Informationskompetenceudvikling i de virtuelle biblioteker Bo Gerner Nielsen, 2007 Formålet med oplægget Give en kort introduktion til informationskompetence. Hvad er det og hvorfor er det en vigtig kompetence for bibliotekerne at fokusere på? Diskutere forskellige måder at integrere informationskompetence på i relation til biblioteker, informationssøgning og læring Se på nyskabende eksempler på interaktivitet og brugerinddragelse i bibliotekerne Program: Informationskompetence Hvad, hvorfor, hvornår, for hvem. Tutorials Interaktivitet og brugerinddragelse 1
Hvad er informationskompetence? Mange forskellige definitioner, men grundlæggende.. Evner til at: Erkende informationsbehov Finde information Evaluere information Anvende information Kommunikere information To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information (ALA 1989) Informationskompetence hvornår? Hvornår er informationskompetence nødvendig? I situationer, der kræver: Beslutningstagen Problemløsning Tilegnelse af viden Problemløsning og kritisk tænkning er betinget af kompetent søgestrategi og kritisk evaluering af informationsressourcer Informationskompetence styrker? Grundlæggende tre forhold gælder for alle typer af biblioteker: En praktisk rolle ved at give adgang til ressourcer. Både fysiske, elektroniske og menneskelige. En kulturel rolle I deres bevaring, organisering og formidling af artefakter og idéer. En social og intellektuel rolle ved at bringe menensker og idéer sammen. (Marchionini & Maurer, 1995, p.68) 2
Informationskompetence faglig identitet? Hvis vi mener, at vi har noget vigtigt at bidrage med: Andre skal blive lige så overbeviste om det som vi er! Faglig information skal kommunikeres Informationssystemerne kan udformes så de I højere grad understøtter denne kommunikation Informationskompetence for brugerne! Hvad forventes de professionelle erhvervsudøvere at tage ansvar for, og hvad forventes deres klienter at varetage på egen hånd? (Sundin 2006) Vi bidrager selv til at definere vores nye rolle! Brugerne skal i centrum, fordi videnmonopolet er væk Forskydning væk fra bibliotekets samlinger og mod pædagogiske aspekter Væksten i webbaseret brugerundervisning er et udtryk for denne udvikling Informationskompetence tutorials 1 Hvilke former for webbaseret brugerundervisning kan identificeres? Fire forståelser (Sundin 2006) Kildeorienteret Adfærdsorienteret Procesorienteret Kommunikativt orienteret 3
Informationskompetence tutorials 2 Kildeorienteret brugerundervisning Viden om informationskilder i fokus Baseret i bibliotekets egne samlinger problematisk Manglende kritisk belysning Internettet er farligt eller utroværdigt Adfærdsorienteret Brug af konkrete informationskilder søgestrategi og søgeteknik Manglende kontekst konsekvens? Informationskompetence tutorials 3 Procesorienteret brugerundervisning Udgangspunkt i projektskrivningens faser Kobling til noget konkret brugeren kan forholde sig til men stadig uden konteksten rent fagligt Følelsesmæssige overvejelser (Kuhlthau 2004) Kommunikativt orienteret brugerundervisning Samarbejde mellem bruger og bibliotekar søgestrategi og søgeteknik baseret på en kontekstualisering Fokus mod hvordan brugeren anvender information indenfor et bestemt fagligt felt nuanceforskelle tydeliggøres Kontekstualisering museer gør det! Hvordan sikres en kontekstuel fleksibilitet? Dekontekstualisering Rekontekstualisering Biblioteker versus Museer Fokus på informationssøgeværktøj Fokus på indhold Fokus på organiserende processer Synliggørelse af kontekst 4
Informationskompetence vores synlighed! Hvordan synliggør vi så vores professionelle ekspertise gennem informationskompetenceundervisning? Hvordan kan vi lagre vores viden i IKT-værktøjerne, så de bliver synlige for brugerne? Udnyttelse af tesauri og klassifikationssystemer Opbygning af emneguides (internt / eksternt) Formidling af e-ressourcer Interagere med brugerne via wikis, blogs og chat Formidle via rss og podcast..andre forslag? Web 2.0 Bibliotek 2.0 - definitioner..the application of interactive, collaborative, and multi-media webbased technologies to web-based library services and collections. (Maness 2006 s. 3) Library 2.0 is all about rethinking library services in the light of reevaluating user needs and the opportunities produced by new technologies. (Chowdhury 2007 s. 455) 5
