Årsplan for natur/teknologi 2. klasse 2015-16 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2015 Smag dig frem Individuelt og forsøg i grupper Efterårsferie uge 42 Bruduge uge 39 Naturfagsfestival 2015 Den vilde verden Tværfagligt med dansk. 41-47 Hvor er solen om natten? Makkerarbejde og i grupper Indskoling uge 45 48-51 Det tredje øje, med Individuelt og i grupper Juleferie uge 52 og 53 ulandskalenderen i Nepal Tværfagligt med dansk 1-6 Hvordan lever børn i Kina? Individuelt og i grupper Aktivitetsuge uge 2 8-17 Hvordan er vejret? Forsøg i grupper Vinterferie uge 7 Bruduge uge 10 18-21 Dyr Individuelt samt makkerlæsning Tværfagligt med dansk med 1. klasse 22-26 Hvordan virker det? Individuelt og i grupper Påskeferie uge 12 og 13 Indskoling uge 18 og 19 Pinseferie uge 20 I natur/teknologi beskæftiger eleverne sig med deres omverden og kommer i kontakt med både natur, teknologi, mennesker og miljø samt sammenhænge mellem disse områder. Faget har fire kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, som også findes i udskolingens naturfag. I natur/teknologi skal elevernes egne oplevelser, undersøgelser og erfaringer prioriteres og indgå i en tydelig kontekst og i relation til omverdenen. Den praktiske og undersøgende undervisning, der ofte foregår uden for klasselokalet har en fremtrædende plads i arbejdet med elevernes læring i natur/teknologi. Naturfagsundervisningen indledes i børnehaveklassen og fortsætter med fokus på de naturfaglige kompetencer gennem hele skoleforløbet med det brede natur/teknologi til og med 6. klassetrin til de i overbygningens naturfag biologi, fysik/kemi og geografi Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Nina Panek Gjettermann, juli 2015 1
Luft og vand 2. klasse Periode Uge 34-38 Eleverne kender til at nogle ting kan flyde og synke. Metoder Eleverne får nogle erfaringer med luft og vand. Eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Eleverne lærer noget om: Hvor vores drikkevand kommer fra Hvad vi bruger vand til i hverdagen Hvor vores drikkevand kommer fra Hvad der sker med vand fra toiletter Hvornår vand koger og fryser Hvad det vil sige, at vand fordamper Hvorfor tunge ting kan flyde Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr Eleven har viden om enkle undersøgelses Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vands tilstandsformer Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Eleven kan mundtlige og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Eleven har viden om enkle fagord og begreber Klassesamtale om elevernes erfaringer med luft og vand. Gruppearbejde med forsøg. Formidling af forsøg til resten af klassen. Natek 1-2 B udpluk at kopisiderne 14-31 Puls elevbog side 22-33 samt udvalgte kopisider. Når eleverne har erfaringer med luft og vand. Når eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr Når eleven har viden om enkle undersøgelses Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vands tilstandsformer Når eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Når eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Når eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Når eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Når eleven kan mundtlige og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Når eleven har viden om enkle fagord og begreber 2
Hvad vil vi Om eleverne har fået nogle erfaringer med luft og vand. Om eleverne har lært at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Om eleverne ved hvordan de kan spare på vandet. Om de ved hvornår vand bliver til is. Om eleverne kan forklare hvad vanddamp er Om eleverne ved om papir, træ og sten synker Om eleverne ved hvad der sker, når man kommer salt i vand Om eleverne ved hvad der sker med vand, der siver ned i jorden Hvad har jeg lært? Kopiark 35 3
