Ideer til undervisningen Materialet indeholder til undervisningsaktiviteter med udgangspunkt i H.C. Andersens liv og værk (henvender sig især til fagene dansk, historie og billedkunst som valgfag). Først præsenteres forslag til aktiviteter i H. C. Andersens Hus og sidst aktiviteter på skolen. I museet: H.C. Andersen via Niels Larsen Stevns: Mindehallen er oplagt som indledning til eller afslutning på et besøg i H.C. Andersens Hus. Dette materiale giver læreren en introduktion til Mindehallen. Men når eleverne står i rummet, er det nok mere oplagt at opleve, se og tale end at læse (op) om Niels Larsen Stevns fresker. Derfor er den skrevne introduktion ikke henvendt til eleverne, men tænkt som en hjælp til lærerens forberedelse. Mindehallen lægger op til en samtale om billederne, rummet og Andersens liv, hvor eleverne kan inddrage den viden, de i forvejen har om Andersen eller den de netop via museet har fået. Eleverne kan f.eks. overveje: - Hvorfor hedder rummet Mindehallen? - Hvad gør arkitekturen ved os hvilken stemning sættes vi i? Hvorfor? - Hvad fortæller Niels Larsen Stevns med sine fresker og hvordan? - Her kan I f.eks. undersøge: o Hvilke dele af H.C. Andersens liv skildres i billeder? o Hvorfor er netop disse situationer valgt? o Hvordan fremtræder H.C. Andersen på freskerne? o Hvordan er hans kropssprog? o Hvad er i billedets forgrund, mellemgrund og baggrund? o Hvordan er farvevalg? o Hvordan er der arbejdet med lys og skygge? I museet med efterbehandling i klassen: I Andersens gemmer: Hvilken historie er der gemt i en genstand? Ideen med opgaven er at give eleverne et kendskab og forhold til H.C. Andersen, idet de omsætter deres viden i formidling. Men også i ret konkret form at demonstrere en del af museers formål og funktion: nemlig at give adgang til og viden om kulturarv. Museer kan fungere som læringsrum og steder, hvor man kan hente viden. En diskussion af, hvordan elevernes forhold til og viden om museet/museer er, er derfor oplagt i forlængelse af opgaven. Nedenfor er oplistet en række genstande, som hver især kan bruges til at fortælle noget om H.C. Andersen og hans liv. Genstandene indgår i museets udstilling, og der findes i større eller mindre grad lidt tekst knyttet til dem. Teksterne og de øvrige genstande i de udstillingsafsnit, de indgår i, kan imidlertid bruges til at give de konkrete genstande et større perspektiv dvs. sætte dem ind i den lidt større fortælling. Eleverne kan (evt. to og to) allerede inden besøget vælge sig en af genstandene fra listen (det vil spare tid i museet og evt. give mulighed for Side 1 af 7
vidensindsamling allerede før museumsbesøget). Læreren kan vælge at lægge krav ind vedrørende genstandens karakter og til fremstillingen, f.eks. i forhold til hvilket fag, det drejer sig om. I kan naturligvis også vælge genstande, som ikke er nævnt på listen det er i så fald vigtigt, at de er velegnede til at fortælle om. I museet skal eleverne beskrive og/eller tegne eller fotografere deres genstand, så den kan bringes med hjem. De skal desuden søge viden i udstillingen om genstanden f.eks.: Hvad betød denne genstand for H.C. Andersen, hvilken periode af hans liv, er den knyttet til, hvilken betydning har denne genstand haft for ham (hvornår, hvor og i hvilken forbindelse )? Konkrete fakta kan i de fleste tilfælde findes direkte ved genstanden, men meningen er naturligvis, at eleverne går på opdagelse og skaffer sig viden i udstillingen. F.eks. Nålepuden : ved den kan man læse, at den er syet af Andersen som en gave til en nabokone. Men sætter