Læring, der giver mening



Relaterede dokumenter
Hvordan kan forældrene

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Mig som professionel. Fagidentitet

Hvad lærer børn når de fortæller?

Praktikstedsbeskrivelse

Forståelse af sig selv og andre

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Opholdssted NELTON ApS

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Pædagogiske læreplaner

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Forslag til pædagogiske læreplaner

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Kvindelige meningsdannere

Social læseplan/almene kompetencer

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Relationel klasseledelse

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Det danske sundhedsvæsen

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Unge Rollemodeller på Vollsmose Bibliotek Søstre og brødrementorer

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement?

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Dimissionstale d. 28/6 2016

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Transkript:

Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere Århus Tandlægeskole, Aarhus Universitet 1

Elever med anden etnisk baggrund udgør 60% 2

Erhvervsrettet Andensprogsdansk : MODUL A MODUL A S T 3

Arbejde aktivt med sprog og kultur via Erhvervsrettet andensprogsdansk : Styrke elevens sproglige færdigheder. Hjælpe eleven til at kunne aflæse og anvende de kulturelle koder, der ligger i uddannelsessystemet, i indlæringsprocesserne og i verbal som nonverbal kommunikation. Eleven lærer at anvende viden om egen og andres kultur i arbejde, erhvervsliv og samfund. Kan integreres i den nuværende undervisning på grundforløbet som støtte for de faglige kompetencer eleven skal opnå her. 4

Tanker og tiltag på Modul A Give eleverne flere succesoplevelser hurtigere i forløbet Arbejde aktivt med sprog, identitet og kulturforståelse Skabe TID og RUM til den enkelte elev 5

Hvad vil vi opnå med modul A? Styrke elevens faglig og personlig udvikling Bedre læringsmiljø Bedre samarbejde Flere succes-oplevelser Færre konflikter og nederlag Større interesse i uddannelsen og mindre frafald 6

Etnisk identitet og etniske grupper eksisterer ikke uafhængig af andres definition af dem (Jenkins, 1997:12) Derfor er det vigtigt at få styrket eleverne med anden etnisk baggrund til at definere sig selv på en anden måde gennem: 1.bevidst at arbejde med elevens egne ressourcer 2.tilrettelægge undervisning, der afkoder krav og normer, så eleven føler overskuelighed og sammenhæng mellem krav og egen formåen 7

Kulturbegreber Almindelige spørgsmål Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Hvad er kultur? Hvor findes kultur? Værdier og normer, som mennesker overtager og forsøger uændret at brínge videre til næste generation Kultur findes i mennesker Viden, betydning og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre i forskellige sociale fællesskaber Kultur findes mellem mennesker Hvor meget betyder kultur? Er værdier de samme for alle i en kultur? Kultur styre mennesker Fælles værdier for alle Mennesker forhandler hele tiden kultur, kultur er i stadig forandring Forskellige værdier i forskellige sociale sammenhænge 8

Vi arbejder med eleverne på modul A ud fra en anerkendende tilgang: Fokusere på kompetencer i stedet for på kulturforskelle!! Fokusere på det, der går godt. Pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen, så succesoplevelser kan opnås af alle. Gradvis øgning af krav. Spørge åbent og interesseret ind til det, vi ikke forstår! (Plum, Avhen, Dræby, Jensen Kulturel intellingens, 2007) 9

Sundhed Samfund DIG 10

Sundhed, samfund, Dig : Tro på egne ressourcer Arbejdes med begyndende faglig identitet gennem succesoplevelser (via artikler, fremlæggelser, arbejde med hvad er mine styrker og færdigheder? Hvordan bringer jeg dem i spil? Opfordring til refleksion) Arbejdes med meget konkret afkodning af krav og normer på en uddannelse, så usikkerhed og fejlfortolkninger undgås (via rollespil, hurtig og konkret positiv feed back på det, der virker, snak om begreber (hvordan arbejder man i grupper fx. Hvad er et oplæg en fremlæggelse ) Arbejdes med personlig identitet: du kan meget som ung kvinde i Danmark anno 2009 hvordan kommer du der hen, hvor du gerne vil? (via artikler, gruppearbejde med selvvalgte emner, oplæg fra lærer, rum for deltagelse af den enkelte, aktivt at arbejde med egne oplevede færdigheder og styrker) 11

