Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Det psykiatriske plejecenter Møllehuset Møllegade 1 8800 Viborg

Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Blichergården N.F.S. Grundtvigsvej Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Åbrinken Gl. Banevej Karup J

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Klejtrup Friplejehjem Kløverbakken Sandstræde 36 C 9500 Klejtrup

Uanmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Aktivitets og samværstilbuddet Skriversvej Skriversvej Viborg

Uanmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Botilbuddet Gl. Finderupvej Gl. Finderupvej 7 E 8800 Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken Nørremarksvej Viborg

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Onsdag den 30. november 2011 fra kl

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Plejecenteret Pensionistgården Tjele Møllevej 10, Vammen 8830 Tjele

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Plejecenteret Birkegården Anlægsgade Stoholm

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Plejecenteret Toftegården Nygade Møldrup

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Plejecenteret Åbrinken Gl. Banevej Karup J

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Plejecenteret Toftegården Nygade Møldrup

Teglgårdsparken - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 27. juni 2013 på Teglgårdsparken plejecenter

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Bakkely

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Demensplejecenteret Liselund Liseborg Hegn 10 A 8800 Viborg

Uanmeldt tilsyn på Virklund Plejecenter, Silkeborg Kommune. Mandag den 20. juni 2011 fra kl

Uanmeldt tilsynsrapport 2014 Plejecenteret Kildehaven Kildehaven Viborg

Afrapportering uanmeldt kommunalt tilsyn 2011

Vejledning til ledelsestilsyn

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Bihuset, Roeskovvej 127, 5299 Odense V.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

august 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle Danahus Lindelse Humble + betyder, at der er krav til ændringer Kommentarer vedrørende krav

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Kongebrocentret - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 18. september 2014 på Kongebro plejecenter.

Tønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle Tønder

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Uanmeldt tilsynsrapport 2016 Plejecenteret Skovgården Skovgårdsvej Viborg

Herlev Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Herlev Bygade Herlev.

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Aktivitetstilbud Skriversvej Skriversvej Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Kildedalscenteret Ejstrupvej Skals

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Afrapportering uanmeldt kommunalt tilsyn 2011

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Der blev ved tilsynene foretaget stikprøver hos ni beboere for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Klejtrup Friplejehjem Sandtræde 36 C 9500 Klejtrup

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter

Hvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering

Uanmeldt tilsyn på Vestbo - Bromsmae, Middelfart Kommune. Torsdag den 9. maj 2013 fra kl (Kr. Himmelfartsdag)

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Liselund Liseborg Hegn Viborg

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

SERVICEDEKLARATION FLEXTILBUD HEDEBO (AKUTOPHOLD, AFLASTNING, AFKLARING)

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Tilsyn Anmeldt tilsyn d Prærien Østergade 13 Aulum Leder: Henrik Thaftgaard

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Botilbuddet Kommandanthøjen Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Friplejehjem Sct. Kjeldsgården Asmild Dal Viborg

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Provstegårdshjemmet.

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 20/ på Områdecentret Vibedal

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Friplejehjemmet Nordstjernen Borrisvej 2, Sparkær 8800 Viborg

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Plejecenteret Pensionistgården Tjele Møllevej 10, Vammen 8830 Tjele

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Plejecenteret Kragsbjergløkke

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Bonderosen s Pleje og Rengøring A/S

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Uanmeldt tilsynsrapport 2013 Plejecenteret Klosterhaven Klosterhaven Viborg

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Transkript:

