Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid. Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.

Relaterede dokumenter
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Bæredygtig Biomasseproduktion

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen

Scenarier for fremtidens landbrug

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Afgrøder til bioethanol

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kursus i NBE. Velkommen

De igangværende initiativer

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Vækstforums møde den 31. august bilag til pkt. 5

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Dansk Træpillekonference 2015

CAT LINK. Vi forbinder idé, partnere og finansiering. Centerleder Ghita Wolf Andreasen

Anders Højgård Petersen

Strategiplan

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Sammenfatning af ENERWOODS projektets vigtigste resultater

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

STRATEGIPLAN

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

DONG Energy, Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, cvrnr , herefter kaldet DONG Energy

Har du forskningsideen?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Rammer for klimapolitikken

Biomasse og det intelligente energisystem

Landskabet efter COP15

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Biodiversitet, biomasse og CO 2. ved Karsten Thomsen

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Hvad er det?

Den danske gartnerisektor

Fjernvarme eller hvad?

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Bioøkonomiens fremtidige rammer - Nationale tiltag for at fremme bioøkonomien. Ved enhedschef Morten Blom Andersen NaturErhvervstyrelsen 8. okt.

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november Christiansborg

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Teori U - Uddannelsen

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Europa-Huset

VELKOMMEN! Udvikling og design af LAR-elementer med optimerede forhold for naturen. Green Urban Design Workshop nr. 2:

FRA MILJØ TIL MILLION

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby /

Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

15. juni 2016 FINANSSEKTORENS LEDERDAG

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D Flensburg

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Nepenthes høringssvar omkring naturnær skovdrift i statsskovene

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

Co-Management of Energy and Transport Systems (COMETS)

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

Hvad kan plantes til de forskellige

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Biomassepotentialer frem mod 2020

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling

klimastrategi for danish crown koncernen

Poppel dyrkning og tilvækst

J.nr.: 11/ Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

Stillingsprofil. Kommerciel direktør

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?

Transkript:

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.15 1

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid 09.00 Kaffe og rundstykke og velkomst v. Jens Chr. Briand Petersen, Pro Silva og Palle Madsen, Skov & Landskab 09.15 Introduktion til ENERWOODS og dagens tema, Palle Madsen, Skov & Landskab 09.30 EUwood potentialer for øget tilvækst og udnyttelse af træbaseret biomasse i EU Perttu Anttila; METLA, Finland (engelsk) 09.50 Klima og vegetationszoner under forandring; hvilke er fremtidens træarter? Johan Bergh, Sveriges Lantbruksuniversitet (svensk) 10.10 Optimeret biomasse anvendelse - strategiske analyser Leif Gustavsson, Linnnæus University, Sverige (svensk) 10.30 Pause 10.50 Seneste tendenser indenfor træbiomasse logistik - Kjell Suadicani, Skov & Landskab 11.10 Tilvækst potentialet inden for de vigtigste træarter; hjemmehørende såvel som fremmede Thomas Nord-Larsen, Skov & Landskab 11.30 Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab og Lars Rytter, Skogforsk (dansk og svensk) 11.50 Diskussion og sammenfatning 12.15 Frokost 13.00 Afgang ekskursion. Vært: Skovfoged Jørgen Møller Nissen, NST Trekantsområdet. 1. Tykhøj krat v. Gadbjerg gammel skov med nål og løv skovbruget kan levere høj produktion og mange goder på én gang både i naturnær og klassisk skovdrift. 2. Skovrejsning Harte v. Kolding skovbrugets alternativ til landbrugets biomasseproduktion, samt mulighederne for at opnå fuld produktion hurtigt ved hjælpetræarter. 16.30 Afslutning 2

ENERWOODS - energisystemer baseret på træ fra Nordens skove 3

Udfordring: På verdensplan skyldes en stor del af CO 2 stigningen nuværende og tidligere skovrydning samt dårlig skovforvaltning... halvdelen af Verdens skovdække er blevet fjernet og erstattet af anden arealanvendelse eller ødelagt skovrydning er stadig ansvarlig for 17-20% af den årlige CO 2 -stigning århundreders skovrydning har bidraget meget til det høje CO 2 -niveau skove og skovbruget er stærkt udfordret af klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Nutidig skovrydning, Nordkorea, Marts 2012 4

Kilderne til global CO 2 udledning gennem tiden

Verdens skove dækker 31% af det totale landareal lidt over 4 mia. ha FAO Forest resources assessment, 2010

Skovrydning og skovødelæggelse vs. skovrejsning og skovgenopretning netto tab af skov - 5.2 mill. ha/år i 2000-10 dækker over en skovrydning på 13 mill. ha/år samt en betydelig skovrejsning især i Kina tabet af skov er aftagende! IUCN skønner, at skovrejsning er mulig på 1,0 1,5 mia ha! Australia more (due to drought and fire) Millenium Ecosystem Assessment, 2005

Fossil vs. vedvarende energi - sort vs. grønt kulstof

Årlig hugst 3,4 mia m 3-50/50% industritræ/brændsel 264 mil ha plantage leverer 50% af hugsten! bioenergien i 2050 vil bidrag m. op til 6x mere energi

