Unges FU-område og Socialforvaltningen møder børn, unge og forældre så ensartet som muligt, når der afholdes netværksmøder.



Relaterede dokumenter
Virksomhedsplan 2012/2013 Familiecenteret

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Sporskifte Metode En vej ind. Kriminalitetsforebyggende projekt

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Virksomhedsplan Handicapcenteret for børn

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Mål og indsatsområder SUV 1. kvt Opdateret: 30. maj 2013

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

TEMAMØDE FSU d

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Virksomhedsplan

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kære Hassan Nur Wardere

Unge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016

Fælles. Fælles. Fælles. Ungdomscentrets Virksomhedsplan Vision. Mission. Faglige strategier. Tilgang. Effektmål (tværgående) Ydelser

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Familiecentrets virksomhedsplan

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere årige i uddannelse

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Børn og Unge i Furesø Kommune

Forebyggende indsatser for unge og familier

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

Gør det noget det virker?

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Puljeansøgning: Housing First

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: G

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Opfølgning på psykiatripolitikken

Det regionale socialområde og de otte specialområder

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

Socialt indeks. Generelle anbefalinger indenfor det specialiserede, sociale område

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet

Psykiatri- og misbrugspolitik

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

Status på handleplan for psykiatriplan september 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Døgninstitutionen Tippen 2014

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Transkript:

Målsætning: Social inklusion og medborgerskab Strategi: Nytænkning af inklusion Som led i den lokale afprøvning af nye initiativer vedrørende Nytænkning af Inklusion, deltager i udviklingen af "Aarhus-eksperimentet version 2,0 plus". Initiativet består i at sammentænke tre eksisterende forebyggende skoleindsatser, nemlig Elevmægling, Social Pejling og Samtale Mellem Generationer (SMG). Målgruppen er forældre til børn i indskoling og mellemtrin samt alle udskolingselever og -forældre. Formålet med initiativet er at styrke fællesskab og inklusion ved at øge den sociale kapital og give rum og redskaber til at håndtere når fællesskabet og trivslen udfordres. Ansvarlig: FU-leder Kristian Avnsbøl er initiativejer. Internt i UC ligger opgaven i Centeradministrationen Status: Afventer igangsættelse fra initiativejer Strategi: Signs of Safety har i 2013 sammen med ledere fra Fritids-Ungdomsskoleområdet (FU) samt konsulenter fra myndighedsområdet taget initiativ til at videreudvikle redskaber til afholdelse af netværksmødet. Her tages der udgangspunkt i Ungestrategiens tilgang omkring Kvalificeret Selvbestemmelse, hvilket også er en del af FU-områdets strategiske grundlag, samt Signs of Safety. Udviklingsarbejdet består i at undersøge, hvordan de to forståelser/metoder kan understøtte hinanden og dermed bidrage til udvikling af konkrete fælles redskaber til afholdelse af netværksmødet. Det overordnede formål er således at man på tværs af Børn og Unges FU-område og Socialforvaltningen møder børn, unge og forældre så ensartet som muligt, når der afholdes netværksmøder. Status: Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som er i gang med at udvikle kommissorium for udviklingsarbejdet. Målsætning: Brugerne får det bedre Strategi: Resultatdokumentation gennemfører i 2012 en pilottest, hvor de statusnotater, der anvendes til afrapportering til myndighedsrådgiverne, integreres i konceptet for resultatdokumentation. Indenfor sidste halvdel af året 2012 forventer vi at have udviklet en færdig model, der anvendes af alle relevante medarbejdere i UC. Der arbejdes desuden fortløbende med at udvikle resultatdokumentationen, så den kan måle den konkrete effekt af det omfattende opkvalificeringsforløb af medarbejderne, som, som led i omsætningen af Ungestrategien, har iværksat i foråret 2012. Undervisningsprogrammet indgår i et forskningsprojekt under Psykologisk institut ved Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen, hvor der sættes fokus på temaerne Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer. Kompetenceløftet af medarbejderne skal således kunne ses på de unge, ved at de opnår bedre forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv. 04-03-2013 Side 1 af 13

