Notat Emne: Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Til: Kulturudvalget Dato 28. januar 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Besvarelse af spørgsmål i forbindelse med Sport & Fritids orientering om driftsøkonomien i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen På Kulturudvalgets møde den 19. januar 2009 orienterede Sport & Fritid om driftsøkonomien i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. På mødet blev det stillet en række spørgsmål, som der ikke blev lejlighed til at besvare på mødet. Der fremsendes hermed skriftlig besvarelse på de stillede spørgsmål. 1. Peter Udengaard (S) ønskede en oversigt over konsekvenserne for de forskellige foreningers driftsøkonomi. Jævnfør byrådsindstillingen Principper for den fremtidige administration af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (Vedtaget i byrådet den 14. januar 2009) organiseres opkrævning af havneleje efter den 1. april 2010 på den måde, at de forskellige foreninger har en ret til at anvise pladser til bådejere i de forskellige dele af havnen. Vestergade 55 8100 Århus C Sagsnummer M4/2009/01996 Journalnummer 00.01.00A00 Sagsbehandler Søren Clausen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4842 Telefax E-post sport-fritid@aarhus.dk E-post direkte scla@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Foreningen modtager en regning for de pågældende bådepladser fra Sport & Fritid. Foreningerne viderefakturerer derefter til de enkelte bådejere efter en fordelingsnøgle, som hver enkelt forening selv beslutter. Foreningen modtager en økonomisk kompensation for løsning af denne administrative opgave. Nedenstående opgørelse er cirka-tal og er baseret på foreløbige opmålinger af broer og kajer. Det bemærkes, at der endnu pågår en dialog med foreningerne omkring forudsætningerne for beregningerne Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen
Betaling for bådepladser i de respektive foreningers afsnit af havnen samt kompensation til foreningen for opgaveløsning. Prisniveau 2010, inkl. moms. (kr. 1.000) 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 Århus Sejlklub, Sejlklubben Bugten, Århus Motorbådsklub) 1) - Bådepladser 1.260 1.759 2.136 2.513 - Kompensation for opgaveløsning - 276 276 276 Krogen - Bådepladser 148 358 435 512 - Kompensation for opgaveløsning - 60 60 60 Mooringlauget - Bådepladser 58 100 122 143 - Kompensation for opgaveløsning - 16 16 16 Strandjægere - Bådepladser 33 71 86 101 - Kompensation for opgaveløsning - 11 11 11 Træskibsforeningen 2) - Bådepladser 245 245 245 730 - Kompensation for opgaveløsning - - - 80 1) Århus Sejlklub, Sejlklubben Bugten og Århus Motorbådsklub betaler p.t. fælles. Det er ikke umiddelbart muligt at specificere den nuværende betaling på de respektive foreninger. 2) Træskibsforeningens kontrakt udløber 31. marts 2012, hvorfor prisstigningerne først træder i kraft for sæsonen 2012-2013. Træskibsforeningen ejer selv en del af deres broer, hvilket afspejles i deres nuværende betaling. Ud over den anførte kompensation skal Træskibsforeningen kompenseres økonomisk for deres broer. Beløb og beregningsmetode er endnu ikke afklaret. De enkelte foreningers aktiviteter, som finansieres primært af kontingenter fra medlemmerne, berøres ikke direkte af prisstigningen på bådepladser. Alt andet lige må det dog forventes, at bådejernes samlede betalingsevne og villighed til deres sejleraktiviteter ud over deres betaling for bådpladserne - reduceres som følge af prisstigningerne på bådepladserne. Nogle foreninger vil på den baggrund sandsynligvis få vanskeligt med at opretholde deres nuværende aktivitetsniveau. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 2 af 7