Disposition: 1. Konklusion og opmærksomhedspunkter, side 1 2. Formalia, side 2 3. Indledning, side 2 - herunder beskrivelse af plejecentret 4. Resume af anbefalinger og opfølgning på sidste tilsyn, side 3 5. Organisatoriske forhold, side 3 6. Beboertrivsel/tilfredshed, side 4 7. Den generelle faglige indsats, side 4 - herunder magtanvendelse 8. Medicinhåndtering, side 6 9. Beboernes økonomi, side 6 10. Tema: IT sikkerhed, side 6 11. Dokumentation, side 6 12. Medarbejder og medarbejderforhold, side 7 - herunder den faglige udvikling i tilbuddet 13. Tilbudsportalen, side 8 14. De fysiske og sundhedsmæssige rammer, side 8 1. Konklusion herunder vurdering, sammenfattende indtryk af tilbuddet Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den samlede bedømmelse af tilbudene. De fem graduerede vurderingsterminologier er: Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende. Det samlede indtryk af tilsynet på Møllehuset er tilfredsstillende. Denne tilsynsrapport er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. Tilsynsrapporten giver et øjebliksbillede af tilbuddet i det tidsrum, hvor den tilsynsførende effektuerede tilsynet. Tilsynets samlede indtryk af det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde og den generelle faglige indsats er, at Møllehuset er et velfungerende plejecenter. Beboerne giver udtryk for tilfredshed ved at bo på Møllehuset. De oplever medarbejderne som værende imødekommende og fleksible i forhold til opgaveløsningen hos den enkelte. Medarbejdergruppen i botilbuddet Møllehuset opleves som værende fagligt velfunderet og har stor erfaring inden for socialpsykiatrien. De faglige kompetencer afspejles i tilgangen til beboerne. Der er en høj grad af respekt for den forskellighed beboerne besidder og der tages højde for denne i den daglige tilrettelæggelse, herunder et særligt fokus på beboernes selvbestemmelse og medindflydelse. Der er ledelsesmæssig fokus på fortsat udvikling og uddannelse af medarbejderne, særligt de nytilkomne, i intensionen på også fremadrettet, at bevare den høje faglighed. De fysiske rammer med opdeling i tre etager med få beboere på hver, udfordres i dagligdagen både i forhold til beboernes samlede oplevelse og mulighed for socialt samvær, samt for medarbejdernes tilrettelæggelse og planlægning. I forhold til videreudvikling ser tilsynet følgende opmærksomhedspunkter/har følgende påbud og fremkommer derfor med følgende kommentar og anbefalinger: 1

Den enkelte beboers støtte/hjælp bør være konkret individuelt udmålt. Der foretages ingen visiteres på de kommunale plejecentre i Viborg Kommune og beboerne er dermed ikke bekendt med hvilken indsats de er berettiget til at modtage eller med hvilke klagemuligheder de er i besiddelse af. Kommunalbestyrelsen skal efter en konkret individuel vurdering, træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. jf. SEL 88. Tilsynet påbyder at der tages kontakt til Fødevareregionen Nordjylland med henblik på at få afdækket, om Møllehuset er omfattet af tilsynet/kontrollen herfra og dermed skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Tilsynet anbefaler at reglerne om elektronisk korrespondance, herunder anvendelse af sikker mail, gennemgås i medarbejdergruppen. Tilsynet bemærker at der ingen link er til Møllehusets hjemmeside/ servicedeklaration på www.viborg.dk. Tilsynet anbefaler at der på lige fod med de andre tilbud indenfor Sundhed & Omsorg oprettes et sådan. Tilsynet påbyder at dokumenter der foreligger som kladdeversion gøres permanente efter syv arbejdsdage jf. gældende retningslinjer for dokumentationsområdet. Tilsynet påbyder at det konsekvent dokumenteres, at man overholder Sundhedslovens krav om, at der forud for lægekontakt med henblik på pleje og behandling, foreligger et samtykke. 2. Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Centerleder Lise Bertelsen Medarbejderrepræsentanter: Tre medarbejdere deltog. Medarbejdernes identitet er tilsynet bekendt. Beboere: To beboere deltog. Beboernes identitet er tilsynet bekendt. Pårørende: Ingen pårørende deltog i tilsynet. Beboerne er tilfældigt udvalgt. Medarbejderne er udvalgt efter hvem, der var på arbejde og havde mulighed for at gå fra. Tilsynet er udført af: Tilsynsenheden i Job & Velfærd, Viborg Kommune ved tilsynsførende Marianne Villekold. Program for uanmeldt tilsyn d. 14. marts 2013: Kl. 08.45 09.00 Ankomst og planlægning af tilsynet. Kl. 09.00 09.30 Interview med beboere og observationsperioder i fællesrum. Kl. 09.30 10.20 Interview med medarbejdere. Kl. 10.20 11.25 Interview med centerleder. Kl. 11.25 11.30 Afrunding af tilsynet. 3. Indledning Det uanmeldte tilsyn blev gennemført d. 14. marts 2013 i tidsrummet fra kl. 8.45 11.30. Tilsynet indledes med, at den tilsynsførende kunne konstatere, at centerleder ikke var på stedet. Tilsynet henvendte sig til en medarbejder, der telefonisk kontaktede centerleder og orienterede om tilsynets ankomst. Centerleder ankom kort efter. Både centerleder og medarbejdere blev orienteret om formålet med besøget og hvordan det skal foregå. Den af tilsynet udarbejdede skriftlige rapport, vil i første omgang blive sendt til plejecentret til gennemlæsning og kommentering med henblik på at sikre, at der ikke er faktuelle fejl i rapporten. Denne tilsynsrapport er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. 2

