Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken 17. august 2012 27. august 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Birkebakken Tilbudstype og form Døgninstitution for børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne jf. serviceloven paragraf 67. Til institutionen hører endvidere to bofællesskaber for voksne som modtager støtte efter serviceloven paragrafferne 83-85. Institutionen drives af Jysk Børneforsorg med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune Adresse Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Telefonnummer 87 13 33 10 E-mail adresse birkebakken@msb.aarhus.dk Web adresse http://lokalcentre.aarhuskommune.dk/portal/organisation/sociale_forhold_ og_beskaeftigelse/socialforvaltningen/sociale_institutioner/birkebakken Lederens navn Mona Engelbrecht Antal pladser Birkebakkens 46 pladser er fordelt på 5 afdelinger: 3 afdelinger for børn og unge i hovedbygningen på Birkebakken: Stuen med 8 pladser, 1. sal med 5 pladser og Ungdomsafdelingen med 8 + 3 pladser. 2 bofællesskaber for voksne på samme matrikel: Birkebo med 10 pladser og Birkedalen med 12 pladser. Dette uanmeldte tilsyn vedrører alene afdelingerne Stuen og Ungdomsafdelingen. Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Dette uanmeldte tilsyn finder sted fredag den 18. august 2012 i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 8.50. Deltagere ved tilsynet Ved besigtigelsen af afdelingerne deltager de børn og de medarbejdere, som er til stede. Ved tilsynets start adviseres forstander Mona Engelbrecht om det uanmeldte tilsyn, og muligheden for at deltage, hvis dette ønskes. Mona Engelbrecht deltager fra kl. 8.00. Fra Tilsynsenheden deltager tilsynsførende Signe Bang og Gunner Simonsen.
Tilbuddets brugergruppe Birkebakkens målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 0 18 år med en betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Bofællesskabernes målgrupper er voksne med en betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Det oplyses ved dette uanmeldte tilsyn, at ud af de 24 pladser ved Birkebakken, er 12 pladser aktuelt optaget af unge, som blev indskrevet som børn, og som nu alle er fyldt 18 år under opholdet. Driftsområdet Børn og Unge er opmærksom på denne udvikling, og der er en indstilling på vej til det politiske niveau, hvor disse 12 pladser ønskes omlagt til voksenpladser. Materiale der har indgået i forberedelse Oplysninger om Birkebakken på Tilbudsportalen. Oplysninger om tilbuddet på Birkebakkens hjemmesider. Tilsynsrapporter fra varslet tilsyn 20. og 21. december 2010 og uanmeldt tilsyn 30. maj 2011. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil Ved dette tilsyn opleves først det sociale liv og samspil, som udspiller sig mellem medarbejdere og børn ved morgenbordet på Afdeling Stuen. Efterfølgende opleves liv og samspil mellem medarbejdere og børn og unge ved Ungdomsafdelingen, hvor der gøres klar til at skulle med bus til skole og beskæftigelsestilbud. Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget Dette uanmeldte tilsyn vedrører alene afdelingerne Stuen og Ungdomsafdelingen. Afdelingen 1. sal samt bofællesskaberne for voksne på samme matrikel, Birkebo og Birkedalen, er efter tilsynets prioritering ikke besigtiget ved dette tilsyn. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere Der har ved begge afdelinger været kontakt til børn og unge. Ved Afdeling stuen er det i stort omfang de tilstedeværende medarbejdere, som tolker børnenes tilkendegivelser i forhold til tilsynets ærinde i forhold til at se, om de voksne er søde og ordentlige ved børnene, og disse tolkninger formidles under børnenes påhør til de tilsynsførende. Ved besøget på Ungdomsafdelingen er der dialog med flere børn og unge. Der er en af de unge, som viser sit værelse frem, og som her fortæller om interesser. Der er en ung, som hurtigt opfatter de tilsynsførendes ærinde, og med humor driller den tilstedeværende medarbejder med at påstå, at vedkommende hele tiden slår børnene. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Mona Engelbrecht, som sikrer at rapporten er til rådighed for Birkebakkens brugere og medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende afdelingsmøder, MEDudvalgsmøder og bestyrelsesmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen Kristensen og Lotte Lyhne, og til Driftsområdet Familier, Børn og Unge ved søjlechef Ann-Britt Wetche. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhuskommune.dk/tilsyn 2
Beskrivelse af det man møder På afdeling stuen møder de tilsynsførende medarbejdere og børn, som er ved de daglige morgenrutiner; børnene vækkes, nogle skal i bad, alle skal have morgenmad og være færdige med rutinerne til bestemt tidspunkt, for at nå at komme med bus til skole og beskæftigelse. Der er fire medarbejdere til opgaverne med de otte børn og unge. Nattevagten assisterer de medarbejdere, som lige er mødt ind. Ud over disse to medarbejdere, er der mødt en medhjælper, som efter morgenen er afviklet, har rengøringsopgaver i huset. Der orienteres om, at dette er en ganske almindelig hverdagsmorgen, hvor der alene er det specielle, at der er to af de otte børn og unge, som ikke skal tidligt op, og at der derfor er lidt bedre tid til den enkelte, end der plejer at være. Ved Ungdomsafdelingen er der flere børn og unge, som allerede er klar til at komme med bussen, og som derfor har tid til at forholde sig til at få besøg af de tilsynsførende. Her er der fire medarbejdere til at