Notat om stress blandt studerende på Aarhus Universitet Notat Baggrund Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse for 2014 dokumenterede, at der siden 2011 er sket en stigning i andelen af studerende, der i dagligdagen oplever stærke stresssymptomer. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne stigning, og målet med dette notat er at afdække mulige årsager til forekomsten af stress blandt studerende på Aarhus Universitet. Kim Jesper Herrmann Dato: 21. oktober 2014 Side 1/8 Resume De statistiske analyser viste, at stress oftere bliver rapporteret af studerende som føler sig ensomme i deres daglige gang på studiet. ikke føler sig som del af et fagligt fællesskab. oplever at det er svært at få hjælp og støtte fra medstuderende, når det er nødvendigt. er usikre på hvad der fagligt forventes af dem studerende. er usikre på, hvad der fagligt set bliver lagt vægt på i bedømmelsen af deres præstationer til eksamen. har ringe tillid til deres egen faglige formåen (akademisk selvtillid). Selv om disse sammenhænge var statistisk signifikante bør det bemærkes, at selve størrelsen af de statistiske sammenhænge varierede fra lille til moderat og enkelte gange stærk. Stress var til gengæld ikke mere eller mindre udbredt blandt studerende, som var medlem af en læsegruppe, ligesom sammenhængen mellem tid brugt på studier og erhvervsarbejde i meget ringe grad hang sammen med stress. Analyserne af de studerendes kommentarer tydede på følgende temaer som mulige årsager til stress: Oplevelse af indbyrdes konkurrence mellem de studerende. mangel på information om både undervisning og eksamen, praktisk såvel som fagligt. stor arbejdsbyrde og ubalance mellem studie og fritid. udefrakommende faktorer såsom nedskæringer og fremdriftsreformen. Aarhus Universitet
Stress er et komplekst fænomen, og det er meget vanskeligt at klarlægge forholdet mellem årsag og virkning. Fx kan en stor arbejdsbyrde være årsag til stress, men stress kan også være årsag til, at et ellers normalt pensum opleves uoverkommeligt. Derfor bør resultaterne tolkes med forsigtighed. Samlet set tyder analysen dog på, at stress i nogen grad har sammenhæng med faglige og sociale forhold i studiemiljøet, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at opretholde og udvikle et studiemiljø med følgende karakteristika: Side 2/8 En kultur, hvor de studerende er villige til at hjælpe hinanden og villige til at acceptere fejl. En organisering af undervisningen, hvor der stilles passende og klare krav, og hvor de studerende gennem feedback på bundne opgaver i løbet af semesteret langsomt opbygger tillid til deres egen faglige formåen samtidig med at de opbygger en forståelse af, hvilke kriterier deres faglige præstationer bør leve op til for at være acceptable inden for fagfeltet. Metode De studerende blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive, hvor ofte de oplevede stærke stresssymptomer, hvilket i spørgeskemaet blev defineret som tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske mv. De statistiske analyser i dette notatbestår i langt de fleste tilfælde af analyser af sammenhængen mellem to variable, hvoraf den ene er de studerendes oplevelse af stærke stress-symptomer. Læseren bør være opmærksom på, at der alene er tale om statistiske sammenhænge, og at kausalforholdet variablene imellem er åbent for fortolkning. De studerendes kommentarer blev analyseret på følgende måde. Alle kommentarer blev læst igennem og kategoriseret på baggrund af prædefinerede kategorier. En af disse kategorier var beskrivelser af stress. Dette materiale af et omfang på 25 sider er igen blevet læst igennem i forbindelse med udformningen af dette notat. Vi koncentrerede os om at identificere og beskrive temaer, som var tilbagevendende i de studerendes kommentarer. Vi har valgt at gengive en række kommentarer som eksempler. Disse kommentarer er i nogle tilfælde blevet meget let redigeret med henblik på, at de studerende ikke kan blive genkendt som følge af karakteristiske vendinger, formuleringer og lignende. Stavefejl er rettet.
