Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100

Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Vurderet i lyset af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang De Sheng Cai, Tobias Markeprand & Lars Haagen Pedersen DREAMgruppen, Danmarks Statistik Oktober 2001 I det følgende beskrives udviklingen i den samlede befolkning og dennes sammensætning på aldersgrupperne børn, erhvervsaktive og ældre. Opdelingen bruges til at vurdere udviklingen i henholdsvis den demografiske forsørgerbrøk og den demografiske ældrebrøk igennem det 20. århundrede. På basis af DREAMs befolkningsfremskrivningen (jf. Teknologirådet ) belyses den fremskrevne udvikling i disse størrelser frem til år 2100. Vedrørende udviklingen i forsørgerbrøken konkluderes, at denne har været faldende gennem første halvdel af det 20. århundrede, og at forsørgerbrøken i 1990 erne udgør et historisk lavpunkt. Fra dette tidspunkt og frem til 2040 vil forsørgerbrøken være voksende men kun til et niveau, der ligger lidt under udgangspunktet for det 20. århundrede. I resten af det 21. århundrede forventes forsørgerbrøken at stabiliseres på et niveau, der er lidt lavere end toppunktet omkring 2040. Figur 1: Den demografiske forsørgerbrøk og den demografiske ældrebrøk, 1901-2100 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 1901 1921 1941 1961 1981 2001 2021 2041 2061 2081 Forsørgerbrøk Ældrebrøk 1

Den samlede demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældreforsørgerbrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes voldsomt gennem de to århundreder. Dette illustreres ved udviklingen i ældreforsørgerbrøken, som er voksende fra år 1900 og frem til 2040. I denne periode tredobles den demografiske ældrebrøk. Herefter stabiliseres den demografiske ældrebrøk lidt under niveauet for 2040. Forskydningen i sammensætningen af den demografiske forsørgerbrøk og den forventede stigning i denne i de næste 40 år har stor betydning for de økonomiske konsekvenser af forsørgerbrøken, da de offentlige omkostninger pr. ældre er mere end dobbelt så høje som de offentlige omkostninger pr. barn. I Figur 2 den samme udvikling i befolkningsstrukturen præsenteres på en alternativ måde. Her ses for et givet år antallet af børn (0 14 år), repræsenteret ved udstrækningen af den nederste streg. Befolkningen i alderen 15 65 år er repræsenteret ved udstrækningen af den mellemste streg mens ældre (66 år og derover) er repræsenteret i den øverste streg. Endvidere er befolkningen opdelt på mænd og kvinder. I figuren er indtegnet befolkningerne med 25 år mellemrum startende i 1901. Figur 2 : Befolkningspyramider 1500 1000 500 0 500 1000 1500 2050 2025 1975 1950 1925 1901 1500 1000 500 0 500 1000 1500 0-14 mænd 15-64 mænd 65 over mænd 0-14 kvinder 15-64 kvinder 65 over kvinder De demografiske forsørgerbrøker er et mål for antal potentielt forsørgede delt med antal potentielle forsørgere. Potentielle forsørgere defineres som antal personer i den erhvervsaktive alder. Imidlertid er kun en del af personerne i den erhvervsaktive alder potentielle forsørgere, idet en del står udenfor arbejdsstyrken enten som hjemmegående eller som transfereringsmodtagere. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken igennem det 20. århundrede analyseret og antallet af børn og ældre er sat i forhold til arbejdsstyrken for at vurdere erhvervsdeltagelsens betydning for udviklingen i forsørgerbrøkerne. 2

