15. APRIL 2014 34567 STUDIEARTIKLER 2.-8. JUNI Efterlign Moses tro SIDE 3 SANGE: 33, 133 9.-15. JUNI Ser du den usynlige? SIDE 8 SANGE: 81, 132 16.-22. JUNI Ingen kan tjene to herrer SIDE 17 SANGE: 62, 106 23.-29. JUNI Vær ved godt mod Jehova er din hjælper! SIDE 22 SANGE: 22, 95 30. JUNI 6. JULI Værdsætter du at Jehova kærligt holder øje med dig? SIDE 27 SANGE: 69, 120
STUDIEARTIKLER TYRKIET FORSIDE: I Istanbul forkynder en bror uformelt for sin barber og tilbyder ham brochuren Gode nyheder fra Gud! BEFOLKNING 75.627.384 FORKYNDERE 2.312 BIBELSTUDIER 1.632 FORHOLDSTAL 1 FORKYNDER TIL 32.711 INDBYGGERE SIDEN 2004 ER ANTALLET AF ALM. PIONERER I TYRKIET STEGET MED 165 % ˇ ˇ Efterlign Moses tro Ser du den usynlige? Ved tro sa Moses langt mere end den fysiske verden der omgav ham. Disse artikler vil komme ind pa hvordan vi kan have en tro som Moses og holde stand som sa vi den usynlige. Hebr. 11:27. ˇ ˇ Ingen kan tjene to herrer Vær ved godt mod Jehova er din hjælper! Millioner verden over vælger at rejse til et andet land for at finde arbejde. Mange lader ægtefælle og børn blive tilbage. Disse artikler vil hjælpe os til at forsta hvordan Jehova ønsker at vi ser pa familieforpligtelser, og hvordan han hjælper os til at opfylde dem. ˇ Værdsætter du at Jehova kærligt holder øje med dig? Nar vi læser at Jehovas øjne er alle steder, føler nogle af os maske at Gud kun er interesseret i at handhæve sine love, og det kan skabe en usund frygt i os. (Ordsp. 15:3) Men denne artikel vil vise os hvordan det pa fem mader gavner os at Jehova kærligt holder øje med os. ØVRIGE ARTIKLER 13 Heltidstjenesten hvor den har ført mig hen 32 Vidste du det? 34567 April 15, 2014 Vol. 135, No. 8 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992. Det Danske Bibelselskab 1992. The Watchtower (ISSN 0043-1087) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY 11201-2483, and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN 0902-5723) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY 12589-3299. 2014 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Printed in Britain.
Efterlign Moses tro Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. HEBR. 11:24. MOSES vidste hvad Egypten havde at byde pa. Han sa de riges store villaer. Han hørte til den kongelige husstand. Han blev oplært i al ægypternes visdom, hvilket sikkert indbefattede videnskaber som astronomi og matematik samt forskellige kunstarter. (Apg. 7:22) Rigdom, magt og privilegier som den almindelige egypterkun kunne drømme om, var inden for hans rækkevidde! 2 Men som 40-arig traf Moses en beslutning der ma have forbavset den kongelige egyptiske familie der havde adopteret ham. Han valgte ikke bare et liv som en almindelig egypter men et liv blandt slaver! Hvorfor? Moses havde tro. (Læs Hebræerne 11:24-26). Ved tro sa Moses langt mere end den fysiske verden der omgav ham. Som det åndelige menneske han var, havde han tro pa den usynlige, Jehova, og pa at hans løfter ville blive opfyldt. Hebr. 11:27. 3 Vi skal ogsa kunne se mere end det der er synligt for vores øjne. Vi ma høre til dem som har tro. (Hebr. 10:38, 39) Lad os, som en hjælp til at styrke vores tro, se nærmere pa det der star om Moses i Hebræerbrevet 11:24-26. Vær pa udkig 1, 2. (a) Hvilken beslutning traf Moses som 40- arig? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor valgte Moses at blive mishandlet sammen med Guds folk? 3. Hvilke tre spørgsm al vil blive besvaret i denne artikel? HVAD LÆRER MOSES EKSEMPEL OS OM... forskellen pa materielle og åndelige værdier? hvordan Jehova vil udruste os til at klare teokratiske opgaver? hvorfor vi skal se ufravendt frem til vores løn? 15. APRIL 2014 3
efter svarene pa følgende spørgsmal: Hvordan fik tro Moses til at afvise kødelige ønsker? Hvordan hjalp tro ham til at værdsætte sine tjenesteprivilegierda han blev udsat for skændsel? Og hvorfor sa Moses ufravendt frem til betalingen af lønnen? HAN AFVISTE KØDELIGE ØNSKER 4 Med troens øjne sa Moses at nydelsen af synd var midlertidig. Andre ville maske have ræsonneret at Egypten til trods for sin afgudsdyrkelse og spiritisme var blevet en verdensmagt, mens Jehovas folk led som slaver! Men Moses vidste at Gud kunne ændre tingene. Selvom de nydelsessyge sa ud til at trives, vidste Moses at de ikke havde en fremtid. Derfor lod han sig ikke lokke af den midlertidige nydelse af synd. 5 Hvordan kan du modsta den midlertidige nydelse af synd? Glem aldrig at syndige fornøjelser er flygtige. Se med troens øjne at verden forsvinder, og det gør dens begær ogsa. (1 Joh. 2:15-17) Medit er over hvilken fremtid der venter syndere som ikke ændrer sind. De star hvor der er glat.... Deres endeligt kommer med pludselige rædsler! (Sl. 73:18, 19) Nar du fristes til at gøre noget forkert, sa spørg dig selv: Hvilken fremtid ønsker jeg? 6 Moses tro var ogsa bestemmende for hans valg af livsvej. Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. (Hebr. 11:24) Moses tænkte ikke at han kunne tjene Gud som medlem af det kongelige hof og s a bruge sin rigdom og sine privile- 4. Hvad erkendte Moses angaende nydelsen af synd? 5. Hvad vil hjælpe os til at modsta den midlertidige nydelse af synd? 6. (a) Hvorfor nægtede Moses at lade sig kalde søn af Faraos datter? (b) Hvorfor mener du at Moses traf den rigtige beslutning? gier til at hjælpe sine israelitiske brødre. Nej, Moses var besluttet pa at elske Jehova af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sin styrke. (5 Mos. 6:5) Den beslutning sparede ham for mange sorger. Mange af de rigdomme han havde givet afkald pa i Egypten, blev snart taget som bytte af israelitterne! (2 Mos. 12:35, 36) Farao blev ydmyget og slaet ihjel. (Sl. 136:15) Moses, derimod, blev skanet, og Gud brugte ham til at føre en hel nation i sikkerhed. Hans liv havde virkelig mening. 7 Hvis du er en ung tjener for Jehova, hvordan kan tro sa hjælpe dig til at vælge en livsvej? Det er fornuftigt at du lægger planer for fremtiden. Menhvilke værdier vil din tro pa Guds løfter fa dig til at samle dig? Værdier der giver en midlertidig fremtid eller en evig fremtid? (Læs Mattæus 6:19-21). Det spørgsmal stod en talentfuld balletdanser ved navn Sophie over for. Hun fik tilbudt stipendier og eftertragtede stillinger ved balletkompagnier over hele USA. Det var fantastisk at være feteret. Faktisk følte jeg mig mere værd end mine kammerater, indrømmer hun. Men jeg var ikke lykkelig. Sa sa Sophie filmen Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? Det gik op for mig at verden havde givet mig succes og beundrere pa bekostning af min helhjertede tilbedelse af Jehova, siger hun. Jeg bad inderligt til ham. Og sa opgav jeg min karriere som danser. Hvordan har hun det med sin beslutning? Jeg savner ikke mit gamle liv. I dag er jeg 100 procent lykkelig. Jeg er pioner sammen med min mand. Vi er ikke berømte, og vi har ikke ret mange materielle ting. Men vi har Jehova, bibelstudier og åndelige mal. Jeg fortryder intet. 7. (a) Hvorfor skal vi ifølge Mattæus 6:19-21 se længere end til den nærmeste fremtid? (b) Fortæl en erfaring der fremhæver forskellen pa materielle og åndelige værdier. 4 VAGTT ARNET