Det færdige koncept for resultatdokumentation forventes igangsat d. 1.11.12. Status: Der arbejdes med at løse en række IT-mæssige udfordringer, ligesom statusnotaternes form og indhold fortsat skal justeres. vil fremadrettet arbejde videre med at sammentænke arbejdsredskaber for at styrke dialogen med myndighedsområdet omkring indsatsen og de handleplans-mål, der opstilles for de unge. Indsatsområde: Styrket skole- og beskæftigelsesindsats Familier, Børn og Unges Ungestrategi bygger på tre spor og tre principper, som udgør rammen for den samlede ungeindsats. Det første princip består således i, at man som rød tråd i alle indsatser sætter generelt fokus på skolegang, uddannelse og beskæftigelse. I igangsættes implementering af Ungestrategien ved iværksættelsen af et omfattende opkvalificeringsforløb af en stor gruppe medarbejderne i samarbejde med Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Undervisningsprogrammet sætter fokus på temaerne Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer med henblik på at hjælpe de unge med at blive aktør i eget liv, og at styrke deres forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv og dermed også deltage i uddannelse og beskæftigelse. deltager desuden i udviklingen af to prototyper under handleplanen for målsætningen om at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Den ene prototype består i afprøvningen af en prototype på et Tværgående Vejledningshus for unge, som udvikles i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og FU-området. Der arbejdes i den forbindelse med udviklingen af en APP til brug ved vejledning af unge. Den anden prototype bygger på Beskæftigelsesforvaltningens deltagelse i KL-Ungepartnerskabet, hvor der i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn og Unge, og Center for Misbrugsbehandling arbejdes med udvikling af et formaliseret samarbejde med Aarhus Tech om unge med et problematisk brug af rusmidler. Denne indsats kobles i 2013 med UU s indsats mod frafald på ungdomsuddannelserne, hvor indgår i etableringen af et kommunalt fastholdelsesberedskab, som tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsernes forpligtelse til indberetning af såkaldte bekymringsmærker. (Link til ungestrategien) Status: 90 medarbejdere og ledere har fra foråret 2012 deltaget i kompetenceudviklingsforløbet med Tønnesvang og Berthelsen, som fra 2013 vil omfatte de øvrige medarbejdere og ledere. Prototypen på Vejledningshuset er udviklet, afprøvet og afrapporteret til Styregruppen for 95%-målsætningen. Samarbejdsprojektet med Aarhus Tech lægges i 2013 ind i prototypen vedr. bekymringsmærker med UU som tovholder. 04-03-2013 Side 2 af 13

Målsætning: Udvikling af det sociale arbejde Strategi: Innovation og styrket evidensbasering Arbejdet med innovation og styrket evidensbasering indgår på mange forskellige fronter i s indsatser og udviklingsprojekter. Blandt s tilbud til unge med alvorlige adfærdsproblemer har man for en del år siden etableret det programbaserede tilbud Multisystemisk Terapi (MST), som i dag fungerer som ét af de mere velkonsoliderede MST-tilbud i landet. Med baggrund i dette indgår i Socialstyrelsens afprøvning af Multisystemisk Terapi Contingency Management (MST-CM), som med udgangspunkt i MST-programmet retter sig særligt mod de komplekse situationer, der bidrager til, at unge misbruger stoffer og/eller alkohol. Projektet varer til udgangen af 2014, og indgår som én af tre behandlingsmodeller, der afprøves i 6 forskellige kommuner i Danmark. De to andre modeller er henholdsvis Københavns og Aarhus Kommuners behandlingstilbud, hvorfor medarbejdere fra samtidig er frikøbt til implementering af s programterori for rusmiddelbehandling af unge under 18 år i Aalborg og Odense Kommuner. udvikler desuden med støtte fra Socialministeriets pulje Bedre overgang til voksenlivet over en fireårig periode en efterværnsindsats omkring Værtsfamilier. Projektet kobler den sociale indsats med inddragelse af civilsamfundet, og består i oprettelsen af 3-6 værtsfamilier, der kan rumme en tidligere anbragt ung med individuelle aftaler om støtte. Det er familier med hjerte og husrum, hvor der er grobund for at udvikle et netværk for de unge ud over den tid, hvor de bor hos familien. I forlængelse af det tidligere projekt Børn og unge i psykiatriens grænseland udvikles i samarbejde med Myndighedsområdet, Børnecentret, PPR og BUC et tilbud om psykologisk undersøgelse og behandling. Kerneydelsen er psykologisk undersøgelse, hvori indgår relevant testning. Den psykologiske undersøgelse er et supplement til myndighedsområdets børnefaglige undersøgelser og handleplaner, når der i sagen er særlige forhold, som den børnefaglige undersøgelse ikke afdækker. I tilknytning til undersøgelsen tilbydes dels videreformidling af undersøgelsesresultater og evt. viderehenvisning samt en række forskellige korttids behandlingsinterventioner. Holmstrupgård, der er et selvejende pædagogisk og miljøterapeutisk døgntilbud til unge i regi af Region Midtjylland, har under satspuljen 2012 fået midler til et innovativt projekt med titlen: Fra anbringelse til lokal behandling. Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder viden i spil på nye måder. Det overordnede mål med projektet er at sikre unge med gennemgribende psykiske vanskeligheder en kvalificeret, intensiv behandling og inklusion i lokalmiljøet. deltager både i styregruppen og arbejdsgruppen med henblik på et aktivt samarbejde, bl.a. i form af visitation til projektet. Projektet er målrettet psykisk sårbare unge under 18 år, som har behov for et særlig tilrettelagt behandlingstilbud, som ikke er en døgnanbringelse. Formålet med tilbuddet er, at de unge får hjælp til at udvikle kompetencer, så de kan blive mere deltagende i, hvad der kan og skal ske i deres dagligdag Blive aktør i eget liv. I samarbejde med professor Preben Berthelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet inddrages den tilværelsespsykologisk tilgang i dagbehandlingen. 04-03-2013 Side 3 af 13

