Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark



Relaterede dokumenter
PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København ar@sfi.

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Vel mødt Nyt fra Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

Konjunktur og Arbejdsmarked

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag.

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Danskernes kompetencer

Helbred og sygefravær

Fra 15 til 27 år: Hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? Anders Rosdahl, SFI

Statistik om udlandspensionister 2011

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Indblik. Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i LO-målgruppen PIAAC-analyse på LO-området. Maj 2014.

Analyse 26. marts 2014

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Erhvervstræf 2010 DI FYN

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Danmark Finland Norge Sverige

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Matematik som drivkraft for produktivitet

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

3. Det nye arbejdsmarked

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Statistiske informationer

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Analyse 1. april 2014


BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Befolkning i København 1. januar 2010

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED




Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Orientering. Befolkning i København 1. januar Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

13:29 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA PIAAC

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Befolkning i København 1. januar 2012

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Arbejdstempo og stress

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

målgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Konjunktur og Arbejdsmarked

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Statistiske informationer

År

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

Konjunktur og Arbejdsmarked

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Eksport og import af svinekød

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Begejstring skaber forandring

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Analyse 29. januar 2014

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

Aktuel udvikling i dansk turisme

Statistiske informationer

Rådet for Ungdomsuddannelser

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Julehandlens betydning for detailhandlen

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

1 Job og organisering: Indeks

Analyse 19. marts 2014

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Transkript:

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1

Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2012 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 2

Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning med IT Nøglekompetencer 3

Måling af færdigheder Læsefærdigheder: Evnen til at forstå, vurdere og benytte skrevne tekster med henblik på at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse 4

Måling af færdigheder 7.328 svarpersoner i Danmark 16-65 år Vægtning til befolkning juli 2011: 3,6 mio. Den befolkning vi siger noget om Interview af deltagere i PISA 2000: Rapport i 2014 5

Måling af færdigheder: Interview i deltagernes hjem Spørgeskema: ca. 40 min. Opgaver i læse-, regne og IT-færdigheder: 60 min På interviewerens PC - subsidiært: Papir og blyant Adaptiv test Forskellige kombinationer af opgaver 6

Måling af færdigheder: Arbejdsdeling Lande (Danmark): Indsamling af spørgeskema og test-data fra deltagerne. Data leveres til: PIAAC-Konsortium (USA): Udvikling af test-teori og statistiske metoder. Beregning af færdigheds-scorer, der leveres til lande bl.a. Danmark 7

Måling af færdigheder: Vore data Fra PIAAC-konsortiet har vi fået: 10 scorer for hver respondent for hhv. læse-, regne- og IT-færdigheder, dvs. 30 score-værdier i alt Varierer mellem 0 og 500 Ikke en test-score 8

Måling af færdigheder: Usikkerhed Stikprøve usikkerhed: Årsag: Vi interviewer ikke hele befolkningen, men kun en stikprøve Måleusikkerhed: Årsag: Respondenter bruger kun en time på at løse en stikprøve af opgaver, men ikke fx 12 timer Usikkerheden har praktiske/økonomiske årsager 9

Måling af færdigheder: Hensyn til begge slags usikkerhed Danmark: Gennemsnit på skala fra 0 til 500 Læsefærdigheder: 270,8 (269,6-272,0) Regnefærdigheder: 278,3 (276,9-279,7) IT-færdigheder: 283,1 (281,8-284,4) 10

Befolkningens læsefærdigheder Antal Færdighedsscore Niveau Procent personer 1.000 Ej score Udenfor 0,4 14 0-175 0 3,8 138 176-225 1 11,9 431 226-275 2 34,0 1.233 276-325 3 39,9 1.449 326-500 4/5 10,0 363 I alt 100,0 3.629 11

Læsefærdigheder og FVU Personer med mindre gode læsefærdigheder i dag (0/1): ca. 580.000 Deltagere i et eller flere kurser i FVU-læsning 2001-2011 ca. 61.000 12

Befolkningens regnefærdigheder Færdigheds-score Niveau Procent Antal personer 1.000 Ej score Udenfor 0,4 14 0-175 0 3,4 124 176-225 1 10,8 393 226-275 2 30,7 1.115 276-325 3 38,0 1.381 326-500 4/5 16,6 603 I alt 99,9 3.629 13

Befolkningens IT-færdigheder Færdigheds-score Niveau Procent Antal personer 1.000 Ej score Udenfor 14,5 527 0-240 0 13,9 505 241-290 1 32,9 1.194 291-340 2 32,3 1.174 341-500 3 6,3 230 I alt 99,9 3.629 14

IT-færdigheder og digitalisering Antal voksne med mindre gode IT-færdigheder (ingen score + 0) ca. 1.032.000 Personer over 65 år er ikke med Regeringens digitaliseringsstrategi 15

