Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat

Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Notat Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Copyright 2016 Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K www.si-folkesundhed.dk Notatet kan downloades fra www.hjerteforeningen.dk Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-344-1 Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 1

Indhold Introduktion 3 Læsevejledning 3 Tema 1: Rehabilitering 5 Tilbud om rehabilitering 5 Tema 2: Mental sundhed (angst og depression) 16 Symptomer på angst 16 Symptomer på depression 29 Tema 3: Pårørendeinddragelse 41 Tema 4: Patientinddragelse 59 Tema 5: Hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked 78 Økonomi efter hjertesygdommen 78 Tilbage på arbejdsmarkedet 87 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 2

Introduktion Følgende notat undersøger temaerne: rehabilitering, mental sundhed, pårørendeinddragelse, patientinddragelse og hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked. Notatet supplerer resultaterne fra rapporten Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte hjertepatienter i Danmark, der i 2013 var i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af en af følgende hjertediagnoser: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimren eller operation for hjerteklapsygdom. Undersøgelsen havde til formål at give et samlet indblik i, hvordan danske hjertepatienter oplever det at leve med en hjertesygdom, samt hvordan de oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet (1). Resultaterne anvendes bl.a. som led i Hjerteforeningens arbejde for at sikre, at den enkelte hjertepatient modtager og oplever høj kvalitet gennem hele forløbet i sundhedsvæsenet både i og på tværs af sektorer. Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en forundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, udarbejdede i samarbejde med Hjerteforeningen i første kvartal af 2014 og med bidrag og rådgivning fra en referencegruppe bestående af fagpersoner på området (2). Spørgeskemaet omfattede i alt 87 spørgsmål inden for 14 emner: kontaktmønster, kontakten til sygehuset, kontakten til den praktiserende læge, rådgivning og støtte, information, pårørende, medicin, fejl og utilsigtede situationer, patientrollen, sociale og økonomiske forhold, hverdagen med en hjertesygdom, helbred og trivsel, uddannelsesmæssig baggrund samt Hjerteforeningen (1). Spørgeskemaet blev sendt til 5.000 personer, og i alt blev svar fra 2.496 personer inkluderet i undersøgelsen svarende til en svarprocent på 50. Ud af de i alt 2.496 svarpersoner var 880 kvinder (35 ) og 1.616 mænd (65 ). Svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom udgjorde den største andel af studiepopulationen (43 ) efterfulgt af svarpersoner med atrieflimren (30 ), hjerteklapopererede (16 ) og svarpersoner med hjertesvigt (11 ). Hovedparten af svarpersonerne var mellem 55 og 85 år og størstedelen i aldersgruppen 65-74 år. En gennemførte bortfaldsanalyse viste mindre forskelle på gruppen af svarpersoner sammenlignet med den samlede gruppe af inviterede, bl.a. i forhold til uddannelsesniveau, hvor personer med grundskole er underrepræsenteret i undersøgelsen (1). Dette skal medtænkes, når notatet læses. Dog vurderes det, at undersøgelsens resultater kan anvendes til at give et overordnet billede af situationen for de fire grupper af hjertepatienter i Danmark. Læsevejledning Notatet består af seks kapitler. Første kapitel indeholder en introduktion til notatet, mens kapitel to til seks indeholder resultaterne for de fem udvalgte temaer: rehabilitering, mental sundhed, pårørendeinddragelse, patientinddragelse og hjertepatienter, økonomi og arbejdsmarked. Hvert kapitel indledes med en lille introduktion, og dernæst præsenteres forekomsten af de valgte indika- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 3

torer for hvert tema. Opgørelserne præsenteres som en figur eller tabel. Figurerne er opbygget med baggrundsvariablen og antal svarpersoner (n) i venstre side og procent i højre side. Antal svarpersoner (n) angiver det samlede antal personer, der har svaret, mens procent angiver forekomsten af den givne indikator blandt disse svarpersoner (n). Fx i figur 2.1 er n=731 blandt kvinder, mens procenten er 24,9 dette refererer til, at blandt de 731 kvinder, der har besvaret det pågældende spørgsmål, er der i alt 24,9, der har symptomer på angst. Tabellerne er opbygget med baggrundsvariablene i venstre side samt OR (odds ratio) og 95 CI (95 sikkerhedsgrænser) i højre side. OR giver et mål for, om forekomsten i den aktuelle gruppe ligger over eller under forekomsten i en referencegruppe, når der tages højde for eventuelle forskelle for de andre variable, der inkluderes i analysen (fx alder- og kønsforskelle), mens 95 CI er det interval, hvor forekomsten med 95 sikkerhed ligger indenfor. Forskelle mellem grupperne er statistik signifikante ved p-værdier <0,05. For yderligere information omkring de anvendte spørgsmålsskalaer (fx HADS, der måler angst og depression) henvises til hovedrapporten (1). (1) Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2015. (2) Zinckernagel L, Rod MH, Zwisler AD, Friis-Holmberg T. Hjertekarpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet og livet med en hjertekarsygdom. En forundersøgelse til Hjerteforeningens barometerundersøgelse 2014. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2014. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 4

