Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse. Etiske Retningslinjer

Relaterede dokumenter
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Handicappolitik Silkeborg Kommune

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Vejledning til ledelsestilsyn

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Frivillig social indsats

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

SIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE. Etiske Retningslinjer

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Strategi og arbejdsplan for Penge- og Pensionspanelet 2011

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen

Praktisk hjælp til indkøb

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

inkontinens servicedeklaration

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

FrederiksbergFonden Anbefalinger om god fondsledelse. Tiltrådt på bestyrelsesmøde 29. marts 2016 i henhold til godkendt Årsrapport for 2015.

MARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Bemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Handlingsplan for Personlig Medicin

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Information om afløsning i eget hjem

Klage over afslag på 18-ansøgning

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

hvis det da ellers er muligt at putte ædruelige data ind i modellen. bevidst, målrettet gode resultater stadigt bedre resultater bevæge sig mod

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Eventstrategi for Assens Kommune

Erhvervs- og Turistpolitik

SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET HEDELUNDSGADE

Budgetønsker til omprioriteringspulje 2012

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap

Transkript:

Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse Etiske Retningslinjer 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 a. Bærende værdier... 3 b. National og international lovgivning mv.... 3 c. Tobaksindustri og medicinalindustri... 3 2. Medlemskab... 4 3. Gaver og faste bidrag... 4 4. Samarbejder og bevillinger... 4 a. Generelt... 4 b. Forskningssamarbejder... 4 c. Bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv.... 5 5. Kampagner... 5 6. Medicinal- og medicoindustri... 5 7. Tobaksindustri... 6 8. Investeringer... 7 2

1. Indledning a. Bærende værdier Kræftens Bekæmpelse er en troværdig, veldrevet og professionel forening, der er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, der baserer sig på medlemskab og frivilligt arbejde, og hvor lokalforeninger og frivillige medvirker til, at vi når vores mål. Vi kæmper for, at alle kræftpatienter, alle der lever med kræft, alle der overlever kræft og de mange pårørende bliver hørt. Gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte er vores mål, at så få som muligt får kræft, at så mange som muligt overlever kræft, og at livet efter kræft bliver så godt som muligt for alle patienter og deres pårørende. Kræftens Bekæmpelse skal altid være uafhængig og have suveræn beslutningsret, så de samarbejder vi indgår i, og donationer vi modtager, ikke er i strid med vores etiske retningslinjer. Langt størstedelen af vores midler kommer fra bidrag, gaver og andre former for støtte og opbakning, og vi er meget omhyggelige med at bruge midlerne bedst muligt til gavn for de formål, de er givet til. Det betyder, at vi både indadtil og udadtil skal leve op til en række bærende værdier. De beskrives i særlige retningslinjer for de enkelte aktivitetsområder, som for eksempel rådgivning til patienter og pårørende, indsamling/fundraising, presseetik, videnskabelig redelighed, habilitet med videre. I udmøntningen af retningslinjerne indgår et element af skøn, som i de konkrete tilfælde omfatter en samlet vurdering af de overordnede intentioner, og den sammenhæng aktiviteten indgår i. De etiske retningslinjer gælder alle, der repræsenterer Kræftens Bekæmpelse. Det er frivilliges og ansattes ansvar at levendegøre værdierne i deres virke for foreningen. b. National og international lovgivning mv. Kræftens Bekæmpelse respekterer dansk lovgivning og internationale konventioner. Vi udviser ansvarlighed, forbedrer konstant vores måde at agere på i samfundet og har et mål om at leve op til et højt niveau for etiske standarder, herunder standarder fra FN s Global Compact https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles, WHO Framework Convention on Tobacco Control FTCT, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/42811/1/9241591013.pdf inkl. guidelines for implementering af artikel 5.3 i FCTC-konventionen http://www.who.int/fctc/guidelines/article_5_3.pdf?ua=1 samt Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinalindustrien http://www.danskepatienter.dk/retningslinjer-samarbejde-medicinalindustri. c. Tobaksindustri og medicinalindustri Kræftens Bekæmpelse kan under ingen omstændigheder samarbejde med eller modtage bidrag fra tobaksindustrien (se pkt. 7). Der skal derudover udvises meget stor varsomhed i forhold til samarbejder med og bidrag fra medicinal- og medicoindustrien (se pkt. 6). 3