PIAAC i Danmark 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2012 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 16

Læsefærdigheder. Gennemsnitlig score. Gns. score diff 1 Japan 296,2 25 2 Finland 287,5 17 3 Holland 284,0 13 4 Australien 280,4 10 5 Sverige 279,2 8 6 Norge 278,4 8 7 Estland 275,9 5 8 Belgien (Flandern) 275,5 5 9 Tjekkiet 274,0 3 10 Slovakiet 273,8 3 11 Canada 273,5 3 Gennemsnit af lande 273,3 3 12 Sydkorea 272,6 2 13 England & Nordirland 272,5 2 14 Danmark 270,8 0 15 Tyskland 269,8-1 16 USA 269,8-1 17 Østrig 269,5-1 18 Cypern 268,8-2 19 Polen 266,9-4 20 Irland 266,5-4 21 Spanien 251,8-19 22 Italien 250,5-20 17

Regnefærdigheder. Gennemsnitlig score. Gns. score diff 1 Japan 288,2 10 2 Finland 282,2 4 3 Belgien (Flandern) 280,4 3 4 Holland 280,3 2 5 Sverige 279,1 1 6 Norge 278,3 0 7 Danmark 278,3 0 8 Slovakiet 275,8-3 9 Tjekkiet 275,7-3 10 Østrig 275,0-3 11 Estland 273,1-5 12 Tyskland 271,7-7 Gennemsnit af lande 269,4-9 13 Australien 267,6-11 14 Canada 265,5-13 15 Cypern 264,6-14 16 Sydkorea 263,4-15 17 England & Nordirland 261,7-17 18 Polen 259,8-19 19 Irland 255,6-23 20 USA 252,8-26 21 Italien 247,1-31 22 Spanien 245,8-33 18

Problemløsning med IT. Gennemsnitlig score. Procentandel uden test på computer Gns. score diff 1 Japan 38 294,0 11 2 Finland 19 289,4 6 3 Australien 24 288,7 6 4 Sverige 12 287,8 5 5 Norge 16 286,5 3 6 Holland 13 286,4 3 7 Østrig 27 284,0 1 Gennemsnit af lande 24 283,1 0 8 Danmark 15 283,1 0 9 Tjekkiet 25 283,0 0 10 Sydkorea 30 283,0 0 11 Tyskland 19 282,6-1 12 Canada 19 282,4-1 13 Slovakiet 37 281,1-2 Belgien 14 (Flandern) 21 280,8-2 15 England & Nordirland 16 280,3-3 16 Estland 30 277,6-5 17 USA 20 277,4-6 18 Irland 33 276,8-6 19 19 Polen 50 274,9-8

Problemløsning med IT. Fordeling efter niveau. 20

De 16-65 åriges færdigheder i fire nordiske lande 21

Læsefærdigheder. 16-65-årige født i landet. Gns. score. Gns. score diff 1 Japan 296,3 21 2 Finland 290,6 15 3 Holland 289,5 14 4 Sverige 288,7 13 5 Australien 284,0 9 6 Norge 283,6 8 7 Canada 279,5 4 8 Estland 279,0 4 9 Belgien (Flandern) 278,3 3 Gennemsnit af lande 276,5 1 10 England & Nordirland 275,6 0 11 Danmark 275,2 0 12 USA 275,1 0 13 Tyskland 274,5-1 14 Tjekkiet 274,3-1 15 Slovakiet 274,0-1 16 Østrig 273,7-2 17 Sydkorea 273,2-2 18 Cypern 270,1-5 19 Irland 267,5-8 20 Polen 266,9-8 21 Spanien 254,8-20 22 Italien 252,8-22 22

Læsefærdigheder. 16-65-årige ikke født i landet. Gns. score. Gns. score diff 1 Australien 271,3 34 2 Slovakiet 268,3 31 3 Tjekkiet 268,1 30 4 Irland 262,8 25 5 Cypern 259,7 22 6 Estland 256,2 19 7 Canada 255,9 18 8 England & Nordirland 254,9 17 9 Østrig 247,9 10 Gennemsnit af lande 247,7 10 10 Holland 246,8 9 11 Norge 245,4 8 12 Belgien (Flandern) 241,7 4 13 Tyskland 240,7 3 14 Finland 239,5 2 15 USA 239,4 2 16 Danmark 237,6 0 17 Sydkorea 235,4-2 18 Sverige 235,0-3 19 Spanien 232,2-5 20 Italien 228,2-9 21 Polen - - 22 Japan - - 23

PIAAC i Danmark 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2011/12 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 24