8 Jehova ved hvad der er bedst for dig. Moses sagde: Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, sa du vandrer pa alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter som jeg palægger dig i dag, til dit bedste? (5 Mos. 10:12, 13) Vælg som ung en livsvej der vil gøre det muligt for dig at elske Jehova og tjene ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl. Du kan have tillid til at et sadant valg vil være til dit eget bedste. HAN VÆRDSATTE SINE TJENESTEPRIVILEGIER 9 Moses ansa Messias skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier. (Hebr. 11:26) Moses var bemyndiget til at være Messias, eller den Salvede, i den forstand at Jehova havde udvalgt ham til at føre Israel ud af Egypten. Moses vidste at denne opgave ville være vanskelig og endda føre til skændsel. En af israelitterne havde tidligere hanet ham og sagt: Hvem har sat dig til fyrste og dommer over os? (2 Mos. 2:13, 14) Senere spurgte Moses selv Jehova: Hvordan skulle Farao nogen sinde høre pa mig? (2 Mos. 6:12) Moses forberedte sig pa at klare skændslen ved at fortælle Jehova om sin frygt og bekymring. Hvordan hjalp Jehova ham til at udføre den vanskelige opgave? 10 For det første forsikrede Jehova Moses: Jeg vil vise at jeg er med dig. (2 Mos. 3:12) For det andet indgød han ham tillid ved at forklare et aspekt af hvad hans navn betyder: Jeg vil blive 8. Hvilket bibelsk r ad kan hjælpe en ung til at beslutte hvad han vil med sit liv? 9. Forklar hvorfor Moses kan have haft svært ved at udføre sin opgave. 10. Hvordan udrustede Jehova Moses til hans opgave? hvad som helst det behager mig. (2 Mos. 3:14, fdn.) For det tredje udrustede han Moses med en mirakuløs kraft der beviste at han virkelig var sendt af Gud. (2 Mos. 4:2-5) For det fjerde gav Jehova Moses en makker og talsmand, Aron, der kunne hjælpe ham med at udføre hans opgave. (2 Mos. 4:14-16) Ved slutningen af sit liv var Moses sa overbevist om at Gud udruster sine tjenere til at udføre enhver opgave han giver dem, at han tillidsfuldt kunne sige til sin efterfølger, Josua: Det er Jehova der gar foran dig. Han vil blive hos dig. Han vil ikke slippe dig eller forlade dig. Vær ikke bange og vær ikke skrækslagen. 5 Mos. 31:8. 11 Jehovas støtte fik Moses til at sætte stor pris pa sin ellers skræmmende opgave og betragte den som større... end Ægyptens værdier. Nar alt kom til alt: Hvordan kunne man sammenligne det at tjene Farao med det at tjene den almægtige Gud? Hvilken værdi havde det at være prins i Egypten sammenlignet med at være Messias, eller Jehovas salvede? Moses blev belønnet for sin taknemmelige indstilling. Han havde et meget nært og fortroligt forhold til Jehova, der satte ham i stand til at udføre den store, frygtindgydende gerning at føre israelitterne til det lovede land. 5 Mos. 34:10-12. 12 Vi har ogs a faet betroet en opgave. Gennem sin søn har Jehova sat os til en tjeneste, ligesom han gjorde med apostlen Paulus og andre. (Læs 1 Timoteus 1:12-14). Alle har vi det privilegium at Som en kommentar til Guds udtalelse i Anden Mosebog 3:14 skrev en bibelforsker: Intet kan hindre ham i at udføre sin vilje... Dette navn [Jehova] skulle være Israels fæstning, et evigt forrad af hab og trøst. 11. Hvorfor satte Moses stor pris pa sin opgave? 12. Hvilke privilegier fra Jehova ma vi værdsætte? 15. APRIL 2014 5
forkynde den gode nyhed. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Nogle tjener som heltidstjenere. Modne døbte brødre betjener andre i menigheden som menighedstjenere og ældste. Men maske sætter din ikketroende familie og andre spørgsmalstegn ved værdien af disse privilegier eller udsætter dig endda for skændsel, eller bebrejdelser, pa grund af din selvopofrelse. (Matt. 10:34-37) Hvis det lykkes dem at tage modet fra dig, kunne du begynde at spekulere pa om dine ofre er umagen Hvor vil det være spændende at tale med trofaste tjenere som Moses! (Se paragraf 16) værd, eller om du i det hele taget er i stand til at klare din opgave. Hvis det sker, hvordan kan tro sa hjælpe dig til at holde ud? 13 Bed i tro Jehova om at støtte dig. Fortæl ham om din frygt og dine bekymringer. Eftersom det er ham der har betroet dig opgaven, vil han ogsa hjælpe dig til at klare den. Hvordan? Pa samme made som han hjalp Moses. For det første forsikrer Jehova dig: Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hand. (Es. 41:10) For det andet minder han dig om at hans løfter er til at regne med: Jeg har sagt det; jeg vil ogsa lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil ogsa gennemføre det. (Es. 46:11) For det tredje giver han dig en kraft som er ud over det normale, sa du kan klare din tjeneste. (2 Kor. 4:7) Og for det fjerde hjælper vores kærlige Far dig til at holde ud i din opgave ved at give dig et globalt brodersamfund af sande tilbedere der bliver ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden. (1 Thess. 5:11) Nar du mærker at Jehova udruster dig til at udføre dine opgaver, vil din tro pa ham vokse, og du vil forsta at dine privilegier i tjenesten for ham er rigdomme af en langt større værdi end nogen jordisk skat. HAN SA UFRAVENDT FREM TIL BETALINGEN AF LØNNEN 14 Moses sa ufravendt frem til betalingen af lønnen. (Hebr. 11:26) Ja, Moses lod sin viden om fremtiden forme sit livssyn, ogsa selvom hans viden var begrænset. Ligesom sin forfar Abraham havde han tillid til at Jehova kan oprejse de døde. (Luk. 20:37, 38; Hebr. 11:17-19) Udsigten til fremtidige velsignelser hjalp 13. Hvordan udruster Jehova os til at udføre teokratiske opgaver? 14. Hvorfor var Moses overbevist om at han ville blive belønnet? VAGTT ARNET