Ansvarlig: MST-CM: MST Projekt Værtsfamilier: Botræning og Efterværn Psykologisk undersøgelse og behandling: Centeradministrationen Holmstrupgaard: Holmstrupgaard i UC: Centeradministrationen Status: MST-CM er etableret 1.4.11. og har pr. 1.10.12. i alt 27 igangværende og afsluttede sager. Psykologisk undersøgelse og behandling er sat i drift fra 2013. Holmstrupgaardprojektet er trådt i kraft primo 2013. Strategi: Empowerment på Handicapområdet Holmstrupgård, der er et selvejende pædagogisk og miljøterapeutisk døgntilbud til unge i regi af Region Midtjylland, har under satspuljen 2012 fået midler til et innovativt projekt med titlen: Fra anbringelse til lokal behandling. Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder viden i spil på nye måder. Det overordnede mål med projektet er at sikre unge med gennemgribende psykiske vanskeligheder en kvalificeret, intensiv behandling og inklusion i lokalmiljøet. deltager både i styregruppen og arbejdsgruppen med henblik på et aktivt samarbejde, bl.a. i form af visitation til projektet. Projektet er målrettet psykisk sårbare unge under 18 år, som har behov for et særlig tilrettelagt behandlingstilbud, som ikke er en døgnanbringelse. Formålet med tilbuddet er, at de unge får hjælp til at udvikle kompetencer, så de kan blive mere deltagende i, hvad der kan og skal ske i deres dagligdag Blive aktør i eget liv. I samarbejde med professor Preben Berthelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet inddrages den tilværelsespsykologisk tilgang i dagbehandlingen. Ansvarlig: Holmstrupgaard i UC: Centeradministrationen Status: Holmstrupgaardprojektet er trådt i kraft primo 2013. Strategi: Udvikling af tilbudsviften på Handicapområdet Holmstrupgård, der er et selvejende pædagogisk og miljøterapeutisk døgntilbud til unge i regi af Region Midtjylland, har under satspuljen 2012 fået midler til et innovativt projekt med titlen: Fra anbringelse til lokal behandling. Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder viden i spil på nye måder. Det overordnede mål med projektet er at sikre unge med gennemgribende psykiske vanskeligheder en kvalificeret, intensiv behandling og inklusion i lokalmiljøet. deltager både i styregruppen og arbejdsgruppen med henblik på et aktivt samarbejde, bl.a. i form af visitation til projektet. Projektet er målrettet psykisk sårbare unge under 18 år, som har behov for et særlig tilrettelagt behandlingstilbud, som ikke er en døgnanbringelse. Formålet med tilbuddet er, at de unge får hjælp til at udvikle kompetencer, så de kan blive mere deltagende i, hvad der kan og skal ske i 04-03-2013 Side 4 af 13

