ATV-Roskilde Jernbanegade 5 1 - Roskilde Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. Seminar afholdt på den svenske nationale konference i Uppsala, d. 1-11. maj 6 om arbejdet med mænds vold i nære relationer. ATV-projektet i Danmark var i sommeren nået så langt med behandlingsarbejdet, at vi følte et behov for at måle effekten af indsatsen. Den første gruppe havde fungeret i / år og sideløbende havde der været en række individuelle behandlingsforløb som erstatning for den manglende gruppe, som ikke kunne starte, før der var nok. Det var vores intention at få så mange som muligt til at respondere for at få en brugbar feed-back på vores indsats. Spørgeskemaerne er derfor korte og overskuelige og ikke tidskrævende at udfylde. Der er dels faste rubrikker (ja/nej spørgsmål), som kan opgøres kvantitativt, dels er der givet muligheder for at skrive personlige kommentarer, som ikke umiddelbart kan opgøres i tal, men som vi har valgt at kvantificere efter en scoringmodel, som omtales senere. Partnerens perspektiv Vi fandt det vigtigt også at spørge partnerne for at se, i hvor høj grad deres oplevelser stemmer overens med mændenes. Da kvinderne havde samme mulighed for at skrive personlige kommentarer, kunne vi håbe på, at materialet ud over den kvantitative del, kunne give et fingerpeg om, hvilke erfaringer og overvejelser kvinden gør sig, når manden går i behandling og dermed kommer i en forandringsproces. Svarprocent Der har i projektets levetid været i alt henvendelser. Vi har udsendt spørgeskemaer til 19 mænd og 16 ( af mændene har ikke aktuelt ). Besvarelserne er anonyme. Vi har undladt at spørge de, der aktuelt er i forsamtaleforløb, ikke er mødt op til den første forsamtale, er udeblevet i starten af forsamtaleforløbet, kun har modtaget ganske få konsultationer eller som står på venteliste. Vores håb om en høj svarprocent blev til fulde indfriet.. 1% for kvindernes vedkommende og 6 Svarprocent 67 75 i behandling afsluttede ialt 5% for mændenes er, når man betænker, at succeskriteriet ved spørgeskemaundersøgelser er 5%, yderst tilfredsstillende. Som forventet er svarprocenten højere for de, der er i behandling og faldende efter behandlingens afslutning. Som det ses er partnerne en del mere interesserede i at respondere end mændene. Det er helt normalt ved spørgeskemaundersøgelser, at kvindernes svarprocent er højere end mændenes. Men når man tager i betragtning, at kvinderne jo ikke er direkte involveret i behandlingen, må man trods alt konkludere, at ATV-projektet i høj grad har de voldsramte kvinders bevågenhed. Usikkerhed Da materialet talmæssigt er meget lille, vil der optræde nogen usikkerhed m.h.t. tolkningen af resultaterne. Man skal huske på, at der ikke er sammenfald mellem respondenterne. Der er mænd i 1 5 1
materialet, hvis ikke har responderet og omvendt. Respondenter Mændene, der responderede på spørgeskemaet, har behandlingforløb, der strækker sig fra 5 til 66 terapisessioner (indv. + gruppe). 7 6 5 1 1 5 6 6 1 5 6 7 9 1 11 Voldsproblemet Samtlige mænd mener, at deres problem med vold er løst enten helt eller delvist. Bortset fra en enkelt partner, som mener, at voldsproblemet faktisk er blevet værre, er de enige med mændene i, at behandlingen har hjulpet. 6 Voldsproblemet 65 66 Psykisk vold Begge parter er enige om, at der i voldsproblemet også indgår psykisk vold. Det kan undre, at samtlige mænd, men kun % af kvinderne svarer ja til spørgsmålet om psykisk vold. 1 75 5 Har der været psykisk vold 1 ja nej ubesv. Det er måske udtryk for, at mændene har fået et mere bevidst forhold til deres voldsproblematik. Forklaringen kan også være den, som er nævnt tidligere under afsnittet usikkerhed, altså at der ikke er et et-til-et forhold mellem respondenterne. 6 Ændringer i psykisk vold 9 9 ja nej ubesv. Også hvad angår den psykiske vold er der betydelig effekt af behandlingen. Vi kan også her glæde os over, at mændenes rapportering til fulde bekræftes af partnerne. 5 5 ubesvaret helt væk delvis væk uforandret værre Voldsepisoder Vi ved, at et voldsproblem ikke forsvinder fra den ene dag til den anden, og at der under behandlingen i reglen vil optræde voldsepisoder, som ne forventes at fortælle om. Men som det ses af grafen, er mændene mere tilbøjelige til at opleve problemet som helt væk end kvinderne er. Det svarer helt til vores forventning. De, der er, eller har været, ofre for volden, vil være mere opmærksomme på store og små gentagelser af volden, end de, der udøver den. Men vi er glade og positivt overraskede over, at mændenes selvrapportering om fremskridt i så høj grad bekræftes af partnerne. 6 Har der været voldsepisoder 57 55 ja nej fortalt om det 5
