1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE
2
3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du klikke på alle understregede ord og komme direkte til siderne. KNYTNÆVEN 10 minutter Målgruppe: 7.-10. klasse. Formål: At aktivere eleverne og få dem til at tænke over grænser og forskellen på en fysisk og en sproglig tilgang til problemløsning. Materialer: Ingen. Beskrivelse: 1. Sæt eleverne sammen to og to. 2. Bed en af eleverne i hvert par om at knytte sin ene hånd hårdt. 3. Fortæl de andre elever, at opgaven går ud på, at de skal få deres makker til at åbne sin hånd, men de må ikke gøre noget, der gør ondt eller virker ubehageligt på deres makker. 4. Stop øvelsen efter ca. et minut. 5. Spørg eleverne, hvad de gjorde for at få deres makker til at åbne sin hånd. De fleste har sikkert forsøgt fysisk at åbne deres makkers hånd. Spørg fx: Hvor mange startede med at spørge deres makker, om han/hun ville åbne sin hånd? Hvordan føltes det for de elever, der holdt deres hånd lukket? Hvorfor mon nogle vælger at bruge fysiske måder at løse problemer på som den første mulighed, når de ofte godt kan løses ved at tale sammen? Hvis eleverne ikke nævner det selv, kan man supplere med en kommentar om, at øvelsen kan vise os, at problemer eller konflikter lettere kan løses, hvis man taler sammen og at vold ikke gør det nemmere at løse et problem tværtimod kan det gøre tingene sværere. Tal med eleverne om, at vold kan være et svært emne at snakke om, men at det er vigtigt at have en forståelse af, hvad vold er, så man også ved, hvornår man skal søge hjælp, og hvad man kan gøre, hvis man selv eller en, man kender, bliver udsat for vold. Eleverne skal vide, at det er de voksnes ansvar at sikre, at børn aldrig udsættes for vold, og at hjælpe de børn, der udsættes for vold.
4 BØRNEBREVKASSEN 35 minutter Målgruppe: 7.-10. klasse. Formål: At eleverne sætter ord på egne grænser og reflekterer over, hvordan forskellige situationer med et voldeligt islæt kan håndteres. Materialer: Brevkassespørgsmål inklusiv svar samt computere/tablets. Beskrivelse: 1. Fortæl eleverne om BørneTelefonen, og inviter dem til at gå på opdagelse på portalen bornetelefonen.dk 2. Vis eleverne overskrifterne øverst på siden, som indikerer hvilken form for hjælp, børn kan få netop her. 3. Vis eleverne ikonet Brevkassen 4. Tal med eleverne om, hvad en brevkasse er. 5. Inddel eleverne i grupper med fire - fem i hver. 6. Læs det første brevkassespørgsmål højt. 7. Eleverne får mulighed for at stille opklarende spørgsmål til brevet. 8. Eleverne snakker i deres grupper om hvilken hjælp, de vil anbefale til den, der har skrevet brevet. 9. Efter ca. 10 minutters snak i grupperne, byder grupperne på skift ind med deres forslag til løsning af brevskriverens spørgsmål. Grupperne må gerne komme med flere forslag. 10. Når alle grupperne har givet deres løsningsforslag, samler fagpersonen op på de forskellige forslag, der skrives på tavlen. 11. Klassen taler sig frem til et fælles bud på en løsning på dilemmaet. 12. Til sidst læser fagpersonen BørneTelefonens svar højt. Det er vigtigt, at alle eleverne føler sig hørt, set og imødekommet i deres bud på handling i forhold til brevkassespørgsmålene. Fagpersonen spørger nysgerrigt ind til alle de forslag, eleverne kommer med. Følgende brevkassespørgsmål kan bruges:
5 Brevkassen Hej jeg er en pige på 14 år, og jeg kan virkelig ikke li min pap far! - han er rigtig voldlig, og jeg bliver udsat for det. Jeg er så bange for ham, for han kan virkelig være hård imod mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har tit tænkt på, om jeg skal begå selvmord, eller måske bare løbe væk hjemme fra. Min pap far, har kastet min iphone efter mig, og så er min bagskærm ødelagt. Han truer mig, ved at kaste min computer efter mig. Han har slået mig, og spraymalet mit værelse, imens jeg havde en veninde på besøg. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han gør alle de ting. Det her er virkelig svært for mig og fortælle. Det er ikke kun mig han slår, men også min mor. Når han gør det, så sårer det mig utroligt meget, jeg kan ikke lide at se på det. Han bliver sur over ingenting. Han kan blive sur over, hvis man lige kommer til at svare ham igen, eller hvis man ikke lige hører efter, hvad han siger. Jeg vil virkelig gerne have ham væk, eller at han bare lader være med at slå. Min utrolige veninde, er den eneste som ved at min far slår, fordi at hun var der, da han spraymalede mit værelse. Hun har været en virkelig god støtte. Hendes forældre ved det også godt, altså det om min pap far, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hjælp. Jeg kan intet med min mor, jeg har sagt til hende, hvorfor hun ikke bare går væk fra ham, når han skal behandle mig sådan. Det er, som om hun ikke vil, eller også tør hun ikke gå fra ham. Men jeg har fået nok nu. jeg vil ikke gå rundt og være bange mere. Vil I ikke være søde at give mig noget hjælp, for jeg har desperat brug for det.
