MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 6. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Stort set: Større kapitler gennemgås over to forelæsninger, andre over én til to forelæsninger. Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 2-3gæsteforelæsninger. C. Thustrup Hansen: Introduktion til Modelanalyse, 2007. Købes på studiekontoret. Gennemgås i øvelser. 2. OPGAVER 3 hjemmeopgaver 1 lynprøve: Ligesom eksamen 3. ALT findes på hjemmeside,fxslides. 4. MAKRO 1 ift. makrodel af PRINCIPPER: Der er gentagelser, men dybere, mere formelt og meget mere omfattende. PRINCIPLES INTERMEDIATE.
5. FORELÆSNINGER, 4 / 2 timer per uge Teorigennemgang fra A til Z HVAD ER MAKRO-ØKONOMI (vs. MIKRO-)? Gæsteforelæsninger MIKRO: Luft! 6. ØVELSER, 3 timer per uge Beskriver de individuelle agenters adfærd ved anvendelse af optimalitetsprincippet. 80 % opgaveregning, 20 % teorioversigter I timer: tidligere hjemme/lyn-opgaver og eksamensopgaver. Skaf ikke rettevejledninger! Beskriver ligevægten påét marked, eller for alle økonomiens markeder påén gang, ved anvendelse af ligevægtsprincippet (partiel eller generel ligevægtsanalyse), og markederne aggregeres ikke. I timer: Empiriske opgaver Hjemme/lynopgaver (skal alle afleveres!) incl. empiriske opgaver. Vi kan altså sige nogenlunde præcist, hvad mikro er. Hvad med makro? Start: Introduktion til Modelanalyse
1) I MAKRO analyseres typisk hele økonomien (... the study of the economy as a whole... ), og beskæftiger sig fx med total produktion og indkomst (BNP = GDP), totalt forbrug og investering, eksport og import 2) I MAKRO er der to typer af hovedspørgsmål: Langt sigt: Hvad bestemmer størrelsen af og den gennemsnitlige vækst i samlet produktion og indkomst på langt sigt? Relaterede spørgsmål fx vedrørende den langsigtede, strukturelle ledighed. total beskæftigelse og arbejdsløshed inflation, dvs. varer mv. gennemsnitlige prisstigninger for alle Rigtigt! Megen makro har denne karakter, men, men, men: En del makro studerer delmarkeder, fx arbejdsog kreditmarkederne. Megen mikro studerer hele økonomien. Kort sigt: Hvad bestemmer fluktuationerne i total produktion og indkomst på kort sigt? Relaterede spørgsmål fx vedrørende kortsigtsudsvingene i arbejdsløsheden. Makro er studiet af vækst og konjunkturcykler! Formålet er at forstå (måske endda forudsige) udviklingen samt skabe grundlag for vurdering af, hvordan forskellige former for økonomisk politik kan påvirke udviklingen. 1) og 2) synes at nødvendiggøre:
3) I MAKRO studeres aggregerede variable som BNP, forbruget, inflationen osv. Ville ikke være tilladt i MIKRO, og strengt taget er aggregering forkert. Hvorfor? STORE MAKROØKONOMISKE SPØRGSMÅL LANGT SIGT: Hvorfor bygger vi ikke bare en mikro-model for hele økonomien og anvender denne til at analysere makro-spørgsmålene? Ville blive meget kompliceret. Aggregering nødvendig for visse makroagtige konklusioner. Hvad bestemmer på langt sigt, når der ses bort fra kortsigtsfluktuationer, størrelsen af (væksten i) den samlede produktion i samfundet? Hvad bestemmer størrelsen af den vedvarende ledighed og den langsigtede inflation? Og af handelsoverskuddet? Ofte antages i MAKRO, at der produceres ét gode, og nogle gange postuleres agenternes adfærd direkte (via simple relationer) og udledes ikke fra optimalitetsprincippet. I moderne makro bruges dog typisk mikroprincipperne, og sondringen mellem mikro og makro er mindre klar end tidligere: Mest et spørgsmål om aggregeringsniveau. Er en høj jævn inflation skadelig? Er en ustabil inflation skadelig? Er det bedst at have overskud i samhandelen med udlandet? Hvordan kan økonomisk politik påvirke disse størrelser? Strukturpolitik.