Moses til ikke at betragte sine 40 år som flygtning og sine 40 år i ørkenen som spildte. Selvom han ikke i detaljer vidste hvordan Gud ville opfylde sine løfter, kunne han med troensøjne se den usynlige belønning. 15 Ser du ufravendt frem til betalingen af din løn? Ligesom Moses kender vi ikke alle detaljer angaende Guds løfter. For eksempel ved vi ikke hvornar den fastsatte tid er inde for den store trængsel. (Mark. 13:32, 33) Vi ved dog meget mere om det fremtidige paradis end Moses gjorde. Selv uden at kende alle detaljer har vi nok løfter fra Gud om livet i den nye verden til at se ufravendt frem til det. Hvis vi kan se den nye verden klart for os, vil det fa os til at søge Riget først. Det kan sammenlignes med at købe et hus. Ville du sætte dine penge i det hvis du ikke rigtig vidste noget om det? Selvfølgelig ikke! Vi ville heller ikke investere vores tid og energi i et vagt hab. Med troens øjne ma vi se et tydeligt og skarpt billede af livet i den nye verden. 16 For at fa et skarpere billede af Guds rige ma du se ufravendt frem til dit liv i Paradiset. Brug din fantasi. Prøv for eksempel nar du læser om førkristne tjenere for Jehova, at tænke over hvad du kunne spørge dem om nar de bliver oprejst. Forestil dig hvad de kunne finde pa at spørge dig om angaende dit liv i de sidste dage. Se for dig hvor spændende det vil være at møde dine forfædre som har levet for flere hundrede år siden, og at lære dem om alt det Gud har gjort for dem. Forestil dig din begejstring over at kunne studere de mange vilde dyr i fredelige omgivelser. Reflekt er over hvor meget nærmere du vil føle dig knyttet til Jehova efterhanden som du opnar fuldkommenhed. 15, 16. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi fokuserer pa vores løn? (b) Hvilke velsignelser under Rigets styre glæder du dig til at opleve? 17 Et klart billede af vores usynlige løn hjælper os til at holde ud, være glade og træffe beslutninger der er baseret pa en sikker evig fremtid. Paulus skrev til salvede kristne: Nar vi haber pa det vi ikke ser, sa bliver vi ved med at vente pa det med udholdenhed. (Rom. 8:25) I princippet gælder det alle kristne der har hab om evigt liv. Selvom vi endnu ikke har modtaget vores løn, er vores tro sa stærk at vi talmodigt bliver ved med at vente pa betalingen af lønnen. Ligesom Moses betragter vi ikke nogen af de år vi har brugt i tjenesten for Jehova, som spild af tid. Tværtimod er vi overbevist om at de synlige [ting] er midlertidige, men de usynlige er evige. Læs 2 Korinther 4:16-18. 18 Tro gør at vi kan se det overbevisende vidnesbyrd om virkeligheder som ikke ses. (Hebr. 11:1; fdn.) Et uan- deligt menneske kan ikke se hvor værdi- fuldt det er at tjene Jehova. For et sadant menneske er åndelige værdier tabelig- hed. (1 Kor. 2:14) Men vi har hab om at opna det evige liv og blive vidne til opstandelsen, ting der er usynlige for folk i verden. Ligesom de filosoffer der kaldte Paulus et uvidende snakkehoved, mener de fleste i dag at det hab vi forkynder, er det rene nonsens. Apg. 17:18. 19 Eftersom vi er omgivet af mennesker uden tro, ma vi kæmpe for at bevare troen. Bønfald Jehova om at din tro ikke ma svigte. (Luk. 22:32) Se konsekvenserne af synd, storheden i at tjene Jehova og dit hab om evigt liv. Hvad Moses angar, satte hans tro ham imidlertid i stand til at se meget mere end disse ting. I næste artikel vil vi se pa hvordan tro hjalp Moses til at se den usynlige. Hebr. 11:27. 17. Hvordan kan et klart billede af vores usynlige løn hjælpe os i dag? 18, 19. (a) Hvorfor ma vi kæmpe for at bevare vores tro? (b) Hvad vil vi se pa i næste artikel? 15. APRIL 2014 7
Ser du den usynlige? Han holdt stand som s a han den usynlige. HEBR. 11:27. HVORDAN VIL DET AT SE DEN USYNLIGE... beskytte dig mod menneskefrygt? motivere dig til at have en fuld andel i forkyndelsen? hjælpe dig til at st a fast under den store trængsel? FARAO var en frygtindgydende hersker og en levende gud for egypterne. I deres øjne overgik [han] alle jordiske skabninger i visdom og magt, siger en bog om det gamle Egypten. (When Egypt Ruled the East) For at indgyde sine undersatter frygt bar Farao en krone med en afbildning af en kobra der var klar til at hugge en pamindelse om at kongens fjender hurtigt ville blive udslettet. Forestil dig hvordan Moses har haft det da Jehova sagde til ham: Lad mig sende dig til Farao, og før mit folk, Israels sønner, ud af Ægypten. 2 Mos. 3:10. 2 Moses tog til Egypten, proklamerede Guds budskab og padrog sig Faraos vrede. Efter at ni plager havde ramt landet, advarede Farao Moses: Prøv ikke at se mit ansigt igen, for den dag du ser mit ansigt, skal du dø. (2 Mos. 10:28) Inden Moses gikud fra Farao, profeterede han at kongens førstefødte søn ville dø. (2 Mos. 11:4-8) Endelig gav Moses alle israelitiske familier pabud om at slagte en ged eller en vædder et dyr der var helliget den egyptiske gud Re og komme dets blod pa deres dørstolper. (2 Mos. 12:5-7) Hvordan ville Farao reagere? Moses var ikke bange. Hvorfor ikke? I tro adlød han Jehova uden at frygte kongens vrede, for han holdt 1, 2. (a) Hvorfor s a Moses ud til at være i fare? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor frygtede Moses ikke kongens vrede? 8 VAGTT ARNET