6 Svar: Kære stærke pige, Mange tak for dit modige og meget alvorlige brev. Jeg kan godt forstå du er meget bange, og at det er rigtig svært at fortælle om. Det er tydeligt, at du samtidig er en stærk og modig pige. For du siger fra, og vil ikke finde dig i volden eller i at skulle være bange. Og selvfølgelig skal du have hjælp! Hans vold og trusler skal stoppes! Din mors kæreste er både fysisk og psykisk meget voldelig overfor dig (og din mor). Han slår, er aggesiv og truende, og han ødelægger dine ting, hvilket både er hærværk og psykisk vold. Det er dyre og vigtige ting han ødelægger, som det er svært for dig at erstatte, hvilket han godt ved. Han ved også, at det er forbudt at slå børn, og at al vold er ulovlig. Det at han kan finde på, at spraymale dit værelse og optræde aggressivt, mens du har en veninde på besøg, viser at han er meget, meget grænseoverskridende. Det sidste var dog held i uheld. For din veninde er heldigvis ligesom dig en klog pige, som trøster og støtter dig. Det at hun ved det, gør det måske også lettere for dig, at tage det næste skridt? For du skal have hjælp fra voksne til at stoppe hans vold, truende og grænseoverskridende adfærd. Kan din venindes forældre hjælpe dig, med at få hjælp udefra? Det er godt, at din venindes forældre ved (lidt om?) hvad der sker hjemme hos dig. Har du tillid til dem? Ville de kunne hjælpe dig, med at få hjælp udefra? Måske kunne du tage dit brev og mit svar med over til din veninde, og så kunne du læse det igen sammen med hendes forældre? Så kunne de måske støtte dig, og hjælpe dig med at få den hjælp udefra, som du SKAL have? Eller måske kender du dem ikke godt nok til at have tillid til dem? Eller måske kan de ikke hjælpe? Ellers er der måske en anden voksen du har tillid til, som kan hjælpe dig med at få hjælp? En lærer? En moster? Andre? Ellers husk, at du altid kan ringe til os på BørneTelefonen tlf. 116 111. Vi kan støtte dig, og hvis du opgiver din anonymitet, vil vi kunne hjælpe dig med at få hjælp udefra. Hvem skal I/du kontakte udefra for at få hjælp? I/du skal underrette kommunens socialforvaltning. Så har de pligt til at hjælpe dig og din familie. De vil f.eks. kunne give jer en kontakt person, der holder øje med din mors kæreste og hans adfærd, og griber ind hvis volden og truslerne fortsætter. De skal også vide hvad volden og truslerne gør ved dig: At du får lyst til at flygte og har tanker om selvmord. Der er mange ting de kan gøre for at hjælpe dig. Hvis din venindes forældre, gerne vil hjælpe dig med at underrette kommunen, men er i tvivl om
7 hvordan de skal gøre, kan de ringe til os på ForældreTelefonen tlf. 3555 5557. Også selvom de ikke er dine forældre. Så kan vi vejlede dem. Du/I kan også ringe til Børns Vilkår på tlf. 3555 5559, og bede om at tale med en bisidder. De kan f.eks. underrette kommunen, hvis det er svært selv at gøre det. Bisidderne kan også tale din sag overfor kommunen, så du får den støtte og hjælp du har brug for og ret til. Hvad med din mor? Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide at se din stedfar være voldelig mod din mor. Det er de voksnes ansvar, at børn og unge ikke udsættes for vold eller bliver vidner til vold. Desværre lader det ikke til at din mor har magtet at gøre noget ved det. Jeg tror du har ret i, at hun også er bange for ham. Måske ved hun slet ikke, hvordan hun skal slippe af med ham? Eller måske er det helt andre ting, der holder hende tilbage? Hvis hun vil, kan hun få hjælp til at stoppe hans vold eller bryde med ham, så hans vold kan komme ud af jeres liv. Hun kan f.eks. kontakte os på ForældreTelefonen tlf. 3555 5557. Hun kan også kontakte LOKK på tlf. 7020 3082. LOKK har specialiseret sig i at støtte kvinder og børn, der udsættes for vold. Hun vil også kunne kontakte Kommunens Anonyme Familierådgivning, og høre hvordan kommunen kan støtte og hjælpe hende. Din mor kan finde telefonnummeret til den gratis og anonyme rådgivningen på kommunens hjemmeside, eller ved at ringe til kommunens hovednummer. Måske kan hun finde modet til det? Måske ikke? Det er super modigt - og det HELT rigtige du gør, når du skaffer hjælp! Ligesom dig ved jeg ikke, hvorfor din stedfar vælger at opføre sig så fuldstændig forkert. Men selvom han giver dig og din mor skylden, så er hans voldelige og truende adfærd KUN hans ansvar! Og jeg vil understrege, at du ALDRIG er skyld i hans vold eller trusler! Og uanset om du svarer rigtigt, forkert, pænt eller grimt, ikke svarer eller ikke hører ham, så har han ALDRIG ret til at begå vold eller opføre sig som han gør! Hverken overfor dig eller din mor. Måske er det skræmmende, at tænke på, hvad der sker, når du får hjælp udefra? Men du må aldrig blive i tvivl, uanset hvordan din stedfar (eller din mor?) reagerer, for det er det ENESTE rigtige, du kan gøre i den her situation. Selvom han (eller din mor?), måske bliver vrede eller bange, kan du være sikker på, at der vil være folk, der kan passe på dig, så det ikke gør tingene værre for dig. Desværre er du ikke den eneste der oplever det her, og mange tør ikke bede om hjælp. Men det gør du heldigvis! Du har ret til ikke at skulle være bange, til et liv uden vold og trusler, og til ikke at skulle se din mor blive udsat for vold. Når din mor ikke (lige nu) kan tage ansvar for at passe på dig og sig selv, så er det virkelig flot og modigt, at du gør det i stedet for hende. Hun er virkelig heldig, at du tør sige fra! Og når I engang er igennem det her, og volden og truslerne er ude af jeres liv, så er jeg sikker på, at hun vil kunne se hvor fantastisk, modigt og rigtigt du handlede. Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du bevarer modet og håbet i den næste svære tid. Det er en vigtig opgave du skal i gang med. Heldigvis er du ikke alene. Husk også du altid kan kontakte os, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. De varmeste tanker og allerbedste håb til dig fra BørneTelefonen
8 Brevkassen Slået af mine venner Hvad skal jeg gøre for at mine venner ikke slår mig? Jeg gør dem jo ikke noget. Det er dem, der starter. De begynder at kalde mig noget ondt, og så slår de mig, men jeg kan ikke sige det til en voksen p.g.a. at de omringer mig ovre i hjørnet og nogle gang overfalder de mig før jeg går hjem.