Tema 1: Rehabilitering Tilbud om rehabilitering Tilbud om fysisk træning, patientuddannelse, opsporing af angst og depression og kost intervention udgør tilbud om rehabilitering i denne opgørelse 1. Til at bestemme om svarpersonerne har modtaget tilbud om rehabilitering, opdeles svarpersonerne i forhold til, om de har fået 1) 0-2 af de ovennævnte tilbud om rehabilitering eller 2) 3-4 tilbud om rehabilitering. Svarpersoner, der har fået 0-2 tilbud om rehabilitering (ud af de i alt fire tilbud om rehabilitering), betegnes således at have fået begrænset eller ingen tilbud om rehabilitering, mens svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (ud af de i alt fire tilbud om rehabilitering), vurderes at have fået fuld eller næsten fuld tilbud om rehabilitering. Svarpersoner, der enten ikke har svaret eller svaret ved ikke til ét af de fire spørgsmål om tilbud, indgår ikke i kategoriseringen, dog med undtagelse af, hvis svarpersonerne har svaret enten ja eller nej i tre af fire spørgsmål. I så fald indgår de i den pågældende kategorisering (hhv. 3-4 tilbud og 0-2 tilbud om rehabilitering). Opgørelserne er baseret på svar fra personer med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller hjerteklapopererede 2 (N=1.346). 1 De tilbud, der indgår i opgørelsen, til svarer dem, der indgår i de kliniske retningslinjer for rehabilitering, dog udtaget de tilbud, der ikke er relevante for alle (det vil sige rygestop rådgivning og psykiske tilbud). 2 Da det overordnet er de sygdomsgrupper, der indgår i de kliniske retningslinjer for rehabilitering. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 5

Civilstand* Uddannelse Region* Alder* Køn* Demografi Figur 1.1. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=413) 39,5 Mand (n=933) 49,1 65 år eller under (n=489) 55,6 Over 65 år (n=857) Region Hovedstaden (n=352) 36,1 40,7 Region Midtjylland (n=304) Region Nordjylland (n=130) Region Sjælland (n=233) Region Syddanmark (n=327) 50,7 50,8 50,2 48,0 <10 år (n=248) 10-12 år (n=395) 13-14 år (n=293) 15 år (n=338) Gift (n=1288) 40,7 45,8 48,1 48,8 38,7 Ugift (n=143) 27,3 Fraskilt (n=219) 33,3 Enke(mand) (n=275) 25,5 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 I figur 1.1 ses, at 49,1 (svarende til n=458) af de mandlige svarpersoner (n=933) har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 39,5 blandt kvinderne. Derudover viser figuren, at der er procentvist flere svarpersoner på 65 år eller yngre (55,6 ), der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, end blandt svarpersoner, der er over 65 år (40,7 ). Figur 1.1 viser desuden, at en mindre andel i Region Hovedstaden (36,1 ) har fået 3-4 tilbud om rehabilitering sammenlignet med de øvrige regioner. Derudover ses, at cirka 45,0 af svarpersonerne, uanset uddannelse, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (figur 1.1). Slutteligt viser figuren, at 38,7 af de gifte svarpersoner har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er henholdsvis 33,3 blandt fraskilte svarpersoner, hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 6

Multisyg* Diagnose* 27,3 blandt ugifte svarpersoner og 25,5 blandt svarpersoner, der er enker/enkemænd (figur 1.1). Diagnose Figur 1.2. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt på diagnose. Procent. Hjertesvigt (n=192) 27,6 Iskæmisk hjertesygdom (n=855) 51,9 Hjerteklapopereret (n=299) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 41,5 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.2 viser, at procentvist flest svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom har fået 3-4 tilbud om rehabilitering (51,9 ), mens der er procentvist færrest blandt svarpersoner med hjertesvigt (27,6 ). Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til, at de udover deres hjertesygdom, har en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft, angst, depression eller diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Figur 1.3. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om svarpersonen er multisyg. Procent. Nej (n=555) 53,3 Ja (n=766) 40,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 7

Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Af figur 1.3 fremgår det, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt dem, der ikke har haft en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (53,3 ). Denne andel er 40,7 blandt svarpersoner, der er multisyge. Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. Figur 1.4. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=927) 51,1 Lav livskvalitet (n=263) 31,9 Fremragende (n=77) 70,1 Vældig godt (n=301) 58,1 Godt (n=606) 43,6 Mindre godt (n=271) Dårligt (n=55) 35,8 32,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.4 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er større blandt svarpersoner med en høj livskvalitet (51,1 ), end blandt dem med lav livskvalitet (31,9 ). Desuden viser figur 1.4, at 70,1 af svarpersonerne med et fremragende selvvurderet helbred har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Andelen er faldende jo dårligere svarpersonerne vurderer deres hel- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 8

