelser Elever, der før den 1. maj 2012 er blevet visiteret til specialundervisning efter de gamle regler, bevarer den tildelte specialundervisning i skoleåret 2012-13. med forældrene vurderer, at bistanden skal ændres eller ophøre. Rådgivning Under Ministeriet for Børn og Undervisning etableres et nationalt rådgivningsteam for inklusion. Det nationale rådgivningsteam er en del af en større forebyggelsesstrategi, som har til formål at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdage problemer og sætte tidligt ind i barnets nærmiljø og hermed sikre, at børn og unge reelt inkluderes i de almindelige fællesskaber i dagtilbud, skoler og klubber. Rådgivningsteamet vil bl.a. yde landsdækkende rådgivning til alle interesserede kommuner gennem telefonisk rådgivning, afholdelse af temadage og netværksmøder, formidling af best practice mv. Rådgivningsteamet vil endvidere igangsætte udviklingsprojekter med fokus på generaliserbar viden om organisering og pædagogisk tilrettelæggelse af inklusionsindsatsen. Vejledningen bygger på Lov om folkeskolen, som ændret ved Lov nr. 379 af 28.4.2012 Bekendtgørelse nr. 380 af 28.4.2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Forvaltningsloven Det gælder dog ikke, hvis skolelederen på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd 7
Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08 18170 Mediegruppen