Arbejdsstyrken målt i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen kaldes den summariske erhvervsfrekvens. Analysen viser, at denne har været bemærkelsesværdig stabil gennem det 20. århundrede. Den summariske erhvervsfrekvens er faldende frem til ca. 1950, hvilket hænger sammen med vandringen fra land til by og den stigende velstand, der betyder, at mange familier kan forsørge sig ved én indtægt. Fra 1950 til 1968 er den summariske erhvervskvotient forholdsvis konstant. Herefter stiger erhvervsfrekvensen frem til omkring 1990. Dette skyldes stigende erhvervsfrekvens for kvinder, som dominerer den negative effekt på erhvervsfrekvensen fra velfærdsordninger som efterløn (fra 1981) og en generelt lavere erhvervsfrekvens for mænd. Niveauet for den summariske erhvervsfrekvens i 1990 svarer til niveauet i starten af 1900-tallet. Gennem 1990 erne er der en svag tendens til fald i den summariske erhvervsfrekvens, hvilket skyldes stigende betydning af velfærdsordninger som overgangsydelse og orlovsydelse, samt en fortsat tendens til fald i erhvervsfrekvensen for mænd, mens erhvervsfrekvensen for kvinder stabiliseres på det højere niveau, som er relativt tæt på mændenes. I DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken ændres den summariske erhvervsfrekvens pr. antagelse kun som følge af forskydninger i alderssammensætningen af den erhvervsaktive del af befolkningen og som følge af forskydninger i det relative antal af indvandrere i forhold til øvrige danskere. Figur 3: Forsørgerbrøk og ældrebrøk vurderet ud fra arbejdsstyrken, 1901-2100. Indeks år = 1.00 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 0.800 0.600 0.400 1901 1921 1941 1961 1981 2001 2021 2041 2061 2081 Ældrebrøk målt ved arbejdsstyrke Forsørgerbrøk målt ved arbejdsstyrke I Figur 3 vises udviklingen i forsørger- og ældrebrøken vurderet i forhold til arbejdsstyrken i stedet for befolkningen. Bemærk, at målene i denne figur er givet som indeks med værdien i år sat lig med 1,00. Bortset fra denne ændring viser figuren en udvikling, der er parallel til de oprindelige demografiske forsørgerbrøker: Forsørgerbrøken er faldende gennem første halvdel af det 20 århundrede, derefter stiger den i en kortere periode, hvorefter faldet fortsætter og et nyt minimum nås i begyndelsen af 1990 erne. Herefter stiger forsørgerbrøken betydeligt frem til 2040, hvor den stabiliseres. Niveauet er dog lavere end det var ved indgangen til det 20 århundrede. Ældrebrøken er derimod voksende fra 1900 og frem til 2040, hvor den også i dette tilfælde stabiliseres på et niveau der er knap 3 gange så højt som i starten af 1900-tallet. 3

Figur 4 : Befolkningspyramider med arbejdsstyrke 1500 1000 500 0 500 1000 1500 2050 2025 1975 1950 1925 1901 1500 1000 500 0 500 1000 1500 0-14 mænd mænd 15-65 arbejdsstyrke, mænd 65 over mænd 0-14 kvinder kvinder 15-65 arbejdsstyrke, kvinder 65 over kvinder Anmærkning: Data for arbejdsstyrken fordelt på køn foreligger ikke før 1950. For 1901 og 1925 er arbejdsstyrken derfor centreret således det fremstår som om der er lige mange personer på begge sider af den centrerede akse I Figur 4 er den samme udvikling illustreret på en anden måde. Ligesom i Figur 2 illustreres de 3 befolkningsgrupper på et givne tidspunkter. Eneste forskel på Figur 2 og Figur 4 er både antallet af personer i arbejdsstyrken og antallet af personer i alderen 15 65 år er medtaget i Figur 4. Herved fås et direkte visuelt udtryk for betydningen af at anvende arbejdsstyrken i stedet for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Som en sidste korrektion vurderes forsørger- og ældrebrøkerne i forhold til arbejdsomfanget. Arbejdsomfanget defineres principielt som antallet af timer, der arbejdes i et givet år. Talserien for arbejdsomfanget er her defineret som antallet af beskæftigede gange den aftalte arbejdstid korrigeret for antallet af deltidsbeskæftigede. Ved at anvende arbejdsomfangsmålet i stedet for arbejdsstyrkemålet tages der først og fremmest højde for at den øgede velstand fører til ønske om mere fritid og dermed en reduktion i den ugentlige arbejdstid og en forlængelse af ferieperioderne. For andet (og i denne forbindelse mindre betydningsfuldt) tages der højde for udviklingen i ledigheden. En konsistent serie for arbejdsomfanget har kun kunnet konstrueres fra 1948. I denne periode er der gennemferieforlængelser og reduktioner i den ugentlige arbejdstid sket en gradvis reduktion i det antal timer en fuldtidsbeskæftiget er på arbejdsmarkedet. Endvidere er andelen af arbejdsstyrken som er ansat på deltid (kaldet deltidsfrekvensen) vokset betydeligt fra et udgangspunkt på ca. 5 procent frem et toppunkt i 1984 på knap 25 procent. Efter dette tidspunkt er deltidsfrekvensen faldet og ligger i på omkring 15 procent. I DREAMs fremskrivning af arbejdsomfanget er der kun indregnet en reduktion i arbejdstiden svarende til den feriefridagsforlængelse, som er aftalt i indevæ- 4