9 Svar: Tak for dit brev. Det lyder ikke som om, du har det særlig godt. Du trives ikke rigtig, du bliver mobbet og det er ikke i orden! Jeg tror, det er vigtigt, at du får talt med nogen om det her, så du kan få noget hjælp. Jeg tænker, at du bliver nødt til at få talt med en voksen om, hvordan du har det og hvad det er, der foregår, når de andre slår dig. Det er de voksnes ansvar at få stoppet mobningen og volden. Jeg vil komme med nogle forslag til, hvad du kan prøve at gøre, og hvem du muligvis kan snakke med Du skriver, at du ikke kan fortælle det til nogen, fordi mobningen foregår i det skjulte, når ingen ser det, men derfor tænker jeg, at du alligevel nok er nødt til, at fortælle en voksen om det, du oplever. Det er faktisk ret almindeligt at de voksne kan have svært ved at få øje på mobningen, så hvis de skal kunne hjælpe, er det nødvendigt, at de får øjnene op for at klassen ikke fungerer, som den skal. Gad vide, om du har prøvet at sige det til nogen? For jeg tænker, det må være svært for dig at stå med det alene. Du skal vide, at det på ingen måde er i orden, at børn føler sig mobbede, når de går i skole og det gælder selvfølgelig også for dig. Det er din klasselærers ansvar - sammen med de andre voksne - lærere og forældre, at alle, der går i din klasse har det godt. Er der mon en mobbe politik på din skole? Det skal der nemlig være i følge loven og måske vil den være god at tage udgangspunkt i..? Måske har DU en lærer, som du kan tale med? En lærer, som du kan lide, og som du føler dig tryg ved... Hvis ja: Så spørg om ikke I kan finde et tidspunkt, hvor der er ro og tid til, at du kan fortælle om dine oplevelser. Det skal nok ikke foregå i klassen eller i frikvarteret, når de andre elever er tilstede. Mon dine forældre ved, at du har det så skidt i skolen? Og ville det være en mulighed, at bede dem om hjælp? Måske kunne det hjælpe dig, at vise dem dit brev, og mit svar? Nogle gange er det nemmere at tale ud fra det skrevne. Det kan være, dine forældre kan hjælpe dig med at tale med din lærer, så du kan få den hjælp, du har brug for.? Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det, og jeg håber, at du kan bruge mine forslag. Hvis du har brug for at snakke noget mere om dit problem, før du gør noget, så vil jeg foreslå dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis og du kan være anonym. Kærlige hilsner BørneBrevkassen
10 Brevkassen Kære brevkasse. Jeg er en helt normal pige på tretten år. Min mor dominerer meget derhjemme og min papfar er let påvirket af autisme. Ellers har jeg ikke rigtigt nogle problemer. Lige siden jeg var omkring de syv år, har min storesøster altid mobbet mig. Det var hver dag, og jeg blev virkelig ked af det. Da jeg blev omkring de elleve år, stoppede det i en periode - og det var jeg glad for, da vi havde haft disse problemer i så lang tid, og vi kunne endelig være normale. Efter noget tid, kom det så tilbage og de sidste to år har det været forfærdeligt. Hver evig eneste dag, har hun fået mig til at græde, hun har givet mig blå mærker og hun sårer mig meget. Hun er fuldstændig kold og meget modbydelig. Vi har så talt sammen i familien, og min mor sagde at det kunne få nogle konsekvenser. Både min mor og min far (de er skilt) er trætte af, at vi skændes så meget. Derfor sagde hun, at vi kunne skiftes til at bo hos vores mor og far (normalt bor vi hos vores mor og besøger nogle gange vores far hver anden weekend). I dag, angreb hun mig så igen og slog, sparkede etc. Jeg er simpelthen så træt af det, og det har stået på i meget, meget lang tid nu. Mine forældre er ligeglade, de har sagt at de ikke gider blande sig mere. Men hvis jeg giver hende igen, og siger noget om hende - så får jeg skældud, jeg får taget alle mine ting, jeg må ikke gå til nogle fritidsaktiviteter mere, etc. Jeg har så sagt til min mor, at jeg tager imod tilbuddet om at flytte. Jeg ved godt, at alle søskende har disse problemer, at vi er teenagere og at vi er lidt skøre for tiden, men jeg kan ikke holde det ud. Men hvad skal jeg gøre? Der går stadig lang tid, før jeg ville få lov til at flytte, og vi vil jo indimellem se hinanden. Jeg har virkelig lyst til at kunne glemme alt om hende, da jeg afskyr hende. Kan I hjælpe mig, med forslag til, hvad jeg kan gøre, hvis hun bliver ved? Det hjælper ikke at være flink, ignorere hende eller noget andet. Hun bliver ved. Venlig hilsen mig. På forhånd; tak.
