Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2014-15

Relaterede dokumenter
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Hedegårdsskolen 2015

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Go On! 7. til 9. klasse

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Vejledning til ledelsestilsyn

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Trivsel og fravær i folkeskolen

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Hvordan kan forældrene

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Nibe Skole Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

Alle skal have mulighed for at blive en del af. vores fællesskab. En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Rammer til udvikling hjælp til forandring

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse Side 1 ud af 16 sider

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

APV og trivsel APV og trivsel

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i klasse (inkl. specialklasser) Side 1 ud af 16 sider

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Vi passer på hinanden

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Rybners Gymnasium STX

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Inklusion kræver en demokratisk proces

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Trivselsmåling på EUD, 2015

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Forståelse af sig selv og andre

Om besvarelse af skemaet

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Opholdssted NELTON ApS

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Gøgl i hverdagen sådan!

OVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Sammenhængende børnepolitik

Transkript:

Apptronica Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2014-15 Robotteknologi Apptronica Science Engelsk Matematik Roboteknologi Madkundskab Forfatterlaboratoriet Innovation og Design Skole- og Klubafdelingen august 2015 Matematik

Baggrund Hvidovre Kommune har siden 2012 haft talenthold for elever i 7. 9. klasse. Hvidovre Kommunes talenthold indgår som en del af kvalitetsløftet, der blev vedtaget i 2012 1. Kvalitetsløftet har som overordnet formål at: Skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Kvalitetsløftet hviler på 3 grundpiller: (1) Højere faglighed: Alle Hvidovres skoler har i 2017 et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og i engelsk på 7,2 (2) At niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 %, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv (3) Øget forældretilfredshed: Forældretilfredsheden er høj/meget høj i 2016 Talentindsatsen er en af de indsatser, der hører under grundpillen højere faglighed. Med etableringen af talentholdene er det ambitionen, at særligt dygtige og særligt motiverede elever oplever at blive udfordret på et højt, fagligt niveau. Hensigten med talentholdene kan brydes ned i 3 delmål: 1) Særligt dygtige og motiverede elever oplever, at blive udfordret fagligt 2) Deltagelse på talentholdet styrker elevernes selvtillid og trivsel 3) Etablering af talentholdet skal bidrage til at hæve overliggeren i skolen og dermed give en synergieffekt i hjemklasserne Talentholdene afvikles efter skoletid, og består typisk af 8 undervisningsgange, hvor to lærere med særlig fagligt engagement og indsigt i faget sammensætter et program for eleverne. Programmet er på et højt fagligt niveau og vil typisk også inddrage andre relevante aktører som fx videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med det pågældende fag. Det er frivilligt for eleverne at deltage, men de bliver udvalgt af lærere inden for det pågældende fag ud fra en vurdering af om de har et højt fagligt niveau og/eller har motivation og lyst til at dyrke et bestemt fagområde. Formål Denne rapport er en evaluering af de talenthold, der har været afholdt i skoleåret 2014/15. Evalueringens hovedformål er, at vurdere om talentindsatsen har levet op til de overordnede mål, der er for talentprogrammet. Evalueringen tager udgangspunkt i elevernes oplevelse af talentholdene. Derfor er evalueringens hovedfokus, hvorvidt eleverne har oplevet, at blive fagligt udfordret samt i hvilken grad de har trivedes på talentholdet. Der vil også være et afsnit, der giver indikatorer på mulige synergieffekter i hjemklasserne, men det vil kræve en mere dybdegående analyse for at kunne lave en valid vurdering af, om der er synergieffekter i hjemklasserne. 1 Kommunalbestyrelsen, 25.09.2012 2