stand som sa han den usynlige. Læs Hebræerne 11:27, 28. 3 Er din tro sa stærk at det er som om du kan se Gud? (Matt. 5:8) For at fa et skarpere åndeligt syn sa vi kan se den usynlige, vil vi se nærmere pa Moses eksempel. Hvordan beskyttede hans tro pa Jehova ham mod menneskefrygt? Hvordan viste han tro pa Guds løfter? Og hvordan styrkede det ham at han kunne se den usynlige da han og hans folk var i fare? HAN FRYGTEDE IKKE KONGENS HARME 4 Set med menneskers øjne var Moses intet i forhold til Farao. Moses liv og fremtid sa ud til at være i Faraos hand. Moses havde selv spurgt Jehova: Hvem er jeg at jeg skulle ga til Farao og at jeg skulle føre Israels sønner ud af Ægypten? (2 Mos. 3:11) Omkring 40 år tidligere var Moses flygtet fra Egypten. Han har maske tænkt: Er det virkelig klogt af mig at tage tilbage og risikere at gøre kongen vred? 5 Inden Moses vendte tilbage til Egypten, lærte Gud ham et vigtigt princip, et princip som Moses senere nedskrev i Jobs Bog: Frygt for Jehova det er visdom. (Job 28:28) Jehova hjalp Moses til at fa en sadan frygt og handle klogt ved at pege pa kontrasten mellem mennesker og den almægtige Gud. Han spurgte: Hvem har givet mennesket en mund, eller hvem gør stum eller døv eller klartseende eller blind? Er det ikke mig, Jehova? 2 Mos. 4:11. 6 Hvad var pointen? Moses behøvede 3. Hvad vil vi se pa vedrørende Moses tro pa den usynlige? 4. Hvordan var Moses stilling i forhold til Farao, set med menneskers øjne? 5, 6. Hvad hjalp Moses til at frygte Jehova og ikke Farao? ikke at være bange. Han var sendt af Jehova, der ville give ham hvad som helst han behøvede for at kunne overbringe Guds budskab til Farao. Desuden var Farao intet i sammenligning med Jehova. Det var jo ikke første gang Guds tjenere havde været truet af egyptiske herskere. Maske mediterede Moses over hvordan Jehova havde beskyttet Abraham, Josef og ham selv mod tidligere faraoner. (1 Mos. 12:17-19; 41:14, 39-41; 2 Mos. 1:22 2:10) I tro pa Jehova, den usynlige, opsøgte Moses modigt Farao og fortalte ham alt hvad Jehova befalede ham. 7 Tro p a Jehova beskyttede ogsa en søster ved navn Ella mod at bukke under for menneskefrygt. I 1949 blev Ella arresteret af KGB i Estland. Efter at hun var blevet tvunget til at tage alt sit tøj af, blev hun overbegloet af unge politibetjente. Jeg følte mig meget ydmyget, siger hun. Men efter at jeg havde bedt til Jehova, kom der en dyb indre fred over mig. Herefter blev Ella sat i enecelle i tre dage. Hun fortæller: Betjentene rabte: Vi skal sørge for at ingen i Estland sa meget som husker navnet Jehova! Du bliver sendt i arbejdslejr, og de andre ryger til Sibirien! Hanligt tilføjede de: Hvor er din Jehova nu? Ville Ella frygte mennesker eller stole pa Jehova? Da hun blev forhørt, tog hun frygtløst bladet fra munden og sagde til sine forfølgere: Jeg har tænkt meget over sagen, og jeg er naet til den slutning at jeg hellere vil være i fængsel og bevare et godt forhold til Gud end have min frihed og miste hans godkendelse. For Ella var Jehova lige sa virkelig som de mænd der stod foran hende. Hendes tro fik hende til at forblive loyal mod Jehova. 7. Hvordan beskyttede tro p a Jehova en af vores søstre? 15. APRIL 2014 9
8 Tro pa Jehova vil hjælpe dig til at overvinde din frygt. Hvis magtfulde myndighedspersoner prøver at begrænse din frihed til at tilbede Gud, kan det se ud som om dit liv og din fremtid er i menneskers hænder. Du spekulerer maske endda pa om det er klogt at blive ved med at tjene Jehova og udsætte dig for myndighedernes vrede. Men husk: Modgiften mod menneskefrygt er tro pa Gud. (Læs Ordsprogene 29:25). Jehova spørger: Hvem er du at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør, og for en menneskesøn, hvem det gar som det grønne græs? Es. 51:12, 13. 9 Ret din opmærksomhed mod din almægtige Far. Han ser, føler med og gør noget for dem der lider under uretfærdige herskere. (2 Mos. 3:7-10) Selv hvis du ma forsvare din tro over for magtfulde myndighedspersoner, sa vær ikke bekymret for hvordan du skal tale, eller hvad du skal sige, for det du skal sige, vil blive givet dig i samme time. (Matt. 10:18-20) Jordiske herskere og myndighedspersoner er intet i sammenligning med Jehova. Ved at styrke din tro nu kan du komme til at se Jehova som en virkelig Person der er ivrig efter at hjælpe dig. HAN TROEDE PA GUDS LØFTER 10 I nisan maned 1513 f.v.t. sagde Jehova til Moses og Aron at de skulle give israelitterne disse usædvanlige instruktioner: Udvælg et sundt handyr blandt farene eller gederne, slagt det, og kom dets blod pa jeres dørstolper. (2 Mos. 8, 9. (a) Hvad er modgiften mod menneskefrygt? (b) Hvis du føler dig fristet til at give efter for menneskefrygt, hvem skal du sa rette din opmærksomhed mod? 10. (a) Hvilke instruktioner gav Jehova israelitterne i nisan maned 1513 f.v.t.? (b) Hvorfor gjorde Moses som Gud havde sagt? 12:3-7) Hvordan reagerede Moses? Apostlen Paulus skrev senere om ham: Ved tro fejrede han pasken og foretog paføringen af blodet, for at ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte. (Hebr. 11:28) Moses vidste at Jehova er til at stole pa, og han troede pa at Jehova som lovet ville sla egypternes førstefødte sønner ihjel. 11 Moses egne sønner var tilsyneladende i Midjan, langt væk fra ødelæggeren. (2 Mos. 18:1-6) Alligevel overbragte han lydigt de nødvendige instruktioner til andre israelitiske familier, hvis førstefødte sønner var i fare. Der stod liv pa spil, og Moses elskede sine medmennesker. Straks, siger Bibelen, tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem:... Slagt paske- offeret. 2 Mos. 12:21. 12 Under englenes ledelse forkynder Jehovas folk et vigtigt budskab: Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder. ( Ab. 14:7) Nu er det tiden at forkynde dette budskab. Vi ma indtrængende opfordre vores medmennesker til at ga ud fra Babylon den Store sa de ikke far del i hendes plager. ( Ab. 18:4) De andre far samarbejder med salvede kristne om at tilskynde dem der er fremmede for Gud, til at blive forligt med ham. Joh. 10:16; 2 Kor. 5:20. 13 Vi er overbeviste om at Jehovas doms time er kommet. Vi har ogsa til- Jehova sendte åbenbart engle ud for at eksekvere dommen over egypterne. Sl. 78:49-51. 11. Hvorfor advarede Moses andre? 12. Hvilket vigtigt budskab har Jehova befalet os at forkynde? 13. Hvad vil forstærke dit ønske om at forkynde den gode nyhed? 10 VAGTT ARNET