Ud over prisstigninger på bådpladser har Sport & Fritid annonceret, at der bliver betaling for benyttelse af landarealer. Det gælder f.eks. en plads på land til en båd på trailer. Størrelsen af denne betaling er p.t. uafklaret. Sport & Fritid har opfordret havnens foreninger til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til priser og betalingsstruktur for disse ydelser. Såfremt denne prissætningen ændres væsentligt i forhold til budgettet, vil dette naturligvis betyde, at brugerbetalingen bliver øget tilsvarende. 2. Jette Skive (DF) foreslog, at man adskilte driften af Fiskerihavn, Træskibshavn og Lystbådehavn. Jævnfør byrådsindstillingen Principper for den fremtidige administration af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen organiseres havnen således, at de enkelte foreninger administrerer bådepladserne i et afsnit af havnen. Foreningerne kan anvise bådpladserne i henhold til foreningens særlige formål. På den måde er havnen allerede opdelt i forskellige områder med hver sine karakteristika. I byrådsindstillingen Principper for den fremtidige fremgår det, at alle bådtyper, sejlbåde, træbåde, fiskerbåde osv., skal betale efter samme prissystem. Sport & Fritid har nogle overordnede funktioner i forhold til drift og vedligeholdelse af havnen. Betalingen for bådepladserne går til dækning af udgifterne herved. Det vurderes, at der ikke er driftsmæssige fordele for Sport & Fritid ved at opdele havnen i 3 økonomisk adskilte dele, snarere tværtimod. Det bemærkes i øvrigt, at Fiskerihavnen kun i meget begrænset omfang fungerer som erhvervshavn. Der er ikke længere en fiskeriauktion, og kun en hovederhvervsfisker samt 4 bierhvervsfiskere bruger havnen. Se endvidere svaret på spørgsmål 3 angående baggrunden for havnens nuværende organisering. 3. Henrik Vestergaard (V) foreslog, at man enten udliciterede havnedriften eller undersøgte muligheden for at få en af de andre havne (Egå og Marselisborg) til at drive havnen. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 3 af 7
Da de bynære havnearealer overgik fra Århus Havn til Århus Kommune, ønskede Århus Havn ikke at fortsætte som driftsansvarlig for FTLhavnen. Der blev derfor 2004-2005 nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, Borgmesterens Afdeling samt Århus Havn. Arbejdsgruppen skulle analysere fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer, herunder også muligheden for privat overtagelse af FTL-havnen. Arbejdsgruppens konklusion var Fra et kommunalt synspunkt kan der ved en samlet overtagelse [af FTL-havnen] foretages den mest hensigtsmæssige planlægning for udvikling af hele området, så de eksisterende miljøer bevares og videreudvikles i overensstemmelse med Byrådets mål for området. Samtidig vil en samlet overtagelse af området i videst mulig omfang give mulighed for at sikre de fritids- og kulturpolitiske interesser i området. Endelig vil en samlet overtagelse af området kunne optimere økonomien ved et senere salg af de samlede Bynære Havneområder, idet Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen vil blive set i sammenhæng med de øvrige bynære havneområder ved en helhedsløsning til opfyldelse af Kvalitetshåndbogens rammer. Byrådet tiltrådte denne anbefaling i byrådsbeslutningen Kommunal overtagelse af Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen den 21. juni 2006. Efter kommunens overtagelse af FTL-havnen blev der påbegyndt et arbejde med en dispositionsplan for området. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Det vurderes, at der på sigt, ikke er noget til hinder for at udlicitere driften af havnen, når de planmæssige rammer er fastlagt, således at byrådets intentioner med området fastholdes, også under en evt. privat driftsherre. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 4 af 7