Evalueringen består indledningsvist af en generel del, hvor elevernes svar behandles samlet på tværs af talenthold. Eleverne har også haft mulighed for, at komme med uddybende kommentarer knyttet til deres talenthold. Da de er specifikt møntet på oplevelsen på det enkelte talenthold, er de præsenteret for hvert enkelt talenthold. Disse skal derfor ses som en direkte feedback til talentholdslærerne og kan derfor ikke tolkes som udsagn, der gælder generelt for talentholdene. Metode Evalueringen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. 91 elever har i år gennemført hele talentholdsforløbet. Ud af disse har 41 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 45. Udsagnene og procentsatserne i denne evaluering kan derfor ikke ses som fuldt repræsentativt for alle elevernes oplevelser og erfaringer med talentholdene. For at øge sandsynligheden for, at eleverne ville gennemføre undersøgelsen, blev det prioriteret at have få spørgsmål. Dette påvirker naturligvis analysens dybde. På trods af dette giver evalueringen dog stadig et brugbart indtryk af elevernes udbytte af talentholdsundervisningen. Faglige udfordringer Som nævnt er et af hovedformålene med talentholdene, at eleverne bliver fagligt udfordrede. Figur 1 viser, at 95 % af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de har lært meget på deres talenthold. Figur 1: Jeg har lært meget på mit talenthold 2% Hverken/eller 2% Meget uenig 53% Meget enig 42% Enig Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Det er også ambitionen, at talentholdseleverne skal opleve, at blive udfordret og stå på tæer i det forløb, som de deltager i. Figur 2 viser, at langt størstedelen af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de er blevet udfordret på deres talenthold. Det gælder for 83 % af eleverne. Figur 2: Jeg er blevet udfordret på mit talenthold 2% Uenig 4% Meget uenig 47% Meget enig 36% Enig 11% Hverken/eller Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig 3

Figur 3 viser, at en stor del af eleverne på de forskellige talenthold har fået skærpet deres interesse for det fag eller område, som de har dyrket på talentholdet. 73 % tilkendegiver, at de har fået lyst til at dyrke faget eller området mere, efter de har gået på talentholdet. Figur 3: Efter jeg har gået på talentholdet, har jeg fået lyst til at dyrke faget/området mere 2% Meget uenig 44% Meget enig 29% Enig 24% Hverken/eller Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad har mødt et højt fagligt niveau, som både har udfordret dem, men også givet dem inspiration til at dyrke området mere. På baggrund af de svar, som eleverne er kommet med er målet om, at lave et forløb hvor eleverne udfordres fagligt blevet indfriet. Trivsel En væsentlig antagelse bag talentindsatsen er, at de talentfulde unge vil trives i et fagligt fællesskab, fordi man møder andre, der deler ens interesse for et bestemt område. Undersøgelser viser desuden, at højt begavede elever ofte har en følelse af, ikke at passe ind i egen klasse eller være nørdede fordi de interesserer sig meget for et fagligt område 2. Figur 4 6 viser forskellige aspekter af, hvordan talentholdseleverne har trivedes på deres talenthold. Figur viser, at hele 98 % af eleverne synes, at de har haft det godt på deres talenthold. Antagelsen om, at et fagligt fællesskab også opleves som et socialt fællesskab underbygges af Figur 5, som viser at 84 % tilkendegiver, at de er meget enige eller enige i, at de har fået nye venner på talentholdet. Figur 4: Jeg har haft det godt på mit talenthold 2% Meget uenig 78% Meget enig 20% Enig Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig 2 Nissen, Kyed, Baltzer (2014) 4

Figur 5: Jeg har fået nye venner på mit talenthold 2% Meget uenig 53% Meget enig 31% Enig 13% Hverken/eller Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig I trivselsperspektivet er det også en bagvedliggende antagelse, at talentholdets faglige fællesskab vil styrke talentholdselevernes selvtillid i skolen, fordi de møder ligesindede, der er lige så interesserede i faget som dem og dermed oplever, at flere deler deres fælles faglige interesse. Samtidig har det været målet, at talentholdene skulle være med til at give en øget status omkring, at være fagligt dygtig i udskolingen. Af Figur 6 fremgår det, at 53 % svarer hverken/eller til at have fået mere selvtillid i skolen, efter de har gået på talentholdet, mens 28 % svarer, at de i meget høj grad eller høj grad har fået mere selvtillid i skolen. Den forholdsvis høje andel, der svarer hverken/eller, kan skyldes, at eleverne ikke nødvendigvis har fået en oplevelse af at deres selvtillid i skolen er blevet styrket, hvis de i forvejen har høj selvtillid i skolen. Figur 6: Jeg har fået mere selvtillid i skolen, efter jeg har gået på talentholdet 12% I meget høj grad 16% I høj grad 53% Hverken/eller 5% Mindre grad 14% Slet ikke I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad trives på talentholdene og at talentholdene giver grobund for nye venskaber på tværs af skolerne i Hvidovre. Hvorvidt talentholdene øger elevernes selvtillid i skolen er ikke entydigt, og dette kan heller ikke fuldt belyses via et simpelt spørgeskema og afhænger givetvis også af den enkelte elevs udgangspunkt. Dog indikerer resultaterne, at deltagelsen på et talenthold enten fastholder en høj faglig selvtillid hos eleverne eller kan være et skridt på vejen til at booste selvtilliden. 5