lid til at Jehova ikke har overdrevet vigtigheden af vores arbejde med at forkynde og gøre disciple. I et syn sa apostlen Johannes fire engle sta pa jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast. ( Ab. 7:1) Ser du med troens øjne disse engle som er parate til at slippe den store trængsels ødelæggende vinde løs over denne verden? Hvis du gør, vil du kunne forkynde den gode nyhed med overbevisning. 14 Sandekristne er allerede venner med Jehova og har hab om evigt liv. Men vi ved at det er vores ansvar at advare den ugudelige mod hans ugudelige vej for at bevare ham i live. (Læs Ezekiel 3:17-19). Selvfølgelig forkynder vi ikke kun for at undga blodskyld. Vi elsker Jehova, og vi elsker vores næste. I sin lignelse om den barmhjertige samaritaner illustrerede Jesus hvad kærlighed og barmhjertighed indebærer. Vi kunne spørge os selv: Er jeg ligesom samaritaneren? Far inderlig medfølelse med andre mig til at forkynde? Vi vil jo ikke være som præsten og levitten i lignelsen, der undskyldte sig og gik forbi pa den modsatte side. (Luk. 10:25-37) Tro pa Guds løfter og kærlighed til vores næste vil motivere os til at have en fuld andel i forkyndelsen før tiden løber ud. DE GIK GENNEM DET RØDE HAV 15 Moses tro p a den usynlige hjalp ham da israelitterne befandt sig i en farlig situation 14. Hvad f ar os til at advare den ugudelige mod hans ugudelige vej? 15. Hvorfor følte israelitterne sig fanget i en fælde? Tro p a Jehovas løfter vil give dig et endnu større ønske om at forkynde den gode nyhed (Se paragraf 13) 15. APRIL 2014
efterat de havde forladt Egypten. Bibelen beretter: Israels sønner [løftede] deres øjne, og se, ægypterne rykkede frem efter dem; og Israels sønner blev meget bange og gav sig til at rabe til Jehova. (2 Mos. 14:10-12) Var denne vanskelige situation uventet? Overhovedet ikke. Jehova havde forudsagt: Jeg [vil] lade Faraos hjerte forhærdes, og han vil sætte efter dem, og jeg vil vinde mig ære ved Farao og alle hans styrker; og ægypterne skal vide at jeg er Jehova. (2 Mos. 14:4) Alligevel sa israelitterne kun det der umiddelbart var til at se Det Røde Hav foran dem, Faraos hurtige stridsvogne bag dem og en 80 år gammel hyrde til at lede dem! De følte sig fanget i en fælde. 16 Men Moses vaklede ikke. Hvorfor ikke? Fordi han med troens øjne sa noget der var langt større end et hav eller en hær. Han kunne se Jehovas frelse, og han vidste at Jehova ville kæmpe for israelitterne. (Læs 2 Mosebog 14:13, 14). Moses tro satte mod i Guds folk. Ved tro gik de gennem Det Røde Hav som over tørt land, siger Bibelen, mens ægypterne blev opslugt da de vovede sig ud i det. (Hebr. 11:29) Og folket frygtede Jehova og troede pa Jehova og pa hans tjener Moses. 2 Mos. 14:31. 17 Om kort tid vil det se ud som om vi er i livsfare. Nar den store trængsel nar sit klimaks, vil denne verdens regeringer have fjernet og fuldstændig tilintetgjort religiøse organisationer der var langt større end vores. ( Ab. 17:16) Jehova beskriver profetisk hvor sarbare vi vil se ud. Det vil være 16. Hvordan var tro en hjælp for Moses da han stod ved Det Røde Hav? 17. Hvilken fremtidig begivenhed vil sætte vores tro pa prøve? som om vi bor i et åbent land uden mure, sla eller døre. (Ez. 38:10-12, 14-16) Umiddelbart vil det se ud som om vi ikke har en chance for at overleve. Hvordan vil du reagere? 18 Vi behøver ikke at blive bange og vakle. Hvorfor ikke? Fordi Jehova har forudsagt dette angreb pa Guds folk. Han har ogsa forudsagt udfaldet. Det skal ske pa den dag, pa den dag Gog kommer ind pa Israels jord, lyder udsagnet fradensuveræne Herre Jehova, at min forbitrelse stiger op i min næse. Og i min nidkærhed, i min glødende vrede, vil jeg tale. (Ez. 38:18-23) Sa vil Gud udslette alle dem der ønsker at skade hans folk. Din tillid til udfaldet af Jehovas store og frygtindgydende dag vil hjælpe dig til at se Jehovas frelse og forblive loyal. Joel 2:31, 32. 19 Forbered dig nu pa disse spændende begivenheder ved at holde stand som sa du den usynlige! Styrk dit venskab med Jehova Gud ved regelmæssigt at studere og bede. Moses havde sa nært et venskab med Jehova og blev brugt til at udføre sa magtfulde gerninger at Bibelen siger at Jehova kendte ham ansigt til ansigt. (5 Mos. 34:10) Moses var en profet ud over det sædvanlige. Men tro kan ogsa give dig sa nært et forhold til Jehova at det er som om du kan se ham. Hvis du konstant tager ham i betragtning pa alle dine veje, som Guds ord tilskynder dig til, vil han jævne dine stier. Ordsp. 3:6. 18. Forklar hvorfor vi kan st a fast under den store trængsel. 19. (a) Hvor nært var forholdet mellem Jehova og Moses? (b) Hvordan vil du blive velsignet hvis du tager Jehova i betragtning pa alle dine veje? 12 VAGTT ARNET
LIVSBERETNING DEN 7. september 1950 blev jeg medlem af betelfamilien i Brooklyn. Pa det tidspunkt bestod betelfamilien af 355 brødre og søstre af mange forskellige nationaliteter og i alderen 19 til 80. Mange af dem var salvede kristne. Heltidstjenesten Hvor den har ført mig hen FORTALT AF ROBERT WALLEN Nu hvor jeg ser tilbage pa 65 år i heltidstjenesten, kan jeg oprigtigt sige at mit liv har været fyldt med gode dage. Det betyder ikke at der aldrig har været triste dage eller dage hvor jeg har været modløs. (Sl. 34:12; 94:19) Men samlet set har det været et rigt og meningsfyldt liv! HVORDAN JEG BEGYNDTE AT TJENE JEHOVA Jeg lærte vores lykkelige Gud at kende gennem min mor. (1 Tim. 1:11) Hun begyndte at tjene Jehova da jeg var en lille dreng. Den 1. juli 1939, da jeg var ti år gammel, blev jeg døbt ved et zonestævne (nu kaldetkredsstævne) i Columbus, Nebraska, USA. Vi var omkring hundrede forsamlet i en lejet sal for at lytte tilen optagelse af foredraget Fascisme eller Frihed, der blev holdt af Joseph Rutherford. Halvvejs inde i foredraget samlede en pøbelskare sig uden for den lille sal hvor vi var. De tiltvang sig adgang, afbrød mødet og drev os ud af byen. Vi mødtes pa en brors gard lidt uden for byen og hørte resten af programmet. Som du sikkert kan forestille dig, har jeg aldrig glemt datoen for min dab! Min mor gjorde en stor indsats for at opdrage mig i sandheden. Min far var en god mand og en god far, men han interesserede sig ikke ret meget for religion eller for mit åndelige liv. Det var mor og andre Vidner i Omaha Menighed der gav mig de tilskyndelser jeg havde brug for. EN NY RETNING I LIVET Da jeg var ved at være færdig med highschool, skulle jeg beslutte hvad jeg ville med mit liv. I alle sommerferiernehavde jeg været feriepioner (nukaldet hjælpepioner) sammen med andre pa min alder. To unge ugifte brødre der lige havde afsluttet Gileadskolens syvende klasse John Chimiklis og Ted Jaracz fik tilopgave at være i rejsetjenesten i vores omrade. Jeg blev overrasket over at de kun var først i tyverne. Jeg var pa det tidspunkt 18 og snart færdig med highschool. Jeg husker stadig da bror Chimiklis spurgte mig hvad jeg ville med mit liv. Da jeg fortalte ham det, sagde han: Ja, se at komme i gang i heltidstjenesten. Du ved aldrig hvor den vil føre dig hen.