rende overenskomstperiode. Herefter er arbejdstiden og deltidsfrekvensen fastholdt på det eksisterende niveau. Der er ikke tvivl om at dette overvurderer udviklingen i arbejdsomfanget. Reduktionen i arbejdsomfanget pr. person i arbejdsstyrken gennem sidste halvdel af det 20. århundrede betyder, at forsørgerbrøken får en voksende tendens. Denne vækst forsætter i den kommende 50 års periode, således at forsørgerbrøken målt på denne måde vokser til det niveau der ligger godt 15 procent højere end det hidtidige toppunkt i midten af 1970 erne. Det bemærkes, at en mere rimelig fremskrivning af udviklingen i arbejdsomfanget ville føre til en endnu kraftigere stigning i forsørgerbrøken målt i forhold til arbejdsomfanget. Figur 5: Forsørgerbrøk og ældrebrøk vurderet ud fra arbejdsomfanget, 1901-2100. Indeks år = 1.00 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 0.800 0.600 0.400 1948 1968 1988 2008 2028 2048 2068 2088 Ældrebrøk mål ved arbejdsomfang Forsørgerbrøk malt ved arbejdsomfang Vedrørende ældrebrøken ses, at denne mere end 3-dobles fra 1950 og frem til toppunktet i 2040, når denne måles i forhold til arbejdsomfanget. Det er klart, at denne udvikling ligger et betydeligt opadgående pres på de offentlige udgifter i den kommende 50 års periode. De bagvedliggende tal Befolkningsudviklingen For at danne de demografiske forsørgerbrøker betragtes udviklingen i befolkningen, dels den historiske udvikling fra 1900 til og dels den fremskrevne udvikling til 2100. Figur 6 viser udviklingen i den samlede befolkning opdelt på følgende grupper 0 14-årige, 15 65-årige og 66-årige og derover. De tre grupper kaldes henholdsvis børn, erhvervsaktive og ældre. 5

Bemærk, at ved analyser af så langt et tidsspand, som der her er tale om, kan det være misvisende at holde de 3 aldersintervaller konstante, fordi forhold som uddannelseslængde og tilbagetrækningsalder forskydes over perioden. Personer i den erhvervsaktive alder vil derfor indeholde flere aldersgrupper i starten af perioden end i slutningen af perioden. Af overskuelighedsgrunde er det i denne fremstilling alligevel valgt at arbejde med konstant afgrænsning af de tre grupper. Figur 6: Befolkningen opdelt i aldersklasser, 1901-2100 Mio 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 1901 1910 1919 1928 1937 1946 1955 1964 1973 1982 1991 2009 2018 2027 2036 2045 2054 2063 2072 2081 2090 2099 Antal personer i alderen 0-14 år Samlet befolkning i den erhvervsaktive alder Antal personer i alderen 66 og derover Kilde: WWW.Statistikbanken.dk; Der er brud i serien i 1920 pga. Sønderjylland og i 1970 pga. overgang til registerbaseret befolkningsstatistik. Det ses, at befolkningen er mere end fordoblet fra et niveau på ca. 2,5 mio. personer i 1900 til ca. 5,3 mio. personer i år. De bagvedliggende årsager til denne udvikling er en lavere spædbørnsdødelighed og en længere levealder kombineret med en gradvis aftagende fødselshyppighed og sidst i perioden en positiv nettoindvandring. I befolkningsfremskrivningen er det forudsat, at de seneste 20 års udvikling i fødselshyppighed, dødelighed og nettoindvandring forsætter i resten af dette århundrede. Det betyder, at væksten i befolkningen i de kommende hundrede år bliver væsentlig lavere end i de foregående hundrede. Det samlede befolkningstal er i fremskrivningen 5,7 mio. personer i år 2100. Det skal understreges, at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med så lange befolkningsfremskrivninger, og at udviklingen skal ses som en illustration af, hvad der vil ske hvis den eksisterende udvikling forsætter. Den demografiske forsørgerbrøk defineres som antallet af 0 14-årige plus antallet af 66-årige og derover delt med antallet af personer i alderen 15 65 år. Målet angiver det potentielle antal af personer, der skal forsørges, delt med det potentielle antal forsørgere. Tilsvarende er den demografiske ældrebrøk defineret som antallet af 66-årige og derover delt med antallet af personer i alderen 15 65 år. Målet angiver det potentielle antal af ældre, der skal forsørges, delt med det potentielle antal forsørgere. 6