Masseeksperiment 2015 2. klasse Periode Uge 39-40 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget frisk luft. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om vi kan lide koriander og myseost. Og hvordan vi har det med mad, der smager bittert? Masseeksperiment 2015 skal gøre os klogere på, hvordan vores madvarer og præferencer hænger sammen med vores sanseapparat. Eleverne skal teste, hvor godt de kan lide en række fødevarer og vil få indsigt i de individuelle forskelle, der er mellem, hvad de kan lide at spise. Materialet lægger desuden op til at arbejde med genetik, menneskets sanser, smag og fødevarer Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36. Hvad vil vi Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny viden og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4
Hvor er solen om natten? 2. klasse Periode Uge 41-47 Eleverne kender til årstiderne fra sidste år. Eleverne lærer noget om: Det vi kan se på himlen Månen og Solen Hvorfor det bliver nat og dag Hvorfor vi har årstider Om den længste og den korteste dag på året Om årstider i Danmark og andre steder på Jorden Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan fortælle om sammenhænge mellem Sol, døgn og årstider Eleven har viden om karakteristika ved årstider i Danmark Eleven kan skelne mellem virkelighed og model Opstart med hvad kan man se på himlen om dagen og om natten, hvorfor er det ikke dag på hele Jorden samtidig, hvorfor er månen nogen gange helt rund og andre gange kun halvrund, hvorfor har vi forskellige årstider? Hvor stor er solen? Månespil Årstidsspil Puls elevbog side 40-47 samt udvalgte kopiark. Hvad vil vi Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan fortælle om sammenhænge mellem Sol, døgn og årstider Når eleven har viden om karakteristika ved årstider i Danmark Når eleven kan skelne mellem virkelighed og model Om eleverne kan svare på: Hvorfor er Solen vigtig for Jorden? Hvorfor ser Solen stor ud? Hvorfor kan vi se Månen om natten? Hvad betyder jævndøgn? Hvorfor har vi forskellige årstider? Hvorfor har alle lande ikke sommer på samme tidspunkt af året? Lav et spil. Kopiark 55. Hvad har du lært? Kopiark 56 5
Det tredje øje, med ulandskalenderen i Nepal 2. klasse Periode Uge 48-51 Vi arbejdede med ulandskalenderen sidse år, så eleverne kender til konceptet Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Opstart med klassens viden om Nepal og hvad de kender til årets ulandskalender. Vi vil tage udgangspunkt i elevbogen Det tredje øje, som er det tematiske omdrejningspunkt i hele undervisningsmaterialet. Det er en spændende fortælling af Kim Langer, som fortæller om to migrantbørn fra Nepals isolerede bjergegne i det vestlige Himalaya. De har været tætte venner, siden de var små. Nu er pigen Sita flyttet til Kathmandu for at gå i skole, mens drengen Namduk er blevet tilbage i bjergene. Vi hører om hvordan det er at være barn i et af verdens fattigste lande. Kim Langer har rejst i Nepal i flere omgange og har et indgående kendskab til landet og kulturen. Vi kommer til at se film fra Nepal og læse om landet i elevuniverset. Vi vil samtidigt arbejde med emnet i dansk, hvor de skal lave små fotohistorier, og synge Per Vers seje Nepal-rap Hvad vil vi Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Når Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Eleverne små fotohistorier. 6
Hvordan lever børn i Kina? 2. klasse Periode Uge 1-6 Eleverne kender til Kina fra fjernsynet. Hvad vil vi Eleverne lærer noget om: Hvor Kina ligger Kinas forskellige landskaber Lai, som er en kinesisk dreng fra storbyen Ming, som er en kinesisk pige fra en landsby Den kinesiske mur Den kinesiske drage Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven har viden om signaturer på kort Opstart med klassens viden om Kina. Hvor ligger Kina, hvordan mon der ser ud, hvordan er det at gå i skole i Kina, hvad er et atlas og hvad kan det bruges til? Atlasopgaver med Kina. Forsøg med temperaturen i ørken og skov. Finde forskellige ting om Kina i bøger og på internettet. Hvad er made in China? Puls elevbog side 4-11 samt udvalgte kopisider. Bøger om Kina Evt. besøg af en der har været/kommer fra Kina. Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven har viden om signaturer på kort Om eleverne kan svare på: Hvad hedder Kinas hovedstad? Hvorfor har mange kinesiske børn ingen søskende? Hvordan lever børn på landet og i byen? Hvad er Den Kinesiske Mur? Hvad betyder made in China? Om eleverne kan beskrive de forskellige landskaber, der er i Kina. Postkort fra Kina. Kopiark 8 og Hvad har du lært? Kopiark 9. 7