Handlekompetence* bred, således har kun 32,7 af dem, der vurderer deres helbred som dårligt, fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. Figur 1.5. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=251) 60,2 Niveau 3 (n=436) Niveau 2 (n=159) 50,0 50,9 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=200) 36,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.5 viser, at 60,2 af svarpersonerne med høj handlekompetence har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er 36,0 blandt svarpersonerne med lav handlekompetence. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 9

Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur 1.6. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=679) 59,5 Ja, i nogen grad (n=386) 45,6 I mindre grad (n=132) Nej slet ikke (n=88) Ved ikke (n=43) 11,4 9,3 15,9 Ja, i høj grad (n=632) 63,6 Ja, i nogen grad (n=400) 44,0 I mindre grad (n=117) Nej slet ikke (n=116) Ved ikke (n=68) 10,3 16,2 14,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 1.6 viser, at 59,5 af dem, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til, hvordan de bedst muligt lever med hjertesygdommen, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering. Denne andel er 11,4 blandt svarpersoner, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til, hvordan de bedst muligt lever med deres hjertesygdom. Derudover viser figur 1.6, at 63,6 af svarpersonerne, som i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 10,3 blandt dem, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 10

Har symptome r på angst og/eller depression * Har selv skulle rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom* Figur 1.7. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om de selv har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=66) 22,7 Ja, i nogen grad (n=100) I mindre grad (n=92) Nej slet ikke (n=849) 49,0 51,1 52,7 Ved ikke (n=180) 22,2 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Af figur 1.7 fremgår det, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt de svarpersoner, der slet ikke har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom (52,7 ). Denne andel er 22,7 blandt dem, der i høj grad har skullet rykke for et eller flere tilbud om rådgivning og støtte i forbindelse med deres hjertesygdom. Symptomer på angst og/eller depression Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på angst eller depression anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af to subskalaer: 7 spørgsmål, som angår angst, og 7 spørgsmål, som angår depression. På baggrund af de individuelle besvarelser kategoriseres hver svarpersons niveau af angst og depression separat for hver subskala på en 4-punktsskala, hvor det er muligt at få en score fra 0-21. I den følgende analyse er symptomer på angst og depression inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på angst/depression (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær angst eller depression). Figur 1.8. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om de har symptomer på angst og/eller depression. Procent. Nej (n=987) 48,4 Ja (n=304) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 39,8 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 11

Har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom* Figur 1.8 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er 48,4 blandt dem, der ikke har symptomer på angst og/eller depression, mens det er 39,8 blandt dem, der har symptomer på angst og/eller depression. Pårørende Figur 1.9. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, i forhold til, om svarpersonerne har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1010) 49,3 Ja, i nogen grad (n=192) 37,0 I mindre grad (n=64) 39,1 Nej slet ikke (n=40) 30,0 Ved ikke eller har ingen pårørende (n=25) 32,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.9 viser, at andelen af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, er størst blandt dem, der i høj grad har pårørende, som vil hjælpe dem i forbindelse med deres hjertesygdom (49,3 ), mens den er lavest blandt dem, der har svaret slet ikke (30,0 ), samt blandt dem, der ikke har nogen pårørende eller ikke ved, om de har pårørende, som vil hjælpe dem i forbindelse med deres hjertesygdom (32 ) Patienttype Svarpersonerne blevet bedt om at angive i hvilket omfang, de ønsker inddragelse i forhold til beslutninger om egen behandling. Præferencer i forhold til aktivt at blive inddraget, når der skal tages beslutninger om egen behandling, er i denne undersøgelse målt ved skalaen Control Preference Scale (CPS). Svarpersonerne er her blevet bedt om at angive, hvilket af fem specifikke udsagn omhandlende medinddragelse i beslutninger om eget behandlingsforløb, der passer bedst på dem. Ud fra de individuelle besvarelser kategoriseres svarpersonerne i tre patienttyper: aktive, samarbejdende og passive. Den aktive patienttype foretrækker selv at træffe beslutninger om egen behandling, hvor der dog tages højde for lægens vurdering. Omvendt ønsker den passive patienttype ingen eller kun i mindre grad medinddragelse og foretrækker således, at lægen træffer den endeli- hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 12

Patienttype* ge beslutning om behandlingsforløbet. Den samarbejdende patienttype ønsker, at beslutninger om behandling sker i et samarbejde mellem begge parter således, at lægens vurdering og egne ønsker vægtes ligeligt. Figur 1.10. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter patienttype. Procent. Aktiv (n=131) 38,9 Samarbejdende (n=348) 42,2 Passiv (n=826) Andel blandt alle svarpersoner (n=1346) 46,1 49,3 0,0 20,0 40,0 60,0 Figur 1.10 viser, at 49,3 af de passive patienter har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, mens det er 38,9 blandt de aktive patienter. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 13

