Notat Til Medlem af Aarhus Byråd Maria Sloth Side 1 af 13 Svar på 10-dages forespørgsel fra medlem af Aarhus Byråd Maria Sloth (EL) til rådmand Thomas Medom om integrationsydelsen Integrationsydelsen: Spørgsmål 1: Mener rådmanden, at kommunen med L 111 (Integrationsydelse udvidet) kan overholde FN flygtningekonventionens artikel 21 om ikke at diskriminere flygtninge i boligforhold i relation til andre udlændinge? Svar 1: Det fremgår af artikel 21, at kommunen ikke må diskriminere flygtninge i forhold til andre udlændinge i boligforhold. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Udvikling & Politisk Betjening Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte e-mail: adga@aarhus.dk Sag: 16/013686-7 Sagsbehandler: Adam Galai L111 indebærer, at både personer, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis de ikke opfylder opholdskravet. Kommunen har pligt til at finde den første permanente bolig til nyankomne flygtninge. En flygtning er en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9b, 9c og 9e, og kommunen har ikke pligt til at boliganvise øvrige grupper af udlændinge, der kommer til Danmark efter integrationsloven.
I bemærkningerne til lovforslaget om reglerne om boligplacering i integrationslovens kap. 3 står er der taget stilling til, at der ikke er tale om diskrimination, hverken i forhold til danske statsborgere eller andre udlændinge. Følgende fremgår af bemærkningerne: Side 2 af 13 Efter Indenrigsministeriets opfattelse er der ikke tale om sammenlignelige situationer, da den sidstnævnte gruppe af udlændinge som nyankomne befinder sig i en særlig situation, hvor det er afgørende at sikre, at de pågældende integreres i det danske samfund. Den førstnævnte gruppe af udlændinge har derimod gennemgået et integrationsforløb. Uanset om det antages, at de to grupper af udlændinge befinder sig i sammenlignelige situationer, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger diskrimination i konventionens forstand, da der i givet fald er tale om en forskelsbehandling, som finder sted i en afgrænset periode af hensyn til en effektiv og sammenhængende integrationsindsats, som dermed er både objektiv og rimelig, og som derfor ikke er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling efter artikel 14. Det er rådmandens klare vurdering, at ændringerne vil have meget store konsekvenser for rigtig mange borgere. Særligt i Aarhus og København hvor der i forvejen er et meget presset boligmarked vil situationen for mange være meget problematisk. Derfor er arbejdes der også intensivt på at afhjælpe situationen dels med flere overvejelser om etablering af midlertidige boligløsninger og dels via et meget tæt samarbejde med boligforeningerne. Det er rådmandens vurdering, at der er brug for en række yderligere initiativer for at afhjælpe situationen. Spørgsmål 2: Hvor mange modtog pr. 1.marts 2016 integrationsydelse i Aarhus Kommune? Svar 2: 233 borgere modtog integrationsydelse pr. 1. marts 2016.
Spørgsmål 2.1: Hvor mange ægtefæller og samlevere til integrationsydelsesmodtagere modtager nedsat uddannelses- eller kontanthjælp til integrationsydelsesniveau? Side 3 af 13 Svar 2.1: Antallet af ægtefæller og samlevere til integrationsydelsesmodtagere, der ved lovens ikrafttræden pr. 1. juli 2016 vil få nedsat deres ydelse til integrationsydelse kendes endnu ikke, men vil blive opgjort pr. 1. juli. Spørgsmål 3: Hvor mange modtagere af, og hvor mange ægtefæller og samlevere til kontant- uddannelseshjælpsmodtagere, forventes den 1.7.16 at overgå til integrationsydelse- / integrationsydelsesniveau? Svar 3: Aarhus Kommune er endnu ikke bekendt med antallet. Sagsbehandlerne skal i perioden 1. april til 30. juni 2016 gennemgå alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpssager med henblik på at undersøge om borgeren opfylder opholdskravet. Kommunen forventer dog, at der som minimum er 600 borgere, der skal overgå til integrationsydelse. Spørgsmål 4: Hvor mange flygtningefamilier på integrationsydelse forventes ikke at kunne forsørge deres børn og derfor risikerer børnene tvangsfjernet? Svar 4: En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke vil ikke udelukkende ske på baggrund af en økonomisk vurdering. Det vil efter Servicelovens 58 kunne ske, hvis der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg eller behandling, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd
eller svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge. Da en eventuel anbringelse uden for hjemmet således beror på en række vurderingsforhold, som er unikke fra sag til sag og vedrører andet og mere end økonomiske forhold, er det ikke muligt at komme med et bud på antal flygtningefamilier, som vil få tvangsfjernet børn, som følge af integrationsydelsen. Side 4 af 13 Kontanthjælpsloft: Spørgsmål 5: Hvor mange personer vil den 1. oktober helt eller delvist miste boligstøtte? Svar 5: Alle modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse omfattes af kontanthjælpsloftet. Kun personer, der er anvist en handicapbolig eller personer, der i forvejen bor i en handicapbolig, der berettiger til højere boligstøtte, undtages fra loftsreglerne. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt modtageren af hjælp helt eller delvist mister boligstøtte eller særlig støtte. Om personen mister hjælp afhænger blandt andet af, hvilket af de 23 loftsniveauer denne indplaceres på, størrelsen af den udbetalte forsørgelseshjælp, størrelsen af eventuel arbejdsindkomst, størrelsen af særlig støtte og eller boligstøtte, og om der for den enkelte person er plads under loftet til særlig støtte eller boligstøtte. Spørgsmål 5.1 Hvor mange af disse mister boligstøtte? Svar 5.1: Se svar på spørgsmål 5
Spørgsmål 5.2: Hvor mange af disse mister huslejetillæg modtaget fra 34 i Aktivloven (LAS)? Svar 5.2: Se svar på spørgsmål 5 Side 5 af 13 Spørgsmål 5.3: Hvor mange af disse mister begge tilskud? Svar 5.3: Se svar på spørgsmål 5 Spørgsmål 6: Forventer forvaltningen at kunne nå at vejlede alle senest den 1. juli 2016? Svar 6: Det fremgår af loven om indførelse af kontanthjælpsloftet, at kommunen skal vejlede og loftsindplacere personer, der allerede modtager integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp om virkningerne af loftet i perioden fra 1. april til 30. juni 2016. Forvaltningen forventer derfor at overholde denne vejledningsfrist. Spørgsmål 6.1. Kan forvaltningen rent praktisk nå at sætte tilbageholdelsen af ydelserne i værk? Svar 6.1: Det er Udbetaling Danmark der træffer afgørelse om reduktion i eventuel særlig støtte og /eller boligstøtte på baggrund af kommunens afgørelse om borgerens indplacering på kontanthjælpsloftet. MSB har som en konsekvens, heraf rettet henvendelse til Udbetaling Danmark for at få en afklaring af spørgsmålet. Udbetaling Danmark har i dag telefonisk oplyst, at det er bestemt, at ændring af ydelser pga. af kontanthjælpsloftet, skal ske pr. 1. oktober 2016.
Spørgsmål 6.2: Hvad koster vejledning og iværksættelse i ekstra administrationsudgifter? Svar 6.2: I lovforslaget er der afsat 4,3 mio. kr. i 2016 og 3,3 mio. kr. i 2017 og frem til administration. Side 6 af 13 Dette svarer i Aarhus Kommune til ca. 250.000 kr. i 2016 og 190.000 kr. i 2017 og frem. KL påpeger i deres høringssvar til lovforslaget, at denne kompensationer langt fra dækker de reelle udgifter i kommunerne og hos Udbetaling Danmark. 225 timers reglen: Spørgsmål 7: Hvor mange fratages pr. den 1.4 ydelse helt eller delvist på grund af 225 timers reglen? Svar 7: Ingen fratages eller får reduceret deres ydelse den 1. april 2016 som følge af 225 timers reglen. Konsekvensen af timereglen slår først igennem den 1. oktober 2016. Det er ikke muligt at oplyse hvor mange, der fratages eller får reduceret deres ydelse den 1. oktober 2016. Det skyldes, at afgørelsen beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. Det skal først undersøges, om personen er undtaget fra reglen, og om bortfaldsdatoen for hjælp/reduktion skal udskydes som følge af forlængelsesgrunde. Det skal også undersøges, hvor mange ordinære og ustøttede arbejdstimer vedkommende har optjent.