Synergi i hjemklasserne Det har også været en ambition, at talentindsatsen på sigt skulle give en synergi-effekt i hjemklasserne og generelt gøre det mere legitimt, at være fagligt dygtig. Hvorvidt dette er tilfældet kræver som nævnt en mere dybdegående undersøgelse, hvor et lærer-perspektiv og et klasse-perspektiv også bør inddrages. En forudsætning for, at det bliver mere legitimt, at være fagligt dygtig er, at talentholdseleverne selv ser det som en positiv ting, at de går på et talenthold. Figur 7 indikerer, at det opfattes som legitimt at dyrke en faglig interesse blandt talentholdseleverne. Hele 85 % af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de er stolte over, at gå på et talenthold. Figur 7: Jeg er stolt over, at gå på et talenthold 2% Uenig 2% Meget uenig 58% Meget enig 27% Enig 11% Hverken/ eller Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Et andet element, der kan have betydning for en eventuel synergi-effekt i hjemklasserne er, i hvilken grad talentholdseleverne snakker med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdet. Figur 8 viser, at andelen, der svarer, at de i meget høj grad/eller i høj grad snakker med deres klassekammerater er 36 %, hvilket er en højere andel end dem, der svarer at de i mindre grad eller slet ikke snakker om talentholdet (26 %). 38 % svarer hverken/eller til, at de snakker med deres klassekammerater om talentholdet, hvilket kan indikere, at de gør det i et vist omfang. Figur 8: I hvilken grad snakker du med dine klassekammerater om det I laver på talentholdet 9% I meget høj grad 27% I høj grad 38% Hverken/eller 13% I mindre grad 13% Slet ikke I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Et tredje element, der kan tænkes at påvirke miljøet i hjemklasserne er, at eleverne kan bringe noget af den viden de har fået på talentholdet i spil i de almindelige fag. Her er antagelsen, at elevernes nyerhvervede viden kan højne det generelle niveau i klassen. Igen vil det det kræve en mere dybdegående undersøgelse, 6

for at afdække om dette er tilfældet. Af Figur 9 fremgår det, at 67 % af eleverne mener, at de i meget høj grad eller høj grad kan bruge det de har lært på talentholde i deres almindelige fag i skolen. Figur 9: I hvilken grad kan du bruge det, du har lært på talentholdet i dine almindelige fag i skolen? 27% I meget høj grad 40% I høj grad 16% Hverken/eller 9% Mindre grad 9% Slet ikke I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Som nævnt kræver det en mere dybdegående undersøgelse for at afgøre om talentholdene generelt giver en synergieffekt i hjemklasserne. Der vil formentlig være en lang række faktorer, der har betydning for dette og det er langt fra alle, der er afdækket og kan afdækkes i et spørgeskema. Der er dog nogle elementer, som kan antages at have betydning for, at der kan opstå en synergieffekt i hjemklassen og nogle af disse er forsøgt afdækket i spørgeskemaet. Eleverne tilkendegiver i høj grad, at de er stolte over at gå på et talenthold, derudover snakker de også i en vis udstrækning med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdet og de oplever i høj grad, at de kan bruge det de lærer på talentholdet i deres andre fag i skolen. Det tyder på, at der er elementer tilstede som på sigt kan være med til at gøre det mere legitimt at være interesseret i skolen og efterstræbelsesværdigt, at gå på et talenthold. 7

Elevernes egne udsagn I undersøgelsen har talentholdseleverne haft mulighed for at skrive 3 gode ting ved talentholdet. Ikke alle har benyttet sig af muligheden, men der er i alt 104 udsagn som er elevernes egne refleksioner over, hvad de har syntes særligt godt om ved talentholdet. En klassificering og optælling viser, at bestemte temaer går igen på tværs af talenthold. Der er en klar tendens til at udsagnene handler om: Faglige udfordringer Socialt sammenhold og trivsel 56 udsagn handler om faglighed. Her er det typisk muligheden for at blive fagligt udfordret, som bliver fremhævet. Nogle elever skriver eksempelvis: En god ting var, at vi lærer en masse nyt man kan bruge i hverdagen og i skolen Det er godt, at få noget udfordring Man lærer en masse, man får lov til at stå i et laboratorium og prøve forsøg I 33 udsagn fremhævede eleverne særligt det sociale liv, der var forbundet med at deltage på talentholdene. Det var godt, at være et sted, hvor andre ikke siger til mig, at jeg skal opføre/snakke på en bestemt måde Det har givet mig ny viden og mulighed for at snakke med nogen, der har samme interesser som mig Det var rart, at kunne være sammen med folk som gerne ville lære noget i det bestemte fag 8