deres dagligdag Blive aktør i eget liv. I samarbejde med professor Preben Berthelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet inddrages den tilværelsespsykologisk tilgang i dagbehandlingen. Ansvarlig: Holmstrupgaard i UC: Centeradministrationen Status: Holmstrupgaardprojektet er trådt i kraft primo 2013. Strategi: Omsætning af Fælles Fundament på Ungeområdet Som led i implementering af Ungestrategien har for 2012/13 sat to overordnede fokuspunkter: 1. Skabe fælles forståelse og fælles viden til at omsætte Ungestrategien i praksis 2. Kompetenceudviklingen skal understøtte en fortsat udvikling af Ungestrategien anviser en tidlig og sammenhængende indsats, hvor der er fokus på den unges udviklingsbeheov og trivsel: Familie og netværk skal afdækkes og hvis muligt indgå i indsatsen, og den unges personlige og sociale kompetencer skal klarlægges. Vort udgangspunkt er at arbejde ud fra en fælles faglig forståelse af de unge og deres tilværelsesprojekt, uanset særlige vanskeligheder. Målet er at sikre de unge kvalificeret selvbestemmelse, at blive aktør i eget liv. I igangsættes implementering af Ungestrategien ved iværksættelsen af et omfattende opkvalificeringsforløb af en stor gruppe medarbejderne i samarbejde med Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Undervisningsprogrammet sætter fokus på temaerne Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer med henblik på at styrke de unges forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv. (Link til ungestrategien) I forbindelse med afdelingernes GRUS-samtaler i vinteren 2012 udarbejdes nye udviklingsmål for den fortsatte implementering af Ungestrategien som beskrives i de lokale handleplaner. Status: 90 medarbejdere og ledere har fra foråret 2012 deltaget i kompetenceudviklingsforløbet med Tønnesvang og Berthelsen, som fra 2013 vil omfatte en stor del af de øvrige medarbejdere og ledere. Strategi: Udvikling af dagområdet Mål: Flere anbringelser i familiepleje Indsatsområde: Innovation Arbejdet med innovation og styrket evidensbasering indgår på mange forskellige fronter i s indsatser og udviklingsprojekter. Blandt s tilbud til unge med alvorlige adfærdsproblemer har man for en del år siden etableret det programbaserede 04-03-2013 Side 5 af 13

tilbud Multisystemisk Terapi (MST), som i dag fungerer som ét af de mere velkonsoliderede MST-tilbud i landet. Med baggrund i dette indgår i Socialstyrelsens afprøvning af Multisystemisk Terapi Contingency Management (MST-CM), som med udgangspunkt i MST-programmet retter sig særligt mod de komplekse situationer, der bidrager til, at unge misbruger stoffer og/eller alkohol. Projektet varer til udgangen af 2014, og indgår som én af tre behandlingsmodeller, der afprøves i 6 forskellige kommuner i Danmark. (De to andre modeller er henholdsvis Københavns og Aarhus Kommuners behandlingstilbud, hvorfor medarbejdere fra samtidig er frikøbt til implementering af s programterori for rusmiddelbehandling af unge under 18 år i Aalborg og Odense Kommuner.) udvikler desuden med støtte fra Socialministeriets pulje Bedre overgang til voksenlivet over en fireårig periode en efterværnsindsats omkring Værtsfamilier. Projektet kobler den sociale indsats med inddragelse af civilsamfundet, og består i oprettelsen af 3-6 værtsfamilier, der kan rumme en tidligere anbragt ung med individuelle aftaler om støtte. Det er familier med hjerte og husrum, hvor der er grobund for at udvikle et netværk for de unge ud over den tid, hvor de bor hos familien. I forlængelse af det tidligere projekt Børn og unge i psykiatriens grænseland udvikles i samarbejde med Myndighedsområdet, Børnecentret, PPR og BUC et tilbud om psykologisk undersøgelse og behandling. Kerneydelsen er psykologisk undersøgelse, hvori indgår relevant testning. Den psykologiske undersøgelse er et supplement til myndighedsområdets børnefaglige undersøgelser og handleplaner, når der i sagen er særlige forhold, som den børnefaglige undersøgelse ikke afdækker. I tilknytning til undersøgelsen tilbydes dels videreformidling af undersøgelsesresultater og evt. viderehenvisning samt en række forskellige korttids behandlingsinterventioner. Holmstrupgård, der er et selvejende pædagogisk og miljøterapeutisk døgntilbud til unge i regi af Region Midtjylland, har under satspuljen 2012 fået midler til et innovativt projekt med titlen: Fra anbringelse til lokal behandling. Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder viden i spil på nye måder. Det overordnede mål med projektet er at sikre unge med gennemgribende psykiske vanskeligheder en kvalificeret, intensiv behandling og inklusion i lokalmiljøet. deltager både i styregruppen og arbejdsgruppen med henblik på et aktivt samarbejde, bl.a. i form af visitation til projektet. Projektet er målrettet psykisk sårbare unge under 18 år, som har behov for et særlig tilrettelagt behandlingstilbud, som ikke er en døgnanbringelse. Formålet med tilbuddet er, at de unge får hjælp til at udvikle kompetencer, så de kan blive mere deltagende i, hvad der kan og skal ske i deres dagligdag Blive aktør i eget liv. I samarbejde med professor Preben Berthelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet inddrages den tilværelsespsykologisk tilgang i dagbehandlingen. Ansvarlig: MST-CM: MST Projekt Værtsfamilier: Botræning og Efterværn Psykologisk undersøgelse og behandling: Centeradministrationen Holmstrupgaard: Holmstrupgaard i UC: Centeradministrationen 04-03-2013 Side 6 af 13

