Globaliseringens blinde vinkler

Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1

Sine Plambech Usynlige og synlige Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Udenlandske kvinder i prostitutionsrelateret migration har tiltrukket sig stor opmærksomhed både fra regeringers og mediers side i de fleste europæiske lande. Dette skyldes til dels, at nogle elementer af denne type migration relaterer sig til transnational kriminalitet i form af menneskehandel, trafficking, og dermed til beskyttelse af statens sikkerhed og menneskerettigheder. 1 Debatten om prostitutionsrelateret migration og trafficking fokuserer hyppigt enten på sensationalismen ved menneskelig lidelse og/eller en dikotomisk diskurs, der kategoriserer de involverede som kriminelle mænd i organiserede netværk versus passive kvinder. Dertil kommer, at trafficking og prostitutionsrelateret migration betragtes som synonymer, der udelukkende analyseres inden for en kriminel ramme. Problemet ved disse perspektiver er, at trafficking derved analyseres som et isoleret kriminelt fænomen, et spørgsmål om lov og orden, i hvilken et kritisk og globalt perspektiv på sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande sjældent inddrages. Denne etnografisk funderede artikel beskæftiger sig med thailandske kvindelige migranter involveret i prostitutionsrelateret migration og trafficking til og i Europa. 2 Artiklens argument er, at trafficking afslører den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en eksisterende forsimplet narrativ om trafficking, som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved forbliver usynlige. Med afsæt i antropologen Victor Turners teori om det sociale drama og sociologen Erving Goffmanns teorier om front- og backstage, præsenteres indledningsvist artiklens analytiske ramme. Derefter analyseres de involverede aktørers flertydige rolle som henholdsvis synlige og usynlige på den globale scene. Artiklens empiri er baseret på tre års kontakt til en større gruppe thailandske migrantkvinder bosat i forskellige europæiske DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 59

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 60 lande. Studiet er udført i Europa samt i de landsbyer i Thailand, i regionen Isan i Nordøstthailand, hvorfra de allerfleste thailandske kvinder i Europa stammer. Alle har benyttet ægteskab med en europæisk mand til at opnå indrejsetilladelse til Europa. Ingen af kvinderne var således blevet smuglet ind i Europa, hvorimod nogle opholdt sig illegalt efter at have overskredet deres visumtilladelse. I denne gruppe af kvinder har de fleste job i rengøringsbranchen, på fabrik og på thailandske restauranter. Nogle arbejder på bordeller af de thailandske kvinder kaldet klinikker. Fokus i denne artikel er på de af kvinderne, der sælger seksuelle ydelser på en klinik og derfor også på de kvinder, der har erfaringer med trafficking og trafficking-træk, det vil sige gæld ved afrejse, økonomisk udnyttelse ved prostitution etc. Drama og scene Victor Turner introducerede med konceptet socialt drama i 1974 en metode, der siden ekstensivt er benyttet af antropologer til at beskrive og analysere et samfunds sociale liv. Essensen af Victor Turners teori er, at sociale dramaer manifesterer sig synligt og offentligt som et resultat af underliggende, mere usynlige konflikter i samfundet. Dramaet, pointerer Turner, manifesterer sig på alle niveauer fra familien til staten, når regler brydes og konflikter opstår. 3 Det sociale drama appliceres således i artiklen for at studere, hvorledes underliggende konflikter på den globale scene afspejler sig i fænomenet trafficking. Med afsæt i Turners dramametafor udviklede Erving Goffmann teorier om, at handlinger udspiller sig frontstage (på scenen), altså i det synlige, offentlige rum, hvor motiver bliver stillet til skue og backstage (bag scenen) i et usynligt, afsondret og tilsløret rum gemt for offentlighedens blik, hvor underliggende forhandlinger og beslutninger udspilles. Frontstage-aktivitet kan ses som alt det, der bliver foretaget for at opretholde det fælles indtryk i en situation. Backstage-aktivitet er alt det, der er uforeneligt med frontstage, og som derfor bliver holdt tilbage. I artiklen forenes Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, i hvilken trafficking forstås som et socialt drama med tematikker og involverede, der positioneres og positionerer sig frontstage og backstage. Omsorgsimport Thailandske kvindelige migranter søger med deres migration at udfordre og udvide de strukturelle begrænsninger, der påvirker kvindernes og deres familiers konkrete livsvilkår. Thailandske kvinder i Europa deltager på den måde i den såkaldte feminisering af de globale migrationsbevægelser. Det betyder, at ud af Verdens 192 millioner migranter er halvdelen i dag kvinder (IOM 2005). Thailandske kvinders migration indgår således i det, Saskia Sassen betegner som alternative globale kredsløb for overlevelse