Rehabilitering logistisk regressionsanalyse I det følgende præsenteres resultatet af en multipel logistisk regressionsanalyse, der inkluderer køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Resultatet af analysen angives ved odds ratio (OR) og 95 sikkerhedsgrænser (95 CI). OR giver et mål for, om forekomsten af fuld eller delvis rehabilitering (3-4 tilbud) ligger over (OR>1) eller under (OR<1) forekomsten i en referencegruppe, når der justeres for eventuelle forskelle i sammensætningen af de øvrige variable i modellen (fx alderssammensætning). Hvis OR=1, er der ingen forskel mellem de pågældende grupper. Tabel 1.1. Odds ratio for 3-4 tilbud om rehabilitering i forhold til køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Variabel OR (95 CI) Køn Mand 1 Kvinde* 0,74 (0,57-0,96) Uddannelse 15 års uddannelse 1 13-14 års uddannelse 0,95 (0,68-1,33) 10-12 års uddannelse 0,97 (0,71-1,32) < 10 års uddannelse 0,79 (0,56-1,12) Alder >65 år 1 65 år* 1,62 (1,26-2,08) Region Region Hovedstaden 1 Region Midtjylland* 1,85 (1,32-2,58) Region Nordjylland* 1,78 (1,14-2,76) Region Sjælland* 1,94 (1,35-2,80) Region Syddanmark* 1,76 (1,26-2,45) Multisygdom Nej 1 Ja* 0,65 (0,51-0,83) Diagnose Iskæmisk hjertesygdom 1 Hjertesvigt* 0,37 (0,26-0,54) Hjerteklapopererede* 0,71 (0,53-0,95) Tabel 1.1 viser, at der er lavere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt kvinder sammenlignet med mænd (OR=0,74). Desuden er der højere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt dem, der er 65 år eller yngre end sammenlignet med dem, der er over 65 år (OR=1,62), blandt svarpersoner, der bor i Region Midtjylland (OR=1,85), Region Nordjylland (OR=1,78), Region Sjælland (OR=1,94) og Region Syddanmark (OR=1,76) sammenlignet med i Region Hovedstaden. Der er endvidere lavere odds for, at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt multisyge sammenlignet med ikke-multisyge (OR=0,65). Endvidere er der lavere odds for at have fået 3-4 tilbud om rehabilitering, hvis svarpersonerne har hjertesvigt (OR=0,37) eller er hjerteklapopererede (OR=0,71) sammenlignet med svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 14

Opsummering Opsummerende viser kapitlet, at der er en statistisk signifikant større andel, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering blandt dem, der: er mænd sammenlignet med kvinder er 65 år eller yngre sammenlignet med dem over 65 år er gift sammenlignet ugifte, fraskilte eller enke(mænd) har iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med de øvrige sygdomsgrupper ikke er multisyge sammenlignet med multisyge har en høj livskvalitet sammenlignet med dem med lav livskvalitet har et fremragende selvvurderet helbred sammenlinet med dem, der vurderer deres helbred dårligere har en høj handlekompetence sammenlignet med svarpersoner med lavere niveauer af handlekompetence i høj grad får hjælp fra sundhedsvæsenet til bedst muligt at leve med en hjertesygdom eller til at forebygge forværring sammenlignet med dem, der ikke har fået hjælp hertil ikke har symptomer på angst og/eller depression sammenlignet med svarpersoner, der har symptomer på angst og/eller depression i høj grad har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres hjertesygdom, sammenlignet med dem, der ikke har pårørende, der vil hjælpe Endvidere viser den logistiske regressionsanalyse, at sandsynligheden for at have fået 3-4 rehabiliteringstilbud varierer alt efter køn, alder, diagnose, bopælsregion og om svarpersonen er multisyg, når der justeres for andre faktorer (køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose). Fx ses, at svarpersoner på 65 år eller derunder har 62 højere odds for at have fået 3-4 rehabiliteringstilbud sammenlignet med svarpersoner, der er ældre end 65 år. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 15

Tema 2: Mental sundhed (angst og depression) Symptomer på angst Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på angst anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af syv spørgsmål og på baggrund af de individuelle besvarelser summeres hver svarpersons niveau af symptomer på angst på en score fra 0-21. I følgende analyser er scoren inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på angst (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær angst). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 16

Civilstand Uddannelse Region Alder* Køn* Demografi Figur 2.1. Andel af svarpersoner med symptomer på angst opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=731) 24,9 Mand (n=1444) 15,9 65 år eller under (n=735) 22,7 Over 65 år (n=1440) Region Hovedstaden (n=554) Region Midtjylland (n=501) Region Nordjylland (n=221) Region Sjælland (n=388) Region Syddanmark (n=511) <10 år (n=411) 10-12 år (n=683) 13-14 år (n=455) 15 år (n=534) Gift (n=1423) Ugift (n=161) Fraskilt (n=263) Enke(mand) (n=325) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 17,0 18,8 16,8 21,3 21,7 18,2 22,4 18,0 17,4 17,8 17,4 23,6 22,4 20,9 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 I figur 2.1 ses, at 24,9 af de kvindelige svarpersoner har symptomer på angst defineret på baggrund af HADS. Denne andel er 15,9 blandt mændene. Derudover viser figuren, at der er procentvist flere svarpersoner på 65 år eller yngre, der har symptomer på angst (22,7 ), end blandt dem, der er over 65 år (17 ). I alle fem regioner er andelen med symptomer på angst cirka 20. Desuden ses en klar tendens til, at procentvist flere svarpersoner med under 10 års uddannelse har symptomer på angst sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper forskellen kan dog ikke påvises statistisk i pågældende analyse. Slutteligt ses en tendens til, at procentvist færre gifte svarpersoner har symptomer på angst sammenlignet med ugifte og fraskilte, hvilket dog heller ikke kan påvises statistisk. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 17