Bibliotek 2.0 læring og lokal forankring Adopting a culture of active user participation means libraries would increasingly be able to tailor, respond, and interact to the needs of their library (and local) community through a participatory cycle of feedback, service development and re-evaluation (Macaskill &Owen 2006 s. 9) Integration af web 2.0 wikier og blogs Wikier understøtter informationssøgning, videndeling, formidling, refleksion. Library Instruction Wiki (http://instructionwiki.org/main_page) indeholder bl.a. handouts, tutorials, undervisningstips Library Success (http://www.libsuccess.org/index.php?title=main_page) Innovative idéer til diskussion i biblioteksverdenen Blog videndeling, diskussion, kreativitet, interaktion, reflektion. The Information Literacy Land of Confusion http://www.informationliteracy.net/ information om og diskussion af brugerundervisning, information literacy og søgemaskiner Alkek Library Information Literacy Blog (http://txstateinfolit.blogspot.com/) indeholder nyheder, podcast, rss Integration af web 2.0 rss og podcast RSS understøtter informationsøgning, opdatering, formidling af ressourcer, opmærksomhedsskabende. Librarycasting SE (http://blog.vcu.edu/lse/) giver rss-feeds for tutorials i informationssøgning Kansas City Public Library, http://www.kclibrary.org/guides/ Guides + rss til opdatering, hvis der kommer nyt indenfor et emne Podcast undestøtter opdatering, formidling af ressourcer og begivenheder, asynkrone læringsprogrammer. Kankakee Public Library (http://www.lions-online.org/podcasts.html) http://www.higheredblogcon.com/teaching/mcintosh/literacy/literacy. html. 6
Integration af web 2.0 Mashups Mashups understøtter informationssøgeprocessen, formidling af ressourcer, interaktion, diskussion. OPACs Prototype (http://www.flickr.com/photos/maisonbisson/64228414/) indeholdende et mashup af: bibliografiske data, highlighting, bruger anmeldelser, søg i denne bog, relateree informationer fra Wikipedia, mulighed for at veksle mellem analytisk søgning og browsing New York Public Library prototype (http://www.librarything.com/demo_nypl.html) integrerer personaliserede funktioner kendt fra Amazon (lignende bøger, denne låner har også lånt, anbefalinger, etc.) via gadgets fra Librarything Krav til informationssystemer Informationssystemerne skal interaktivt understøtte: Informationssøgning Problemløsning Læring og via brugergrænsefladens processer, dialog og handlinger mediere mellem brugere og System Samlinger Kontekst Bibliotekarer Biblioteker Brugere Litteratur American Library Association (1989). Presidential Committee on Information Literacy Final Report. Lokaliseret 2.5. 2007 på WWW http://www.ala.org/ala/acrl/acrlstandards/informationliteracycompetency.htm Chowdhury, G.G., Poulter, A. & McMenemy, D. (2007). Public library 2.0: Towards a new mission for public libraries as a network of community knowledge. Online Information Review 30(4) s. 454-460 Lamb, B. (2004). Wide open spaces. Wikis Ready or not. TheWayItWasMeantToBe. Educause September/October 2004. s. 36-48. Lokaliseret 2.1. 2007 på WWW: https://www.educause.edu/ir/library/pdf/erm0452.pdf Macaskill, W., & Owen, D. (2006). Web 2.0 to go. Proceedings LIANZA Conference 2006, Wellington(NewZealand). http://www.lianza.org.nz/library/files/store_013/web2togo_wmacaskill.pdf Maness, J. (2006). Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries. Webology, 3(2), Article 25. Available at: http://www.webology.ir/2006/v3n2/a25.html Marchionini, G. & Maurer, H. (1995). The roles of Digital Libraries in teaching and Learning. Communications of the ACM, 38(4). Sundin, O. (2006). Informationskompetence, ikt og bibliotekarers professionelle ekspertise. Bibliotekarerne en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. T. Schreiber og H. Elbeshausen (red.). S. 77-96. 7