HANDLINGPLAN FOR INDSATSPULJEN I UDKANTSOMRÅDER

Relaterede dokumenter
Pulje til Landsbyfornyelse

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Center for Plan & Miljø

Skal jeres ejendom have et løft?

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

inkontinens servicedeklaration

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt med mail til: Udkast


Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Vejledning til ledelsestilsyn

FAQ om flygtningeboliger

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

Landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen matr. nr. 4 Øster Terp, Bedsted, beliggende Overballevej 3, 6240 Løgumkloster

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

APV og trivsel APV og trivsel

SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Mulighedernes Land i Lolland Kommune

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade Resume

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Administrationsgrundlag for indsatsen mod dårlige boliger i Lemvig Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Frivillighedspolitik for Assens Kommune

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

23. Strategi for Ungekontakten

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Løntilskud Privat virksomhed

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

Ofte stillede spørgsmål

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Direktionens strategiplan

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Lokalplanlægning i Varde Kommune

Transkript:

HANDLINGPLAN FOR INDSATSPULJEN I UDKANTSOMRÅDER 29-01-2010 INDSATSPULJEN TIL OPPRIORITERING AF DET FYSISKE MILJØ I UDKANTOMRÅ- DER Begrundelse i ansøgningen om at få del i indsatspuljen Kommunens landdistriktspolitik indgår i kommuneplanforslaget 2009-2021. Kommunens målsætning for landdistriktspolitikken er at understøtte en rummelighed for både landbrug, erhverv og bosætning i kommunens landområder. Det er målet at tiltrække erhverv, der kan indpasses i eksisterende bygninger og samtidig understøtte landsbyers udvikling og bosætning. Det er samtidig kommunens mål at få taget fat på de kondemnable bygninger, som ligger spredt i landdistrikterne, samtidig med der gøres en indsats for at gøre landdistrikter attraktive ved at understøtte lokale foreninger og netværk og ved bl.a. sikring af lokale samlings- og aktivitetssteder m.v. Kommunen har lavet en registrering (en såkaldt cykelregistrering = registrering fra vej), og på denne baggrund er det vurderet, at kommunen har omkring 80-100 meget nedslidte ejendomme beliggende i landdistrikter, hvor det vil være nødvendigt med en indsats - både af hensyn til, at husene ikke benyttes til beboelse, fremtræder med utidssvarende bygningsstand og at der gøres en indsats over for den skæmmende virkning disse huse medfører i nærmiljøet og direkte over for nabohuse m.v. Byrådet har på baggrund af et ønske om en samlet indsats i landdistrikter jf. kommuneplanforslaget, ansøgt om at få del i indsatspuljen. Formål Indsatspuljens formål er at styrke bosætningen i landdistrikter og indsatsen for opprioriteten af det fysiske miljø i udkantsområderne. SAGSBEHANDLER:MARIANNE REINHARDT MODTAGER:TEKNIK OG MILJØ- UDVALGET CC: Indsatsen til oprydning i landdistrikter mht. til kondemnable og forfaldne bygninger skal ikke stå alene, men derimod indgå i en samlet indsats for landdistrikter med baggrund i målsætning i Kommuneplan 2009-2021.