Diagnose* Diagnose Figur 2.2. Andel af svarpersoner med symptomer på angst opdelt på diagnose. Procent. Atrieflimren (n=649) 17,7 Hjertesvigt (n=223) 21,1 Iskæmisk hjertesygdom (n=967) 22,1 Hjerteklapopereret (n=336) 10,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Figur 2.2 viser, at procentvist flest med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt har symptomer på angst (henholdsvis 22,1 og 21,1 ), mens det er procentvist færrest blandt hjerteklapopererede (10,7 ). Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft samt diskusprolaps eller andre rygsygdomme. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 18

Multisyg* Figur 2.3. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til om patienten er multisyg. Procent. Nej (n=790) 12,0 Ja (n=1362) 23,1 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Af figur 2.3 fremgår det, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er større blandt dem, der har haft en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (23,1 ) end blandt dem, der ikke er multisyge (12,0 ). Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 19

Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Figur 2.4. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=1460) 8,8 Lav livskvalitet (n=432) 45,8 Fremragende (n=114) Vældig godt (n=463) 1,8 4,3 Godt (n=1047) 14,3 Mindre godt (n=445) 37,5 Dårligt (n=99) 69,7 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 2.4 viser, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er 45,8 blandt personer med lav livskvalitet, mens den er 8,8 blandt dem med høj livskvalitet. Desuden viser figur 2.4, at 69,7 af svarpersonerne med et dårligt selvvurderet helbred har symptomer på angst. Andelen er faldende jo bedre svarpersonerne vurderer deres helbred. Således har 1,8 af dem, der vurderer deres helbred som fremragende, symptomer på angst. Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 20

Handlekompetence* Figur 2.5. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=371) 10,0 Niveau 3 (n=660) 14,4 Niveau 2 (n=234) 21,8 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=319) 31,4 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Figur 2.5 viser, at en større andel af svarpersoner med lav handlekompetence har symptomer på angst (31,4 ) sammenlignet med højere niveauer af handlekompetence fx har 10 blandt svarpersoner med høj handlekompetence symptomer på angst. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 21

Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur 2.6. Andel af svarpersoner, der har fået 3-4 tilbud om rehabilitering, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1047) 8,9 Ja, i nogen grad (n=625) 22,9 I mindre grad (n=217) 36,4 Nej slet ikke (n=142) 43,0 Ved ikke (n=106) 20,8 Ja, i høj grad (n=958) 9,4 Ja, i nogen grad (n=642) 22,9 I mindre grad (n=202) Nej slet ikke (n=192) 35,6 35,4 Ved ikke (n=145) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 16,6 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Figur 2.6 viser, at 43,0 af dem, der vurderer, at de slet ikke har fået hjælp til at leve med hjertesygdommen, har symptomer på angst. Det er procentvist flere end blandt svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp (8,9 ). Derudover viser figuren, at lidt over 35,0 af svarpersonerne, som vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har symptomer på angst. Denne andel er 9,4 blandt svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen (figur 2.6). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 22

Personalet har spurgt ind til, om svarpersonerne oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med deres hjertesygdom Figur 2.7. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om personalet på noget tidspunkt har spurgt ind til, om svarpersonerne oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja (n=910) Nej (n=1037) Ved ikke (n=188) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,1 20,3 17,4 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 Figur 2.7 viser, at der ikke er forskel på andelen af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om personalet har spurgt ind til om svarpersonen oplevede følelsesmæssige problemer i forbindelse med hjertesygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 23

Tryg ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse* Tryg ved at afslutte kontakten til hospitalet* Tryg ved den medicinske behandling* På sygehuset Figur 2.8. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om svarpersonerne var trygge ved den medicinske behandling, var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet, og om de var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse. Procent. Ja, i høj grad (n=1208) 11,9 Ja, i nogen grad (n=651) 24,4 I mindre grad (n=148) Nej slet ikke (n=51) 43,9 45,1 Ved ikke (n=23) Ikke medicinsk behandling (n=71) 18,3 21,7 Ja, i høj grad (n=655) 7,8 Ja, i nogen grad (n=512) 19,0 I mindre grad (n=123) Nej slet ikke (n=78) 41,5 43,6 Ved ikke (n=56) 25,0 Ja, i høj grad (n=911) 9,7 Ja, i nogen grad (n=723) 22,5 I mindre grad (n=197) 34,5 Nej slet ikke (n=107) 43,9 Ved ikke (n=19) 31,6 Ikke været indlagt (n=162) Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 17,3 18,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Figur 2.8 viser, at henholdsvis 45,1 og 43,9 af svarpersonerne, der slet ikke eller i mindre grad var trygge ved den medicinske behandling, har symptomer på angst. Denne andel er 11,9 blandt dem, som i høj grad var trygge ved den medicinske behandling. Andelen af svarpersoner, der har symptomer på angst, er henholdsvis 43,6 og 41,5 blandt dem, der slet ikke eller i mindre grad var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet. Denne andel er lavere blandt svarpersonerne, der i høj grad var trygge ved at afslutte kontakten til hospitalet (7,8 ). Slutteligt viser figuren, at 43,9 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 24