Klimaændringerne forventes at øge den globale træproduktion

De nordiske lande har ambitiøse mål kulstof neutral i 2050! Nordiske skove bidrager allerede ved at producere biomasse og lagre kulstof men deres potentiale er endnu større For at kunne bidrage skal skovene være mere produktive samt fortsat stabile og sunde kunne tilpasse sig klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Skovbrugets, energiindustriens og forskningens opgave: udvikle træbaserede systemer, som understøtter en optimal udnyttelse af træ til energi og andre anvendelser

Nyt syn på bæredygtigheden Økologi, biodiv. og miljø Social dimension Produktion og økonomi Bliver det i fremtiden et krav at Træ præstere og talrige en andre given produktivitet for at blive ydelser certificeret? til ejer og samfund... det bæredygtige målområde!

ENERWOODS mål, udfordringer og indhold... Gennemgå og frembringe forskningsresultater mhp. at styrke nordisk skovbrugs rolle som leverandør af energi til effektive og vedvarende energisystemer Udvikle og anbefale høj-produktive skovdyrkningsmetoder, -systemer og -strategier: udrede nuværende og fremtidig produktionspotentiale i Nordens skove gennemgå træarter og forædlingsmuligheder (provenienser, kloner) gennemgå potentialet i og effekter af gødskning sikre miljøhensyn vedr. udvaskning af næringsstoffer og klimagas passende inddrage muligheder og risiko ved klimaforandringer og en ukendt fremtid (risiko-håndtering) 13

Projekt indhold II... Optimering af teknik og logistik i energiforsyningskæden i relation til: højere produktion af træbiomasse transport over lange afstand levering til tiden analyser af fortrængning versus lagring af kulstof i træforsyningskæden 14

Projekt indhold III... Strategiske langsigtede analyser af træbaserede energisystemer: beskrive omkostnings- og energieffektive systemer mhp. optimal anvendelse af træ til energi optimere systemerne mhp. at maksimere samfundets nytte under givne arealbegrænsninger og miljøkrav Lippke, Oneil, Gustavsson et al Carbon Manag 2011 15

... inddrage praksis Et stærkt Rådgivende Udvalg: - afgørende for videnformidling og implementering af forsknings resultater - fingeren på pulsen i forhold til praksis samt til at få input til prioriteringerne i projektarbejdet

Rådgivende Udvalg... Michael Glud, HedeDanmark Tore Högnäs, Metsähallitus, Finland Gisle L. Johansen, Borregaard, Norge Esben Møller Madsen, Skåneskogens Utvecklings AB Mika Mustonen, EFINORD Erik Normark, Holmen Skog Karl Sandstedt, Göteborgs energi Tonny Sørensen, DONG Energy Søren Schmidt Thomsen, Danish District Heating 17

Projekt partnere og finansiering... Projekt partnere: Skogforsk METLA Linnaeus Universitet Sveriges Lantbruks Universitet, Inst. för Sydsvensk Skogsvetenskap University of Eastern Finland (UEF) Finnish Environment Institute (SYKE) Skog og Landskap, Norge Skov & Landskab, Københavns Universitet University of Copenhagen (KU) Finansiering: Nordic Energy Research (Nordisk Energiforskning v. Nordisk Ministerråd) Skov & Landskab (medfinansiering) Koordineres med NST praksisnært projekt «Skovrejsning med popler» 18

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid 09.00 Kaffe og rundstykke og velkomst v. Jens Chr. Briand Petersen, Pro Silva og Palle Madsen, Skov & Landskab 09.15 Introduktion til ENERWOODS og dagens tema, Palle Madsen, Skov & Landskab 09.30 EUwood potentialer for øget tilvækst og udnyttelse af træbaseret biomasse i EU Perttu Anttila; METLA, Finland (engelsk) 09.50 Klima og vegetationszoner under forandring; hvilke er fremtidens træarter? Johan Bergh, Sveriges Lantbruksuniversitet (svensk) 10.10 Optimeret biomasse anvendelse - strategiske analyser Leif Gustavsson, Linnnæus University, Sverige (svensk) 10.30 Pause 10.50 Seneste tendenser indenfor træbiomasse logistik - Kjell Suadicani, Skov & Landskab 11.10 Tilvækst potentialet inden for de vigtigste træarter; hjemmehørende såvel som fremmede Thomas Nord-Larsen, Skov & Landskab 11.30 Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab og Lars Rytter, Skogforsk (dansk og svensk) 11.50 Diskussion og sammenfatning 12.15 Frokost 13.00 Afgang ekskursion. Vært: Skovfoged Jørgen Møller Nissen, NST Trekantsområdet. 1. Tykhøj krat v. Gadbjerg gammel skov med nål og løv skovbruget kan levere høj produktion og mange goder på én gang både i naturnær og klassisk skovdrift. 2. Skovrejsning Harte v. Kolding skovbrugets alternativ til landbrugets biomasseproduktion, samt mulighederne for at opnå fuld produktion hurtigt ved hjælpetræarter. 16.30 Afslutning 19