Spørgsmål 7.1: Hvor mange personer forventes pr. 1.4. 2017 frataget deres hidtidige ydelse på grund af 225 timers reglen? Svar 7.1: Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange, der fratages eller får reduceret deres ydelse den 1. april 2017. Side 7 af 13 Se begrundelsen i svar 7. Konsekvensen af nedsatte forsørgelsesydelser pga. Kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og Integrationsydelsen Spørgsmål 8: Hvorledes vil kommunen sikre, at den enkelte borgers grundlovssikrede ret til forsørgelse fra det offentlige overholdes ( 75 stk. 2), når forsørgelsesydelserne er så lave, at de i sig selv ikke er tilstrækkelige? Svar 8: I forhold til om 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet er i strid med grundlovens 75, stk. 2, har beskæftigelsesministeren svaret følgende på spørgsmål 81 rejst i forbindelse med lovforslagets (nr. 113) behandling: Regeringen har, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, foretaget en vurdering af, at lovforslaget overholder såvel Grundloven som Danmarks internationale forpligtelser og konventioner. Efter grundlovens 75, stk. 2 er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at leve op til de forpligtelser, som loven herom påbyder. Ved dom af 15. februar 2012 i den såkaldte starthjælpssag har Højesteret fastslået, at grundlovens
75, stk. 2, må forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for personer, der omfattes af bestemmelsen, og at de ved domstolene kan få prøvet, om kravet er opfyldt. Højesteret fastslog i dommen, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende til SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser m.v., fik den hjælp fra det offentlige, som han havde krav på efter grundlovens 75, stk.2 Side 8 af 13 De foreslåede lofter kan ikke føre til udbetaling af ydelser på et lavere niveau end den tidligere gældende introduktionsydelse (fastsat på niveau med SUsatsen), jf. Højesterets dom i den ovennævnte starthjælpssag. Der reduceres heller ikke i de eksisterende satser for forsørgere eller i andre børnerelaterede ydelser. Det er derfor regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelse og Børnekonventionen. Den foreslåede 225 timers regel genindfører for ægtefællers vedkommende en tidligere gældende ordning, der dengang blev fundet forenelig med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser og konventioner. Spørgsmål 9: Hvorledes vil kommunen sikre, at Børnekonventionens artikel 27 overholdes? Svar 9: Der henvises til svaret på spørgsmål 8. Spørgsmål 10: I henhold til Retssikkerhedsloven 5a har kommunen en udvidet pligt til at tilbyde rådgivning til udsætningstruede lejere. Pligten indtræder, når kommunen modtager underretning fra en almen boligorganisation eller fra Fogedretten. Rådgivningstilbuddet omfatter ikke alle udsætningstruede og pligten indtræder så sent i udsættelsesforløbet at gælden til udlejer og til sagsomkostninger er blevet ret store. Det er ønskeligt at forebygge.
Overvejer forvaltningen at tilbyde rådgivning til alle der omfattes af lovændringerne, straks ændringerne træder i kraft / modtagere bevilges forsørgerydelse og overvejes en opfordring til boligorganisationerne om at underrette tidligere i forløbet af udsættelsesager? Side 9 af 13 Svar 10: Når en person søger om hjælp til forsørgelse, indkaldes vedkommende til en samtale i ydelsescentret. Under denne samtale vejledes personen om muligheden for at søge hjælp. Herudover har kommunen en løbende forpligtelse til at sikre sig, at betingelserne for hjælp er opfyldt og være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Ydelsescentret er meget opmærksom på, at kontanthjælpsloftet og timereglen kan få stor betydning for modtagere af hjælp, hvorfor sagsbehandlerne også her har særlig fokus på deres rådgivningsog vejledningsforpligtelse. Boligorganisationerne har kun lovhjemmel til at underrette kommunen om, at en borger er udsættelsestruet, når der er indgivet anmodning til fogedretten om udsættelse. Det er årsagen til, at kommunen ikke har opfordret boligorganisationerne til at videregive oplysninger om udsættelsestruede lejere tidligere i forløbet. Spørgsmål 10.1: Forpligtelsen i 5a omfatter rådgivning om økonomiske ansøgningsmuligheder i kommunen: Enkelt-ydelser 81, 81a i LAS, Økonomisk støtte til børn i Servicelovens 52a og gældseftergivelse f.eks. Vil forvaltningen bevilge løbende ydelser til betaling af underhold gennem 81 i LAS i erkendelse af at afholdelsen af udgifterne er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse?
Svar 10.1: Nej, det vil ikke være i overensstemmelse med gældende lovgivning pr. automatik at bevilge løbende kompensation efter aktivlovens 81 på grund af indtægtsnedgang som følge af timereglen og kontanthjælpsloftet. Det fremgår af aktivlovens 81, at der kun kan ydes hjælp til rimelig begrundede enkeltudgifter. Såfremt en person, der er berørt af loftet eller timereglen, søger om hjælp til en enkeltudgift, vil udgiften blive bevilget, såfremt betingelserne i aktivlovens 81 efter en konkret vurdering er opfyldt. Side 10 af 13 Spørgsmål 10.2: Vil forvaltningen yde hjælp til huslejeudgifter gennem 81 a (LAS) i flere på hinanden følgende måneder / år, indtil der findes en bolig til en leje, der kan betales af de nedsatte ydelser? Svar 10.2: Kommunen kan yde hjælp efter aktivlovens 81a til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Hjælpen kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. Hjælpen skal dog være midlertidig og kan ikke indgå som en permanent hjælp til huslejen. Det er derfor vurderingen, at det ikke vil være muligt at yde hjælpen i flere på hinanden følgende år. Hjælpen kan dog godt ydes i flere på hinanden følgende måneder, hvis betingelserne for hjælp efter en konkret vurdering er opfyldt. Spørgsmål 10.3: Hvad skønnes udgiften til ydelser via 81, 81a og 52a at øges med i 2016 og i 2017 som følge af lovændringerne? Svar 10.3: I lovforslaget lægges der ikke op til at kompensere for øgede udgifter til 81, 81a og 52a.
