MAKRO 1 IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for lille åben økonomi.

Relaterede dokumenter
MAKRO årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april Mundell-Fleming

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

Øvelse 17 - Åbne økonomier

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Nominel pris (pengepris) vs. relativ pris. Det generelle prisniveau. Inflation. 2.

Økonomiske Principper B

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Konjunkturteori II: Penge. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

Øvelsessæt til Makroøkonomi

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

MAKRO årsprøve. Forelæsning 12. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Nye modeller, resultater og deres anvendelse i penge- og finanspolitikken

MAKRO 1 STRUKTUR-LEDIGHED. 1)Teori: Medfuldkommenkonkurrencepåarbejdsmarkedet er der fuld beskæftigelse og nul ledighed. 1.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

EURO som international valuta

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

1 Kapitel 5: Forbrugervalg

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 3. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

Regeringens skattereform og boligmarkedet

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt:

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

Rente- og valutamarkedet

Hjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Prisen påpenge (Rentedannelsen) Michael Møller

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Transkript:

IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for lille åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro BNP var udbudsbestemt og realrenten eksogen (internationalt bestemt). Nu skal det første droppes pga. kort sigt, men det andet bevares pga. lille åben økonomi.

2. Kort sigt: IS-LM modellen for lukket økonomi. Model: Y = C(Y T )+I(r)+G M/P = L(r + π e +1,Y) Endogene: Y,r. Eksogene:π e +1, P, G, T, M. (IS) (LM) Gav os efterspørgselsbestemt BNP for givet P.Bruges evt. som grundlag for AD-kurve, P Y. Har analyseret stød og stabiliseringspolitik i modellen (givet P ). BNP var efterspørgselsbestemt og renten endogen, tilpassede sig ligevægt på vare- og pengemarked. Nu skal det første bevares pga. kort sigt (og nettoeksport skal indgå i efterspørgslen), men det andet droppes pga. lille åben økonomi. IS-LM MODELLEN FOR LILLE ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN... nærmere bestemt for LILLE ÅBEN økonomi med FRIE KAPITALBEVÆGELSER: ÅBEN: Varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit over landegrænser. FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Helt frit valg for ind- og udlændinge mht. placering af kapital i ind- eller udland. LILLE: Betragtet økonomi påvirker ikke priser og renter på verdensplan. (Vi kommer også til kortsigtsmodel for stor åben økonomi).

IMPLIKATIONER MUNDELL-FLEMING MODELLEN 1) Realrenten er bundet. Frie kapitalbevægelser betyder, at realrenten r er givet ved det internationale realrenteniveau r (ligesom i kapitel 5). (Renteparitet: i+ ³ e e e = i, og forventet købekraftsparitet: π e + ³ e e e = π, indebærer realrenteparitet: r i π e = i π r ). Indlandets realrente eksogen: r. 2) Nominel rente, i = r + π e +1,erogså eksogen, da π e +1 er eksogen ligesom for den lukkede økonomi. Vi skriver derfor pengeefterspørgslen: L(r,Y). 3) Internationalt prisniveau P eksogent. Det samme antages indlandets at være, af de samme grunde som for den lukkede økonomi (enten er P fast på kortsigt, ellervierpå vej mod AD-kurve). Dvs.: ε ep P e.... er blot den passende definerede IS-LM kortsigtsmodel for lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser, dvs. med rentebinding osv. som beskrevet. Model: Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) M P = L(r,Y) Eksogene omfatter altid: T,G,r,P og P. FLYDENDE KURS: M også blandt de eksogene. De endogene er: Y og e. FAST KURS: e også blandt de eksogene. De endogene er: Y og M. (LM*) Dvs., der er to forskellige modeller, én for hvert valutakursregime.

VALUTAMARKEDET Hvor DKR handles mod EURO. Bestemmer kurs e. EFTSP. efter DKR DKs eksport m.m. Autonome kap.bev. ind NBs støtteopkøb af DKR UDBUD af DKR DKs import m.m. Autonome kap.bev. ud NBs støttesalg af DKR e tilpasser sig så EFTSP. = UDBUD Støtteopkøb af DKR betyder opsugning af danske penge, dvs. mindre M. Støttesalg betyder større M. Hvis man vil påvirke valutakursen e, må pengepolitikken, dvs. M, underordnes dette hensyn. Uanset valutakursregime analyseres modellen ved en IS*- og en LM*-kurve. VAREMARKEDET OG IS*-KURVEN Produktion og indkomst tilpasser sig samlet efterspørgsel. I åben økonomi betyder det: Y = E = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) For givet e: (I PRAKSIS: Støtte til e sker i høj grad via NBs rentesatser med lignende konsekvenser for M!) FLYDENDE KURSER: Ingen støtte, dvs. M kan sættes efter andre hensyn: M eksogen, e endogen. FASTE KURSER: NB-støtte, så på forhånd bestemt e resulterer: e eksogen, M endogen.

Vi kan nu udlede IS*-kurven, set som en sammenhæng mellem e og Y : PENGEMARKEDET OG LM-KURVEN Ligevægt på pengemarked for indlandets valuta: M P = L (r,y). (LM*) LM*-kurven set som smh. mellem e og Y : IS*-kurvens hældning negativ: Stigning i e sænker NX og dermed efterspørgselsbestemt produktion Y. Skift i IS*-kurven: G, T, P, P, C( ), I( ), NX( ). LM*-kurven lodret. Skift i LM*-kurven: M, P, r :VariationeriM flytter LM*-kurven højre/venstre.