og profi tmakisimering (2002). I de mest centrale af disse globale kredsløb indgår illegal trafficking, prostitutionsrelateret migration, barnepiger, tjenestepiger og transnationale brude. Ved at migrere og regelmæssigt overføre penge deltager de transnationale kvindelige migranter i disse alternative globale kredsløb. I Europa bliver thailandske kvinder primært betragtet som traffickingofre, prostituerede eller ægteskabsmigranter. Selvom de benytter sig af ægteskab til at opnå indrejse- og opholdstilladelse, kan de imidlertid ikke udelukkende defineres som ægteskabsmigranter. De fleste thailandske kvinder benytter opholdet i Europa til at arbejde, nogle inden for hjemmets fire vægge, for at kunne sende penge hjem og kan således på den globale scene betragtes som arbejdsmigranter, og som sådan omtaler de typisk sig selv. De thailandske kvinders arbejdsmigration kan forbindes til Ehrenreich og Hochschilds caredrain-begreb (2002). Med dette begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de usynlige globale omsorgskæder, der er skabt af importen af seksuelle ydelser, service og omsorg til rige lande samt eksporten af kvindelige migranter fra fattige lande, der mod varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner sender penge til deres tilbageblevne familier. Caredrain er således omsorgsimport, der manifesterer sig som et privat og usynligt fænomen i de omsorgsimporterende lande, i hvilket prostitution, rengøring og privat børnepasning er arbejdsområderne. Samlet kan globale omsorgskæder, caredrain, samt Sassens teorier om alternative globale kæder for overlevelse og profitmaksimering betegnes som en global omsorgsøkonomi, der foregår backstage. De thailandske kvinders migration kan således på makroniveau analyseres i lyset af bredere globale processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod månedlige økonomiske overførelser til deres tilbageblevne familier. Den globale omsorgsøkonomi er ofte usynlig i globaliseringens narrativ, i stedet koncentrerer den dominerende globaliseringsdiskurs sig om store kapitaltransaktioner og kun sjældent om mindre private overførsler, selvom økonomiske overførsler fra migranter til hjemlande er ved at komme på dagsordenen som potentiel udviklingsstrategi. Migranters økonomiske overførsler til deres hjemlande analyseres imidlertid stadig sjældent i et kønsperspektiv, og derved forbliver migrerende kvinders rolle som aktører på den globale scene i migrationens sociale drama usynlig. Hvis globaliseringens narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere seksuelle ydelser og omsorgsservice som en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; ydelser der, om end analytisk usynlige og eksisterende backstage, understøtter den globale dynamik og økonomi. Synlighed DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige Hvor kvindelige migranter usynliggøres i globaliseringens narrativ, synliggøres de i stedet, når de popper op på den offentlige scene som 61

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 62 I International Organization for Migrations (IOM) nye antitraffickingkampagne i Baltikum benyttes blandt andet et billede med snore og bånd som symboler på et usynligt, upersonificeret kontrolsystem over passiviserede kvindekroppe styret af usynlige kriminelle netværk. Det danske initiativ mod kvindehandel, Reden/Stop Kvindehandel bidrager i sin antitraffickingkampagne med billedet af kvinderne i en kødpakke ligeledes til portrættet af kvindelige migranter som passiviserede kroppe uden egen vilje. Kampagnerne har til hensigt at synliggøre kvindehandel for derved at bekæmpe handelen bedre, men kvinderne usynliggøres, gøres til varer og stigmatiseres imidlertid blot yderligere i disse fremstillinger. De portrætteres udelukkende som handlede passive kroppe og er ikke synlige individer eller handlende aktører på den globale scene. Billederne afspejler dermed klassiske kønnede migrationsdiskurser, hvor mænd er de synlige, hegnskravlende, illegale arbejdsmigranter, og kvinderne de usynlige og passive ofre for trafficking. Mænd bliver imidlertid også fastholdt i traffickingsituationer og kvinder drager som både caredraintraffickingofre i sensationelle og kriminelle sager, retorisk præsenteret som moralsk anstødelige skandaler med overskrifter som: Fanget som luder (TV2, 20.11.06), Tusinder er sexslaver i Danmark (EB, 20.11.06), Solgt som sexslaver til Danmark (Nyhedsavisen, 12.03.07), Sexslaver i kø til Europa (Information, 06.03.07). Dertil kommer, at kvinderne synliggøres i kampagner mod trafficking.