2. Medlemskab Alle privatpersoner kan være medlem af Kræftens Bekæmpelse. Virksomheder kan være medlem, hvis de ikke anvender medlemskabet i egen markedsføring på en måde, der skader Kræftens Bekæmpelse. 3. Gaver og faste bidrag Ved landsdækkende indsamlingskampagner kan Kræftens Bekæmpelse modtage betingelsesfrie donationer fra alle undtaget tobaksindustrien. Gaver og faste bidrag kan modtages fra privatpersoner, virksomheder, koncerner, fonde etc. Vi kan dog ikke modtage gaver og faste bidrag fra virksomheder etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang kommer fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer hvis giveren anvender eller omtaler disse i egen markedsføring på en måde, der skader Kræftens Bekæmpelse Ansatte kan ikke modtage gaver eller ydelser fra samarbejds- eller forretningsparter, brugere, frivillige m.fl. til eget brug bortset fra symbolske lejlighedsgaver. 4. Samarbejder og bevillinger a. Generelt Kræftens Bekæmpelse kan indgå samarbejde med andre parter, når der er åbenhed om samarbejdet, og vi er opmærksomme på, at der overordnet sikres bredde i samarbejdsrelationerne. Vi skal altid vurdere potentielle samarbejdsparter i forhold til om et samarbejde kan skade vores troværdighed og omdømme om virksomhedens produktion eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko Kræftens Bekæmpelse kan ikke indgå samarbejde med nogen, som har formål eller væsentlige aktiviteter, der er i modstrid med vores arbejde. Det gælder blandt andet virksomheder mv., som løbende har betydende indtægter fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer. Hvis forudsætningerne for et samarbejde ændres, så det bliver i strid med de etiske retningslinjer, skal vi straks opsige aftalen. b. Forskningssamarbejder Når Kræftens Bekæmpelses forskere indgår forskningssamarbejder, skal de altid følge de etiske retningslinjer. Forskningssamarbejder følger derudover som minimum de standarder, som universiteterne har fastsat for samarbejder mellem industri og universiteter. 4

En forsker i Kræftens Bekæmpelse kan indgå i eller være leder af et forskningssamarbejde, hvor samarbejdspartneren modtager eller har modtaget gaver eller bevillinger fra medicinal- og medicoindustrien, hvis betingelserne beskrevet i pkt. 6 er opfyldt. En forsker i Kræftens Bekæmpelse kan dog ikke være leder af et forskningssamarbejde, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget gaver eller bevillinger fra virksomheder etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang kommer fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer ikke medvirke i samarbejdet, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget donationer eller bevillinger fra tobaksindustrien c. Bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv. Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, komitéer mv. giver bevillinger under forudsætning af, at bevillingsmodtageren ikke har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte til projektet fra virksomheder, koncerner, fonde etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang omfatter løbende indtægter fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer. Ansøgere, der har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte af denne art, kan ikke i 10 år efter udbetaling heraf opnå støtte fra Kræftens Bekæmpelse medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 5. Kampagner Kræftens Bekæmpelses kampagner faglige og/eller indtægtsskabende tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne af foreningens værdier og etiske retningslinjer og med løbende bevidsthed om de konkrete målgrupper. Kampagner målrettet konkrete grupper kan udformes og nuanceres, så gennemslagskraften optimeres i de specifikke grupper og de medier, der er aktuelle for målgrupperne. 6. Medicinal- og medicoindustri Det er afgørende for Kræftens Bekæmpelses troværdighed, at vi er og fremstår som helt uafhængige af medicinal- og medicoindustrien. Derfor skal der være skærpet opmærksomhed i sager, der vedrører disse industrier. Medicinalindustri Kræftens Bekæmpelse modtager ikke støtte eller bidrag fra medicinalindustrien. Vi kan dog som eneste undtagelse modtage betingelsesfrie donationer ved landsdækkende indsamlingskampagner. Der kan ikke indgås aftaler med medicinalindustrien om anvendelse af Kræftens Bekæmpelses logo, kampagnelogoer eller støttelogoer ved såvel intern som ekstern omtale af donation til Kræftens Bekæmpelse 5