Ved min dab, 10 år gammel Det rad og de to brødres eksempel gjorde et dybt indtryk pa mig. Sa da jeg var færdig med highschool, begyndte jeg i 1948 som pioner. HVORDAN JEG KOM PA BETEL I juli 1950 rejste mine forældre og jeg til det internationale stævne pa Yankee Stadium i New York. Under stævnet overværede jeg mødet for dem der var interesseret i at tjene pa Betel. Jeg sendte et brev hvori jeg gav udtryk for at jeg med glæde ville tjene der. Selvom min far ikke havde noget imod at jeg var pioner og boede hjemme, syntes han at jeg skulle betale et rimeligt beløb for kost og logi. Sa en dag i begyndelsen af august var jeg pa vej ud for at finde et job, men først stoppede jeg op ved postkassen. Der la et brev til mig fra Brooklyn. Det var underskrevet af Nathan H. Knorr, som skrev: Din ansøgning om beteltjeneste er modtaget. Jeg forstar at du er indstillet pa at blive pa Betel indtil Herren tager dig bort. Jeg vil derfor bede dig om at møde op pa Betel, Columbia Heights 124, Brooklyn, New York, den 7. september 1950. Da min far kom hjem fra arbejde den dag, fortalte jeg ham at jeg havde fundet et job. Han sagde: Godt, hvor skal du arbejde? Jeg svarede: Pa Betel i Brooklyn, til 10 dollars om maneden. Det var lidt af et chok for ham, men han sagde at hvis det var det jeg ville, skulle jeg kæmpe for at det blev en succes. Ikke længe efter, ved stævnet pa Yankee Stadium i 1953, blev han døbt! Jeg var glad for at min pionermakker, Alfred Nussrallah, ogsa var blevet inviteret pa Betel, og vi rejste dertil sammen. Han blev senere gift, og han og hans kone, Joan, kom pa Gilead, blev sendt til Libanon som missionærer og kom senere i rejsetjenesten hjemme i USA. OPGAVER PA BETEL Min første opgave pa Betel var i Bogbinderiet, hvor jeg syede bøger sammen. Den første publikation jeg arbejdede med, var bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene? Efter omkring otte maneder i Bogbinderiet blev jeg flyttet til Tjenesteafdelingen, hvor jeg skulle arbejde under bror Thomas J. Sullivan. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med ham og fa gavn af den åndelige visdom og indsigt han havde opnaet i løbet af sine mange år i organisationen. Da jeg havde været næsten tre år i Tjenesteafdelingen, kom Max Larson, der var trykkeritilsynsmand, og sagde at bror Knorr gerne ville tale med mig. Jeg spekulerede pa om jeg havde gjort noget galt. Det var en lettelse da bror Knorr sagde at han gerne ville vide om jeg havde planer om at forlade Betel i den nærmeste fremtid. Han havde brug for en der midlertidigt kunne arbejde pa hans kontor, og ville se om jeg kunne klare opgaven. Jeg sagde at jeg ikke havde nogen planer om at rejse fra Betel. De næste 20 år havde jeg det privilegium at arbejde pa hans kontor. Jeg har ofte sagt at jeg aldrig kunne have betalt for den uddannelse jeg fik ved at arbejde sammen med bror Sullivan og bror Knorr samt andre pa Betel, som for eksempel Milton Henschel, Klaus Jensen, Max Larson, Hugo Riemer og Grant Suiter. Nogle af disse brødres livsberetninger findes i følgende numre af Vagttarnet: Thomas J. Sullivan (15. august 1965, den engelske udgave); Klaus Jensen (15. oktober 1969, den engelske udgave); Max Larson (1. september 1989); Hugo Riemer (15. september 1964, den engelske udgave) og Grant Suiter (1. februar 1984). 14 VAGTT ARNET
Sammen med min pionermakker, Alfred Nussrallah Vores bryllup. Fra venstre: Nathan H. Knorr, Patricia Brookes (Lorraines søster), Lorraine og mig, Curtis Johnson, Faye og Roy Wallen (mine forældre) De brødre jeg har tjent sammen med, udførte deres arbejde for organisationen pa en meget struktureret made. Bror Knorr var en utrættelig arbejder der ønskede at forkyndelsen af Riget fik den størst mulige udbredelse. De der arbejdede pa hans kontor, fandt ham let at tale med. Hvis vi sa anderledes pa en sag, kunne vi frit sige det uden at det blev taget ilde op. Ved en lejlighed talte bror Knorr med mig om hvor vigtigt det er at tage sig af det man kunne kalde sma ting. For at illustrere det fortalte han mig at dengang han var trykkeritilsynsmand, skete det at bror Rutherford ringede til ham og sagde: Bror Knorr, nar du kommer over fra trykkeriet til middag, sa tag lige nogle viskelædere med til mig. Jeg skal bruge dem pa mit skrivebord. Bror Knorr sagde at han straks gik hen pa lageret, fandt viskelæderne og lagde dem i lommen. Til middag afleverede han dem sa pa bror Rutherfords kontor. Det var kun en lille ting, men det var en stor hjælp for bror Rutherford. Derefter sagde bror Knorr til mig: Jeg kan godt lide at have spidsede blyanter pa mit skrivebord. Sa sørg venligst for at de ligger der hver morgen. I mange år sørgede jeg for at hans blyanter var spidsede. Bror Knorr understregede ofte vigtigheden af at lytte opmærksomt nar vi blev bedt om at udføre en opgave. Engang gav han mig detaljerede instrukser om hvordan jeg skulle tage mig af en bestemt opgave, men jeg hørte ikke ordentligt efter. Jeg var derfor skyld i at han blev bragt i en meget pinlig situation. Jeg havde det elendigt, sa jeg skrev et kort brev hvori jeg dybt beklagede det jeg havde gjort, og gav udtryk for at det nok ville være bedst hvis jeg blev flyttet til en anden afdeling. Senere pa formiddagen kom bror Knorr hen til mit skrivebord. Robert, sagde han, jeg har faet din besked. Du begik en fejl. Jeg har talt med dig om det, og jeg er sikker pa at du vil være mere omhyggelig i fremtiden. Lad os nu begge vende tilbage tilarbejdet. Jeg var dybt taknemmelig for hans venlige omtanke. ET ØNSKE OM AT BLIVE GIFT Efter at have tjent pa Betel i otte år havde jeg ingen andre planer end at fortsætte i denne tjeneste. Men det ændrede sig. I forbindelse med det internationale stævne pa Yankee Stadium og Polo Grounds i 1958 sa jeg Lorraine Brookes, en søster jeg havde truffet i 1955 da hun var pioner i Montreal i Canada. Jeg var imponeret over hendes indstilling til heltidstjenesten og hendes villighed til at tage derhen hvor Jehovas organisation sendte hende. Lorraines mal havde været at komme pa Gilead. Som 22-arig blev hun i 1956 indbudt til den 27. klasse. Efter skolen blev hun sendt til Brasilien som missionær. Lorraine og jeg fornyede vores bekendtskab i 1958, og hun sagde ja da jeg friede til hende. Vi planlagde at gifte os 15. APRIL 2014 15