Læsefærdigheder. 16-65-årige i Danmark. Gennemsnitlig score 1998 2011-12 differenc e Alle 289,0 270,8-18,2 Alle født i Danmark 289,3 275,2-14,1 Alle født i Danmark aldersstandardiseret 289,3 277,8-11,5 25

Ændringer i læsefærdigheder mellem 1994-1998 og 2011-2012 1994-1998 (IALS) Gns. score 2011-2012 (PIAAC) Ændring fra 1994-1998 til 2011-2012 Gns. score diff p Sverige 294,6 279,2-15,3 0,0000 Norge 294,5 278,4-16,0 0,0000 Danmark 289,0 270,8-18,3 0,0000 Finland 287,5 287,5 0,1 0,9608 Tyskland 282,2 269,8-12,4 0,0000 Holland 281,3 284,0 2,7 0,0082 Canada 278,9 273,5-5,4 0,0426 Belgien (Flandern) 277,1 275,5-1,6 0,6454 Tjekkiet 276,8 274,0-2,8 0,0473 USA 273,4 269,8-3,6 0,0401 Australien 267,7 280,4 12,7 0,0000 England & Nordirland 266,4 272,5 6,0 0,0020 Irland 264,2 266,5 2,3 0,4826 Italien 243,5 250,5 7,0 0,0010 Polen 232,2 266,9 34,7 0,0000 26

Læsefærdigheder 1998 og 2011/12 Forklaring på udvikling: - Sammensætning af befolkningen - Vedligeholdelse og udvikling af læsefærdigheder: Læser vi mindre i dag? - OECD: Forsigtighed ved brug af IALS (1998-data) Yderligere analyser bør foretages 27

PIAAC i Danmark 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2012 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 28

Basale færdigheder særskilt for køn. Gennemsnitlig score. 29

Basale færdigheder særskilt for alder. Gennemsnitlig score. 30

De 16-65 åriges færdigheder særskilt for uddannelsesniveau 31

Læsefærdigheder, uddannelse og alder 32

Procent med ringe IT-færdigheder (uden score+niveau 0) 33

De 16-65 åriges færdigheder særskilt for oprindelsesland 34

Indvandreres færdigheder Bedre færdigheder hvis: Indvandring i skole- eller førskolealder Længere opholdstid i Danmark Sprog talt i hjemmet = dansk 35

Personer med mindre gode færdigheder findes især blandt: Ældre: Personer i alderen 45-65 år Kortuddannede: Personer alene med grundskole Uddannelsespassive = ikke deltaget i uddannelse/kursus sidste 12 måneder Ikke-vestlige indvandrere Ikke-beskæftigede - kort erhvervserfaring Ringe helbred Svag social baggrund 36

MEN: Gruppen med mindre gode færdigheder er blandet Eksempel: Af dem med læsefærdigheder på niveau 0/1 er: 26 pct. 16-24 år 73 pct. har dansk oprindelse 33 pct. har en erhvervsuddannelse (ungdomsuddannelse) 52 pct. er i beskæftigelse 45 pct. har meget godt/fremragende helbred 37

Det vil sige: Personer med mindre gode færdigheder findes i adskillige befolkningsgrupper Man kunne næsten fristes til at sige OVERALT i større eller mindre grad 38

PIAAC i Danmark 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2012 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 39

Andel læser mindst hver uge Brug af læsefærdigheder i arbejde/fritid 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Beskæftigede på arbejde Beskæftigede uden for arbejde Læse breve, notater eller e-mails Læse artikler i aviser Læse fagtidskrifter Læse bøger Læse manualer eller håndbøger Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 40

Andel IT aktiviteter mindst hver uge Brug af IT-færdigheder i arbejde/fritid 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Beskæftigede på arbejde Beskæftigede uden for arbejde Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Bruge e-mail Bruge internettet for at få information Bruge internettet til køb, salg, netbank Bruge regneark Bruge tekstbehandling 41

PIAAC i Danmark 1. Måling af færdigheder 2. Danmark og andre lande 3. Læsefærdigheder i DK 1998-2012 4. Fordeling af færdigheder i Danmark 5. Brug af færdigheder i arbejde-fritid 6. Voksen- og efteruddannelse 7. Konklusion 42

Voksen- og efteruddannelse - Læring på jobbet - Deltagelse i VEU - Oplevede effekter af VEU - Ønsker om udd./kursus/undervisning - Oplevet behov for mere læring til jobbet - Holdning til læring 43

Hvor ofte lærer du noget nyt på arbejdet? (af kollegaer og gennem udførelsen af arbejdet) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 16-24 25-34 35-44 45-54 55-65 Alle Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindre end én gang om måneden Aldrig 44

Hvor ofte lærer du noget nyt på arbejdet? Grundskole som højeste uddannelse 100% 80% 60% 40% 20% 0% 16-24 25-34 35-44 45-54 55-65 Alle Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindre end én gang om måneden Aldrig 45