fænomenet og nedenstående vignet illustrerer ud i Verden på egen hånd som arbejdsmigranter. Mon er en blandt de tusinder af thailandske kvinder, der er rejst til Europa for at arbejde. Hun arbejder på en massageklinik i Danmark, men fortæller sin familie i Thailand, at hun arbejder som rengøringsassistent. Når jeg besøger hende, sidder hun på sin seng i kælderen på den klinik i en større dansk provinsby, hvor hun arbejder. Omkring hende er buddhafi gurer, makeupbord, boblebad, blinkende lyskæder og fodbold i fjernsynet. Klinikken har døgnåbent, men Mon er ofte for træt til at betjene kunder, så hun holder døren låst. Bag indgangsdøren står to kæppe til at forsvare sig med, hvis kunderne er truende, for politiet kommer ikke og hjælper. Selvom hun ikke bryder sig om sit arbejde, vil hun hellere det end hårdt og dårligt lønnet fabriksarbejde og hun er stolt af de 3.000 kroner, hun hver måned sender til sin landsby. De svarer til tre måneders løn i Thailand. Vignetten slår to centrale temaer an: økonomiske overførsler og risiciene involveret ved at akkumulere det økonomiske overskud. Ultimativt fungerer de thailandske kvinders migration, når den genererer et økonomisk overskud og er fysisk sikker. Når kvinderne ender i tvungen prostitution trafficking kan de typisk kun indtjene få penge til sig selv og sende få penge hjem, idet hovedparten af indtjeningen går til afbetaling af migrationsgæld. Samtidig er situationen farlig, ydmygende og usikker. Hvis thailandske kvinders migration indsættes i en arbejdsmigrationsramme, og ikke blot som ægteskabsmigranter eller som passive tvungne ofre, er trafficking således at betragte som mislykket arbejdsmigration, hvilket er den måde, de thailandske migrantkvinder selv omtaler situationen på. Grunden til, at trafficking ikke diskuteres som mislykket arbejdsmigration, er, at prostitution sjældent anerkendes som et arbejde på linje med de fabriks- og rengøringsjob, de allerfleste thailandske kvinder i Europa har. Det er der gode grunde til, for som Mons situation indikerer, er livet på en sexklinik kompliceret og risikabelt. Men ved konsekvent at italesætte prostitutionsrelateret migration som trafficking, og trafficking udelukkende som slavehandel, ignoreres den usynlige strukturelle ulighed, som kvindernes arbejdsmigration er et resultat af, og samtidigt underkendes kvindernes pragmatiske valg som aktører på en strukturelt stramt afgrænset scene i globaliseringens sociale drama. De seneste års forskning i emnet demonstrerer, at migrantkvinder, der søger til Europa, har komplekse motiver, samt at de oftest selv under indfl ydelse af en række faktorer har truffet beslutningen og godt vidste, at de skulle sælge sex. Fattigdom er f.eks. ikke i alle tilfælde den afgørende årsag til thailandske kvinder prostitution. Egen eller familiens gæld, især spillegæld, er en stor motivation for at tjene mange penge hurtigt. Imidlertid har de kvinder, der arbejder på massageklinik, oftere større familier at forsørge og skal derfor sende flere penge hjem. Dertil kommer, at migrantkvinder i selve traffickingsituationen forsøger at DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 63