Status: MST-CM er etableret 1.4.11 og har pr. 1.10.12. i alt 27 igangværende og afsluttede sager. Psykologisk undersøgelse og behandling er sat i drift fra 2013. Holmstrupgaardprojektet er trådt i kraft primo 2013. Indsatsområde: Ungdomsuddannelse til alle Familier, Børn og Unges Ungestrategi bygger på tre spor og tre principper, som udgør rammen for den samlede ungeindsats. Det første princip består således i, at man som rød tråd i alle indsatser sætter generelt fokus på skolegang, uddannelse og beskæftigelse. I igangsættes implementering af Ungestrategien ved iværksættelsen af et omfattende opkvalificeringsforløb af en stor gruppe medarbejderne i samarbejde med Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Undervisningsprogrammet sætter fokus på temaerne Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer med henblik på at hjælpe de unge med at blive aktør i eget liv, og at styrke deres forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv og dermed også deltage i uddannelse og beskæftigelse. deltager desuden i udviklingen af to prototyper under handleplanen for målsætningen om at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Den ene prototype består i afprøvningen af en prototype på et Tværgående Vejledningshus for unge, som udvikles i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og FU-området. Der arbejdes i den forbindelse med udviklingen af en APP til brug ved vejledning af unge. Den anden prototype bygger på Beskæftigelsesforvaltningens deltagelse i KL-Ungepartnerskabet, hvor der i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn og Unge, og Center for Misbrugsbehandling arbejdes med udvikling af et formaliseret samarbejde med Aarhus Tech om unge med et problematisk brug af rusmidler. Denne indsats kobles i 2013 med UU s indsats mod frafald på ungdomsuddannelserne, hvor indgår i etableringen af et kommunalt fastholdelsesberedskab, som tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsernes forpligtelse til indberetning af såkaldte bekymringsmærker. (Link til ungestrategien) Status: 90 medarbejdere og ledere har fra foråret 2012 deltaget i kompetenceudviklingsforløbet med Tønnesvang og Berthelsen, som fra 2013 vil omfatte en stor del af de øvrige medarbejdere og ledere. Prototypen på Vejledningshuset er udviklet, afprøvet og afrapporteret til Styregruppen for 95%-målsætningen. Samarbejdsprojektet med Aarhus Tech lægges i 2013 ind i prototypen vedr. bekymringsmærker med UU som tovholder. Indsatsområde: Misbrugshåndtering I FBU s målsætning vedr. misbrugshåndtering sættes fokus på de mest sårbare unge med misbrug, herunder unge med dobbeltdiagnoser, kriminelle unge samt en særlig problemstilling 04-03-2013 Side 7 af 13