Voksen- og efteruddannelse: Deltagelse i kurser 60 pct. af de 16-65-årige har deltaget i kursus inden for de sidste 12 mdr. 86 timer i gennemsnit Overvejende arbejdsmarkedsrettet VEU - relevant for job Mere uddannelse: Mere deltagelse Stigende alder: Beskæftigede: Ledige: Indvandrere: Mindre deltagelse Høj deltagelse, korte kurser Lavere deltagelse, længere kurser Lavere deltagelse, længere kurser 46

Oplevede effekter af VEU Tror du, at kurser, efter- eller videreuddannelse har givet dig.. Nye arbejdsopgaver: Mere ansvar: Højere indkomst: Bedre muligheder for nyt job: Bedre muligheder for at beholde job: Mindst ét ja-svar: JA-svar 62 pct. 62 pct. 39 pct. 73 pct. 65 pct. 84 pct. 47

Oplevede effekter af VEU Deltagelse i VEU for nylig bedre oplevede effekter Bedste effekter opleves af de grupper, der deltager mest (høj uddannelse, yngre) 48

Oplevede effekter af VEU Grundskole som højeste uddannelse Tror du, at kurser, efter- eller videreuddannelse har givet dig.. Nye arbejdsopgaver: Mere ansvar: Højere indkomst: Bedre muligheder for nyt job: Bedre muligheder for at beholde job: Mindst ét ja-svar JA-svar 52 pct. 54 pct. 33 pct. 63 pct. 59 pct. 75 pct. 49

Ønsker om uddannelse Har du inden for de sidste 12 måneder haft ønske om at deltage i (yderligere) uddannelse, kurser eller undervisning, men hvor du ikke deltog? Tænk både på undervisning, der giver formelle kvalifikationer, og anden organiseret undervisning. 33 pct. svarer ja 50

Har du inden for de sidste 12 måneder haft ønske om at deltage i (yderligere) uddannelse, kurser eller undervisning, men hvor du ikke deltog? Tænk både på undervisning, der giver formelle kvalifikationer, og anden organiseret undervisning. Pct der svarer ja 51

Barrierer for deltagelse i uddannelse/kursus/undervisning For travlt på arbejdet Manglende støtte fra arbejdsgiver Uddannelsen var for dyr/ ikke råd Tid/sted passede mig dårligt Pligter i familien Der skete noget uventet Havde ikke forudsætningerne Andet 0 5 10 15 20 25 30 Procent 52

Beskæftigedes oplevede behov for mere læring til jobbet Mener du, at du har behov for mere uddannelse eller oplæring for at klare de nuværende arbejdsopgaver godt: 22,7 pct. svarer ja Mener du, at du har de computerfærdigheder, du behøver for at udføre dit nuværende job godt? 9,7 pct. svarer nej I alt 28 pct. med et oplevet behov 53

Pct. med behov for mere læring til jobbet - opdelt efter køn og alder Kvinder Mænd 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-65 år Alle 0 5 10 15 20 25 30 35 Procent 54

Pct. med behov for mere læring til jobbet - opdelt efter højeste fuldførte uddannelse Grundskole Studentereksamen Erhvervsuddannelse KVU+MVU LVU Alle 0 10 20 30 40 Procent 55

Pct. med behov for mere læring til jobbet - opdelt efter baggrund, stilling og sektor Dansk oprindelse Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Selvstændige Lønmodtagere Offentlig sektor Privat sektor Alle 0 10 20 30 40 Procent 56

Pct. med behov for mere læring til jobbet - opdelt efter læring på arbejdet Lærer du noget nyt på arbejdet? Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Mindst en gang om året Aldrig 0 10 20 30 40 Procent 57

I hvilken grad passer dette på dig? Jeg kan lide at lære noget nyt 100% 80% 60% 40% 20% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Meget lidt Slet ikke 0% 16-24 25-34 35-44 45-54 55-65 Alle 58

100% 80% 60% 40% 20% 0% I hvilken grad passer dette på dig? Jeg kan lide at lære noget nyt Grundskole som højeste uddannelse 16-24 25-34 35-44 45-54 55-65 Alle I meget høj grad I høj grad I nogen grad Meget lidt Slet ikke 59

Konklusion Læse-, regne- og IT-færdigheder: Mange på et lavt niveau Personer med ringe færdigheder findes næsten overalt VEU: Mange oplever positive effekter og yderligere behov og ønsker De fleste kan lide at lære noget også de kortuddannede Alder og læring fra 30-40 års alderen: Ringere færdigheder, mindre læring, mindre VEU, mindre motivation for VEU Generations- eller alderseffekt? 60