I rapporteringen af dette har begge parter nogenlunde samme opfattelse, men som det ses, har kvinderne ikke fuldstændig tillid til, at deres mænd i behandlingsforløbet fortæller om alt, hvad der foregår. Tallene fortæller os, at vi skal øge bestræbelserne på at udforske den enkeltes samlede voldsproblematik og have øget opmærksomhed på, hvad der gør, at så relativt mange ikke får fortalt nok om voldsepisoderne. 5 + færre episoder 6 7 + bedre til at gå, hvis noget er på vej + sjældnere episoder, + bedre kontrollere sig + kommer hurtigere til sig selv efter episode + virker mere rationel, mindre sårbar Mandens forandringsproces For at få et overblik over hvordan forandringsprocessen opleves af parterne, har vi kvantificeret spørgeskemaets åbne spørgsmål efter følgende scoringsmodel, som tager udgangspunkt i behandlingsarbejdet med mændene, hvor vi ser voldsudøvelsen både som problematisk adfærd og som udtryk for en bagvedliggende psykisk problematik. Forandringsprocessen kan derfor på den ene side anskues som adfærdsændringer: der er forsøg på bevidst, viljemæssig kontrol med adfærden. der ses nye copingstrategier, der har til hensigt at forhindre situationer i at optrappes, så de ender med voldsudøvelse. man kan iagttage, at frekvensen af voldsepisoderne er mindsket. + bedre styr på, hvornår det er ved at gå galt 9 + mere rolig 1 - samme problem, + slår ikke mere 11 - problemet blevet værre - savner, at beh. går mere i dybden psykologisk + mindre hård 1 + bevidst om mekanismer, bedre kontrol Eksempler på nes udsagn om deres oplevelse af forandringsprocessen: Forandringsprocessen kan på den anden side anskues som personlighedsændringer: der sker en bedring i evnen til at bearbejde følelser der sker en bedring i evnen til at udtrykke følelser der ses mindre psykisk sårbarhed der ses forbedret evne til indlevelse, empati Eksempler på partnernes udsagn om deres observering af forandringsprocessen: Oplever adfærdsændringer 1 + ingen fysisk vold + bedre til at tage det i opløbet + erkendelse af egne mønstre + gå inden det kommer for langt ud Oplever personlighedsforandringer + fornemmelse af egne og partners følelser + bedre til at lytte til min krop + forstår mere og mere - især hos mig selv + der skal mere pres til end før Observerer adfærdsændringer Observerer personlighedsforandringer 5 + jeg er ikke truende mere + meget tilfredsstillende vedr. følelser 1 ingen kommentarer - fraflyttet manden 6 + aktiv anvendelse af de råd jeg har fået + klarere udtryksform fra min side + kontrolleret, viser vilje til ændring + roligere, - tolerance og forståelse for følelser + sige til, når hans grænser overskrides 7 + jeg er ved at lære at få styr på det +...redskabet til at forhindre det i igen at opstå + Jeg er blevet mere rolig +... taler om hvordan jeg oplever det jeg gør
9 1 11 + den fysiske vold er væk - psykisk vold i stedet + det går fremad, men jeg har haft tilbagefald + hjulpet at samtale med professionel vejleder + jeg har fået nogle værktøjer - det er ikke dybt nok. + jeg har talt om problemerne i stedet for vold + arbejde med vrede og at holde grænser + tror mere på, at det jeg laver er OK... Kvantitativ opgørelse Optælles udsagnene efter ovennævnte kriterier fås følgende: (P=Partnere, K=Klienter) Adfærdsændringer P K Personlighedsforandringer bevidst kontrol, vilje 5 bearbejder følelser 7 copingstrategier 1 udtrykker følelser 1 9 frekvens af voldsepisoder mindre psykisk sårbarhed P K 1 bedre empati 5 ialt 5 ialt 6 Som det ses, bruger mændene - meget mere end deres - muligheden for at skrive personlige kommentarer som supplement til spørgeskemaets faste rubrikker. Mændene står for ikke mindre end 96 udsagn mod kvindernes 1. Procentvis står mændene altså for 7 % og kvinderne for 1 % af udsagnene. Udsagnene fordeler sig for begge køns vedkommende nogenlunde ligeligt mellem adfærdsændringer og personlighedsforandringer med en lille overvægt på adfærdsændringer. Hvordan skal denne markante forskel i antal udsagn forstås? Hvorfor bruger kvinderne, der jo udmærker sig ved en svarprocent, der er meget højere end mændenes, i så ringe grad muligheden for at give en kvalitativ beskrivelse? Vi ser det som udtryk for, at mændene, som er i en terapeutisk proces, forholder sig langt mere nuancerede og er meget mere opmærksomme på denne proces, end