året efter og forhabentlig tjene som missionærer sammen. Dajeg fortalte bror Knorr om mine planer, foreslog han at vi ventede tre år, blev gift og sa tjente pa Betel i Brooklyn. Hvis et par dengang skulle kunne blive pa Betel efter at de var blevet gift, matte en af dem have tjent pa Betel i ti år eller mere og den anden i mindst tre år. Sa Lorraine indvilligede i at tjene to år pa Betel i Brasilien og et år pa Betel i Brooklyn før vi blev gift. Vores eneste kontakt i de første to år vi var forlovet, var pr. brev. Det var for dyrt at ringe, og der var ikke noget der hed e-mails dengang! Da vi blev gift den 16. september 1961, havde vi den ære at bror Knorr holdt vores bryllupsforedrag. Disse fa års venten virkede selvfølgelig som lang tid. Men nar vi i dag med stor tilfredshed og glæde ser tilbage pa over 50 års ægteskab, er vi enige om at det var ventetiden værd! TJENESTEPRIVILEGIER I 1964 fik jeg det privilegium at besøge andre lande som zonetilsynsmand. Dengang var hustruerne ikke med pa disse rejser. I 1977 blev dette ændret. Det år besøgte Lorraine og jeg sammen med Grant og Edith Suiter afdelingskontorerne i Tyskland, Østrig, Grækenland, Cypern, Tyrkiet og Israel. Alt i alt har jeg besøgt omkring 70 lande jorden over. Pa en sadan rejse til Brasilien i 1980 var vi blandt andet i Bel em, en by ved ækvator hvor Lorraine havde tjent som missionær. Vi gjorde ogsa holdt for at besøge brødrene i Manaus. Under et foredrag pa et stadion sa vi en gruppe som ikke fulgte den brasilianske skik at kvinder giverkindkys og mænd giver hinanden handen. Hvorfor gjorde de ikke det? Det var vores kære trosfæller fra en spedalskhedskoloni der la dybt inde i Amazonregnskoven. Afsikkerhedsgrunde undgik de direkte kontakt med andre tilstedeværende. Men de kunne ikke undga at røre vores hjerter, og vi vil aldrig glemme den glæde der lyste ud af deres ansigter! Ja, Jehovas ord er virkelig sande: Mine tjenere skal rabe af glæde af et veltilpas hjerte. Es. 65:14. ET RIGT OG MENINGSFYLDT LIV Lorraine og jeg tænker ofte tilbage pa vores mere end 60 års tjeneste for Jehova. Vi er meget glade for de mader vi er blevet velsignet pa fordi vi har ladet Jehova lede os ved hjælp af sin organisation. Selvom jeg ikke længere kanrejse rundt i verden som jeg kunne tidligere, kan jeg fortsætte mit daglige arbejde som assistent for Det Styrende Rad, hvor jeg arbejder sammen med Koordinationsudvalget og Tjenesteudvalget. Jeg sætter stor pris pa at jeg pa denne made kan have en lille andel i at støtte det verdensomspændende brodersamfund. Vi forbløffes til stadighed over at se de mange unge mænd og kvinder der har taget heltidstjenesten op med samme indstilling som Esajas, der sagde: Her er jeg! Send mig. (Es. 6:8) Denne store skare af heltidstjenere minder mig om sandheden i de ord kredstilsynsmanden sagde til mig for sa mange år siden: Se at komme i gang i heltidstjenesten. Du ved aldrig hvor den vil føre dig hen. VAGTT ARNET
Ingen kan tjene to herrer Ingen kan trælle for to herrer... I kan ikke trælle bade for Gud og for Rigdom. MATT. 6:24. MIN mand, James, kom hver dag helt udmattet hjem fra arbejde, og alligevel dækkede hans indtægt kun lige vores daglige behov, fortæller Marilyn. Jeg ønskede at lette hans byrde og at gøre mit til at vi kunne købe nogle af de samme ting tilvores søn, Jimmy, som hans skolekammerater havde. Marilyn ville ogsa gerne hjælpe deres slægtninge og spare op. Mange af hendes venner var flyttet til andre lande for at tjene flere penge. Men da hun selv overvejede at rejse, var det med blandede følelser. Hvorfor? 2 Marilyn gruede ved tanken om at skulle forlade sin elskede familie og deres faste åndelige rutiner. Alligevel, ræsonnerede hun, var andre jo rejst til udlandet for en tid,og deres familier sa ud til at overleve åndeligt. Men hun spekulerede pa hvordan hun skulle kunne opdrage Jimmy pa lang afstand. Ville hun virkelig kunne være med til at opdrage sin søn i Jehovas tugt og formaning over internettet? Ef. 6:4. 3 Marilyn spurgte andre til rads. Hendes mand ønskede ikke at hun skulle rejse, men sagde samtidig at han ikke ville forsøge at hindre hende. De ældste og andre i menigheden r adede hende til ikke at rejse, men flere søstre opfordrede Navnene er ændret. 1-3. (a) Hvilke økonomiske problemer star mange over for i dag, og hvordan prøver nogle at løse dem? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilke spekulationer opstar der i forbindelse med børneopdragelse? HVAD MENER DU? Hvordan hjælper bibelske principper os til at have det rigtige syn pa familieforpligtelser? Hvordan kan vores beslutninger vise at vi kun tjener Jehova? Hvordan velsigner Jehova vores beslutninger nar vi sætter ham først? 15. APRIL 2014 17
hende til at gøre det. Hvis du elsker din familie, rejser du, sagde de. Du kan jo stadig tjene Jehova. Trods sine betænkeligheder kyssede Marilyn James og Jimmy farvel og rejste til udlandet for at arbejde. Jeg er ikke væk ret længe, lovede hun. FAMILIEFORPLIGTELSER OG BIBELSKE PRINCIPPER 4 Jehova ønsker ikke at hans tjenere skal leve i dyb fattigdom, og emigration er et af de ældste midler mod fattigdom. (Sl. 37:25; Ordsp. 30:8) Pa grund af hungersnød sendte patriarken Jakob sine sønner til Egypten for at købe mad. (1 Mos. 42:1, 2) De fleste der i dag vælger at rejse til et andet land, gør det ikke pa grund af sult. Men de slider og slæber maske til en ussel løn og har dyb gæld. Andre ønsker bare at deres familie skal have en højere levestandard. I et forsøg pa at na deres mal i en tid med økonomisk krise ender mange med at bo adskilt fra deres familie, enten i deres eget eller i et andet land. Ofte overlader de deres sma børn til den anden forælder, til en storebror eller storesøster, bedsteforældre, andre slægtninge eller venner. Selvom det smerter dem at forlade deres ægtefælle eller børn, føler mange at de ikke har noget valg. 5 Pa Jesu tid var der ogs var fattige og d a mange som arligt stillede, og de har maske følt at de ville være lykkeligere De gange Jakobs sønner var i Egypten, har de sikkert ikke været væk fra deres familier i mere end tre uger. Da Jakob og hans sønner senere flyttede til Egypten, tog de deres koner og børn med sig. 1 Mos. 46:6, 7. 4. Hvorfor rejser mange til et andet land, og hvem ender ofte med at tage sig af deres børn? 5, 6. (a) Hvad lærte Jesus os om lykke og tryghed? (b) Hvilke materielle ting lærte Jesus sine disciple at bede om? (c) Hvordan velsigner Jehova os? og mere trygge hvis bare de havde flere penge. (Mark. 14:7) Men Jesus ønskede at mennesker skulle bygge deres hab pa noget andet. Han ønskede at de skulle stole pa den som giver varig rigdom Jehova. I Bjergprædikenen forklarede Jesus at sand lykke og tryghed ikke afhænger af materielle ting, heller ikke af vores egne bestræbelser, men af vores venskab med vores himmelske Far. 6 I Fadervor lærte Jesus os ikke at bede om økonomisk sikkerhed men om at fa dækket vores daglige behov, om at fa vort brød for denne dag. Han sagde klart og direkte: Hold op med at samle jer værdier her pa jorden... I skal hellere samle jer værdier i himmelen. (Matt. 6:9, 11, 19, 20) Vi kan have tillid til at Jehova vil velsigne os som han lover. Det vil ikke kun sige at han godkender os; han hjælper os ogsa aktivt til at fa det vi virkelig behøver. Ja, den eneste made vi kan opna sand lykke og tryghed pa, er ved at stole pa vores omsorgsfulde Far i stedet for pa penge. Læs Mattæus 6:24, 25, 31-34. 