vedrørende etniske unge. Disse problemstillinger genkender vi hos en stor del af de unge, der indgår i alle s forskellige indsatser, men hvor der i Rusmiddelteamet og MST- CM i sagens natur er et særligt fokus på misbrugsproblematikken. Rusmiddelteamet foretog i 2008 en screening for dobbeltdiagnoser, som viste at op mod 70% af de unge i behandling, også kan diagnostiseres med f.eks. angst, depression, ADHD m.v. Arbejdet med dobbeltdiagnoser indgår således som en målrettet del af ungdomscentrets misbrugsbehandling. Dette gælder også for udviklingsprojektet MST-CM som har en meget stor andel af unge med misbrug og ADHD. I forhold til kriminalitetsproblematikken har i efteråret 2012 iværksat indsatsen 1UP, rettet mod unge, hvor der er bekymring for alvorlig kriminalitet og udadreagerende adfærd. Her iværksættes der indenfor 24 timer en 30 dages ambulant intervention, med henblik på at skabe overblik og beskyttelse for den unge, for på den måde at skabe et fundament for, dels at kunne udrede den unge og omgivelsernes udfordringer og kompetencer, for dernæst at kunne skabe det rette fundament for udvikling og støtte til den unge i at kunne vælge en meningsfuld livsbane. Alle relevante indsatser i kan inddrages direkte i interventionen, herunder også misbrugsbehandling, hvor det er relevant. indgår sammen med Hotspot, SSP, Folkesundhed Aarhus og Det Boligsociale Fællessekretariat i et pilotprojekt, hvor man efter afdækningsmetoden Hurtig Kortlægning og Handling (HKH) forsøger, at afdække de særlige problemstillinger der er i spil for de udsatte boligområder, når det gælder rusmiddelproblemer. I løbet af de seneste år har man i en række af de udsatte boligområder oplevet, at unges hashrygning er blevet et mere synligt og udbredt problem, og både beboere og professionelle oplever en tiltagende normalisering af hash blandt områdernes unge, herunder også etniske unge. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere problemets omfang og karakter, og dermed også vanskeligt at iværksætte de rette indsatser. HKH-metoden er egnet til at kortlægge marginaliserede grupper, som færdes i miljøer og grupper, hvor hjælpeapperatet normalt har svært ved at komme ind. Metodens styrke er muligheden for en hurtig belysning af en eller flere problemområder, som sikrer lokalt ejerskab til de handleforslag, der kommer ud af kortlægningen. Pilotprojektet er iværksat i Viby Syd, og det forventes at man med udarbejdelse af en fælles analyse og handleplan kan skabe større viden og bedre fundament for i samarbejde bedre at kunne håndtere udfordringer vedrørende hash i udsatte boligområder. Ansvarlig: MST-CM: MST. 1UP og HKH: s Centeradministration Status: MST-CM er etableret 1.4.11 og har pr. 1.10.12. i alt 27 igangværende og afsluttede sager.1up iværksættes 1.10.12. HKH-Kortlægningen forventes afsluttet i marts 2013. Indsatsområde: Efterværn I er der i efteråret 2012 udarbejdet en efterværnsstrategi, hvor målgruppen for efterværn udgøres af unge, der er fyldt 18 år, og som forud har modtaget særlig støtte i form af enten anbringelse eller kontaktperson. Formålet med efterværn er inklusion i samfundet. Den pædagogiske opgave for et efterværn er at fastholde og udvikle de 04-03-2013 Side 8 af 13