Har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding* Har økonomien i husstanden ændret sig som følge af deres hjertesygdom * af svarpersonerne, der slet ikke var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse, har symptomer på angst, mens andelen er 9,7 blandt dem, der i høj grad var trygge ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse (figur 2.8). Sociale og økonomiske forhold Figur 2.9. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om økonomien i svarpersonernes husstand har ændret sig som følge af deres hjertesygdom, og om svarpersonerne har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding. Procent. Ja, den er dårligere end før (n=122) 37,7 Ja, den er bedre end før eller uændret (n=517) 16,7 Ja (n=121) 38,8 Nej (n=406) 13,1 Ved ikke (n=122) 16,4 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 20,0 40,0 60,0 Figuren er baseret på de svarpersoner, der var på arbejdsmarkedet, da de fik deres sygdom. Figur 2.9 viser, at 37,7 af svarpersonerne, hvor økonomien er dårligere end før hjertesygdommen, har symptomer på angst. Denne andel er 16,7 blandt dem, hvor økonomien er bedre end før eller uændret. Desuden viser figur 2.9, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er 38,8 blandt dem, der har følt sig presset tilbage på arbejdsmarkedet, mens der er 13,1 blandt dem, der ikke har følt sig presset tilbage på arbejdet. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 25

Har pårørende som vil hjælpe, hvis der er behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom* Pårørende Figur 2.10. Andel af svarpersoner med symptomer på angst i forhold til, om svarpersonerne har pårørende, som vil hjælpe, hvis de har behov for det i forbindelse med deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1605) 16,0 Ja, i nogen grad (n=287) 27,2 I mindre grad (n=119) 31,9 Nej slet ikke (n=75) 30,7 Ved ikke (n=35) 8,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2175) 18,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Figur 2.10 viser, at andelen af svarpersoner med symptomer på angst er størst blandt dem, der i mindre grad har pårørende, som vil hjælpe (31,9 ), og blandt dem, som slet ikke har pårørende, som vil hjælpe i forbindelse med deres sygdom (30,7 ). Andelen er mindst blandt dem, der ikke ved, om de har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres sygdom (8,6 ), og som i høj grad har pårørende, som vil hjælpe (16,0 ). hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 26

Symptomer på angst logistisk regressionsanalyse I det følgende præsenteres resultatet af en multipel logistisk regressionsanalyse, der inkluderer køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose. Resultatet af analysen angives ved odds ratio (OR) og 95 sikkerhedsgrænser (95 CI). OR giver et mål for, om forekomsten af symptomer på angst ligger over (OR>1) eller under (OR<1) forekomsten i en referencegruppe, når der justeres for eventuelle forskelle i sammensætningen af de øvrige variable (fx alderssammensætning). Hvis OR=1 er der ingen forskel på de to grupper. Tabel 2.1. Odds ratio for symptomer på angst i forhold til køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose Variabel OR (95 CI) Køn Mand 1 Kvinde* 1,67 (1,32-2,11) Uddannelse 15 års uddannelse 1 13-14 års uddannelse 0,86 (0,61-1,21) 10-12 års uddannelse 0,99 (0,73-1,35) < 10 års uddannelse 1,28 (0,92-1,79) Alder >65 år 1 65 år* 1,56 (1,22-1,99) Region Region Hovedstaden 1 Region Midtjylland 0,97 (0,70-1,36) Region Nordjylland 1,23 (0,82-1,86) Region Sjælland 1,19 (0,84-1,67) Region Syddanmark 0,98 (0,71-1,37) Multisygdom Nej 1 Ja* 1,94 (1,52-2,48) Diagnose Iskæmisk hjertesygdom 1 Atrieflimren 0,77 (0,59-1,00) Hjertesvigt 0,97 (0,66-1,41) Hjerteklapopererede* 0,46 (0,31-0,68) Af tabel 2.1 ses, at der er højere odds for symptomer på angst blandt kvinder sammenlignet med mænd (OR=1,67). Desuden er der højere odds for symptomer på angst blandt svarpersoner 65 år sammenlignet med dem, der er ældre end 65 år (OR=1,56) og blandt multisyge sammenlignet med ikke-multisyge (OR=1,94). Endvidere er der lavere odds for symptomer på angst blandt hjerteklapopererede (OR=0,46) sammenlignet med svarpersoner med iskæmisk hjertesygdom. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 27