Søger en person om hjælp efter 81, 81a og 52 a vil udgiften blive bevilget, såfremt betingelserne i loven efter en konkret vurdering er opfyldt. Vurderingen er, at flere vil kunne bevilliges enkeltydelser, men omfanget af udgiftsstigningen er svær at forudsige, da denne afhænger af hvor mange der vælger at søge, hvor store udgifter der søges om, og hvilke der konkret kan bevilliges. Side 11 af 13 Spørgsmål 10.4. Vil forvaltningen eftergive kommunal gæld som daginstitutionsbetaling (der kan tilbageholdes i børneydelser) og busbøder til alle, der omfattes af lovændringerne? Svar 10.4: Der er ingen planer om at eftergive gæld til borgere, alene som følge af, at de pga. kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen eller integrationsydelsen vil opleve en reduktion i deres rådighedsbeløb. De berørte borgere kan som øvrige borgere med gæld søge om gældssanering ved Skifteretten. Opfylder borgeren kravene for gældssanering jf. Konkurslovens betingelser, vil kommunen rette sig efter Skifterettens afgørelse, som der er praksis for i sådanne sager. Spørgsmål 11: Hvor mange personer omfattet af lovændringerne skønnes at miste deres bolig i 2016 og hvor mange i 2017? Svar 11: Da mange faktorer spiller ind på borgernes mulighed for at kunne betale deres husleje, herunder individuelle leveomkostninger, antal personer i hustanden, huslejeniveau mm. er det ikke muligt at komme med et bud på antallet af borgere, som skønnes at
miste deres bolig som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers regel og integrationsydelsen. Spørgsmål 12: Hvor mange af disse skønnes kommunen at skulle huse midlertidigt (jf. kommunal forpligtelse i 80 i Serviceloven)? Side 12 af 13 Svar 12: Da det ikke er muligt at komme med bud på et antal af borgere, som vil miste deres bolig, er det tilsvarende heller ikke muligt at skønne, hvor mange kommunen vil skulle huse midlertidigt, jævnfør forpligtelsen i 80 i Serviceloven. Dog vil forpligtelsen i Serviceloven blive overholdt og alle der som følge af nedsatte ydelser bliver husvilde vil blive tilbudt en midlertidig bolig mod betaling jf. Serviceloven. Spørgsmål 12.1: Hvor og hvorledes vil forvaltningen opfylde denne pligt i loven, og hvad forventes det at ville koste i 2016 og i 2017? Svar 12.1: Kommunen vil opfylde pligten i Serviceloven, hvor der i kommunen er ledige almennyttige boliger, der matcher borgernes mulighed for at betale husleje på nedsat ydelse. Derud over i ledige kommunale eller private bygninger, som kan indrettes til midlertidig beboelse og som en sidste mulighed der, hvor det er muligt at opføre midlertidige boliger eller herberger, hvis behovet for det skulle opstå, som følge af manglende alternativer Spørgsmål 12.2 Overvejes det at opføre husvildebarakker eller - herberger? Svar 12.2: P.t. overvejes ikke husvildebarakker m.v., men der er overvejelser i gang, som udløber af topartsforhandlinger, om at udbygge flere små, billige boliger til flygtninge.
Spørgsmål 12.3: Hvordan med tag over hovedet i betalelige boliger på længere sigt? Svar 12.3: Folketinget har den 26. februar 2015 (med ikrafttræden den 4. marts 2015) vedtaget en ændring af Planloven, der har betydning for nybyggeri af almene boliger. Side 13 af 13 Lovændringen giver kommunen mulighed for at fastsætte krav om, at op til 25 % af boligmassen skal være almene boliger, i forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder, herunder også for privatejede arealer. Aarhus Kommune arbejder målrettet på at opføre flere billige almennyttige boliger i kommunen for at imødekomme behovet for boliger, som kan betales af de svageste borgere, herunder borgere på integrationsydelse og borgere, som er omfattet af kontanthjælpsloftet. Spørgsmål 12.4. Hvor mange boliger findes i kommunen til en leje, der kan betales af personer, der omfattes af lovændringerne? Svar 12.4: Da der er forskellige loftniveauer, som følge af kontanthjælpsloftet, og da en hustand kan bestå af flere forskellige personer på integrationsydelse eller kontanthjælp, er det ikke muligt at definere, hvor mange boliger i kommunen, der kan huse personer, som rammes af lovændringerne.