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 64 navigere og opnå kontrol over deres situation, hvilket demonstrerer, at marginaliserede kvinder i en marginaliseret situation kan og vil skabe strategier for at kontrollere deres økonomiske liv. De er ikke blot passive ofre. Den eksisterende diskurs indskriver sig således med sensationelle overskrifter og depersonificerede kampagneplakater frontstage, som aktiviteter der opretholder og bekræfter det fælles indtryk, at trafficking handler om ofre og bagmænd. Hermed manes ikke blot dilemmaerne omkring behovet for migranters økonomiske overførsler til deres fattige hjemlande samt efterspørgslen på omsorgsimport i Europa i jorden, parallelt usynliggøres en anden central problematik, der foregår backstage i migrationens tidsalder konsekvenserne af visumjunglen. Visumjunglen De unge piger fra Nordøstthailand bevæger sig i et kausalt kontinuum ud på risikable rejser for at nå Europa, samtidig med at den europæiske visumjungle fortættes for migranter fra såkaldt tredjelande. I takt med at incitamentet til at migrere stiger, bevæger de sig, på trods af øget migrationskontrol, imidlertid stadig ind i Europa. Men siden deres migration i stigende grad reguleres og kontrolleres, ser nogle sig nødtvunget til at indgå forskellige migrationsaftaler, ofte med betragtelige risici involveret. Et juridisk lukket Europa får således ikke kvinderne til at blive i Thailand, men gør blot deres migration mere risikabel. I Isan udvikler kvinderne migrationsstrategier for at navigere gennem ægteskabskrav, tilknytningskrav, forsørgergaranti og den øgede vanskelighed ved at få et tremåneders turistvisum. Vanskeligheden ved at få et tremåneders turistvisum i de fleste europæiske lande er interessant, fordi begrundelsen for stramningen var, at udenlandske kvinder i de tre måneder var i risiko for trafficking og siden overskred deres visumtilladelse (Regeringen 2002). Ændring af turistvisumloven blev præsenteret i et synligt offentligt rum frontstage som antitraffickingpolitik, med beskyttelse af kvinderne som motiv. Denne frontstage-politik ignorerer imidlertid de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage. De allerfleste af de thailandske migranter benytter sig af personlige kontakter et migrationsnetværk på deres vej til Europa. Idet en del kvinder har opholdt sig i Europa i en årrække, er de nu i en position, hvor de kan assistere andre potentielle migrantkvinder med at fi nde en europæisk ægtemand og dermed skaffe kvinderne til Europa. Kvinderne har hyppigt benyttet sig af et tremåneders turistvisum til at etablere kontakt til en europæisk mand, mens de boede hos et nært familiemedlem i Europa. I stedet for at benytte tætte familienetværk i Europa vælger kvinderne oftere nu, med ændringen af turistvisumloven, at rejse til