man den ind i udstillingskonteksten, som handler om Andersens fattige barndom, hans usædvanlige kunstneriske evner og hans evner til at knytte kontakter til voksne, som kunne hjælpe ham, har man straks en noget større fortælling. Eleverne skal ved efterbehandlingen i klassen omsætte deres viden i en mundtlig fremstilling eller dramatisering. Oplægget kan f.eks. være: Du er nu H.C. Andersen, der fortæller om dig selv ud fra denne genstand. Hvis der er to elever om en genstand, kan den ene være interviewer, der har gjort sit livs scoop: har fået lov til at interviewe H.C. Andersen om, hvilken betydning genstanden har haft for ham. Læreren bør forinden afgøre, i hvor høj grad der må indgå fiktion i fremstillingen, dvs. om eleverne selv må digte til. For at eleverne bliver klædt på til at gå i rolle som H.C. Andersen, kan I overveje: Hvordan er Andersens fremtræden, hvordan er hans gestik, ordvalg etc. Ved efterbehandlingen af elevernes fremstillinger bør både de faktuelle og de fiktive elementer samt selve fremstillingen indgå i en efterfølgende diskussion. Diskuter også: Har besøget i museet betydet noget for, lagt noget til eller på anden måde ændret jeres opfattelse af HCA og hans værker? Forslag til genstande fra udstillingen: - Stereokamera fra ca. 1864: Findes i afsnittet Mennesket. Stikord: Ny opfindelse, H.C. Andersen er en af de mest fotograferede i perioden, Andersens forfængelighed. Andersens portrætter (foto og malerier) findes også på hjemmesiden: http://hca.museum.odense.dk/portraet/ - Saks (Andersens egen): Findes i afsnittet Kunsten. (Her er ikke megen tekst) Stikord: Kunsten at klippe, fortællinger i et klip, billedbøger (gaver til børn), demonstrer evt. hvordan man folder og klipper. Andersens klip findes også på hjemmesiden: http://hca.museum.odense.dk/klip/ - Karakterbog fra 1823: Nr. 12.5 i afsnittet Livet. Stikord: Datidens skolesystem og karaktergivning, ulykkelig skolegang ved rektor Meisling, gennem lidelse til kunst?: Digtet Det døende barn blev skrevet på det tidspunkt og findes i udstillingen. - Nålepude syet af drengen Andersen som gave til nabo Madam Bunkeflod.: Nr. 3.6 i afsnittet Livet. Stikord: barndomshjemmet i Munkemøllestræde, fattig og ensom barndom, kunstneriske evner, god til at skabe kontakter, eget liv som inspiration: Den grimme ælling. Side 2 af 7
- Papirklip efter Vernets maleri som forestiller Bertel Thorvaldsen, 1834: Nr. 24.4 i afsnittet Livet. Stikord: Thorvaldsen som Andersens forbillede og støtte. Europas største billedhugger i datiden. Kunstnerkoloni i Rom - udenlandsinspiration. Papirklippet kan ses på museets hjemmeside http://hca.museum.odense.dk/klip/ - Rejsepas: Nr. 34.2 i afsnittet Livet. Stikord: Andersens udlandsrejser. Rejsernes betydning for ham. Datidens transportmuligheder og rejsevanskeligheder. Se også om Andersens rejser på hjemmesiden: http://hca.museum.odense.dk/rejser/ - Champagneglas: Nr. 38.5 i afsnittet Livet. Stikord: Broderskål med Jenny Lind (svensk sangerinde), forelskelser og ulykkelig kærlighed, eget liv som inspiration: Nattergalen. - Papirklip: Nr. 53.6 i afsnittet Livet. Stikord: Andersens sidste papirklip foræret til Dorothea Melchior, hos hvem han boede ved sin død (læg mærke til dødningehovederne), Andersens venner og mæcener, eget liv som inspiration i kunsten (klippene). Papirklippet kan ses på museets hjemmeside http://hca.museum.odense.dk/klip/ - One-dollar seddel: Nr. 57.5 I afsnittet Livet Stikord: Sendt til Andersen fra amerikansk pige sammen med artikel og brev (ses i udstillingen), myten den fattige