Kvantitative resultater Side 3/8 Faglig trivsel og stress Resultaterne i tabel 1 viser, at stress er mindre udbredt blandt i) studerende, som føler sig godt tilpas på deres studie, ii) studerende som føler sig som del af et fagligt fælleskab på deres studie, og iii) studerende, der kan anbefale deres uddannelse til andre. Tabel 1. Sammenhængen mellem stress og Spørgsmål Retning Styrke a Sig. b Fakultet c Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studie. Negativ Stærk Ja Nej Studiet har bidraget til, at jeg føler mig som del af et fagligt fællesskab. Negativ Moderat Ja Nej Jeg kan anbefale min uddannelse på Aarhus Universitet til andre Negativ Moderat Ja Stærkest på HE a) Følgende tolkning er anvendt; omkring ±0,1 (svag sammenhæng), omkring ±0,2 (moderat), omkring ±0,3 (stærk) b) Om sammenhængen er statistisk signifikant på et =0,05 niveau c) En analyse af, om der forekom store forskelle mellem fakulteter Sociale relationer og stress Tabel 2 viser, at stress er mindre udbredt blandt studerende der i) oplever at kunne få hjælp og støtte af medstuderende, ii) oplever deres medstuderende som imødekommende, og iii) oplever, at der er gode muligheder for social og faglig kontakt med de andre studerende. Stress er mere udbredt blandt studerende, som føler sig ensomme i deres hverdag på studiet. Tabel 2. Sammenhængen mellem stress og Spørgsmål Retning Styrke a Sig. b Fakultet c Jeg kan få hjælp og støtte fra mine medstuderende, når jeg har brug for det. Negativ Moderat Ja Nej De andre studerende er generelt imødekommende. Negativ Moderat Ja Nej Hvor ofte føler du dig ensom til daglig på studiet? Positiv Stærk Ja Nej Der er god mulighed for social kontakt med mine medstuderende. Negativ Svag/ moderat Ja Nej a) Følgende tolkning er anvendt; omkring ±0,1 (svag sammenhæng), omkring ±0,2 (moderat), omkring ±0,3 (stærk) b) Om sammenhængen er statistisk signifikant på et =0,05 niveau c) En analyse af, om der forekom store forskelle mellem fakulteter
Undervisningens organisering og stress Resultaterne i tabel 3 viser helt overordnet set, at stress er mindre udbredt blandt studerende, som oplever, at der er alignment i undervisningen, hvilket vil sige en oplevelse af i) at målene er klare, ii) at målene understøttes af de valgte undervisningsformer, og iii) at målene stemmer overens med, hvad de studerende oplever bliver belønnet ved vurdering af deres faglige præstationer ved eksamen. Yderligere viser resultaterne i tabel 3, at stress er mindre udbredt blandt studerende, der iv) oplever at det er muligt at få feedback på faglige præstationer. Side 4/8 Tabel 3. Sammenhængen mellem stress og Spørgsmål Retning Styrke a Sig. b Fakultet c Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart formulerede og klart kommunikerede. Negativ Svag Ja Nej De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav. Negativ Svag/ moderat Ja Nej Jeg er klar over, hvad jeg forventes at lære i fagene. Negativ Svag/ moderat Ja Nej Det er tydeligt, hvad der forventes af det arbejde, der skal bedømmes (dvs. afsluttende eksamener, prøver). Negativ Svag/ moderat Ja Nej Den feedback, jeg får på mine faglige bidrag i løbet af semesteret, forbedrer den måde, jeg lærer og arbejder på. Der er gode muligheder for tilbagemelding på mine faglige præstationer ved eksamen. Negativ Svag Ja Nej Negativ Svag Ja Nej a) Følgende tolkning er anvendt; omkring ±0,1 (svag sammenhæng), omkring ±0,2 (moderat), omkring ±0,3 (stærk) b) Om sammenhængen er statistisk signifikant på et =0,05 niveau c) En analyse af, om der forekom store forskelle mellem fakulteter