Pattaya, sexturismens hovedsæde i Thailand, eller de tyer til risikabel internetdating for at etablere kontakt til en mand i Europa. Set fra traffickingofrenes perspektiv er det visumjunglen, der gør dem sårbare. Det er den, der kaster dem ud i risikable migrations- og ægteskabsaftaler via perifere kontakter. Et andet centralt omdrejningspunkt i den europæiske traffickingdebat er, hvor lang tid kvinderne må opholde sig i modtagerlandet, før de repatrieres. Som led i den danske handlingsplan mod menneskehandel er der eksempelvis nu mulighed for, at ofre for menneskehandel tilbydes en udvidet reflektionsperiode på op til 100 dage, hvis de aktivt medvirker til egen hjemsendelse og bidrager til opklaringsarbejdet. De 100 dage er en klar forbedring sammenlignet med de tidligere blot 30 dage. Set fra kvindernes synspunkt er repatriering imidlertid afslutningen på en årelang livsdrøm og en af hovedårsagerne til, at de ikke vil bidrage med oplysninger om de kontakter, der fi k dem til Europa. Visumjunglen gør migration til en lang proces, og de thailandske kvinder har typisk flere migrationsforsøg bag sig, før de når Europa. De tre til fem år, de bruger på at komme hertil, omfatter typisk adskillige visumafslag, ture til Pattaya og potentielle ægtemænd, der fortryder. Stramningen af turistvisumreglerne udvidelsen af den betingede realektionsperiode til 100 dage repræsenterer blot to i en række af antitraffickinginitiativer, som iværksættes på europæisk plan. Denne synlige frontstage-politik ignorerer imidlertid som nævnt ikke blot de strategier, som migrantkvinderne opererer med backstage, eksempelvis via brugen af tætte migrationsnetværk. Den usynliggør samtidigt, hvorledes initiativerne blot bliver en del af visumjunglen og dermed indskriver antitraffickinginitiativerne sig i rækken af migrationsrestriktioner, der forhindrer thailandske kvinders rejse til eller videre ophold i Europa. Således lægger disse antitraffickinginitiativer sig backstage til rækken af antiimmigrantpolitikker, der diskursivt bygger på ideen om, at migranter er mest sikre, hvis de som udgangspunkt bliver hjemme. Dermed begrebsliggøres udnyttelse væk fra hjemmet som et separat problem fra udnyttelse, fysisk eller økonomisk, hjemme i Thailand. På denne måde bliver det kvindernes mobilitet, der i sit væsen er en trussel for kvinden, og ikke de ulige vilkår, kvinderne lever under. Udnyttelse knyttes til selve migrationsprocessen og dermed usynliggøres de udnyttende økonomiske og personlige forhold, som mange migrantkvinder forlader i deres hjemlande. Samtidigt fremstår risiko ved migration som en neutral størrelse. Men risikoen for trafficking eksisterer imidlertid ikke i sig selv. Den er for de thailandske kvinders vedkommende konstrueret og skabt af en fortættet visumjungle. De thailandske kvindelige migranters flertydige rolle som henholdsvis usynlige på den globale migrationsscene og synlige lokale aktører i deres landsbyer indskriver sig i et klassisk migrationsdilemma, idet kvinderne med deres migration klart støtter deres familier og bidrager til finansie- DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 65

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 66 ringen af deres landsbyers udvikling. En fi nansiering, som kvinderne imidlertid ikke synligt krediteres for af den thailandske stat, på trods af at kvindernes økonomiske overførsler kompenserer for samme stats nedprioritering af landdistrikterne. Samtidigt påtager de thailandske kvinder sig jobs i Europa, som kun få europæere vil have. Kort sagt får Thailand og det europæiske arbejdsmarked herunder sexindustrien en masse fordele ud af disse kvinder uden at give ret meget til gengæld. Caredrain og visumjunglen udgør tilsammen centrale backstage-fænomener i traffickingens sociale drama, fænomener der med den eksisterende dikotomiske fokusering på offer og bagmand usynliggøres. Migrationsindustrien Narrativer om traffickingens bagmænd bidrager til forestillingerne om et globalt organiseret netværk af mænd, illustreret ved IOMs kampagneplakat, hvor snore og bånd afbildes uden ansigt på dem, der trækker i snorene. Imidlertid viser etnografi ske studier, at traffickerne lige så ofte er kvinder som mænd. De er ofte af samme nationalitet som ofrene og har tidligere selv været traffickingofre eller arbejdet i sexindustrien. Dertil kommer, at de fleste etnografiske studier af traffickere påviser, at de ikke er involveret i store organiserede netværk, men snarere i mindre foretagender, der ikke altid er specifi kt organiseret. Imidlertid bidrager plakaterne til forestillinger om, hvordan en usynlig social aktør defineres af at være én, hvis handlinger vi ikke har overblik over, men som ikke desto mindre ses som hovedpersonen. Frontstage er bagmændene således tildelt rollen som den usynlige fj ende, der i kraft af sin usynlighed retfærdiggør den globale antitraffickingindsats, i hvilken kernen er efterforskning og pågribelse af bagmænd. Ræsonnementet er, at hvis vi arresterer og fængsler dem, så er problemet løst. Paradokset er altså, at bagmanden synliggøres frontstage som årsagen til trafficking, samtidig med at hans handlinger forstås som usynlige og fungerende backstage. Usynlighed kan imidlertid ikke udelukkende knyttes til det usynlige i traffickingens praksis. Når makroprocessers bredere indflydelse inddrages, muliggøres en forrykning af perspektivet, således at usynlige underliggende strukturer og ikke blot traffickingens bagmænd synliggøres. Dette belyses bedst ved at betragte den såkaldte migrationsindustris rolle i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle. Migrationsindustrien er blevet et uundgåeligt aspekt af de fleste migrationsprocesser til Europa, eftersom en migrant har brug for billetter, lån, dokumenter og kontakter. I migrationsindustrien tjener folk penge på at organisere migranters rejse og ophold til og i destinationslandet. Således er det for thailandske kvinder, der oftest kommer til Europa via landsmænd, der har opholdt sig længere tid i Europa. En af informanterne i undersøgel-