Den summariske erhvervsfrekvens For at få et mere præcist mål for antallet af forsørgere betragtes udviklingen i arbejdsstyrken i stedet for udviklingen i antallet af personer i alderen 15 65 år. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og ledige på et givet tidspunkt. Figur 7: Den summariske erhvervsfrekvens, 1901-2100 ( Indeks 1901 = 1,00) 1.02 1.00 0.98 0.96 0.94 0.92 0.90 0.88 0.86 0.84 0.82 1901 1910 1919 1928 1937 1946 1955 1964 1973 1982 1991 2009 2018 2027 2036 2045 2054 2063 2072 2081 2090 2099 Kilde til arbejdsstyrketal: 1900-1947, Niels Kærgaard (1991), 1948- ADAMs databank, 2001-2100 DREAM fremskrivning i Pedersen & Trier (). Befolkningstal, som ved figur 6. Betydningen af at måle i forhold til arbejdsstyrken i stedet for befolkningen i den erhvervsaktive alder kan ses ved at betragte forholdet mellem de to størrelser. Derfor defineres den summariske erhvervskvotient som antallet af personer i arbejdsstyrken delt med antallet af personer i alderen 15 65 år. I Figur 8 nedenfor er den summariske erhvervsfrekvens vist som indeks med værdien i 1901 = 1,00 Arbejdsomfanget Den forøgede velstand betyder, at den årlige arbejdstid reduceres gennem det 20. århundrede både gennem ferieforlængelser og gennem reduktioner i den ugentlige arbejdstid. Endvidere er en del af personerne i arbejdsstyrken kun deltidsansat. Endelig er en del af personerne i arbejdsstyrken ledige. For at korrigere for disse forhold og således få et relativt præcist mål for arbejdsomfanget dannes begrebet arbejdsomfanget. 7

Figur 8: Den aftalte arbejdstid, 1948-2001 2400 2200 antal timer 1800 1600 1400 1200 1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 Kilde: ADAMs databank Arbejdsomfanget er defineret som antal fuldtidsbeskæftigede personer multipliceret med den aftalte arbejdstid. Hermed fås det potentielle arbejdsomfang. Herefter korrigeres for deltidsarbejde ved at multiplicere det potentielle arbejdsomfang med 1 minus ½ gange deltidsfrekvensen. Derved antages det, at en deltidsansat arbejder halvdelen af den aftalte arbejdstid. Figur 10: Deltidsfrekvens, 1948-2001 30 25 20 15 10 5 0 1948 1951 1954 1957 1960 1963 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 Kilde ADAMs databank 8

Tabel 1 : Befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang fordelt på køn og alder 1901 1925 1950 1975 2025 2050 i tusind Befolkning samlet (1000 personer) 2447 3406 4252 5054 5330 5583 5629 Befolkning i alt 0-14 831 1015 1114 1146 981 941 944 15-65 1454 2151 2757 3291 3605 3657 3630 66-163 239 381 618 744 985 1055 Personer i arbejdsstyrke (1000) 1200 1717 2149 2513 2880 2612 2547 Arbejdsomfang (mio. timer)...... 4898 4142 4461 4238 4220 Befolkning, samlet (1000 personer) 1192 1661 2109 2504 2634 2777 2823 Mænd 0-14 419 511 569 586 503 480 483 15-65 700 1041 1361 1654 1824 1844 1832 66-73 110 180 264 307 452 507 Personer i arbejdsstyrke (1000)...... 1369 1463 1478 1403 1367 Arbejdsomfang (mio. timer)...... 3121 3335 3369 3197 3116 Befolkning, samlet (1000 personer) 1255 1744 2143 2550 2667 2799 2812 Kvinder 0-14 412 504 546 559 478 457 460 15-65 754 1111 1396 1637 1752 1813 1798 66-90 130 201 354 437 529 554 Personer i arbejdsstyrke (1000)...... 780 1050 1308 1209 1180 Arbejdsomfang (mio. timer)...... 1777 2393 2981 2756 2691 Anm: i perioden før 1950 findes fordelingen af kvinder og mænd i arbejdsstyrken, samt deltidsfrekvensen, ikke. Referencer: Kærgård, Niels: (1991) : Økonomisk Vækst, en økonometrisk analyse af Danmark 1890-1981 Jurist og Økonomforbundets Forlag Pedersen, L. H. & P. Trier: Har vi råd til velfærdsstaten?, Economic Modelling Working Paper :4, Statistics Denmark. Teknologirådet: Det aldrende samfund: Demografi udgiftstryk hvad kan der gøres? (Af Alexander Schaumann),. 9