Læsegruppemedlemskab og stress Side 5/8 Tabel 4. Sammenhængen mellem stress og Spørgsmål Retning Styrke a Sig. b Fakultet c Der er et sted, hvor jeg kan sidde sammen med min læsegruppe, når jeg har brug for det. Negativ Svag Ja Moderat på HE Er du en del af en læsegruppe, eller har du en læsemakker uden for eksamensperioder? - - Nej Nej a) Følgende tolkning er anvendt; omkring ±0,1 (svag sammenhæng), omkring ±0,2 (moderat), omkring ±0,3 (stærk) b) Om sammenhængen er statistisk signifikant på et =0,05 niveau c) En analyse af, om der forekom store forskelle mellem fakulteter Stress og tidsforbrug og ECTS Der var ingen sammenhæng mellem rapportering af stærk stress og de studerendes rapportering af, hvor mange ECTS de havde planer om at gennemføre i pågældende semester. Vi fandt en meget svag og statistisk signifikant mellem timer brugt på forberedelse og undervisning og rapportering af stress. Vi fandt en meget svag men statistisk insignifikant sammenhæng mellem tid brugt på studierelateret og ikke-studierelateret erhvervsarbejde og stress. Samlet set tydede denne analyse på, at der ikke er nogen lige sammenhæng mellem forekomsten af stress og studerendes tidsforbrug. Stress og tillid til egen faglig kunnen Self-efficacy, eller det lidt bredere begreb self-confidense, er et udtryk for en persons tiltro til egen formåen, dvs. en persons tiltro til, at han eller hun vil kunne klare sig godt og overkomme de vanskeligheder han eller hun måtte støde på, hvis bare der ydes den nødvendige indsats. I SMU2014 blev de studerende stillet fire spørgsmål om deres faglige selvtillid. Statistiske analyser viste (se SMU2014: Appendiks til rapport nr. 1), at disse fire spørgsmål meningsfuldt kunne samles til én samlet skala, der udtrykker den studerendes tiltro til egen faglige formåen.
Figur 1: Forekomst af stress (x-aksen) og gennemsnitlig score på skalaen tiltro til egen faglige kunnen (summeret skala fra 1-5). 5,0 Side 6/8 4,0 3,0 Tiltro til egen faglige formåen (0-10) 2,0 1,0 Næsten aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Næsten altid Note: Den faldende tendens gælder for alle fire fakulteter. Yderligere analyser viste, at studerende, der oplevede stærke stresssymptomer generelt havde en lavere tiltro til egen faglige kunnen end studerende, der kun sjældent følte sig stressede. Dette er illustreret i ovenstående figur. Kvalitative data Medstuderende I kommentarerne peger flere studerende på, at indbyrdes konkurrence blandt medstuderende kan være en stressfaktor. Der skabes et konkurrencepræget miljø, hvor det bliver vigtigt at få de bedste karakterer og de bedste studiejobs for at bevise, hvor dygtig man er. For nogle studerende kan det være svært at søge hjælp blandt de medstuderende og indrømme at man føler sig stresset, fordi man på den måde udstiller sig selv som mindre kompetent. Følgende citater er eksempler på sådanne oplevelser: Jeg vil benytte lejligheden til at knytte en kommentar til det pres der er i forhold til at yde en god præstation, få gode karakterer og især CV-ræset. Der er en kultur på mit studie, hvor det gælder om at have spidse albuer for at få de bedste studiejobs. Desuden har jeg oplevet, at der kan blive set ned på en, hvis man på 4. semester stadig ikke har formået at skaffe et studierelevant job, men blot har et alment lønarbejde.