Viborg kommune ønsker at offentliggøre tilsynsrapporten på Kommunens hjemmeside samt på Tilbudsportalen. Tilbagemelding til tilsynsenheden skal ske senest 5 hverdage efter modtagelsen af rapporten. Overordnet beskrivelse af plejecentret, herunder den fysiske beliggenhed Plejecenteret Møllehuset er et psykiatrisk plejecenter, der er centralt beliggende i Viborg midtby, tæt på indkøb og gågade. Møllehuset består af 16 plejeboliger i en boligblok fordelt på tre etager. Der forefindes elevator og desuden en delvis udvendig trappe der forbinder etagerne. Hver etage er indrettet med hhv. fem, fem og seks lejligheder på cirka 60 m2, beliggende omkring fællesarealer med opholdsstue og køkken med spiseplads til etagens beboere. Lejlighederne er alle forskellige i indretning og størrelse men indeholder alle tekøkken, stue, soveværelse og et stort badeværelse. Flere af lejlighederne har udgang til altan eller gårdhave. Der er desuden en fælles gårdhave samt to terrasser. Der er parkeringsmulighed lige ved døren. Målgruppen er mennesker med mangeårige almenpsykiatriske problemstillinger og som samtidigt har et stort behov for personlig pleje og som ikke længere profiterer af den socialpædagogiske indsats i de socialpsykiatriske tilbud. På tilsynsdagen var der ingen ledige pladser på Møllehuset. Det juridiske grundlag er Lov om almene boliger (ABL) 105 stk. 2. 4. Resume af anbefalinger/opmærksomhedspunkter fra sidste års tilsynsbesøg samt opfølgning på disse Tilsynet bemærker at der er arbejdet med samtlige anbefalinger fra sidste års tilsyn. o Opdatering af oplysningerne på Tilbudsportalen. Tilsynet kan konstatere at oplysningerne på tilsynsdagen, svarer til de faktiske forhold i tilbuddet. o Tilsynet anbefaler at der fortsat gøres tiltag til iværksættelse af aktiviteter for beboerne. Der er nu iværksat aktivitetstilbud til beboerne o Det anbefales at botilbuddet forholder sig til, at nogle beboere fortsat ikke ved egen hjælp, vil kunne komme ud af yderdøren. Tilsynet kan konstatere at der i dag forefindes automatiske døråbnere. o At botilbuddet finder en løsning på anvendelsen af og prioriteringen af personaleressourcerne hos den ressourcekrævende beboer, der ikke medfører konsekvenser i indsatsen hos de øvrige beboere. Der er afsat ekstra personaleressourcer til at varetage plejen og omsorgen for den pågældende beboer. o At der ledelsesmæssigt fortsat er fokus på det psykiske arbejdsmiljø hos medarbejderne. Tilsynet får indtryk af, at der er sket en betydelig bedring af det psykiske arbejdsmiljø siden sidste tilsyn. o Opmærksomhedspunkter vedr. dokumentationsområdet, herunder opdatering af døgnrytmeplaner og sundhedsfaglige status samt indhentelse af samtykke forud for behandling. Tilsynet får oplyst at dokumentationsområdet kontinuerligt et område der prioriteres og er fokus på. Uddybende oplysninger som rapportens konklusion er baseret på: 5. Organisatoriske forhold Ledelsen udgøres af en Centerleder og en Strategisk leder for samtlige plejecentre i Viborg Kommune. Centerleder er udover at være leder for Møllehuset, også leder for et andet psykiatrisk plejecenter Bytoften, der er beliggende i Rødkærsbro, cirka 15 km derfra. 3