Hvordan er Vejret? 2. klasse Periode Uge 8-17 vinterferie uge 10, bruduge uge 10 påskeferie uge 12 og 13 Eleverne kender til vejrudsigter og nogle vejrbegreber Metoder Eleverne lærer noget om: Årstidernes vejr At måle temperatur Forskellige skyer, og hvad de fortæller om vejret Hvad nedbør er Hvad vind er, og om vindens styrke Hvordan du kan lave en vejrudsigt Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Eleven har viden om enkle undersøgelses Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Eleven har viden om enkle undersøgelses Vi starter i plenum med en snak om dagens vejr. Eleverne skal gå ud og iagttage dagens vejr, lave temperatur og vindmåling og slutte af med at lave en simpel vejrrapport. Forskellige opgaver med måneder og årstider. Undersøge temperaturen forskellige steder på skolen. Arbejde med de forskellige skynavne. Lave huskespil med skyer. Bygge forskellige slags regnmålere og vindmålere. Puls elevbog side 12-21 samt kopisider. Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Når eleven har viden om enkle undersøgelses Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Når eleven har viden om enkle undersøgelses 8
Hvad vil vi Om eleven kan svare på: Hvad kalder man temperaturer under O grader? Hvad kan lammeskyer være tegn på? Hvordan dannes der hagl i skyerne Hvad fortæller en vejrudsigt noget om? Eleven kan nævne forskellige slags nedbør Hvad har jeg lært? Kopiark 21 Dyr 2. klasse Periode Uge 18-21 indskoling uge 18 og 19 pinse uge 20 Eleverne kender til flere dyr fra deres hverdag. Hvad vil vi Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Eleven har viden om enkle fagord og begreber Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Klassesamtale om hvad er relevant når man skal undersøge og beskrive et dyr. Bøger og kopimappen om dyr i indskolingen. Små fagbøger fra Centralbiblioteket Makkerarbejde og individuelt. Børnenes små fagbøger bliver læst op som makkerlæsning i 1. klasse Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Når eleven har viden om enkle fagord og begreber Når eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Eleverne læser deres små bøger op som makkerlæsning i 1. klasse. 9
Hvordan virker det? 2. klasse Periode Uge 22-26 Eleverne har tidligere arbejdet med elektricitet i Børnehaveklassen og 1. klasse Eleverne lærer noget om: Hvor elektrisk strøm kommer fra Hvad elektrisk strøm kan købe igennem Kredsløb med elektrisk strøm Hvordan du får en pære til at lyse Hvordan lys og vind bliver til elektrisk strøm Hvilke farver Solens lys består af Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om karakteristika ved lys Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen Eleven har viden om afbildninger af genstande Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer Eleven har viden om enkle mekanismer Eleverne skal lære noget om, hvor strømmen kommer fra, noget om anvendelse af strøm og noget om kredsløb. Gennem forsøg og eksperimenter lærer eleverne at farverne findes i lyset. Uden lys er der ingen farver. Puls elevbog side 32-39 samt kopisider Materialer fra Elmuseet. Solceller og prismer Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om karakteristika ved lys Når eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Når eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Når eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Når eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Når eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen Når eleven har viden om afbildninger af genstande Når eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer Når eleven har viden om enkle mekanismer 10
Hvad vil vi Om eleverne kan svare på: Hvor kommer den elektriske strøm fra? Hvad kan et batteri? Hvordan får du en pære til at lyse? Hvad kan den elektriske strøm løbe igennem? Hvad kan en solcelle? Hvad bruger vi vindmøller til? Hvilke farver er der i Solens lys? Hvilken forskel er der på hvidt og sort? El-quiz. Kopiark 47 og Hvad har du lært? Kopiark 48 11