sen har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark. Der opkræves ofte astronomiske beløb for at yde migrationsassistance. Gæld og migration er tæt forbundne og rammer ikke kun traffickingofre, men banker i Thailand udlåner ikke penge til migration, for et migrationsforsøg er ikke en sikker investering, derfor benyttes et uformelt lånemarked. Potentielle migrantkvinder i Thailand gør brug af kontakter i Europa til at finde ægtemænd, låne penge til billet, visum og migrationskaution. I Danmark skal der eksempelvis, som i de fleste europæiske lande, stilles kaution, før et visum kan udstedes. I Danmark drejer det sig om 52.000 kroner, der indsættes på en låst konto som garanti mod ufinansieret brug af sociale ydelser under opholdet. Flere migrantkvinder låner sig imidlertid til kautionen, enten af kvinder i Europa eller på det sorte lånemarked i Thailand, fordi sponsorer det vil sige thailandske kvinder, som allerede opholder sig i Europa, eller potentielle ægtemænd enten ikke vil eller ikke kan stille kaution. Paradokset er altså, at beskyttelse mod statslige potentielle udgifter sammenflettes i en kompleks proces, der skrøbeliggør kvindernes situation. Selvom en kvinde ikke benytter kautionen, tilløber der uofficielle renter, som i Thailand og blandt thaier i Europa er på 20%. Pengene kan de nyankomne kun betale tilbage ved gældsbunden prostitution, eller de kan håbe på, at en sexkunde eller ægtemand vil betale lånet ud, hvilket ikke er usædvanligt. Kautionsproblematikken illustrerer, at trafficking er kulminationen på en migrationsproces, hvor kvinderne successivt indrulleres i yderst komplicerede situationer, i takt med at de navigerer gennem visumjunglen. Smugling af thailandske kvinder ind i Europa er sjældent relevant, i stedet benyttes forskellige visumstrategier, og derfor er migrationshjælperen og traffickeren oftest den samme. Fra et europæisk perspektiv er en thailandsk kvinde, der yder højtforrentede lån, som kun sexarbejde kan tilbagebetale, en trafficker en bagmand. Men kategorien bagmænd er hverken enkel i et analytisk perspektiv eller set fra de thailandske kvinders perspektiv. I thaikvindernes øjne er hun både en arbejdsudnytter og en migrationshjælper. Det er altså i krydsfeltet mellem omsorgsimport og visumjungle, at migrationsindustrien og traffickerens rolle muliggøres. Bagmændene er således i traffikingens sociale drama tildelt hovedrollen som den primære årsag til trafficking, og der er da heller ingen formildende omstændigheder for at udnytte migranters sårbare situation. Men ved at indsætte bagmændenes praksis i et makroperspektiv forrykkes fokus fra traffickingens bagmænd som hovedaktører, til underliggende strukturers indvirkning. En inddragelse af samfundsmæssige makrostrukturer imødegår samtidig i et teoretisk perspektiv en klassisk kritik rettet mod Goffmanns teorier, idet hans fokus på det situationelle og det enkelte individs rolle front- eller backstage er blevet kritiseret for at ignorere de globale processers bredere indflydelse på individers handling. Dermed retfærdiggøres traffickerens rolle ikke, men indsat i en migrationsindustriel ramme åbnes der op for DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 67