digter lever myten endnu? Eventyrenes udbredelse. Hvad er det ved eventyr der gør, at de læses af både danske og amerikanske børn og af både børn og voksne? - Medalje: Kommandørkorset samt dokument: Kommandør af 1. grad. Nr. 60.10 i afsnittet Livet. - Stikord: Berømmelse i ind- og udland, berømmelse før og efter død, hvad var han berømt for i samtiden (sine romaner, sine skuespil, sine eventyr, sine digte, sin facon, sin berømthed )?, forfængelighed. - Reb: Findes i afsnittet Kunsten. Stikord: Angst for brand (havde altid rebet med på rejser efter at veninden Henriette Wullf omkom ved skibsbrand, så han kunne fire sig ud ved evt. brand. Se også om Henriette Wullf nr. 51 i afsnittet Livet), Andersens rejsebagage og påklædning; hans karakteristika. I klassen: Forslag med fokus på teksttolkning og illustrationer (dansk / billedkunst) Illustrationer er billedlige fortolkninger af eventyrerne. De følgende opgaveforslag lægger op til en diskussion af illustrationers betydning for vores tekstoplevelse. En forudgående erfaring med tekst- og billedanalyse er en forudsætning. Skal diskussionen have kvalitet, er en grundig læsning af eventyrerne naturligvis også en forudsætning og en opsamling en nødvendighed. Illustrationer kan virke befordrende for vores læsning og fortolkning af eventyrerne og få os til at se nye eller andre ting, end vi ellers ville have set. Illustrationer kan også blive styrende for læsningen de kan i en vis grad blive bestemmende for vores indre billeddannelse. Billederne kan frit kopieres til brug i undervisningen. Postkort med forskellige illustrationer til Andersens eventyr kan købes i museet. Nissen hos Spækhøkeren. Illustrationer Nedenfor ses to forskellige kunstneres illustrationer til Nissen hos Spækhøkeren. Side 3 af 7
Nissen der løber med bogen er af Hans Tegner (ca. 1925), den anden er af Vilhelm Pedersen (fejlagtigt dateret 1862 - den er benyttet i udgaven i 1855). Arbejd først med illustrationerne enkeltvis. Eleverne kan f.eks. tale om: Hvad sker der på billedet? Hvordan er det udført?: Billedets opbygning, farver, lys og skygge, teknik etc. Derefter kan de diskutere: Hvad har kunstneren lagt vægt på med sin illustration? Hvilken tolkning af det pågældende eventyr illustrationen er et udtryk for. Lægger den noget til jeres opfattelse af eventyret? Tager den noget af jeres oplevelse væk (dvs. passer illustrationen slet ikke med de billeder, som I får inde i hovedet af eventyret). Er det et bestemt sted i eventyret illustrationen knytter sig til? Hvorfor har kunstneren valgt netop dette sted i historien, tror I? Sammenlign derefter illustrationerne. De er meget forskellige, og det er forskellige steder i historien, de illustrerer. Er der nogen steder, der er mere vigtige end andre? Bliver jeres oplevelse af eventyret lidt forskellig alt efter hvilken illustration, der ledsager teksten? Hvorfor kan det begrundes i kunstnerens valg af motiv, farvevalg eller noget helt andet? Kejserens Nye Klæder. Illustrationer og en ekstra slutning Her nedenfor ses tre forskellige kunstneres illustrationer til Kejserens Nye Klæder. Den med den røde løber er af Hans Tegner (ca. 1925), den med væverne er af Osterwald (1839), den sidste er af Vilhelm Pedersen (omkring 1848). Eleverne kan arbejde med illustrationerne på samme måde som beskrevet under Nissen hos Spækhøkeren. Men han har jo ikke noget paa sagde et lille Barn. H.C. Andersen havde i første omgang ikke skrevet den berømte slutning, der indledes med det skarpsindige lille barn. Fra manuskriptet var indleveret til trykning gik der imidlertid et stykke tid, inden det blev trykt. I den periode læste Andersen eventyret op og da var der (måske) et barn, der kom med dette udbrud. H.C. Andersen indleverede efterfølgende en lap papir til trykkeriet, med den nu så kendte slutning (manuskriptet med den tilføjede slutning kan ses i udstillingen). Hvad betyder slutningen for jeres oplevelse/forståelse af eventyret? H.C. Andersen må jo have set muligheder i slutningen, siden han skrev den til. Hvad lægger slutningen til en læsning? Diskuter om Side 4 af 7