Der er en teamkoordinator som varetager opgaver omkring koordinering og planlægning af de daglige opgaver, herunder arbejdstidsplanlægning på Møllehuset og det indledende arbejde omkring nye beboere til både Møllehuset og Bytoften. Teamkoordinator har primært administrative opgaver og indgår som udgangspunkt derfor ikke i plejeopgaver hos beboerne. Medarbejderne er opdelt i tre teams, et for hver etage. Møllehuset har ingen egentlig centersygeplejerskefunktionen. Teamkoordinator er uddannet sygeplejerske og derudover inddrages hjemmesygeplejersken efter behov. 6. Beboertrivsel/tilfredshed Tilsynet samtalte med to beboere og havde desuden observationsperioder i flere af fællesrummene. Beboerne blev informeret om tilsynets formål, samt rammerne for afrapportering herunder, at denne foregår anonymt. Beboerne gav udtryk for overordnet tilfredshed med forholdene på Møllehuset. Begge var bekendte med at have en kontaktperson. De oplevede at blive behandlet med respekt og udtrykte tilfredshed med omgangstonen. De fortalte at have indflydelse på deres egen hverdag og liv og på tilrettelæggelsen af denne. Begge beboere udtrykte stor tilfredshed egen bolig og med fællesfaciliteterne. En af beboerne savnede dog mere selskab og mulighed for socialt samvær med andre beboere, i det beboerne på vedkommendes etage, ofte opholder sig meget i egen lejlighed. De beboere tilsynet samtalte med oplevede begge at der er overensstemmelse mellem deres behov for hjælp og de leverede ydelser. De havde oplevelsen af at få den nødvendige og aftalte hjælp i forhold til personlig pleje og praktisk bistand. En af beboerne fortalte at medarbejderne i perioder havde meget travlt men at vedkommende altid oplevede at få den nødvendige omsorg. En af beboerne fremhævede desuden glæden ved at de nyopstartede aktivitetstilbud. Der er udbredt tilfredshed med maden og med den måde måltiderne foregår på sammen med de øvrige beboere og hvor medarbejderne spiser med. Ingen af beboerne kunne påpege noget der kunne være anderledes end tilfældet er i dag. 7. Den generelle faglige indsats Der foretages ingen visitering på plejecenteret og beboerne har dermed ingen myndighedsafgørelse på den leverede indsats. Indsatsen hos beboerne afgøres af det team, den enkelte beboer er tilknyttet. Som noget nyt er det besluttet, at teamkoordinator i samarbejde med den visiterende myndighed, inddrages i det indledende forløb ved potentielle nye beboere. Formålet er udover at få forhåndskendskab til kommende beboere desuden et tiltag for at sikre at målgruppen overholdes. Aktuelt er der en beboer på Møllehuset, der ikke tilhører målgruppen hvilket har givet frustrationer hos medarbejderne. Der er ledelsesmæssigt taget hånd om situationen og man forventer indenfor den nærmeste fremtid, at beboeren fraflytter tilbuddet. Indsatsen hos beboerne fremgår af en døgnrytmeplan, som er gældende som dokumentation, for de ydelser beboeren modtager. Indsatsen og dokumentationen revideres løbende individuelt på baggrund af det aktuelle funktionsniveau hos beboeren. Der er stort fokus på inddragelse og udnyttelse af hele døgnet. 4