Opsummering Opsummerende viser kapitlet, at der er en statistisk signifikant større andel med symptomer på angst blandt dem, der: er kvinder sammenlignet med mænd er 65 år eller yngre sammenlignet med svarpersoner, der er ældre end 65 år har iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt sammenlignet med atrieflimren eller hjerteklapopererede er multisyge sammenlignet med ikke-multisyge har lav livskvalitet sammenlignet med høj livskvalitet har et dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med dem, der vurderer deres helbred bedre har en lav handlekompetence sammenlignet med højere niveauer af handlekompetence ikke har fået hjælp til bedst muligt at leve med deres hjertesygdom sammenlignet med dem, der har fået hjælp hertil fra sundhedsvæsenet ikke eller i mindre grad har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres sygdom sammenlignet med dem, der har fået hjælp hertil fra sundhedsvæsenet ikke følte sig trygge ved den medicinske behandling, ved at afslutte kontakten til hospitalet eller ved at komme hjem fra sygehuset efter første indlæggelse sammenlignet med dem, der har følt sig trygge herved har en dårligere økonomi som følge af deres hjertesygdom sammenlignet med dem, hvor økonomien er bedre eller uændret har følt sig presset til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding sammenlignet med dem, der ikke har følt sig presset i mindre grad eller slet ikke har pårørende, der vil hjælpe i forbindelse med deres hjertesygdom, sammenlignet med dem, der i høj grad har pårørende, der vil hjælpe Endvidere viser den logistiske regressionsanalyse, at sandsynligheden for at have symptomer på angst varierer alt efter køn, alder, multisygdom og diagnose, når der justeres for andre faktorer (køn, uddannelse, alder, region, multisygdom og diagnose). Fx ses, at multisyge har 92 højere odds for at have symptomer på angst sammenlignet med ikke-multisyge. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 28

Civilstand Uddannelse* Region Alder Køn* Symptomer på depression Til at bestemme om svarpersonerne har symptomer på depression anvendes Hospital Anxiety Depression Scale (HADS). Skalaen består af syv spørgsmål og på baggrund af de individuelle besvarelser summeres hver svarpersons niveau af symptomer på depression på en score fra 0-21. Her er scoren inddelt i to kategorier, hvor 0-7 indikerer normaltilstand og 8-21 indikerer symptomer på depression (inkluderer både symptomer på mild, moderat og svær depression). Demografi Figur 2.11. Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt på køn, alder, region, uddannelse og civilstand. Procent. Kvinde (n=754) 17,9 Mand (n=1455) 65 år eller under (n=737) Over 65 år (n=1472) Region Hovedstaden (n=562) Region Midtjylland (n=509) 14,0 15,9 15,1 16,2 14,7 Region Nordjylland (n=226) 18,6 Region Sjælland (n=391) 16,1 Region Syddanmark (n=521) 13,1 <10 år (n=419) 19,3 10-12 år (n=695) 16,1 13-14 år (n=455) 9,9 15 år (n=543) Gift (n=1438) 13,6 14,2 Ugift (n=165) Fraskilt (n=267) Enke(mand) (n=336) Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 17,6 16,1 18,8 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 29

Diagnose* Figur 2.11 viser, at 17,9 af de kvindelige svarpersoner har symptomer på depression. Denne andel er 14,0 blandt mænd. Derudover viser figuren, at 19,3 af svarpersonerne med en uddannelse på under 10 år har symptomer på depression, hvilket er en mindre andel sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. Fx er andelen på 9,9 blandt svarpersoner med en uddannelse på mellem 13-14 år. Derudover ses det, at der ikke kan påvises en statistisk signifikant forskel i andelen af svarpersoner med symptomer på depression i forhold til alder, region og civilstand. Diagnose Figur 2.12. Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt på diagnose. Procent. Atrieflimren (n=652) 14,1 Hjertesvigt (n=227) 22,9 Iskæmisk hjertesygdom (n=984) 15,8 Hjerteklapopereret (n=346) 11,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Af figur 2.12 fremgår det, at 22,9 af svarpersonerne med hjertesvigt har symptomer på depression. Denne andel er mindst for hjerteklapopererede, hvor 11,6 af svarpersonerne har symptomer på depression. Multisygdom Svarpersonerne indgår i gruppen multisyg, hvis de har svaret ja til en eller flere af følgende sygdomme: astma, allergi, sukkersyge, hjerneblødning/blodprop i hjernen, kronisk bronkitis/for storelunger/rygerlunger, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, kræft samt diskusprolaps eller andre ryg-sygdomme. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 30