SIDE 2/8 Midler fra Puljen til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder skal indgå i den samlede prioriterede indsats for udvikling af landdistrikter. Det vil ske gennem en prioriteret byfornyelsesindsats jf. Lov om byfornyelse og udvikling af byer og øvrige indsatser i landdistrikter jf. kommuneplanens målsætning. Forventede effekter Kommunen planlægger og forventer at bruge de værktøjer, der ligger i retningslinjerne for Puljen til opprioritering af det fysiske miljø til at få skabt fokus på landdistrikter gennem en samlet helhedsindsats herunder prioritering af bygningsfornyelsesindsatsen og ved øvrige tiltag i landdistrikter, og dermed få skabt en positiv opmærksomhed omkring landdistrikter som attraktive lokaliserings- og bosætningsmiljøer. Den samlede indsats planlægges organiseret tværsektorielt i administrationen, således alle faglige aspekter indgår og således at der kan blive taget hånd om afledte konsekvenser for evt. beboere. Forløb august 2009 januar 2010 August 2009 Byrådet besluttede at ansøge om at få del i indsatspuljen. September 2009 Registrering af landområder fra vej/gade (såkaldt cykelregistrering). Oktober 2009 Ansøgningen blev indsendt. November 2009 Svar vedr. midler fra indsatspuljen/opsamling af den aktuelle registrering. December 2009 marts 2010: Kontakt med enkelte ejere af nedrivningsmodne ejendomme. Indenrigs og Socialministeriets begrundelse for tildeling af midler til Guldborgsund Kommune: Guldborgsund Kommune har i sin ansøgning anført, at kommunen arbejder tværsektorielt for at understøtte udviklingen i landdistrikterne. Et fokusområde i den forbindelse er en byfornyelsesindsats over for kondemnable bygninger, og kommunen har i efteråret 2009 foretaget en registrering af de dårlige ejendomme i landdistrikterne. Indenrigs- og Socialministeriet har bemærket, at indsatsen har sammenhæng med kommunens landdistriktspolitik, der indgår i kommunens forslag til kommuneplan. Guldborgsund Kommune er tildelt et tilskud på i alt 4.680.000 kr. fordelt på puljens tre indsatsområder: 760.000 kr. til den kommunale udgift til opkøb 375.000 kr. til den kommunale udgift til oprydning, og 3.545.000 kr. til den kommunale udgift til beslutninger efter byfornyelseslovens kapitel 3, 4, 5, 8 og 9 i landdistrikter Guldborgsund Kommune kan frit flytte beløbene mellem de tre indsatsområder, så længe den samlede målsætning med indsatsen ikke ændres. Det er en forudsætning, at kommunen medfinansierer med 25% af den samlede udgift, svarende til kr. 1.560.000, således at den samlede indsats sker inden for en ramme på kr. 6.240.000

SIDE 3/8 Kommunens strategi for indsatsen Indsats ved nedrivning og oprydning I landdistrikterne og landsbyerne ligger enkelte ubeboede og forfaldne boligejendomme, erhvervsejendomme, landbrugsbygninger m.v. som skæmmer nærmiljøet og disse bygninger er således en stor belastning for det øvrige lokalsamfund. Bygninger, der skæmmer meget, er med til at udvikle en negativ spiral. Det er målet med indsatspuljen at få fjernet disse bygninger. Der vil oftest være tale om nedrivning. I enkelte tilfælde kan det være relevant af hensyn til kulturmiljøet, herunder den samlede helhed og lokalmiljøet at søge fremmet, at bygningen bliver bevaret. Bygninger, der er forladte, har stået tomme hen i en længere periode og som skæmmer, betegnes i handlingsplanen som kategori 1. En indsats over for disse bygninger har høj prioritet. Det skal ved direkte henvendelse til ejerne sikres, at der sker en indsats over for disse bygninger. Ligeledes er der i landdistrikterne enkelte private ejendomme, hvor der er ophobet en masse elementer, som ejeren har samlet eller ikke har formået at få fjernet. Det kan være skrot, utjente biler og affald m.v. Disse ejendomme er i kraft af rodet med til at skabe en negativ spiral i nærmiljøet og derfor skal der søges gjort en indsats for en udbedring/oprydning. Ved disse tilrodede ejendomme er det nødvendigt med en aktiv indsats. Der skal med ved hjælp af indsatspuljen og i tværsektorielt samarbejde søges taget kontakt til ejeren og søges etableret en aftale om en oprydning, der kan støttes gennem indsatspuljen og samtidig skal der søges sikret, at der ikke etableres en fornyet samling af elementer. Disse ejendomme betegnes også i handlingsplanen som kategori 1. Der er skattepligt ved tilskud til oprydning på private ejerboliger og det kan være både en reel og psykologisk barriere for en del af disse sager Endvidere er der ejendomme i landdistrikter, der er mål for opkøb til udlejning. Ofte sker det, at ejeren ikke gør en indsats for at føre ejendommen op til en tidssvarende boligstandard, men udlejer boligen i dens utidssvarende tilstand. Disse ejendomme er ofte mål for mindre bemidlede lejere og årsag til et usundt boligmiljø. Disse indgår også her under kategori 1. Hvor kommunen er eller bliver opmærksom på beboede, sundhedsfarlige boliger har kommunen en ubetinget pligt til at gribe ind. Disse ejendomme har den højeste prioritet uanset hvor det geografisk beliggenhed. Der er grundejere især i landzone ved nedlagte landbrugsejendomme, som står med et ønske om at nedrive bygninger, enten avlsbygninger og/eller stuehuse og nogen gange hele landbrugsejendomme, som ikke har været i brug i en årrække. Ejerne kan have haft planer om en nedrivning, men afventer den foreliggende mulighed for at få støtte gennem indsatspuljen. Disse ejendomme er ofte ejendomme der ikke udlejes. Disse ejendomme betegnes i handlingsplanen som kategori 2. Der ydes ikke støtte til nedrivning af forfaldne avlsbygninger, hvis de ikke belaster lokalmiljøet og omgivelserne i nævneværdig grad og hvor nedrivningen kun er til fordel for ejeren selv.