Beboerne tildeles ved indflytning to kontaktpersoner der i samarbejde varetager og er ansvarlig for nogle fastlagte opgaver. I dagligdagen tilrettelægges indsatsen hos beboerne på baggrund af et udarbejdet ugeskema, hvor faste ydelser som bad og praktiske opgaver fremgår. De fremmødte på den enkelte dag, fordeler derefter selv beboerne og opgaverne mellem sig udefra dette skema. Der tages i fordelingen udgangspunkt i og hensyn til kontaktpersonsprincippet og teamtilknytningen. Beboernes ressourcer inddrages i de daglige aktiviteter på Møllehuset, hvor nogle beboere har opgaver i form af borddækning og andre mindre praktiske opgaver. Medarbejderne beskriver, at det kan være en udfordring at bibeholde en høj grad af systematik og struktur i det daglige arbejde da indsatsen hos beboerne er meget behovsorienteret og at den pædagogiske pleje og omsorgsmæssige praksis må tilrettelægges ud fra disse betingelser og vilkår. Der er af samme årsag stor opmærksomhed på beboerinddragelse og deres selvbestemmelse. Der afholdes ikke egentlige beboermøder, men i dagligdagen når beboere og medarbejderne samles omkring måltiderne, indgår beboernes medindflydelse som en naturlig del. Medarbejderne fungerer som måltidsværter. Der er ledelsesmæssigt kendskab til Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Indholdet af rapporten er drøftet på centerledermøder, hvor der er taget stilling til hvilke værdier og anbefalinger kommunens plejecentre, umiddelbart vil have som fokusområder. Her er udvalgt fem områder, som det politisk er besluttet, skal have en særlig prioritet indsats i Viborg Kommune. Leder oplyser at de plejebehov og den indsats målgruppen på Møllehuset har brug for, på flere områder adskiller sig fra de generelle behov på de almene plejecentre. Både leder og medarbejdere har kendskab til den nye elektroniske platform Databasen for Håndbøger. Medarbejderne har modtaget undervisning og fået udleveret fælles login. Medarbejderne har endnu ikke den store erfaring i anvendelse af basen. Reglerne om magtanvendelse overholdes, herunder registrering og indberetning, samt udarbejdelse af handleplaner og det vurderes at de er kendte af medarbejderne. Tilsynet kan konstatere at der ikke er indberettet og registeret magtanvendelser på Møllehuset indenfor det sidste år. Medarbejderne oplyser at der har været tilfælde hvor de har været udsat for vold fra beboernes side. Disse hændelser er indrapporteret til EASY. Der er siden sidste tilsyn etableret aktivitetsmuligheder for beboerne på Møllehuset. Der har pågået en drøftelse med de kommunale aktivitetsmedarbejdere om hvilke tilbud beboerne kunne have glæde af og der foregår nu ugentlige aktiviteter på hver etage som sang og musik, gymnastik og kreative aktiviteter. Utilsigtede hændelser indrapporteres til DPSD (Dansk Patient Sikkerheds Database). Det har ikke været muligt at etablere et bruger / pårørende råd på Møllehuset da ingen pårørende har ønsket at indgå. 5