eventyret var blevet lige så kendt uden denne slutning? Hvilken betydning har barnet i romantikken, altså den periode, som teksten er fra? Fokus på sprog/ordklasser og perioden (dansk og historie) Den lille havfrue. Sanse- og skriveøvelse H.C. Andersen blev meget inspireret af billedhuggeren Thorvaldsen og hans kunstneriske arbejde. Bl.a. tegnede han en del på sine udlandsrejser, og tegneøvelserne fik hans øjne op for mange detaljer og åbnede hans sanser. Det fik stor betydning for hans måde at skrive på. Eleverne skal fælles i klassen undersøge og karakterisere sproget i indledningen til Den lille Havfrue. (Sammenlign evt. med indledningen til Fyrtøjet.) Hvilke fortælletekniske virkemidler anvender han der, hvilken effekt og stemning opnår han? Hvilke ord og ordklasser giver hvilken virkning? Kan I lave en karakteristik af Andersens skrivemåde i Den lille Havfrue? Herefter kan eleverne selv prøve at omsætte sansninger til sprog i en af følgende (individuelle) skriveøvelser: Øvelse 1: Sans dit klasselokale Eleverne laver først en hurtigskrivning eller brainstorm, mens de bruger alle sanser: Se hør lugt og mærk dit klasselokale. Hvordan ser det egentlig ud? Hvilke former, farver, materialer etc. er der i lokalet. Luk øjnene og brug ører og næse: Er der karakteristiske lyde og lugte? Fortæl nu om klasselokalet ved at bruge Den lille Havfrue -skrivemåden. Læs de forskellige beskrivelser op for hinanden. Hvad er ens og hvad er forskelligt i jeres oplevelse af lokalet og i jeres måde at beskrive det på? Er det i virkeligheden det samme lokale? Øvelse 2: Gæt en genstand Hver elev vælger (hemmeligt) en genstand (og ikke en person), som findes synligt i klasselokalet. De skal nu beskrive deres genstand, uden at nævne den, men ved at bruge alle sanser: Hvordan ser den ud hvordan lyder den hvordan lugter den hvordan føles den etc. Bagefter læser eleverne deres Side 5 af 7
beskrivelse op, mens resten af klassen skal gætte genstanden ud fra beskrivelsen. Diskuter bagefter: Var det let eller svært at gætte hvorfor? I Danmark er jeg født. Ordklasser og fædrelandssange Digtet er karakteriseret ved en usædvanlig stor hyppighed af personlige stedord ca. hvert femte ord hører til denne ordklasse! Synges den på H. Rungs melodi (og ikke Shierbeck) understreges dette sproglige karakteristika. Spørgsmål eleverne kan arbejde med: Hvilke ordklasser er der bemærkelsesværdigt mange af? Hvad betyder det for teksten/udtrykket? Sammenlign evt. med Der er et yndigt land og andre fædrelandssange både danske og nordiske. Hvad skal indgå i en fædrelandssang for at det kan kaldes en sådan? Hvad handler sangene om?. Er der gennemgående træk? Hvor adskiller de sig? Skriv en fædrelandssang hvilke emner/temaer skal indgå, hvorfor? Måske kan I dele ordklasser ud, så nogen skal skrive fædrelandssange med mange tillægsord, andre med mange udsagnsord, navneord, stedord osv. Hvad betyder det for sangen? I forhold til digtets indholdsdel og perioden, er et samarbejde med historie oplagt. Her kan tages fat