Der er for stor indbyrdes konkurrence i forhold til støtte imellem de studerende. Jeg mener at en stor del af den stress, der opstår, skyldes, at de studerende er bange for at kommunikere ud at de ikke er 100 procent med og dermed presser både sig selv og deres medstuderende unødigt. Det bliver en konkurrence om, hvem der har læst mest i stedet for en kamp man tager sammen og støtter hinanden i. Side 7/8 Undervisningens organisering I forhold til selve undervisningen, peger flere studerende på, at mangel på klare læringsmål og overblik over, hvad der forventes af dem til eksamen, er en stressfaktor. Herunder nævnes af nogle studerende manglende sammenhæng mellem undervisning og eksamen og få undervisningstimer som værende medvirkende til stress. Man møder ikke sine medstuderende eller undervisere. Få undervisningstimer er en af årsagerne. Det går ud over både det sociale og faglige. At jeg ikke kender mange af mine medstuderende og undervisere gør, at jeg nemt kommer til at føle mig utryg i undervisningen. Det bidrager til et unødigt højt stressniveau hos nogle. Jeg synes tit at det er svært at vide hvad der præcis forventes til eksamen. Det ville være relevant hvis al undervisninger startede med at lægge vægt på hvad læringsmålene er og dermed hvad der forventes til eksamen. Mange studerende påpeger også, at eksamensperioden er en væsentlig stressfaktor. Dette gælder især i forhold til pressede eksamensplaner, hvor flere eksaminer afholdes indenfor en kort periode men også eksamensdatoernes relativt sene offentliggørelse synes at stresse nogle studerende. Generelt nævnes mangel på både praktisk og faglig information som en stressfaktor på tværs af fakulteterne. Eksamensdatoerne offentliggøres ca. 2 uger før læseferien starter, og det synes jeg er alt for sent. Det giver stress og uro, når man ikke ved, hvornår man skal op til eksamen, og hvor lang tid man har til at læse op og forberede sig. Flere studerende fra ST peger på, at kvarters-ordningen skaber en stresset hverdag, hvor meget skal læres på kort tid. Jeg bliver meget påvirket af, at vi på naturvidenskab har op til 12 eksaminer pr. år. Det kræver meget forberedelse, både fagligt og mentalt, og hvis man har tendens til at være perfektionistisk, så øges også risikoen for at blive stresset. Tidsforbrug Det er en tilbagevendende bemærkning fra de studerende, at mangel på overskud eller tid til at lave andet end studierelevante ting, er en stressfaktor. Nogle føler ikke de har tid til at have et socialt liv, da de får dårlig samvittighed, hvis de ikke bruger al deres tid på studiet eller forberedelse til studiet.
Der forventes meget af os, uden at der tages højde for, at vi har en meget travl hverdag på skolen. Derfor kan det være svært at nå at læse op til alle de ting forelæserne og underviserne forventer. Side 8/8 Jeg har konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke læser eller forbereder mig, så jeg har lagt fritidsaktiviteter, sociale begivenheder og familiesammenkomster på hylden, så jeg har mere tid til at studere og lære det, der forventes af mig. Ydermere synes det at være et gennemgående tema, at hvis man som studerende står udenfor normen eller hvad der synes at forventes af en normal studerende kan studiemiljøet være stressende. Dette gælder f.eks. hvis man har familie/børn, er handicappet, er ældre end den gennemsnitlige studerende, eller har fået konstateret stress eller en depression. Følgende citat er eksempel på dette. Jeg har kæmpet med depression undervejs i mit studie, og det synes jeg ikke der har været plads til eller forståelse for. Jeg synes ikke, at jeg har fået hjælp til at tackle det hverken i forbindelse med organisering af studiet eller støtte til at klare hverdagen. Udefrakommende faktorer Flere studerende påpeger i kommentarerne at udefrakommende faktorer såsom nedskæringer, fremdriftsreformen, administrative problemer og SU-regler kan være en med til at skabe en stresset hverdag. Nedskæringer på universitetet skaber blandt enkelte studerende bekymringer omkring kvaliteten af deres uddannelse, samt tvivl om hvorvidt de kan tilegne sig de færdigheder, der kræves for at kunne varetage et job efter endt uddannelse. Nogle studerende påpeger, at administrative anliggender, som fx planlægning af undervisning og eksamen kan skabe problemer og føre til stress. Noget der dog stresser og bekymrer mig UTROLIGT meget er fremdriftsreformens virkning, det stresser mig faktisk i hverdagen og påvirker min trivsel; selvom jeg trives godt som tingene forholder sig lige nu, har jeg bekymringer om fremtiden. Det faktum at jeg kan risikere at skulle tage overlaps fag (flere ECTS) hvis jeg nogensinde skulle dumpe 2 gange i træk er en tanke der giver mig uro. Jeg er bange for, at reformen vil nedsætte kvaliteten på mit studie. Vi oplever i øjeblikket store nedskæringer på mit studie, hvilket medfører store forringelser i kvaliteten af uddannelsen. Dette er en stor stressfaktor på et i forvejen meget krævende og stressfyldt studie. Mine medstuderende er trætte og opgivende, samtidig med at vi ikke føler, at der bliver lyttet til os fra instituttet og universitetets ledelse.