I forhold til udviklingstiltag for tilbuddets vedkommende, fortæller leder om et ønske om etablering af leve-bo miljø samt på længere sigt, et ønske om nye/andre fysiske rammer, så de to psykiatriske plejecentre kan komme under samme tag. 8. Medicinhåndtering Medicinhåndteringen på Møllehuset foregår både via dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af medarbejderne. Den primære doseringsform udgøres af dosispakket medicin. Der forefindes generelle instrukser og procedurer for medicinhåndtering. De lovmæssige retningslinjer for medicinhåndtering og medicinadministration, herunder dosispakket medicin følges. Gennemgang af hvorvidt medicinæsker og bokse er relevant mærket og om medicinskemaet er udfyldt efter gældende retningslinjer, er ikke indgået i dette tilsyn. 9. Beboernes økonomi Medarbejdernes omgang med beboernes økonomi, omhandler primært administration af beboerne lommepenge. Enkelte beboere ledsages af en medarbejder ved bankærinder. Øvrige opgaver varetages af pårørende eller værge, som flere beboere er beskikket. Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af beboermidlerne, herunder udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler (samtykkeerklæringer) med beboerne omkring administration af deres økonomi. Beboerne har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for tilkøbsydelser, men der pågår i øjeblikket en politisk behandling vedr. indførelse af denne mulighed jf. Frikommuneforsøg om tilkøbsydelser, Lov om Frikommuner 28. 10. Tema: IT sikkerhed Leder oplyser at hun personligt ikke har elektronisk korrespondance vedrørende personfølsomme oplysninger med samarbejdspartnere som f.eks. pårørende, kommuner, kriminalforsorgen og regioner m.m., men erkender at enkelte medarbejdere kan have det. Leder er ikke sikker på, om kendskabet til anvendelse af sikker mail, er udbredt til alle medarbejdere. Kommunikation med behandlingstilbud som sygehus og praktiserende læge foregår via omsorgssystemet Care. Leder er bekendt med at elektronisk korrespondance vedrørende personfølsomme oplysninger skal foregå via sikker mail. 11. Dokumentation Tilsynet har gennemgået dokumentationen i det elektroniske system Rambøll Care hos to beboere. Hos ingen af de beboere, hvor tilsynet gennemgik dokumentationen, foreligger en myndighedsafgørelse på den indsats der leveres. Der foreligger en opdateret døgnrytmeplan for beboerne. Det vurderes at der kan gives en kvalificeret pleje og indsats ud fra døgnrytmeplanerne da beboernes behov for pleje og omsorg er velbeskrevet og den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne fremgår. Det vurderes at der er sammenhæng mellem plejeopgaver og det aktuelle behov hos beboerne. Der foreligger en opdateret Sundhedsfaglig status på beboerne og det ses at status indeholder en beskrivelse af, hvorvidt beboerne har potentielle eller aktuelle problemer indenfor navngivne problemområder. 6