SAMLET MODEL, FLYDENDE KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) M P = L(r,Y) (LM*) Endogene: Y og e. Ændringerie er de/a-preciering. Eksogene:Alleandre,incl.M. Kausal struktur: (LM*) bestemmer Y,hvorefter(IS*) bestemmer e. Teori for Y : Husk M, P og r er eksogene. Der etableres det Y, der via transaktionsefterspørgslen efter penge skaber ligevægt på pengemarkedet, dvs. mellem L(r,Y)ogM/P. Ren pengemarkedsbestemmelse af Y! Teori for e: Det e, der med Y fastlagt som beskrevet og det givne r sikrer samlet efterspørsel på Y, etableres. Tilpasningsmekanismen? Denne forstås bedst når vi ser på stød, dvs.: 1. Initial ligevægt som beskrevet. 2. Eksogen variabel ændres, hvorved ligevægt skifter. 3. Tilpasningsmekanisme mod ny ligevægt?

1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven fx via ændret I( ): 2) Pengepolitik (M ) eller bare positivt stød til LMkurven (velociteten): Ny ligevægt: Uændret Y, større e, mindre NX. Tilpasningsmekanisme (uden for model): Antag først e uændret, Y vokset med skift i IS* overefterspørgsel efter (indlandets) penge giver tendens til indenlandsk rentestigning, r>r stigning i kapitalbev. ind og i eftersp. efter DKK pres opad på valutakursen, e stiger NX og dermed Y falder: Fuld crowding out via NX. Ny ligevægt: Større Y,mindree, størrenx. Den monetære transmissionsmekansme: Først uændret e og Y tendens til indenlandsk rentefald, r<r kapitaludstrømning og øget udbud af DKK e falder NX og Y stiger. 3) Handelspolitik (NX( ) op): Uændret Y, større e, uændret NX.

SAMLET MODEL, FAST (JUSTERBAR) KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) M P = L(r,Y) (LM*) Endogene: Y og M. Eksogene: Alle andre, incl. e. Ændringer i e er devaluering/revaluering. Kausal struktur: (IS*) bestemmer Y, hvorefter(lm*) bestemmer M. Teori for Y : Husk e, P, P og r er eksogene. Der etableres det Y, der er efterspørgsel til. Ren outputefterspørgselsbestemmelse af Y! Teori for M: DetM, der sikrer ligevægt mellem M/P og L(r,Y)medY fastlagt som beskrevet, etableres. Tilpasningsmekanismen? Denne forstås bedst når vi ser på stød, dvs.: 1. Initial ligevægt som beskrevet. 2. Eksogen variabel ændres, hvorved ligevægt skifter. 3. Tilpasningsmekanisme mod ny ligevægt?

1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven: 2) Penge/valutakurs-politik (e ): Ny ligevægt: Større Y, større M, uændret NX. Tilpasningsmekanisme? Øget efterspørgsel giver større Y givet e. Antag først uændret M tendens til indenlandsk rentestigning kapitalindstrømning, pres opad på e støttesalg af DKK større M. Ny ligevægt: Større Y, større M, større NX. Transmissionsmekansmen? 3) Handelspolitik (NX( ) op): Større Y, større M, større NX. 4) Stød til LM-kurven?

HOVEDPOINTER I en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser: 1. Kan man ikke både føre pengepolitik og valutakurspolitik. Man må vælge mellem: Pengepolitisk autonomi, men ingen kontrol med valutakursen Kontrol med valutakursen, men ingen pengepolitisk autonomi. 2. Effekterne af forskellige former for økonomisk politik afhænger stærkt af valutakursregimet. Robert A. Mundell: Nobelpris, 1999. Fastkurssystemer. Med justerbare kurser: Guldfod, Bretton Woods, EMS, DK ift. EURO. Med helt faste kurser: Staterne i USA, Kommuner/amter i DK, EUs monetære union. Flydende kurser: Fx England og Sverige ift. EUROland/USA, eller USA ift. EURO-land. FASTE VS FLYDENDE KURSER ModFAST/forFLYD:Vedetfastkurs-regimemister man muligheden for at stabilisere økonomien via pengepolitik. (DKs NB argumenterer: Relativt lille variabilitet i DKs BNP under regime med troværdig fastkurspolitik). Mod FLYD / for FAST: Ved flydende valutakurs vil kursen ofte fluktuere kraftigt usikkerhed om værdien af fremtidige transaktioner mindre samhandel og investeringer over landegrænser og større risikopræmie på DKR-rente. FAST som en diciplinerende, lavinflations- (penge-) politik? Andre regler ( inflation targeting ) kan også være diciplinerende, men ikke ligeså nemme at gennemskue. Ipraksisbehøver der dog ikke være såstorforskel,idet den faste valutakurs kan ændres (devaluering/revaluering), og under flydende kan pengepolitikken mere end skele til valutakursen.

MONETÆR UNION Én valuta: $ for staterne i US, EURO for EMU-lande. Valutakursen endegyldigt fastlåst. Forstærker ovenstående fordele/ulemper, fx risikopræmie på DK-rente=0. Fordele derudover: (i) Ingen vekselomkostninger. (ii) Mere sammenlignelige priser på tværs af landegrænser - godt for konkurrencen. (iii) Politiske... Er monetær union godt for Europa, fordi det (evt.) er godt for USA? Betydningen af: Asymmetriske stød. Arbejdskraftmobilitet. Muligheden for centralt at føre finanspolitik (bl.a. ved at omfordele mellem regioner). Optimale valutaområder?