7 At søge Guds retfærdighed først indbefatter at man betragter familieforpligtelser ligesom Jehova gør. Moseloven indeholder et princip der ogsa gælder kristne: Forældre skal oplære deres egne børn åndeligt. (Læs 5 Mosebog 6:6, 7). Gud har givet dette ansvar til forældrene, ikke til bedsteforældre eller nogen andre. Kong Salomon sagde: Hør, min søn, pa din faders tugt, og forlad ikke din moders lov. (Ordsp. 1:8) Det betyder at begge forældre skal være fysisk til stede sa de sammen kan vejlede og oplære deres børn. (Ordsp. 31:10, 27, 28) Meget af det børn lærer af deres forældre, især åndeligt, kommer af at de hver 7. (a) Hvem har Jehova givet ansvaret for at opdrage børn? (b) Hvorfor ma begge forældre aktivt være med i børneopdragelsen? 18 VAGTT ARNET
Du kan ikke give dit barn et knus over internettet (Se paragraf 10) dag hører dem tale om Jehova og ser deres eksempel. UFORUDSETE KONSEKVENSER 8 Mange emigranter prøver pa forhand at veje og vurdere risici og ofre, men de færreste forudser alle konsekvenserne af at rejse fra deres familie. (Ordsp. 22:3) Sa snart Marilyn var taget af sted, begyndte hun at mærke smerten ved at være væk fra sin familie. Det samme gjaldt hendes mand og hendes søn. Lille Jimmy blev ved med at spørge hende: Hvorfor er du rejst fra mig? Og efterhanden som de maneder Marilyn havde planlagt at være væk, blev til år, lagde hun mærke til nogle foruroligende forandringer i sin familie. Jimmy trak Se Immigration drømme og virkelighed i V agn op! for februar 2013. 8, 9. (a) Hvilke forandringer sker der ofte n ar en forælder er rejst væk fra familien? (b) Hvordan kan det skade en familie følelsesmæssigt og moralsk at være adskilt? sig ind i sig selv og voksede fra hende følelsesmæssigt. Bedrøvet fortæller hun: Hans kærlighed til mig forsvandt. 9 Nar forældre og børn ikke bor sammen som familie, kan det skade dem følelsesmæssigt og moralsk. Jo yngre børnene er, og jo længere tid familien er adskilt, jo værre er det. Marilyn forklarede Jimmy at det var for hans skyld hun ofrede sig. Men for Jimmy føltes det som om hans mor havde svigtet ham. I begyndelsen var han utilfreds med at hun var væk. Men senere, nar hun kom hjem pa besøg, var han utilfreds med at hun var der. Som det ofte sker med børn der bliver ladt tilbage, følte Jimmy at hans mor ikke længere havde krav pa hans lydighed og kærlighed. Læs Ordsprogene 29:15. 10 Selvom Marilyn forsøgte at kompensere for sit fravær ved at sende penge og gaver, kunne hun se at hun skubbede sin søn fra sig, og at hun uforvarende lærte ham at sætte materielle ting højere end åndelige interesser og familien. (Ordsp. 22:6) Du behøver ikke at komme hjem, sagde Jimmy til hende. Bare bliv ved med at sende gaver. Det begyndte at ga op for Marilyn at hun ikke kunne opdrage sin søn pa afstand gennem breve, telefonsamtaler eller videoopkald. Som hun siger: Man kan ikke give sit barn et knus eller kysse ham godnat over internettet. Rapporter fra flere lande viser at det at man rejser væk fra sin ægtefælle eller sine børn for at arbejde i udlandet, kan give alvorlige problemer. Det har for eksempel resulteret i utroskab, homoseksualitet og incest og hos børn øgede adfærds- og indlæringsvanskeligheder, aggressivitet, angst, depression og selvmordstanker. 10. (a) Hvordan pavirker det børn hvis deres forældre bruger materielle gaver som kompensation for at de ikke selv er der? (b) Hvad mangler der nar en forælder forsøger at opdrage sine børn pa afstand? 15. APRIL 2014 19
11 Marilyns forhold til Jehova og til hendes mand, James, blev ogsa berørt. Hendes mulighed for at være sammen med menigheden og ga i tjenesten var begrænset til en dag eller mindre om ugen, og hun matte afvise sin temmelig nærgaende chef. Bade Marilyn og James manglede en ægtefælle i nærheden at støtte sig til nar der opstod problemer, og de blev derfor begge følelsesmæssigt engageret i andre og var lige ved at bega ægteskabsbrud. Marilyn indsa at selvom hun og hendes mand ikke begik ægteskabsbrud, kunne de ikke følge Bibelens vejledning om at dække hinandens følelsesmæssige og seksuelle behov nar de boede hver for sig. De kunne ikke dele spontane tanker, sende hinanden et blik eller et smil, give hinanden en blid berøring, en varm omfavnelse, intime kærtegn eller det der tilkommer ægtefæller. (1 Kor. 7:3, 5; Højs. 1:2) Og de kunne ikke som forældre tilbede Jehova sammen med deres søn. Da jeg ved et stævne lærte at Den Teokratiske Familieaften er en forudsætning for at vi kan overleve Jehovas store dag, forstod jeg at jeg matte rejse hjem, fortæller Marilyn. Jeg var nødt til at genopbygge mit åndelige liv og mit familieliv. GODE RAD DARLIGE RAD 12 Folk reagerede meget forskelligt pa Marilyns beslutning om at rejse hjem. De ældste i hendes menighed roste hende for hendes tro og mod. Men det gjorde andre der ogsa var rejst væk fra deres ægtefælle og familie, ikke. I stedet for at følge hendes gode eksempel prøvede de at overtale hende til at blive. 11. (a) Hvordan pavirker det et ægteskab at man bor hver for sig pa grund af arbejde? (b) Hvad fik Marilyn til at indse at hun matte rejse hjem til sin familie? 12. Hvilket rad fra Bibelen kan man give dem der er rejst væk fra deres familie? Hvilken fare kunne opst a hvis du er adskilt fra din ægtefælle? (Se paragraf 11) Det varer ikke længe før du er her igen, sagde de. Hvordan vil I fa det hele til at løbe rundt hvis du rejser hjem? I stedet for at komme med sadanne nedsla- ende kommentarer bør kristne kalde de unge kvinder til fornuft sa de elsker deres mænd, elsker deres børn, er... huslige, i deres eget hjem, sa Guds ord ikke skal blive spottet. Læs Titus 2:3-5. 13 Mange emigranter er vokset op i en kultur hvor traditioner og forpligtelser over for familien, især over for forældre, kommer før alt andet. Det kræver virkelig tro af en kristen at skulle ga imod skik og brug eller familiens ønsker for at behage Jehova. 14 Lad os se pa Carins historie: Da 13, 14. Hvorfor kræver det tro at sætte Jehova før familiens forventninger? Nævn et eksempel. 20 VAGTT ARNET