på f.eks. Treårskrigen 1848-50 - digtet blev skrevet i 1850 Guldhornene - historien om fundet, Adam Oehlenschlägers digt og hornene som symbol på Danmarks glorværdige fortid Sagnet om Dannebrog - Valdemar Sejr og Anders Sunesen, Estland 1206 Temaer for flere fag (dansk, historie, billedkunst, naturfag) H.C. Andersen er en central skikkelse i 1800-tallet, og arbejdet med hans person, hans værker, liv, rejser, venner og mæcener kan give et godt indblik i, hvad der rørte sig i Danmark (og Europa) i perioden. Andersen forstod fuldt ud at udnytte tidens muligheder, og ikke mindst dagbøgerne dokumenterer, at han var levende optaget af, hvad der rørte sig i hans samtid. Her følger en liste (ikke komplet!) over relevante emner og temaer og alle er på en eller anden måde repræsenteret i H.C. Andersens Hus. - Rejser: dannelsesrejser, jernbanen, Europa - Krigene: Napoleonskrigen (Danmark mister Norge 1814), Treårskrigen 1848-50, 2. Slesvigske krig1864, revolutionsbølgerne i 1830 og 1848, nationalfølelse - Teknik og videnskab: elektromagnetismen, jernbanen, dampmaskinen, telegrafen, fotografiapparatet - Samfundet: infrastruktur, bystørrelse, skolesystemet (f.eks. tiden hos rektor Meisling i Slagelse), økonomi, mæcener, politik, enevælde, demokrati, slaveri, dødsstraf, sygdom, vaccine - Romantikken: genitanken, ånden i naturen, Rousseau, romangenren, sprogvidenskab, historiebevidsthed - Personligheder: Thorvaldsen, Jenny Lind, Kierkegaard, Rasmus Rask, Bismarc, Goethe, Dickens, Wagner, Ørsted, Napoleon, Lord Nelson, Lincoln, Florence Nightingale Side 6 af 7
Oplev også H.C. Andersen, hans tid og samtidig i Den Fynske Landsby Gå på opdagelse i H.C. Andersens fynske landskab: Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø, som det så ud på H.C. Andersens tid. Her er genskabt et miljø med bindingsværksbygninger, blomsterhaver, hegn, gadekær og bygade alt sammen omgivet af dyrkede marker. Man kan møde gamle danske husdyrracer, og man kan følge dyrkningen af bymarken og se eksempler på nytte- og prydhaver. Da Hans Christian kom til verden i 1805, var de fynske og danske skove ødelagt af græssende dyr og umådeholden hugst. Landsbyfællesskabet var ophævet, så landbrugerne arbejdede ihærdigt på at få gang i en bedre udnyttelse af jorden med nye marksystemer. Der skulle hegnes, drænes og mergles. De fleste bønder var fæstere under godserne, og alle borgere var underlagt en enevældig konge. Norge og Slesvig-Holsten var stadig integrerede dele af landet. Hertil kommer, at man sejlede med sejlskibe, kørte i hestevogn ad elendige veje og sendte breve med ridende eller vandrende post. Da Andersen døde i 1875, var skovene ikke alene fredede og udvidede, heden i Jylland var under tilplantning, Norge og Slesvig-Holsten tabt i krig. Landskabet var prydet af diger og tjørnehegn. De fleste vandhuller i marken var drænet væk, og kornudbyttet tredoblet. I 1849 var enevælden blevet afskaffet og demokrati indført både lokalt og nationalt. Dampskibe og damptog befordrede folk mellem landsdelene. Sejlskibendes 2000-årige æra var ved at slutte. Elektriciteten var opfundet og benzinmotoren og telefonen ventede lige om hjørnet. Nye brolagte landeveje strakte sig mod nord og syd på Fyn, og telegrafen sikrede nyheder lynhurtigt fra sted til sted. Sidst men ikke mindst blev det lille hus hist hvor vejen slog en bugt revet ned og erstattet af et nivelleret murstenshus med skifertag og grundmuret sokkel. Se også hjemmesiden http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby for aktuelle tiltag i Landsbyen. Side 7 af 7