11 Svar: Kære 13-årige pige Jeg kan læse, at du siden du var omkring syv år er blevet mobbet af din storesøster hver dag, at hun ikke gjorde det da du var omkring 11, men at hun de sidste to år har mobbet dig, hun giver dig blå mærker og sårer dig. Det er rigtigt hårdt at være ked af det så tit, og svært når man føler at ens egen søster er kold og modbydelig. Jeg ved ikke, om du har tænkt over hvorfor hun holdt en pause, da du var omkring 11? Var der nogen, der sagde noget til hende eller andet? Hvis du kan komme i tanke om noget, der var med til at ændre det, kan det måske være, at man kan prøve med noget af det igen? Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at hun angriber dig, slår og sparker dig. Det er overhovedet ikke i orden. Du skriver, at dine forældre er ligeglade og har sagt, at de ikke vil blande sig mere, men tror du, at der er andre voksne, du kan tale med, som måske kan hjælpe dig med at fortælle dine forældre, hvor slemt der er for dig? Det er dine forældres ansvar, at dig og din søster har det godt, det er de voksne der skal passe på deres børn. Måske du kunne prøve at skrive et brev til dine forældre? Evt. bare vise dem en kopi af det brev du har sendt herind? Nogen gange er det nemmere at fortælle, hvordan man virkelig har det, når man skriver det ned. Nogen gange er problemer i familien for store til, at familierne selv kan klare den, så måske det er en mulighed for dig at tale med din sundhedsplejerske på skolen om, hvad hun tænker? Hun har kontakt til kommunen, og nogen gange er der behov for, at kommunen kan hjælpe familier til at fungere bedre. Jeg kan godt forstå, at du har sagt ja til at flytte, men som du skriver, vil problemet ikke forsvinde. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du finder nogen, du kan tale med om det. Forældre gør nok det bedste de kan, men for det meste ser de ikke alt det, der sker i en familie. Måske du kunne tale med dine bedsteforældre eller andre fra din familie? Eller en lærer som du rigtig godt kan lide? Alt i alt vil jeg gerne fortælle dig, at jeg ikke mener det er noget, du bør stå med alene. Du skriver, at du har prøvet at ignorere hende, være flink og andet, men det har ikke virket, så derfor tror jeg, det kunne være en rigtig god hjælp for dig, hvis du fandt en voksen, som kunne hjælpe dig. Jeg håber virkelig, at det bliver bedre med dig og din søster, at i får nogle gode aftaler i familien og du ikke skal være så ked af det hele tiden. Såfremt du har brug for nogle flere råd eller andet, er du altid velkommen til at kontakte en voksen på BørneChatten eller BørneTelefonen på 116 111. Mange kærlige tanker fra BørneBrevkassen
! 12 Fagpersonen kan finde flere og andre brevkassespørgsmål på BørneTelefonens hjemmeside. 13. Fagpersonen runder opgaven af med at snakke med eleverne om, hvad de tænker om de problematikker, der fylder i brevene fra børnene: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører brevene læst op? Hvad kommer I til at tænke på, når I hører BørneTelefonens svar? Hvad er I blevet klogere på i denne aktivitet? BODYGUARD 10 minutter Målgruppe: 7.-10. klasse. Formål: At eleverne aktiveres med bevægelse og får mulighed for refleksion og fælles dialog om beskyttelse og tillid. Materialer: Blød skumbold. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. Spørg i gruppen, om der er to elever, der kunne tænke sig at stå i midten af cirklen. 2. Når de to elever står i midten af cirklen, så fordel rollerne superstjerne (fx en berømt skuespiller, musiker eller sportsudøver) og bodyguard mellem de to. 3. Forklar gruppen, at legen går ud på at kaste bolden ind og ramme superstjernen, mens bodyguarden forsøger at forhindre, at superstjernen bliver ramt af bolden. Bodyguarden bliver måske ramt af bolden undervejs, og det er ok. OBS.! Mind eleverne om, at de ikke må kaste bolden hårdt. Det er helt frivilligt for eleverne, om de ønsker at stille sig ind i midten af cirklen. 4. Deltagerne skal blive stående i deres cirkel og kan kaste skumbolden rundt til andre i cirklen, som kan forsøge at ramme superstjernen. Imens forsøger bodyguarden at beskytte superstjernen fra at blive ramt. 5. Eleverne er inde i midten af cirklen, indtil superstjernen bliver ramt af bolden, eller til det er to andre elevers tur. Legen fortsætter, indtil alle, der har lyst, har været inde i cirklen. 6. Når legen afsluttes, sætter alle eleverne sig ned i cirklen, og fagpersonen faciliterer en fælles drøftelse af legen. Gode samtaleemner at tage op i forbindelse med legen er: Hvordan føltes det at stå i midten og være superstjernen? Hvordan føltes det at være bodyguard? Hvordan føltes det at være dem, der forsøgte at ramme superstjernen med bolden? Hvordan hænger legen sammen med dagens emne om vold?