SIDE 4/8 Indsats med bygningsforbedring Ubeboede, utidssvarende boliger og skæmmende bygninger i landsbyer og landdistrikter er undtagelser, mens velholdte ejendomme både med hensyn til bygninger og udenoms arealer er det, der præger og giver karakter til kommunens landdistrikter, herunder åbne land, landsbyer og minder byer. Det er disse perler og miljøer som indsatsen i Guldborgsund kommune bygger på og derfor følges indsatsen vedr. nedrivning af skæmmende og utjente bygninger også op af en indsats til støtte til istandsættelse af boliger i åbne land, landsbyer og mindre byer. Den ordinære byfornyelsesramme for 2010 prioriteres derfor til ejendomme i landdistrikter, herunder åbne land, landsbyer og mindre byer. Dette skal ske en indsats for både udlejningsboliger og ejer- og andelsboliger. Disse ejendomme benævnes i handlingsplan som kategori 3. Prioritering herunder kategorier Kategori 1: Beboede og sundhedsfarlige boliger samt længere varende ubeboede og ubenyttede ejendomme, utidssvarende og skæmmende boliger samt skæmmende og ubenyttede erhvervs- og avlsbygninger og lignende anlæg. Bygningen skal være beliggende i landdistrikter, landsbyer eller mindre byer. Ligeledes er ejendomme med ophobede og ubrugbare elementer (skæmmende rod) på udearealer, og hvor det opsamlede ikke indgår i erhvervsmæssigt øjemed kategori 1 ejendomme. Kategori 2: Boliger og avlsbygninger, som har været ubeboede og ubenyttede i en længere periode, men som ikke fremstår skæmmende i landskabet. Fjernelse af disse ejendomme kan kun støttes, hvis en fremtidig anvendelse er udsigtsløst og bygningerne ikke er registreret som bevaringsværdige i Kommuneatlas og/eller Kommuneplan. For de tidligere kommuner (Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster), hvor der ikke har været foretaget en bevaringsregistrering, skal der ske en vurdering af bevaringsværdien i forbindelse med stillingtagen til støtte til nedrivning. Er der tale bygninger som må betegnes som bevaringsværdige efter SAVE-registrering, kan der ikke opnås støtte til nedrivning, med mindre der er tale om farlige eller meget stærkt belastende bygninger, der ikke kan bevares inden for en rimelig teknisk og økonomisk ramme Kategori 3: Beboelsesejendomme og stuehuse i landdistrikter herunder i det åbne land, landsbyer og mindre byer, som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidte, mangler tidssvarende opvarmning, toilet i boligen og/eller til energiforbedrende foranstaltninger foreslået i en energimærkningsrapport. Forsamlingshuse o.lign. i landdistrikter, herunder det åbneland, landsbyer og mindre byer med støtte til klimaskærm og kondemnable forhold. Det gælder for begge kategori 1 og 2, at nedrivning og oprydning kan kun støttes med midler fra indsatspuljen i det til fælde, hvor der dermed opnås en forskønnelse af landskabet, lokal- og landsbymiljøet. 1. Prioritet: Ejendomme indenfor kategori 1. Beboede og sundhedsfarlige boliger har her højeste prioritet.