Medicoindustri Kræftens Bekæmpelse kan som hovedregel modtage støtte og bidrag fra medicoindustrien. Medicovirksomheder med kræftrelaterede produkter kan også yde donationer og bidrag, men kan ikke øremærke beløbenes anvendelse til konkrete aktiviteter udvalgt af giver. I forskningssammenhænge kan Kræftens Bekæmpelse i visse tilfælde indgå samarbejde med medicinal- og medicovirksomheder, når det er af særlig betydning for kræftpatienter eller for kræftsagen. I disse tilfælde gælder det, at forskningsledelsen ikke ligger hos industrien, men i Kræftens Bekæmpelse eller hos en anden af industrien uafhængig forskningsledelse der er åbenhed i samarbejdet der er fuld og fri publiceringsret og -pligt der ikke er tale om eksklusivaftaler Vi lægger vægt på, at ansatte i Kræftens Bekæmpelse kan fungere som uafhængige rådgivere for blandt andet myndigheder. Ansatte kan derfor ikke deltage i aktiviteter, der skaber tvivl om deres habilitet. Deltagelse i for eksempel medicinalindustriens advisory boards kan kun ske i den videnskabelige udviklingsfase, ikke i den forretningsmæssige og markedsføringsmæssige fase. Vi er meget kritiske i vurderingen af enhver deltagelse i advisory boards. 7. Tobaksindustri De etiske retningslinjer har en specifik fokus på tobaksområdet af årsager defineret og fastslået af WHO: Tobak er den videnskabeligt dokumenterede største enkeltårsag til kræftsygdomme og deraf følgende dødsfald Der er en fundamental og uforenelig konflikt mellem tobaksindustriens interesser og offentlige sundhedspolitiske interesser Tobaksindustrien modarbejder og underminerer systematisk implementering af sundhedspolitik i forhold til regulering af tobaksområdet Tobaksindustriens tilkendegivelser om CSR/social ansvarlighed er selvmodsigende i forholdet mellem industriens hovedengagement og samfundsmæssige sundhedsmål Ved tobaksindustri forstås virksomheder, koncerner, fonde etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang omfatter løbende indtægter fra produktion og salg af tobaksprodukter. Dette gælder såvel direkte indtægter fra tobaksindustri som indirekte indtægter gennem selskabs- og fondskonstruktioner. Den specifikke fokus indebærer, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker tobaksindustrien som medlemmer ikke kan modtage donationer og faste bidrag fra tobaksindustrien, heller ikke betingelsesfrie donationer ved landsdækkende indsamlingskampagner ikke kan have samarbejde med tobaksindustrien 6

ikke kan have ansatte forskere, som medvirker i forskningssamarbejder, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget en donation eller bevilling fra tobaksindustrien Det indebærer desuden, at bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv. gives under forudsætning af, at bevillingsmodtageren ikke har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte til projektet fra tobaksindustrien. Ansøgere, der har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte af denne art, kan ikke i 10 år efter udbetaling heraf opnå støtte fra Kræftens Bekæmpelse medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 8. Investeringer Kræftens Bekæmpelses rammer for investeringer og placering af Kræftens Bekæmpelses formue er, at de virksomheder, der indgår i en eventuel aktieportefølje, respekterer dansk og/eller anden relevant national og international lovgivning samt konventioner under De Forenede Nationer, som er tiltrådt af Danmark samt Global Compact-principperne at omsætningen ikke stammer fra tobaksprodukter at omsætningen ikke i betydende omfang stammer fra produktion eller omsætning af klart kræftfremkaldende stoffer at der udvises ansvarlig omgang med naturens ressourcer og miljøet at foreningen ikke må investere for lånte penge at der sker en samlet vurdering af de etiske retningslinjers overordnede intentioner og eventuelle risikoelementer Kræftens Bekæmpelse kan indgå samarbejdsaftaler med investeringsrådgivere og -forvaltere, som i al rådgivning overholder Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer. Vedtaget af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse 13. april 2016. 7