Kommentarer til de enkelte talenthold Følgende afsnit præsenterer de kommentarer eleverne havde til deres eget talenthold. Kommentarerne skal primært ses som en direkte feedback til de enkelte talentholdslærere, og er ikke repræsentative for den generelle holdning til, og oplevelse med det enkelte talenthold. Forfatterlaboratoriet Værtsskole: Avedøre skole 6 elever har benyttet sig af muligheden for at give skriftlige kommentarer. Nogle har skrevet flere ting, mens andre har skrevet færre. Lærerigt, sjovt og inspirerende Udfordringer, fordybelse, ligesindede Gode ting ved talentholdet Vi besøgte forlag Vi måtte skrive vores egne historier Vi snakkede om historierne vi skrev Inspirerende, lærerige ture, spændende da vi fik besøg af forfatter. Lærerne Udfordringerne Skriveprocessen Mere udfordrende, flere opgaver som kunne hjælpe os til at blive bedre, ikke kun skrive Lære at bruge forskellige ting fra en anden bog. Man får et samlet emne som man skriver ud fra, og ikke frit. Man skal ud på flere steder Ændringsforslag Mindre ture mere skriveri 9

Matematik Værtsskole: Holmegårdsskolen 7 elever fra matematiktalentholdet har givet skriftlige kommentarer: Lærerne er gode til at få en med i undervisningen. Der kommer et samfundsrelaterede syn på matematikken, i stedet for at det "kun" er tal. Man lærer nogle mennesker at kende som man nødvendigvis ellers ikke ville lære at kende Nye venner, og at man bliver udfordret fagligt Gode ting ved talentholdet Det er godt at få nået udfordring Det er nogle søde mennesker der går på holdet Det er sjovt at lære hvordan man kan bruge matematik i dagligdagen Læringen Sammenholdet De steder, man tog hen Vennerne, sværhedsgraden Ingen ændringsforslag 10

Engelsk Værtsskole: Dansborgskolen 4 elever fra Engelsk har givet kommentarer om undervisningen: Lærerne, sjovt spændende Det var meget søde mennesker. De var gode at snakke med. Der var ikke et tidspunkt hvor jeg ikke havde grinet imens jeg arbejdede med de andre. Gode ting ved talentholdet At tale engelsk hele tiden Være et sted hvor andre ikke siger til mig at jeg skal opføre/snakke på en bestemt måde Måske flere fysiske "engelskaktiviteter"? Pga. Jeg synes at nogen gange sad vi meget ned og lavede opgaver. Ville gerne have flere skuespilsøvelser, siden på engelskholdet havde vi lidt skuespil under vores tema (Romeo og Juliet) Flere opgaver? Det var skønt at lave et produkt og arbejde med det, men måske lave flere opgaver og til sidst komme med en samlet produkt. Ændringsforslag Der skulle være mere engelsk udfordring i opgaverne vi fik 11

Innovation og design: The Village (THVG) Værtsskole: Præstemoseskolen Følgende kommentarer kommer fra i alt 6 elever fra Innovation og Design: Sammen holdet, udviklingen, fremgangs måden Søde mennesker, kreative tanker der bliver sluppet fri, hyggelig stemning Gode ting ved talentholdet Jeg fik love til at udvikle mine ideer, jeg fik nye venner og jeg lærte at kreativitet ikke kun handler om fx. At kunne tegne Spændende kreativt og lærerigt Det var sjovt, udfordrende og inspirende Sjovt, kreativt, hyggeligt Flere deltagere som tager det seriøst! Ændringsforslag Der skal være en helt klar udmeldning om mødetider og datoer. 12