SIDE 5/8 2. Prioritet: Tilskud til istandsættelse af boligejendomme, stuehuse, forsamlingshuse m.v. (Kategori 3) 3. Prioritet: Nedrivning af bygninger indenfor kategori 2 Bygningerne skal være beliggende i landdistrikter herunder det åbne land, landsbyer og mindre byer. Retningslinjer og metode Kommunen kan opkøbe ejendommen ved frivillig aftale eller på tvangsauktioner med henblik på en nedrivning eller istandsættelse jf. byfornyelseslovens 98 stk. 2. Tilskudsdelen fra puljen kan udgøre 75% af kommunens udgift. Indtægten ved salg af grunde og ejendomme er en kommunal indtægt. Kommunen kan støtte frivillige aftaler om oprydning af oplagret skrot, utjente biler, affald m.v. jf. byfornyelseslovens 98 stk. 2. Tilskudsdelen fra puljen kan udgøre 75% af kommunens udgift. Kommunen kan yde tilskud til beslutninger om nedrivninger, bygningsforbedringer, kondemnering og genhusning jf. byfornyelsesloven kap. 3 (udlejningsboliger), kap. 4 (ejer- og andelsboliger), kap. 5 (visse arbejder vedr. erhvervsbygninger, forsamlingshuse o.lign. anvendelse), kap. 8 (erstatningsboliger) og kap. 9 (kondemnering) samt 98 (byfornyelsesforanstaltninger uden refusion). Uanset om projekterne gennemføres med tilskud efter de ordinære byfornyelsesmidler eller efter 98 stk.1 opnås der 75% nettorefusion kommunens udgift. Geografisk inddeling Puljemidlerne til de tre indsatsområder kan anvendes for ejendomme beliggende i landdistrikter herunder det åbne land, landsbyer og mindre byer. Hovedbyen (Nykøbing F.) og centerbyerne jf. Kommuneplan 2009-2021 (Eskilstrup, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing) er ikke omfattet. Grundejere af boligejendomme i disse byer kan søge om midler fra den ordinære byfornyelsesramme. Nedrivning skal ske på miljømæssigt forsvarligt måde og med genanvendelse i overensstemmelse med gældende regler på området. Proces Ejere af observerede ejendomme inden for kategori 1 kontaktes ved brev. Sker der ikke en tilbagemelding inden for givet frist, søges disse ejere kontaktet telefonisk. Afviser ejeren at medvirke til nedrivning eller kan der ikke opnås en aftale om overtagelse, vurderes det, om bygningen har så nødlidende en boligstandard skal der indledes en kondemnering i henhold til byfornyelseslovens 76. Er ejendommen skæmmende kan der samtidig udstedes påbud om nedrivning efter Byfornyelseslovens 77, stk. 2.