I forlængelse heraf vurderes det, at det vil være mere gunstigt at udlicitere havnedriften, når infrastrukturen for området er på plads, og den nye bydel på de bynære havnearealer er kommet længere. Sport & Fritid har forespurgt Egå Marina og Marselisborg Lystbådehavn om de eventuelt kunne være interesserede i at overtage driften. Sport & Fritid har endnu ikke modtaget svar. 4. Henrik Vestergaard (V) spurgte, om andre kunne udføre de opgaver, som Sport & Fritids havnemedarbejder udfører. Sport & Fritids havnemedarbejder varetager en lang række opgaver på havnen. For det første varetager han funktionen som vicevært. F.eks. tilsyn og konkret opfølgning på Sport & Fritids udlejede arealer, garager og redskabsrum, tilsyn med havneanlæg bl.a. med hensyn til vedligeholdelse og sikkerhed, mindre reparationer, bestilling af håndværkere m.v. For det andet varetager han i det daglige funktionen som havnemyndighed jf. Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Funktionen som havnemyndighed indebærer, at man skal påse overholdelsen af standardreglement, f.eks. regler om miljøforhold, sejlads i havneområdet og fortøjning. Som havnemyndighed er man udstyret med ganske vidtgående beføjelser til bl.a. at iværksætte nødvendige foranstaltninger på en bådejers regning. Desuden kan man i særlige tilfælde administrativt udskrive bøder. I FTL-havnen er arbejdsdelingen, at foreningerne har en pligt til at oplyse og vejlede medlemmerne om reglerne i havnereglementet, mens Sport & Fritid er havnemyndighed og derfor har sanktionsmulighederne og det endelige ansvar. Så længe havnen drives af kommunen vurderes det ikke hensigtsmæssigt at uddelegere eller udlicitere havnemedarbejderens opgaver. Havnemedarbejdernes funktioner er helt centrale i driften af havnen og kan efter Sport & Fritids vurdering kun overdrages til andre ved en egentlig udlicitering af det samlede driftsansvar for havnen. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 5 af 7
Det bemærkes, at andre havne af samme størrelse som FTL-havnen også har ansatte havnemedarbejdere. Egå Marina har således 5 ansatte. Marselisborg Lystbådehavn har 3 ansatte. 5. Henrik Vestergaard (V) ønskede et notat vedr. Hvor er de nye bådpladser etableret i Sport & Fritids driftsperiode? Hvordan forholder det sig med vinterpladser og parkeringspladser til de nye bådpladser? Hvordan påvirkes havnens funktion som fiskerihavn? Lige fra Sport & Fritids overtagelse af driftsansvaret af FTL-havnen har driftsøkonomien været under pres. Sport & Fritid har derfor set det som sin opgave at optimere driften på såvel indtægts- som udgiftssiden. På den baggrund er der i 2 omgange etableret yderligere bådepladser i havnen med henblik på at forbedre økonomien. I 2008 blev der etableret 15 nye pladser på sydsiden af Krogens bro. Tidligere lå der 4 bierhvervsfiskere langskibs ved broen og optog derfor mange meter bro. Efter aftale med bierhvervsfiskerne blev der slået pæle, således at bådene kunne ligge tværskibs. Det blev sikret, at der blev friholdt kajarealer så bierhvervsfiskerne fortsat har et arbejdsareal. De 15 nye pladser blev fordelt mellem Krogen og Strandjægerne, som derved kunne nedbringe deres ventelister. Det var forudsætningen, at de nye pladser skulle benytte de eksisterende landarealer på Krogens vinterplads. I 2009 blev der etableret 19 nye pladser foran Restaurant Koch. Tidligere lå der 3 både langskibs. Foråret 2009 etablerede Sport & Fritid fortøjningsbøjer (mooringer), således at bådene kunne ligge tværskibs. De både, der ligger foran Restaurant Koch, har ikke adgang til vinterpladser. De nye brugere af havnen er henvist til at benytte de offentlige parkeringspladser på havnen. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 6 af 7
Havnens funktion som fiskerihavn påvirkes ikke af de ekstra pladser, idet Fiskerikajen ikke er berørt. Ved evt. fremtidige forøgelser af antallet af bådepladser vil Sport & Fritid sikre at havnens forpligtelser som fiskerihavn tilgodeses i samarbejde med Fiskeriforeningen. Driftsøkonomi i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Side 7 af 7