Multisyg* Figur 2.13. Andel af svarpersoner med symptomer på depression opdelt efter om de er multisyge. Procent. Nej (n=795) 8,8 Ja (n=1390) 19,1 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Figur 2.13 viser, at andelen af svarpersonerne med symptomer på depression er størst blandt dem, der har en eller flere længerevarende sygdomme samtidig med deres hjertesygdom (19,1 ), i forhold til svarpersoner, som ikke er multisyge (8,8 ). Livskvalitet og selvvurderet helbred Svarpersonernes helbredsrelaterede livskvalitet er målt ved hjælp af skalaen HeartQol. Skalaen består af i alt 14 spørgsmål, der dækker over to dimensioner: en fysisk og en psykisk dimension. Svarpersonerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang specifikke fysiske aktiviteter har voldt dem problemer inden for de sidste fire uger. Endvidere har de angivet forekomsten af specifikke fysiske og psykiske symptomer inden for den tilsvarende periode. På baggrund af besvarelserne beregnes en score for hver svarperson. Jo højere score, jo bedre helbredsrelateret livskvalitet (interval fra 0-3). Her præsenteres resultaterne i forhold til den globale score, og der fokuseres på den fjerdedel af svarpersonerne, der ud fra HeartQol vurderes at have den laveste helbredsrelateret livskvalitet (dvs. for de svarpersoner, der ligger i den laveste kvartil, hvilket svarer til en global score mellem 0 og 1,7). Selvvurderet helbred er derimod målt ved et enkelt spørgsmål. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 31

Selvvurderet helbred* Livskvalitet* Figur 2.14. Andel af svarpersoner med symptomer på depression i forhold til livskvalitet og selvvurderet helbred. Procent. Høj livskvalitet (n=1463) 5,5 Lav livskvalitet (n=445) 41,8 Fremragende (n=114) 0,0 Vældig godt (n=464) 2,2 Godt (n=1060) 8,1 Mindre godt (n=461) 36,0 Dårligt (n=102) 72,6 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Figur 2.14 viser, at 41,8 af svarpersonerne med lav livskvalitet har symptomer på depression, mens det er 5,5 blandt dem med høj livskvalitet. Desuden fremgår det af figuren, at andelen af svarpersoner med symptomer på depression er 72,6 blandt dem med dårligt selvvurderet helbred. Andelen er faldende jo bedre svarpersonen vurderer deres helbred. Således er andelen af svarpersoner med symptomer på depression 2,2 blandt dem, der har vurderet deres helbred som vældig godt, mens ingen blandt dem, som vurderer deres helbred som fremragende, har symptomer på depression (figur 2.14). Handlekompetence I undersøgelsen er svarpersonernes handlekompetence målt ved hjælp af skalaen Patient Activation Measure (PAM). Handlekompetence forstås her som den viden, kompetencer og tro på egne evner i relation til monitorering af eget helbred, som hver enkelt svarperson vurderer at besidde. Ud fra 13 spørgsmål inddeles svarpersonerne i fire niveauer, der beskriver fire forskellige handlekompetenceprofiler i forhold til håndtering af eget helbred. Jo højere niveau, jo bedre vurderes handlekompetence. Svarpersoner i niveau 1 kategoriseres som personer, der oplever, at de ikke har kontrol over eget helbred, og som mangler tillid til, at de selv kan håndtere deres helbredsmæssige situation. Disse personer mangler viden om egen helbredstilstand samt kompetencer til at handle, hvis sygdommen skulle forværres. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 32

Handlekompetence* Figur 2.15. Andel svarpersoner med symptomer på depression i forhold til handlekompetence. Procent. Niveau 4 (høj handlekompetence) (n=376) 6,4 Niveau 3 (n=666) 9,5 Niveau 2 (n=239) 18,0 Niveau 1 (lav handlekompetence) (n=321) 26,8 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 I figur 2.15 ses, at 26,8 af svarpersonerne med lav handlekompetence har symptomer på depression, mens det er 6,4 blandt dem med høj handlekompetence. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 33

Har fået hjælp til at forebygge forværring af deres hjertesygdom* Har fået hjælp til at leve med deres hjertesygdom* Rådgivning og støtte Figur 2.16. Andel svarpersoner med symptomer på depression, opdelt efter, om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at leve med deres hjertesygdom, og om de vurderer, at de har fået hjælp fra sundhedsvæsenet til at forebygge forværring af deres hjertesygdom. Procent. Ja, i høj grad (n=1055) 6,5 Ja, i nogen grad (n=642) 20,7 I mindre grad (n=222) 25,7 Nej slet ikke (n=145) 35,9 Ved ikke (n=105) 21,0 Ja, i høj grad (n=972) 6,7 Ja, i nogen grad (n=652) 19,0 I mindre grad (n=206) Nej slet ikke (n=193) 27,7 30,1 Ved ikke (n=148) 21,0 Andel blandt alle svarpersoner (n=2209) 15,4 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Af figur 2.16 fremgår det, at andelen af svarpersoner med symptomer på depression er størst blandt dem, der vurderer, at de slet ikke har fået hjælp til at leve bedst muligt med hjertesygdommen (35,9 ), mens den er mindst blandt dem, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at leve bedst muligt med hjertesygdommen (6,5 ). Derudover viser figur 2.16, at 30,1 af svarpersonerne, der slet ikke vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen, har symptomer på depression. Denne andel er 6,7 blandt de svarpersoner, der i høj grad vurderer, at de har fået hjælp til at forebygge forværring af sygdommen. hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen 34