varetage opgaverne med de ti børn og unge. En medarbejder orienterer om, at der nu er mere ro på afdelingen efter en periode, hvor særligt et barn har haft det svært og fyldt meget. Et forløb med konsulent udefra i forhold til hvordan man kan forstå barnets vanskeligheder inden for autismespekteret, har været meget konstruktivt, og sammen med en ændring i medicinering, er der nu et mere konstruktivt forløb i gang. Der orienteres om, at der har været en ledig plads på Ungdomsafdelingen, som nu er besat, men at det endnu ikke er offentliggjort til afdelingens børn, unge og forældrekreds, hvem der flytter ind. Ud fra dialogen med børnene og medarbejderen og ud fra indtryk ved besøg på afdelingerne, er det de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at forløbene om morgenen er velorganiserede. Brugernes forhold Dette uanmeldte tilsyn efterlader indtryk af et veldrevet døgntilbud, hvor medarbejderne har fokus på børnenes behov og trivsel. Aktiviteter den pågældende dag Aktiviteterne på de besøgte afdelinger tager udgangspunkt i de nære dagligdags rutiner en almindelig hverdagsmorgen. Der er ikke denne morgen tilrettelagt særlige aktiviteter. Der orienteres ved tilsynet om, at man prioriterer at børnene og de unge får en god morgen, der ikke er for forceret, og som konsekvens af dette kører man af og til børn og unge, som ikke lige nåede bussen til skole. En medarbejder giver udtryk for, at det forhold, at alle børn og unge ikke skal af sted samtidigt nogle skal i skole, andre til beskæftigelsestilbud, der generelt starter senere, har den positive konsekvens, at logistikken om morgenen ikke er så presset. Personalesituationen Det oplyses ved tilsynet, at der ved begge afdelinger er mødt de medarbejdere, som der er planlagt med. Det oplyses, at der er flere medarbejdere ansat, som har kombinationsstillinger på den måde, at de både giver en hånd med på afdelingerne i forhold til afviklingen af det praktiske forløb med børnene, og også har rengøringsopgaver. 3
Kommunikation og information Dialogen imellem medarbejderne og imellem børnene, de unge og medarbejderne opleves respektfuld, indlevende og værdig. De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne De tilsynsførende oplever ved dette tilsynsbesøg at de tilstedeværende medarbejdere har et godt kendskab til de enkelte børn og unge og til deres behov for hjælp og støtte, og virker rutinerede og erfarne. Eksempelvis opleves ved morgenbordet på Afdeling Stuen, at de tilstedeværende medarbejdere har et godt kendskab til de enkelte og deres behov for hjælp og støtte. Der orienteres ved besøget på Ungdomsafdelingen om, at man har udviklet et system med små laminerede huskesedler til medarbejdere, så de mange forskellige individuelle hensyn og særlige måder, som skal huskes og føres ud i livet, understøttes. De tilsynsførende oplever ved tilsynet, hvorledes medarbejdere ved afdelingerne gør brug af dette redskab, og en medarbejder giver udtryk for, at det er konstruktivt i forhold til at huske at komme hele vejen rundt, og til at præcisere hvem, som har hvilke konkrete opgaver i samarbejdet. Forskellige almene forhold Det forhold, at halvdelen af børnepladserne ved Birkebakken er under omlægning til voksenpladser nuanceres ved tilsynet. Der er meget lille efterspørgsel fra myndighedsområdet i Aarhus Kommune på det tilbud, som gives ved børnepladserne. Forstanderen oplyser, at tilbuddene ved Birkebakken er billige i forhold til hvad sammenlignelige tilbud koster andre steder i landet. Der har senest været en henvendelse, der vedrørte et barn, som har brug for mere støtte og en større indsats, end den, der kan gives med den nuværende konstruktion og pris. Birkebakken søgte her at være åbne og konstruktive i at sammenstykke et tilbud, med de relevante ressourcer for at kunne tilgodese det visiterede barns behov, men myndighedsområdet har fundet en anden løsning. Der oplyses om, at man ved Birkebakken har oplevet at to forældrepar til unge, som er fyldt 18 år, og som derfor er visiteret til et voksen tilbud, har sagt nej til konkrete tilbud under voksenhandicap. Endvidere oplyses det at: Birkebakken har en udfordring i at skulle finde 10 procent besparelse på rengøringsbudgettet. Man vil fremover afholde personalemøder på afdelingerne samtidig, således at der også skabes mulighed for at kunne samle hele personalet til fælles orientering og input. Tilsynets vurdering Samlet vurdering Dette uanmeldte tilsyn ved Birkebakkens Afdeling Stuen og Ungdomsafdelingen finder sted en almindelig hverdags morgen, og efterlader et indtryk af et døgntilbud, som er velfungerende og velorganiseret. Birkebakken er i en proces, hvor børnepladser omlægges til voksenpladser. Ved tilsynet opleves erfarne og rutinerede medarbejdere på arbejde, og at de børn og unge, som de tilsynsførende er i kontakt med, virker glade og tilfredse med det tilbud, som de modtager. 4
Opsamlende kan nævnes: At der ved begge afdelinger er mødt de medarbejdere, som der er planlagt med. At de tilstedeværende medarbejdere har et godt kendskab til de enkelte børn og unge og til deres behov for hjælp og støtte, og virker rutinerede og erfarne At forløbene om morgenen, hvor der er megen logistik, virker velorganiserede. At dialogen imellem børnene, de unge og medarbejderne opleves respektfuld, indlevende og værdig. Der er under forberedelse, udførelse og bearbejdelse af dette tilsyn ikke set eller hørt om forhold, som giver anledning til påbud, henstillinger eller anbefalinger. 5