deres. En grund kan være, at kvinden befinder sig i en passiv, afventende position uden direkte indflydelse på mandens forandringsproces, præget af de psykiske sår volden har afstedkommet. Det er med andre ord meget forlangt af et traumatiseret offer, at hun skal have overskud til, på nuanceret måde, at indleve sig i voldsudøverens forandringsproces. En anden medvirkende årsag kan være, at manden er alt for lidt tilbøjelig til at fortælle n om sine refleksioner og overvejelser og informere om det arbejde med forandring, han rent faktisk er i gang med. Vi ser begge grunde afspejle sig i gruppeterapierne. Mændene udtrykker ofte, at deres ikke helt forstår, hvor hårdt de arbejder med deres voldsproblematik og udtrykker ofte skuffelse over, at de ikke får støtte og opmuntring fra hende. De er også ofte tilbøjelige til at holde kortene tæt til kroppen og ikke fortælle n særlig meget om deres proces, dels fordi der lægges så megen vægt på, at den er deres eget ansvar og dels fordi åbenhed opleves som afgivelse af den magt og kontrol mændene udøver. Denne tolkning bestyrker vigtigheden af, at der under terapiforløbet formidles flg. til mændene: Voldsudøvelsen er dit ansvar. Forandringsprocessen er dit ansvar. Forvent ikke, at din partner af sig selv ser din proces, hvis du ikke deler dine bekymringer og overvejelser med hende. At være åben om din proces er at afgive magt. At vise åbenhed betyder ikke, at du skal forvente eller forlange forståelse, indlevelse, emotionel støtte og opmuntring fra dit traumatiserede offer. Det er tværtimod din opgave at gøre hende tryg ved at udvikle, vise og fastholde positive forandringer over længere tid. Det er først og fremmest din partner, der har behov for støtte, indlevelse og forståelse. For at nuancere hvad materialet kan fortælle os, kan vi se på den procentuelle fordeling. Her ses det, at partnernes opmærksomhed er rettet mod mandens bevidste kontol med voldsudøvelsen, hvorimod mændene har focus på de coping-
strategier, de anvender for at ændre voldsmønstret. Begge parter er nogenlunde lige opmærksomme på frekvensen af voldsudøvelsen. 65 9 16 Adfærdsændringer % 6 57 kontrol coping frekvens Ser vi på de udsagn, der omhandler personlighedsforandringer er det tydeligt, at begge parter har størst focus på mandens forbedrede evne til at bearbejde følelser. Der er et mindre focus på evnen til at udtrykke følelser, hans formindskede sårbarhed og den forbedrede empati. Dette må ses på baggrund af, at langt de fleste af mændene endnu ikke har afsluttet deres behandlingsforløb. 9 6 Personlighedsforandringer % 67 6 bearb. følelser udtr. følelser sårbarhed empati Terapi Samtlige mænd svarer ja til spørgsmålet om terapien har hjulpet. Ændringerne i den voldelige adfærd tilskriver mændene terapien og ikke andre omstændigheder, f.eks. positive ændringer i ns adfærd, mindre stress på arbejdet, bedring af økonomi etc. Tilbud til partnerne 77 % af kvinderne har savnet et terapeutisk tilbud til sig selv. De er alle gift eller samboende med manden, og det er sigende, at de få, der ikke mener at have haft dette behov, ikke er samboende med manden. Om grundene til, at n selv mener at have et behandlingsbehov nævnes flg. i spørgeskemaerne: Tre af kvinderne mener det er p.g.a af de psykiske sår voldsproblemet har givet dem. En kvinde nævner, at det også er p.g.a. egne personlige problemer - opvækst med seksuelt misbrug, fysisk og psykisk vold. En kvinde angiver, at det også er for at bryde det fælles voldsmønster - hun mener, at hendes egen problematik er med til at vedligeholde voldsproblemet. Konklusion Sammenfattende må vi sige at undersøgelsen viser, at behandlingen har en effekt, der til fulde lever op til målsætningen. Om den kvalitative del kan vi desuden sige, at der stort set kun er positive udsagn - både mændene og deres giver udtryk for stor tilfredshed med behandlingen, og at de er meget glade og taknemmelige for hjælpen. Materialet synes endvidere på mange måder at understrege kvindernes behov for hjælp. De er ofte svært traumatiserede af volden og befinder sig, mens manden går i behandling, i en passiv, afventende position uden mulighed for at bearbejde de sår volden allerede har forvold og uden mulighed for at reflektere over den situation de aktuelt befinder sig i. Set i lyset af, at langt hovedparten af parrene har mindreårige børn, vil vi afslutningvis understrege ATV-projektets forebyggende aspekter og også her pege på vigtigheden af et partnertilbud. www.atv-roskilde.dk 5