Tilsynet bemærker at både sundhedsfaglig status og døgnrytmeplanerne i flere tilfælde, foreligger som kladdeversion. Gældende retningslinjer tilskriver, at en kladde skal gøres permanent efter syv arbejdsdage jf. brugervejledningen omsorgssystemet Care. Medarbejderne er introduceret til og anvender handleplaner i dokumentationen. Der er handleplaner for relevante indsatsområder. Det ses at handleplanerne bruges fremadrettet da de indeholder mål, handlinger og evalueringer. De eksisterende handleplaner vurderes værende aktuelle og at der er sammenhæng mellem status, handleplaner og indsatsområder. Samtykke: Møllehuset har en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv er i stand til, at varetage deres helbredsmæssige interesser. Dette fremgår af den sundhedsfaglige status om det er beboeren selv eller en pårørende/ værge, der giver informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen er ikke rutinemæssigt og konsekvent dokumenteret. Den enkelte beboers og/eller de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. 12. Medarbejder og medarbejderforhold Antallet af medarbejdere udgøres af 14 fastansatte personer. Der er ni medarbejdere, der har en uddannelsesmæssig baggrund som social og sundhedsassistent og fire medarbejdere er uddannet plejere. Dertil kommer teamkoordinator, der er sygeplejerske af uddannelse. Vikarer og faste afløsere udgøres af udlærte eller sygeplejestuderende. Møllehuset er uddannelsessted for social og sundhedsassistentelever og for sygelejestuderende. Det er ledelsens oplevelse, at den nuværende medarbejdersammensætning, tilgodeser behovet hos beboerne Antallet af fremmødte udgøres i dagvagt af tre faste medarbejdere. Dertil kommer elever, studerende og aktuelt fast en ekstra person til primært at varetage indsatsen hos den beboer, der ikke tilhører målgruppen og som har særlige ressourcekrævende behov. Ofte udgør det samlede antal fremmødte i dagvagt fire eller fem personer. I aftenvagten møder ligeledes tre faste medarbejdere samt den faste ekstra person. Nattevagten udgøres af en person. Der er ikke tidsmæssigt indlagt overlap mellem dag og aftenvagten men mellem aften og nattevagten er der i tjenestetidsplanen indlagt tid til overlevering. Medarbejderne er opdelt i tre teams, et for hver etage og har en primær tilknytning til et team, hvor de også fungerer som kontaktperson for beboere her. I dagligdagen er der fokus på en fleksibel håndtering af teamtildeling for, at få tjenestetidsplanen til at hænge sammen, i både stedets og medarbejdernes interesse. I forhold til arbejdsmiljøet på Møllehuset får tilsynet indtryk af, at der er sket en betydelig bedring siden sidste års tilsyn. Særligt den ledelsesmæssige håndtering vedrørende tilførsel af ekstra ressourcer til en særlig beboer og opdelingen i tre team, har medført og givet medarbejderne mulighed for at styrke kontinuiteten hos beboerne og givet stabilitet i medarbejdergruppen. På baggrund af gennemførelsen af den anerkendende APV, er der fremkommet nogle fokuspunkter som vil blive inddraget på en kommende temadag. 7

Medarbejderne oplever at få tilstrækkelig med formidling af information og beslutninger fra ledelsens side. Denne foregår enten løbende pr. mail og indgår som et fast punkt på personalemøder, der afholdes hver 6. uge. Medarbejderne fortæller at de fortsat oplever det som en udfordring, at lederen er ansvarlig for to plejecentre og oplever, at der kan gå lang tid mellem de fysisk ser lederen. Møllehuset har generelt et velfungerende samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der f.eks. omfatter distriktspsykiatrien. Faglig udvikling Nyt personale (inkl. afløsere og vikarer) oplæres og introduceres i forhold til plejen og dokumentationsdelen. Der er udarbejdet et introduktionsprogram for at sikre alle dele. Medarbejderne oplever, at der er rammer og muligheder for intern vidensdeling og erfaringsudveksling. Der er fastlagte møder til dette formål i form af teammøder hver 6 uge af fire timeres varighed. Her indgår både beboer og medarbejderrelaterede emner og problemstillinger. Leder oplyser at hun deltager i det omfang det er hende muligt. I forhold til supervision oplyser medarbejderne, at dette er noget, flere har efterspurgt og italesat senest til MUS samtalerne. I dagligdagen bruger medarbejderne hinandens kompetencer og erfaring til interne drøftelser og refleksion i forhold til komplekse beboerstillinger. Leder oplyser at der efter behov, vil være tilbud om supervision til medarbejderne. Medarbejderne beskriver, at de grundet deres mangeårige erfaring med målgruppen, ikke har haft den store opmærksomhed på rammerne og mulighederne for faglig udvikling, herunder kursus og efteruddannelse indenfor den psykiatriske pleje, men omvendt kan opleve at blive udfordret i forhold til sundhedsmæssige problemstillinger. Leder oplyser at hun er opmærksom på de tilstedeværende samlede faglige kompetencer også set i lyset af den aktuelle medarbejderskare, hvor der indenfor en årrække, vil ske en naturlig udskiftning. Der er planer om iværksættelse af fælles kompetenceudvikling på tværs af de to psykiatriske plejecentre. Dette sker i et samarbejde med social og sundhedsskolen. Alle medarbejdere har været inviteret til MUS samtale indenfor det seneste år. 13. Tilbudsportalen Det psykiatriske plejecenter Møllehuet er at finde på Tilbudsportalen. Oplysningerne om tilbuddet er opdateret, og svarer til de faktiske forhold i tilbuddet, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. 14. Fysiske rammer Der er adgang til udendørsfaciliteter (have og terrasser) og disse vurderes værende handicapvenlige. Der er indkøbsmuligheder i nærmiljøet og adgang til offentlige transportmidler. Der er i de fælles indendørsarealer for beboerne fælles opholds arealer, som giver mulighed for at samles til aktiviteter, spisning m.m.. Tilsynet oplever at de fysiske rammer med opdeling i tre mindre enheder mindsker beboerne mulighed for socialt samvær på tværs af etagerne. Flere beboere overskuer og formår ikke selv at være opsøgende udover egen etage. Der er i de fysiske rammer taget hensyn til beboere med særlige behov, herunder gangbesværede. 8