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 68 en synliggørelse af hvilke mekanismer, der muliggør traffickerens udnyttelse af kvindernes position som migranter. Fokus på efterforskning af bagmænd maner imidlertid behovet for en migrationsindustri i jorden. Dermed ser vi igen, hvordan frontstage-diskurser om bagmænd som det centrale fokus usynliggør de backstage-mekanismer, der i de thailandske kvinders optik nødvendiggør indgåelsen af diverse skrøbelige og uforudsigelige migrationsaftaler. Den migrationsindustri, som de thailandske kvindelige bagmænd er en del af, eksisterer primært, fordi der er så få muligheder for mennesker mænd som kvinder for at migrere legalt til Europa. Konklusion At begrebsliggøre trafficking ved at forene Turners og Goffmanns tanker i en analytisk ramme, er en frugtbar indgang til at analysere aktørernes flertydige roller som henholdsvis usynlige og synlige i traffickingens sociale drama. Et tilgang til trafficking som værende formet af frontstage- og backstage-aktiviteter demonstrerer, at det eksisterende fokus på trafficking slører, hvorledes trafficking blandt thailandske kvinder er et resultat af den globale migrations skyggesider og dilemmaer. Imidlertid maner en forsimplet frontstage-narrativ om trafficking som sensationelle og moralske skandaler med udpegede ofre og gerningsmænd skyggesiderne i jorden. Resultatet er, at underliggende strukturelle forhold derved usynliggøres og forbliver backstage. Dertil kommer, at et eksisterende fokus på trafficking udelukkende inden for en prostitutionsramme har forrykket opmærksomheden væk fra diskussionen om trafficking som en kompliceret og uhyggelig komponent i globale migrationsbevægelser og væk fra behovet for arbejdsmigration. Enhver arbejdsmigrationsproces er formet af udbud og efterspørgsel, som manifesterer sig ved behovet for migration fra Thailand og en efterspørgsel efter kvindernes ydelser i Europa. Naturligvis bør der fokuseres på efterspørgslen på seksuelle ydelser. Men det i en europæisk kontekst eksisterende fokus stort set udelukkende på kriminalisering af sexkunder og fængsling af bagmænd usynliggør en række af de andre aspekter, som denne artikel behandler. Ved at indsætte trafficking i en politisk-økonomisk kontekst, i hvilken sammenhænge mellem køn, arbejdsmigration, immigrationslovgivning og udvikling i afsenderlande inddrages i et globalt perspektiv, demonstreres, at thailandske kvinders prostitutionsrelaterede migration er en kompleks blanding af frivillighed, nødvendighed og tvang. Imidlertid udvisker mærkatet kvindeligt traffickingoffer de kvindelige migranters aktive forsøg på at bidrage til deres familier på transnationalt niveau. Dermed usynliggøres de kvindelige migranters rolle som arbejdsmigranter på den globale scene. Dernæst demonstrerer artiklen det problematiske i, at trafficking udelukkende indsættes i en kriminel ramme af ofre og bødler. Det fører til et forfejlet fokus i den europæiske antitraffickingindsats,

fordi tilgangen i grove træk ignorerer de systemer, der backstage former global migration og organiserer migranters virkelighed. Man må derfor spørge, hvorfor skyggesiderne og dilemmaerne på den globale migrationsscene manes i jorden? For det er ikke en nyhed, at migration har sin rod i global ulighed, ej heller at immigrationssystemerne i Europa er vanskeligt gennemtrængelige. Problemet ligger i, at når kvindernes migration kobles til fattigdom og global ulighed, betragtes migranterne typisk som styret af individuelle drømme om et bedre økonomisk liv. Deres migration kobles ikke til de transnationale økonomiske overførsler, som succesfuld migration muliggør, og dermed overses det kollektive projekt husholdningsprojekt som migrationen også er. Dertil kommer, at den eksisterende ulighed ikke kobles til immigrationslovgivningen. Årsagerne til, at strukturelle problemer fornægtes, er således for det første, at man i den eksisterende narrativ undgår at tage stilling til to af de mest kontroversielle og dilemmafyldte problemstillinger, som Europa på linie med resten af Verden står overfor: krydsfeltet af migration/immigrationslovgivning og udvikling i Den Tredje Verden. For det andet betyder mange sociale organisationers og ngo eres fokus på trafficking som udelukkende et prostitutionsproblem, at de kan fastholde ideologiske diskurser, hvor trafficking udelukkende er et spørgsmål om køn et resultat af globalt patriarki. Ved at afvise underliggende strukturers betydning, fastholdes og bekræftes disse organisationer i dikotomiske og stereotype opfattelser af trafficking som udelukkende et spørgsmål om dominerende mænd versus passive kvinder. Problemet med den eksisterende traffickingnarrativ er således ikke blot, at helt centrale dilemmaer og problemstillinger i migrationens tidsalder ignoreres, men at deres mulige løsninger samtidig usynliggøres. Noter Sine Plambech er socialantropolog, underviser og konsulent, og tilknyttet migrationsenheden ved DIIS 1 Aktuelle forståelser af og debatter om trafficking formår ikke at rumme de komplekse og ambivalente livsforhold, som ofte gør sig gældende for migranter i prostitution, uanset om disse defineres som ofre for trafficking - men trafficking involverer pr. definition et element af udnyttelse. Jeg benytter derfor ikke en bestemt juridisk traffickingdefinition, men i stedet et mere glidende og nuanceret kontinuum. Den mest benyttede definition er fra den såkaldte Palermo-protokol, som er den bedst dækkende: Trafficking in persons shall DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 69