Science Værtsskole: Langhøjskolen og Frydenhøjskolen 11 elever fra Sciencetalentholdet har uddybet deres oplevelser med talentholdet Lærer en masse nyt man kan bruge i hverdagen og i skolen. God atmosfære, altså det er sindssyg hyggeligt og fedt. Man kommer op og fremlægger foran andre, og det for en til at føre sig meget klog. Det et rart at kunne være sammen med folk som gerne vil lære noget i det bestemte fag. Det er meget anderledes end at være i sin egen klasse. Det betød at det var ro når der blev undervist og man følte at man passede ind. Gode mennesker Spændene opgaver Gode stunder Man lærer en masse, man for lov til at stå i et laboratorium og prøve forsøg som ikke mange på vires alder får lov til, Man lærer en masse nye mennesker at kende. Gode ting ved talentholdet Det har givet mig ny viden, mulighed for at snakke med nogen der har samme interesser som mig og så det givet mig mulighed for at undersøge områderne inde for mit talenthold Lærer nye mennesker at kende. Bliver udfordret fagligt. Lærer nye ting. Personerne Viden Lærerne Du lærer en masse nye ting inde for det område du specificere dig for. Du møder nogen som vil det lige så meget som sig selv. Man får mange nye venner Venner Spænde Sjovt Man kan snakke med andre der har samme interesse Vennerne og det man lærer Vi har lavet det fedeste biotek ting ever Det er lidt besværligt vi var på tre forskellige skoler man kan godt blive forvirret lver hvor man skal være Det starter ret tidligt, så det går ud over skolen. Anderledes undervisning Ændringsforslag Undervisningen kunne godt gå lidt langsommere så man havde tid til at skrive noter, men ellers var alt fantastisk Vi skal gå til det i længere tid Lang dag 13

Robotteknologi Værtsskole: Risbjergskolen 3 elever fra Robotteknologi har skrevet følgende om deres oplevelser på talentholdet: Det var sjovt. Vi brugte vores fritid på det. Vi fik gratis adgang til experimentariet. Vennerne og at vi tog ud til robocup var godt Gode ting ved talentholdet Gode lærere Gode personer God undervisning Vi skal have flere timer. Ændringsforslag Kontaktmetoderne, jeg vidste ikke jeg var på i starten At man får lidt mere tid til de forskellige ting. 14

Apptronica Værtsskole: Gungehusskolen 2 elever fra Apptronica, har uddybet deres oplevelser: Gode ting ved talentholdet Ny viden, gode ture, fede mennesker Sjovt Lærerigt Spændende Ingen ændringsforslag Madkundskab Værtsskole: Engstrandskolen Ingen besvarelser fra madkundskab 15

Opsummering Denne evaluering tager udgangspunkt i talentholdselevernes oplevelse af at gå på talentholdene i skoleåret 2014/15. Der er en tydelig tendens til, at eleverne tilkendegiver, at de er blevet fagligt udfordrede og at de har haft det godt socialt på deres talenthold. Dette underbygges i de kommentarer, hvor eleverne selv har fremhævet positive ting ved det enkelte talenthold. Her fremhæves den høje faglighed, og dét at møde ligesindede i langt de fleste kommentarer. Evalueringen peger således på, at målet om at eleverne skulle opleve høj faglighed i høj grad bliver indfriet. Samtidig er der med talentindsatsen også en ambition om, at styrke fagligt dygtige elevers trivsel. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad har haft det godt socialt på deres talenthold. En meget stor andel oplever også, at de får nye venner på deres talenthold. Det sociale sammenhold er også noget, eleverne selv fremhæver i deres kommentarer. Et tredje mål er også, at talentindsatsen på sigt skal give en synergi-effekt i hjemklasserne, hvor det faglige niveau generelt højnes og det bliver mere legitimt at dyrke sin faglige interesse. Dette er dog svært at afdække i kraft af et simpelt spørgeskema. Dog er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, før at det kan forventes at give en synergieffekt i hjemklasserne. Nogle af disse er forsøgt afdækket i denne evaluering, men er formentlig mange andre faktorer på spil også. For det første skal talentholdseleverne gerne selv se det som positivt og legitimt at dyrke deres faglige interesse, og det tyder besvarelserne på, at eleverne gør. Dernæst skal resten af klassekammeraterne vide, hvad der foregår på talentholdene. Besvarelserne tyder på at talentholdseleverne i et vist omfang snakker med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdene. Endelig er det nærliggende at formode, at hvis talentholdseleverne også kan bringe ny viden i spil i deres almindelige undervisning, så kan det være med til at hæve overliggeren i klassen. En stor del, af talentholdseleverne oplever, at de kan bruge det de har lært på talentholdet i undervisningen. Evalueringen viser tegn på, at der er nogle elementer tilstede, som kan bidrage til at give en synergieffekt i hjemklasserne. Men som nævnt, kan det ikke afgøres i denne type evaluering. Sammenlignes denne evaluering med evalueringen fra skoleåret 2013/14, er det de samme tendenser der fremkommer i begge evalueringer. Eleverne oplever et højt fagligt niveau og trives godt socialt på deres talenthold. Talentholdene etableres igen i skoleåret 2015/16, hvor alle skoler vil være vært for et talenthold. 16

Talentholdsafslutning, 2015 17