SIDE 6/8 Ligeledes kontaktes ejere af private grunde, hvor der er ophobet samlinger af elementer (skrot, utjente biler, affald) på grunden, med tilbud om hjælp til en oprydning. En oprydning skal følges op af en løsning/aftale, så der ikke sker fornyet samling af affald. Ejerne skal gøres opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Der skal også oplyses om de skattemæssige konsekvenser af visse erhvervsejendomme. Kommunen annoncerer om mulighed for støtte til istandsættelse af bolig ejendomme i landdistrikter. Der holdes informationsmøder om mulighed for støtte og processer, hvis det vurderes, at dette vil kunne fremme indsatsen. Indsatsen i landdistrikter herunder åbne land, landsbyer og mindre byer skal for så vidt angår støtte til ejer- og andelsboliger og forsamlingshuse ske i et samarbejde med bygningsforbedringsudvalget, hvor indsatsen prioriteres landdistrikter. Når kategori 1 området er søgt gennemført tilbydes støtte til kategori 2, hvis der er flere midler i puljen. Det sker dels ved kontakt pr. brev til de, som har henvendt sig og dels ved annoncering. Nedrivning sker ved, at der laves en skriftlig aftale mellem kommune og ejer (standard aftale udarbejdes i samarbejde med en jurist). Kommunen gennemfører nedrivningen, idet det giver størst mulighed sikkerhed mht. til håndtering og økonomi. Nedrivning kan også ske ved, at ejeren giver kommunen fuldmagt til at nedrive ejendommen. Hvor kommunen står for nedrivningen, skal det søges gennemført ved samlet udbud for flere ejendomme, når der herved kan opnås en mere økonomisk fordelagtig løsning af opgaven. Det vil herved nemmere kunne sikres, at nedrivning sker på miljømæssigt forsvarligt måde og med genanvendelse i overensstemmelse med gældende regler på området. Kommunen kan pålægge ejeren at nedrive kondemnerede ejendomme uden samtykke fra denne og kan gennemføre en nedrivning som tvangsforanstaltning. Bliver det nødvendigt skal ejeren dække nedrivningsomkostningerne. Kommunen kan opkøbe ejendomme til nedrivning eller bygningsforbedring, hvor der er helt særlige grunde til det - eller hvor en løsning ikke kan ske på anden måde. Efter nedrivning sælges ejendommen. Hvor der er tale om opkøb til gennemførelse af bygningsforbedring, skal kommunen beholde ejendommen i 5 år af hensyn til moms refusion, hvis kommunen gennemfører forbedringsarbejderne. Ejendommen kan også sælges videre uden ombygning, men med en tinglyst klausul om istandsættelse og med krav til forbedringsprojektets standard. Oprydning sker ved, at der laves en aftale mellem kommunen og ejer (standard aftale udarbejdes i samarbejde med en jurist). Gennemførelse vil i disse tilfælde

SIDE 7/8 oftest ligge hos kommunen for at sikre den rigtige håndtering. ( Råde overmodel ) Med hensyn til bygningsforbedring af boligejendomme og forsamlingshuse sker det efter den normale procedure anvendt i kommunen. Organisering og faglig koordinering For at sikre den tværfaglige koordinering af processen sker det gennem en tværsektoriel arbejdsgruppe, der består af følgende områder: Ejendomsenheden vedr. køb og salg af ejendomme Planlægning og byfornyelse vedr. landzoneforhold og bevaringsbestemmelser Planlægning og byfornyelse vedr. koordinering med byfornyelsen (tovholderrollen) Byggeenheden vedr. byggetekniske forhold herunder boligstandard Natur og Miljø vedr. miljøtekniske forhold Økonomiafdeling vedr. evt. restancer og udlæg samt budgetmæssig håndtering af puljen i forhold til byfornyelsesbudgettet (refusioner) Job og Velfærd vedr. koordinering af en samtidig socialindsats og genhusning. Med hensyn til opfølgning på effekten af den samlede indsats i landdistrikter jf. Kommuneplan 2009-2021 vil dette foregå i et tværgående fora vedr. udviklingsprojekter (KUFO). Beslutningskompetencer Kompetencen vedr. beslutninger om beslutning om støtte til udlejningsboliger samt alle beslutninger i henhold til byfornyelseslovens kap. 9 (kondemnering og nedrivningspåbud) ligger i Teknik og Miljøudvalget. Opkøb af ejendomme til nedrivning eller bygningsforbedring kræver Byrådets beslutning. Kompetencen til beslutning om støtte til bygningsforbedring i ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse ligger hos Bygningsforbedringsudvalget. Infrastruktur og Velfærd gives kompetence til at godkende frivillige nedrivningsog oprydningsaftaler jf. Handlingsplanen og Indenrigs- og Socialministeriets retningslinjer for tilskuddet. Tidsplan Februar: Politisk godkendelse af strategi, retningslinjer, prioritering, metode og proces for tildeling af støtte samt nedsættelse af tværsektoriel arbejdsgruppe. Politisk stillingtagen til ændret byfornyelsesstrategi således prioriteringen ligger på landdistrikter mht. tildeling af støtte. Marts: Brev udsendes til ejere af de dårligste ejendomme, grunde med behov for en særlig indsat vedr. oprydning - med opfordring til at søge om andel i indsatspuljen. (Kategori 1)