kompetencer, der er nødvendige for, at den unge kan leve et selvstændigt liv, herunder fastholdelse i uddannelse, beskæftigelse og sikring af stabile boligforhold. s konkrete udviklingsindsatser vedrørende efterværn består i projekt Netværk der virker og projekt Værtsfamilie. Netværk der virker er finansieret via Socialministeriets pulje Lige muligheder og har kørt som projekt til udgangen af 2012. Indsatsen er sat i drift fra 2013. Målgruppen er tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, og indsatsens formål er, at styrke de unges kompetencer på udvalgte områder, samt yde støtte til etablering af bæredygtige netværk til familie, venner og det øvrige samfund. Som led i denne indsats arbejdes der fremadrettet på etablering af et efterværnshus, hvor alle s efterværnsaktiviteter samles i et fælles hus, og hvor de tidligere anbragte unge på sigt kan indgå som frivillige. Projekt Værtsfamilie kobler den sociale indsats med inddragelse af civilsamfundet. Målgruppen er tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, hvor det vurderes, at de i overgangen til en selvstændig tilværelse har brug for støtte i dagligdagen. Projektet består i oprettelsen af 3-6 værtsfamilier, der kan rumme en tidligere anbragt ung med individuelle aftaler om støtte. Det er familier med hjerte og husrum, hvor der er grobund for at udvikle et netværk for de unge ud over den tid, hvor de bor hos familien. I forbindelse med Netværk der Virkers overgang til drift afholder primo 2013 en Efterværnskonference med henblik på dels at formidle resultaterne af udviklingsindsatsen, men også at sætte fokus på det fremadrettede samarbejde og brobygningen i efterværnsindsatsen på tværs af Kommunen. Ansvarlig: Botræning og efterværn Status: Netværk der virker sættes i drift fra 2013. Efterværnshus forventes iværksat primo 2013. Efterværnskonference er afholdt. 1.2.13. Indsatsområde: Styrket skole og beskæftigelsesindsats Familier, Børn og Unges Ungestrategi bygger på tre spor og tre principper, som udgør rammen for den samlede ungeindsats. Det første princip består således i, at man som rød tråd i alle indsatser sætter generelt fokus på skolegang, uddannelse og beskæftigelse. I igangsættes implementering af Ungestrategien ved iværksættelsen af et omfattende opkvalificeringsforløb af en stor gruppe medarbejderne i samarbejde med Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Undervisningsprogrammet sætter fokus på temaerne Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer med henblik på at styrke de unges forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv og dermed også deltage i uddannelse og beskæftigelse. deltager desuden i udviklingen af to prototyper under handleplanen for målsætningen om at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Den ene prototype består i afprøvningen af en prototype på et Tværgående Vejledningshus for unge, som udvikles 04-03-2013 Side 9 af 13

i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og FU-området. Der arbejdes i den forbindelse med udviklingen af en APP til brug ved vejledning af unge. Den anden prototype bygger på Beskæftigelsesforvaltningens deltagelse i KL-Ungepartnerskabet, hvor der i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn og Unge, og Center for Misbrugsbehandling arbejdes med udvikling af et formaliseret samarbejde med Aarhus Tech om unge med et problematisk brug af rusmidler. Denne indsats kobles i 2013 med UU s indsats mod frafald på ungdomsuddannelserne, hvor indgår i etableringen af et kommunalt fastholdelsesberedskab, som tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsernes forpligtelse til indberetning af såkaldte bekymringsmærker. (Link til ungestrategien) Status: 90 medarbejdere og ledere har fra foråret 2012 deltaget i kompetenceudviklingsforløbet med Tønnesvang og Berthelsen, som fra 2013 vil omfatte en stor del af de øvrige medarbejdere og ledere. Prototypen på Vejledningshuset er udviklet, afprøvet og afrapporteret til Styregruppen for 95%-målsætningen. Samarbejdsprojektet med Aarhus Tech lægges i 2013 ind i prototypen vedr. bekymringsmærker med UU som tovholder. Indsatsområde: Nytænkning af akutområdet I regi af s afdeling for Uddannelse og Arbejde har vi i efteråret 2012 iværksat akutindsatsen 1UP, som er rettet mod unge, hvor der er bekymring for alvorlig kriminalitet og udadreagerende adfærd. Tilbuddet skal kunne sættes i værk i løbet af 24 timer og løber over max 30 dage. Formålet med interventionen er, at skabe ro, omsorg og beskyttelse for den unge, så der kan skabes overskud til at arbejde med et udviklingsperspektiv, der understøtter udviklingen af kvalificeret selvbestemmelse hos den unge, samt at foretage en udredning i samarbejde med den unge, forældrene, det nære netværk og de professionelle, og dermed opnå en fælles forståelse for den unges udfordringer og kompetencer. På baggrund af dette udarbejdes der udviklingsmål for både den unge og omgivelserne, hvilket vil sige, at der både på relationelt og institutionelt plan skal være vilje til at arbejde med udvikling og fleksibilitet i forhold til, at støtte den unge i at vælge en meningsfuld livsbane. Interventionen et pædagogisk dagforanstaltningstilbud, hvor s øvrige tilbud kan inddrages direkte. Her tænkes særligt på konfliktmægling, arbejdspraktik, psykologisk udredning, misbrugsbehandling, fritidstilbud etc. Status: Foranstaltningen er trådt i kraft 1.10.12. 04-03-2013 Side 10 af 13