log of GDP 12.6 United Kingdom log of GDP 9.5 USA KORT SIGT: Hvorfor er der fluktuationer i den økonomiske aktivitet på kort sigt, fx fra år til år eller fra kvartal til kvartal? 12.4 12.2 12 11.8 11.6 11.4 11.2 1959 1965 1971 1977 1983 1989 1995 9 8.5 8 7.5 7 1950 1959 1968 1977 1986 1995 Relateret: Hvad skaber udsvingene i arbejdsløshed og inflation? log of GDP 7.1 7 6.9 Denmark log of GDP 10.5 10.4 10.3 10.2 Finland Er konjunkturudsvingene i produktion, arbejdsløshed og inflation skadelige? 6.8 6.7 6.6 10.1 10 9.9 9.8 Hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Stabiliseringspolitik. EMPIRI: 6.5 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 log of GDP Belgium 11.1 11 10.9 10.8 10.7 10.6 9.7 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 log of GDP Netherlands 11.5 11.4 11.3 11.2 11.1 11 10.9 10.5 1983 1986 1989 1992 1995 1998 10.8 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998
y t - y t United Kingdom 0.06 0.05 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04 1959 1965 1971 1977 1983 1989 1995 y t - y t USA 0.05 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04-0.05 1950 1959 1968 1977 1986 1995 y t - y t Denmark 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04-0.05-0.06 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 Vigtigt grundsyn: Makro for det lange sigt: Trenden. Priser og lønninger fleksible. Naturlig ressourceudnyttelse, BNP er udbudsbestemt. Der ses bort fra midlertidige eksogene stød. Makro for det korte sigt: Fluktuationerne. Nogle (evt. alle) nominelle priser og/eller lønninger antages at være træge eller faste på kortsigt. Ressourceudnyttelsen svinger omkring naturligt niveau, BNP også efterspørgselsbestemt. Økonomien er udsat for skiftende eksogene stød.
OVERSIGT Introduktion til makro samt makroøkonomiske data: Mankiw 1, 2. Langt sigt: Mankiw 3, 4, 5 (minus 6 og 7, 8). MANKIW KAP. 3: DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Betragter forsimplende en lukket økonomi (åben økonomi ikap.5) En model for det (halv-) lange sigt. Grundantagelserne om fuldt fleksible priser og lønninger og fravær af stød naturlig ressourceudnyttelse og jævnt trend-agtigt forløb. Kort sigt: Mankiw 9, 10, 11, 12, 13. Statiske vs. dynamiske modeller. I dette kursus anvendes mest statiske modeller. Politikdebatter: Mankiw 14, 15, Grundlag: Mankiw 18 (minus 16, 17). Den klasssike model er statisk: Beskriver økonomien i én periode, hvor alle pristilpasninger har fundet sted. Men: Kapitalapparat og arbejdsstyrke tages for givne (eksogene): Ikke vækstteori. Et billede af en økonomi på kapacitetsgrænsen. Interessant langsigtsmodel, men også pejlemærke.
Fire spørgsmål: 1. Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst i samfundet? 2. Hvordan fordeler de samlede indkomster sig på løn- og kapitalindkomst? 3. Hvordan fordeler den totale produktion sig på forskellige anvendelser? 1. DEN TOTALE PRODUKTION/INDKOMST (BNP = GDP) Der produceres én vare, Y S, vha. kapital, K, og arbejdskraft, L (målt i hhv. maskintimer og arbejdstimer): Y S = F (K, L), hvor F udviser konstant skalaafkast, F (λk, λl) = λf (K, L). Kan da udledes udfra n ens virksomheder, som alle har adgang til teknologien F ( ): Y S = nf (k, l) =F (nk, nl) =F (K, L) F opfylder loven om aftagende grænseprodukt: 4. Hvad skaber ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter produktion?
Udbud af kapital og arbejdskraft antages at være eksogene og ufleksible: K og L. 2. INDKOMSTFORDELINGEN Virksomheden... Den basale klassiske model forklarer ikke, hvorfor fx K har den størelse, den har. Hvad er antaget om udbudskurverne for hhv. kapital og arbejdskraft? Pga. fleksible priser får vi: og dermed K = K, L = L Y S = F ³ K, L = Y. Det var det: På langt sigt bestemmes BNP fra UDBUDSSIDEN. hyrer arbejdskraft til lønsatsen W lejer maskinydelser til lejesatsen R Sælger output til prisen P Antag, at markederne er kompetitive, herunder at virksomheden er pristager. Maksimering af økonomisk profit : max Π = PF (K, L) WL RK K,L indebærer (og det er mikro...) P F L (K, L) =W og P K F (K, L) =R: MP L (K, L) = W/P MP K (K, L) = R/P
Ligevægt på begge markeder samtidigt: Værdien af produktionen fordeler sig på løn-og kapitalindkomst: PF ³ K, L = W L + R K. Fordelingen bestemmes af produktionsteknologi samt udbud af kapital og arbejdskraft. Indkomstfordeling med Cobb-Douglas produktionsfunktion: Y = AK α L 1 α : MP L (K, L) = AK α (1 α) L α Dvs. realløn og real leje-pris på kapital tilppasser sig, så: MP L ³ K, L = W/P, MP K ³ K, L = R/P CASE: Den sorte død, 1348. Økonomisk profit: Π = PF ³ K, L W L R K = P F ³ K, L W P L R P K = P h F ³ ³ ³ K, L MP L K, L L MP K K, L K i = 0 = (1 α) AKα L 1 α L = (1 α) Y L Husk W/P = MP L. Real lønsum er da lig: W P L =(1 α) Y WL PY =1 α Lønandelen er uafhængig af K, L og A.
Hvad siger empirien? Lønandel i USA og Danmark, 1960-2000: Share of domestic factor incomes 1 0.9 USA Denmark 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 Year