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 70 mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs (UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons). 2 Som det er tilfældet med de fleste antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt, hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse af trafficking, men ikke nødvendigvis danne baggrund for generaliseringer. 3 Selvom Turner inddeler et socialt drama i fire faser, pointerer han, at der eksisterer en dynamisk overlapning, skift i rækkefølgen, karakterer, retorik og symbolsprog. I den optik vil jeg argumentere, at ideen om det sociale drama er en nyttefuld måde at tænke et fænomen på. I min brug af det sociale drama er det således ikke decideret konflikt, der udløser dramaet, ej heller følger jeg Turners fire faser. Litteratur Constable, Nicole. 2003. Romance on a global stage. Berkeley: University of California Press. Del Rosario, V. 1994. Lifting the smoke screen: dynamics of mail order bride migration from the Philippines. Upubliceret ph.d.-afhandling. Institute of Social Studies, The Hague. Holland. Ehrenreich, Barbara et al. 2002. Global women nannies, maids and sex workers in the new economy. London: Granta Books. Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton. 1995. From immigrant to transmigrant: theorizing transnational migration. Anthropological Quarterly vol. 68, no. 1: 48-63. Goffmann, Erving 1959: The presentation of self in everyday life. Edinburgh: University of Edinburgh Social Sciences Research Centre. Guarnizo, Luis Eduardo. 2003: The economics of transnational living. Interna- tional Migration Review vol. 37, no. 3: 666-699. Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001. Doméstica-immigrant workers cleaning and caring in the shadows of affl uence. Berkeley: University of California Press. Lisborg, Anders. 2001. Fra moderne slaver til modige entreprenører: om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning vol. 3, nr. 10. Massey, Douglas S. 1988. Economic development and international migration in a comparative perspective. Population and Development Review 14: 383-413. Nyberg Sørensen1, Ninna. 2003. Den globale hjertetransplantation. www. kvinfo.dk/forum, 10.09.2003.

Parreñas, Rhacel Salazar. 2001. Servants of globalization Women, migration and domestic work. Palo Alto, CA: Stanford University Press. Pettman, Jan Jindy. 1996. An international political economy of sex. In Globalization Theory and practice, ed. Kofman & Youngs. London: Pinter Press. Reden Stop kvindehandel. http://www.kvindehandel.dk/, 16.07.2007 Regeringen. 2002. Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. København: Ligestillingsrådet. http://www.lige.dk/indsats_handel_plan.asp, 16.07.2007. Sassen, Saskia. 2002: Countergeographies of globalization The feminization of survival. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for Development. Heinrich-Böll Foundation, Berlin. Sipaviciene, A. 2002. You will be sold like a doll. NIKK Magasin, special issue Bodies across borders Prostitution and trafficking in women, no. 1: 10-15. Spanger, Marlene. 2006. Thailandske migranters salg af seksuelle ydelser. Roskile: Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Stoop, Chris De. 1994. Exotic brides: Herr Schlegal offers girls on a trial basis. In They are so sweet sir: the cruel world of traffi ckers in Filipinas and other women, ed. Chris De Stoop. Belgium: Limitless Asia. Turner, Victor. 1974. Dramas, fields and metaphors: symbolic action in human society. Ithaca, NY: Cornell University Press. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlige og synlige 71

DEN NY VERDEN 2007:2 Sine Plambech 72