SIDE 8/8 Når den ordinære byfornyelsesramme er udmeldt fra Staten og frigivet af Byrådet annonceres med opfordring til at ansøge til bygningsforbedring i landdistrikter. Maj- juni: Kategori 1. - de dårligste ejendomme. Kontakt og forhandling vedr. overtagelse, oprydning, nedrivning m.v. (kondemnering af de dårligste boliger kan være nødvendigt for at gennemføre ved påbud). Tilsagn vedr. støtte til bygningsforbedring. Udbud og licitation vedr. nedrivning (flere ejendomme udbydes samlet, hvids der kan opnås sagsmæssige og økonomisk fordele herved). Der skal så vidt muligt inden 1. juli 2010 være taget kontakt til alle ejendomme, der er dukket op og som kommer ind under de ovennævnte kriterier. Således at der er den tilstrækkelige tid til at få klaret eventuelle problemer så som panthaversamtykker, afværgelse af evt. tvangsauktioner, vurdering om køb er nødvendigt. osv. August: Midtvejsevaluering, hvor der også skal vurderes på om målene kan nås, og om det er nødvendigt at revurdere strategien. Midtvejsevaluering lægges på Teknik og Miljøudvalget - herunder hvor mange aftaler, der er opnået at få i proces. Samtidig gøres status på puljen med henblik på en revurdering af strategien. Annonceres fortsat vedr. midler til bygningsfornyelse i landdistrikter evt. orienteringsmøde på Rådhuset. Sept. - nov.: Der følges op indsatsen i landdistrikter i forhold til liste over nedrivningstruede ejendomme (kategori 1) og nedrivningsønsker (kategori 2). Nov: Orientering til Teknik og Miljøudvalget vedr. antal aftaler og forbrug af puljen. Nov.-dec. Er der midler tilbage i puljen gøres endnu en indsats for at få de sidste nedrivningsmodne huse med (kategori 1) og aftaler med ejere med ejendomme i kategori 2. Senest 1. marts 2011 skal indsendes opgørelse over hvor stor en del af de bevilgede midler, der er disponeret over og fordelt på de tre kategorier, der er opnået tilskud til. Tilskuddet anses for anvendt, når kommunen har forpligtet sig til: - at opkøbe en ejendom, jf. byfornyelseslovens 98 - at yde tilskud til en privat ejer, jf. byfornyelseslovens 98 - at afholde udgifter efter byfornyelseslovens kapitel 3, 4, 5, 8 og 9 samt 98 Alle arbejder skal være afsluttet senest 31. december 2011. Senest den 1. marts 2012 skal kommunen indsende regnskabsopgørelse forsynet med revisorerklæring, hvoraf det skal fremgå, at kommunen har anvendt midlerne i henhold til puljens formål Klager Det kan forventes, at der vil komme klager over kondemneringsbeslutninger og nedrivningspåbud. Klager behandles af Byfornyelsesnævnet og vil betyde længere sagsbehandlingstid. Handlingsplanen er godkendt af Byrådet den 11. marts 2010