De fysiske rammer vurderes generelt at være egnede i forhold til målgruppen. I fællesarealer for medarbejderne forefindes rum, hvor der er mulighed for at afholde møder. Der er mulighed for håndhygiejne, tilgængelighed af flydende sæbe, engangshåndklæder, håndsprit mm. Rengøringsstandard af fællesarealerne vurderes at være tilfredsstillende. Tilsynet kan konstatere at Møllehuset ikke er registreret hos Fødevareregionen / fødevarestyrelsen og dermed ikke modtager kontrol med fødevareaktiviteten. Der er etableret brandsystem på Møllehuset og udarbejdet evakuering og beredskabsplan. Metode og baggrund for det kommunale uanmeldte tilsyn på Ældreområdet: Som led i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens 151, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem eller lignende boliger. Da tilsynet er uanmeldt, har plejecentret og de udvalgte beboere ikke har kendskab til datoen for tilsynet. På baggrund af gældende lovgivning, Viborg kommunes kvalitetsstandard og centralt udstukne retningslinjer er der udarbejdet skabeloner til brug ved tilsynsbesøgene. Disse anvendes som ramme til udarbejdelse af tilsynsrapporten. Målet er at synliggøre og sikre en ensartet tilbagemelding til plejecentrene. Formålet med det uanmeldte besøg fremgår af Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. At opgaverne indenfor pleje og praktisk hjælp samt aktivitet og træning løses bedst muligt og i overensstemmelse med Viborg kommunes vedtagne kvalitetsstandard. At bestemmelser i Lov om Social service om afgørelser, beskrivelse af tildelte ydelser, handlingsplaner og tilrettelæggelse og levering af hjælpen opfyldes samt at understøtte, at der på plejecentrene arbejdes målrettet ud fra given lovgivning. At sikre, at der er fokus på Sundhedsloven og Lov om Social service, herunder specielt kapitel 24 om magtanvendelse. At der på det enkelte plejecenter ud fra besøgets indhold, bliver diskuteret mulige løsninger af opgaver og problemstillinger. Ved tilsynsbesøget blev der foretaget et dialogbaseret interview med ledelsen, medarbejdere og et udvalgt antal beboere i forhold til stedets størrelse. Desuden blev tilsynsførende vist rundt i fælleslokalerne og interviewene med beboerne foregik i deres boliger. Samtlige interviewede blev informeret om tilsynets formål samt om rammerne for afrapportering, herunder at afrapportering foregik anonymt for beboerne og medarbejdernes vedkommende. Under tilsynet, bevæger de tilsynsførende sig frit omkring på plejecentret uden ledsagelse, med det formål at opnå et generelt indtryk af stedet og gældende praksis. Derudover gennemgås relevant dokumentation via stikprøver. 9