Anerkendende tilgang: Dit fokus skaber din virkelighed 1. Personlig stolthed / udvikling 2. Faglig stolthed Ad 1: interviewe hinanden: Hvad drømmer du om at kunne, når du er en dygtig klinikassistent? Skrives ned på labels, en observatør nedskriver positive egenskaber ved der, der fortæller labels hæftes på fortælleren Hvad skal du gøre NU for at nå din drøm? Ad 2: Gode egenskaber ved hinanden Det bedste, du har lært indtil nu på din uddannelse To ting, som du er stolt af, at du har gjort på modul A 12

AT arbejde ud fra en narrativ tilgang til læring: Læring: Den eneste måde, vi kan dele erfaring, er gennem fortællingen! Ny viden giver mening ved at vi indpasser det i den erfaring, vi har i forvejen! SÅ LÆRING GIVER MENING HVIS: Det tager udgangspunkt i, der hvor elever er i elevens egne kompetencer og ressourcer! RIGTIG god mulighed for at styrke den enkeltes selvtillid og motivation for læring mulighed for RUM og TID til den enkelte, skabe trygt læringsmiljø Der arbejdes kontinuerligt med: Ugens Sociale Færdighed Mulighed for at anerkende ud fra hvor eleven er nu, styrke den gode historie om det, der går godt for at styrke motivation og selvtillid. VIGTIGT: kulturelle og sociale underforståede krav og holdninger ITALESÆTTES NU OG HER! Ex: Hvad er en god elev en god datter hvad er formulering med egne ord 13

Narrativ tilgang: At skabe den gode historie Mirnas historie Om at flygte fra sted til sted i sin barndom, om at være analfabet, da hun ankommer til Danmark for 7 år siden, om et forlist ægteskab og en søn med hjerteproblemer, om at have hovedpine næsten hver dag. Historien blev fortalt som et liv med problemer, med bekymringer og nederlag. Mirna tror ikke på den gode historie, fordi hendes historie er anderledes, fremmedartet for danskerne (= svaghed) Mirna styrkes i at se ressourcerne i sin historie, eleverne er desuden rigtig gode til at give positiv feedback på hinandens historier, når det foregår i et trygt forum, hvor de tør udtrykke sig selvom det danske ikke er perfekt. Narrativet skaber mulighed for refleksion, mulighed for overblik, mulighed for at se historien på en ny måde. 14

Fortællinger, der åbner Livsfortællinger bruges meget i undervisningen, både mundtligt og skriftligt Få elever i trygt forum skaber mulighed for at åbne op: de andre spørger: Hvad skete der? Hvordan klarede du dog det. Nej, hvad gjorde du så? Åh, din mor lyder sød! I faglige fremlæggelser skabes mulighed for at komme med egne refleksioner, der altid tages seriøst. Læreren giver anerkendelse for alle refleksioner. 15

Den gode historie Modvirke den selvopfyldende, negative profeti jeg er anderledes, jeg kan ikke sproget ordentligt, jeg klare mig ikke,jeg er meget alene, jeg kan ikke komme nogen steder, jeg har ikke overskud, jeg har ikke penge. Den gode historie har håb og humor, gerne lidt fantasi: hvad kunne du tænke dig skulle ske i weekenden med dine børn, hvis den skal blive rigtig god hvad kan du selv gøre for at opnå det? (Endte med at to at de enlige mødre på holdet tog i svømmehal for første gang sammen med deres børn. En noget lukket og isoleret pige på holdet tog med. Det viste sig, at de heller ikke kendte dyrehaven lige uden for Århus) 16

Tryghed og klare forventninger OBS: TRYGT betyder her klare rammer, klare krav, grænser og forventninger til opførsel. Få og faste lærere OBS: KLARE betyder at alle undervisere udviser samme holdning overfor eleverne og at konflikter tages op MED DET SAMME) Klare rollemodeller Rammer og forventninger italesættes tydeligt. 17

Virker det? JA! Ingen elever er registrerede som faldet fra uddannelsen af de sidste 4 hold, vi har gennemført! (Vi har lige afsluttet det 5. hold, her går alle videre til grundforløbet!) 18

TAK for jeres opmærksomhed! 19