Målsætning: Effektiv organisation med sikker drift Strategi: Helhedsperspektiv på tværs af centre og søjler Hjælpen til unge gives altid ud fra en helhedsorienteret forståelse af hver enkelt unges aktuelle situation. Det betyder, at vores indsats er én af flere indsatser, der skal understøtte den unge i at leve et almindeligt ungdomsliv. Det er derfor helt afgørende, at den samlede tilgang og forståelse er koordineret, og at alle arbejder mod det samme mål. For ungdomscentret er det derfor afgørende, at vi løbende kvalificerer samarbejdet med alle interessenter, både i den enkelte sag, men også generelt. I 2012/13 sættes der fokus på samarbejde og udvikling af nye indsatser i fællesskab med myndighedsområdet, som dels består i en fælles akut-indsats rettet mod kriminalitetstruede og udadreagerende unge, samt iværksættelse af en samlet efterværnsstrategi. Som led i s arbejde med forbindende social kapital udarbejdes der i de enkelte afdelinger netværkskort over samarbejdspartnere, som i 2013 vil danne baggrund for udvikling af en samarbejds- og profileringsstrategi for den enkelte afdeling og for som sådan. Status: Indsatsen 1UP rettet mod kriminalitetstruede og udadreagerende unge er iværksat pr. 1.10.12. Efterværnsstrategi er udarbejdet og drøftes for nuværende i s ledergruppe. Som led i arbejdet med Ungdomdcentrets samarbejds- og profileringsstrategi afholdes der i 2013 informations- og netværksmøder med prioriterede samarbejdspartnere. 6. Målsætning: Personale: Højt fagligt niveau og inddragelse af netværk Strategi: Ledelsesudvikling vil i 2012/13 arbejde på at højne alle lederes og medarbejderes kompetencer, uanset hvilken funktion den enkelte har. Målet er at styrke den sociale kapital gennem kompetent ledelse og kompetente medarbejdere. Til at understøtte kompetenceudviklingen har nedsat et Kompetence- og Udviklingsudvalg. Plan for kompetenceudvikling, implementering af Ungestrategi og beskrivelse af udviklingsprojekter indgår i Udviklingsplanen, som er en del af s Ydelseskatalog. Her rammesætter ledelsen arbejdet med organisationens sociale kapital, som én af grundstenene i forhold til kontinuerligt at sikre udvikling af højst mulig kvalitet i kerneopgaven. I den interne lederudvikling sættes der, med inddragelse af KL Ledelsesudvikling, således fokus på Teamledelse i social kapital, hvor der arbejdes med at udvikle ledelsesteamets evne til at arbejde sammen og lede som et team i et 04-03-2013 Side 11 af 13

organisatorisk rum præget af social kapital. Alle afdelingsledere i deltager desuden i 2012 i Cubions lederkursus, som er iværksat fra centralt hold. Ledelsesudviklingssamtaler er afviklet i december 2012 Ansvarlig: Centerchefen Status: Lederkursus er færdiggjort ultimo 2012. Arbejdet med Teamledelse i social kapital iværksættes på lederinternat primo oktober. Strategi: Kompetenceudvikling vil i 2012/13 arbejde på at højne medarbejdernes kompetencer, uanset hvilken funktion den enkelte har. Målet er at styrke den sociale kapital gennem kompetente medarbejdere. Til at understøtte kompetenceudviklingen har nedsat et Kompetence- og Udviklingsudvalg. Her har man stået for udarbejdelsen af et kompetencekatalog over alle s medarbejdere, med henblik på sikre at alle medarbejderes kompetencer sættes i spil. Plan for kompetenceudvikling, implementering af Ungestrategi og beskrivelse af udviklingsprojekter indgår i Udviklingsplanen, som er en del af s Ydelseskatalog. Her beskrives hvordan kompetenceudviklingen indgår som led i udviklingen af s ydelser. I igangsættes implementering af Ungestrategien ved iværksættelsen af et omfattende opkvalificeringsforløb af en stor gruppe medarbejderne i samarbejde med Jan Tønnesvang og Preben Berthelsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Undervisningsprogrammet består af forelæsninger, læringsmoduler og øvelsesmoduler/supervision over de tre temaer: Kvalificeret selvbestemmelse, Kognitiv livsvejledning og Tilværelseskompetencer. I det målrettede arbejde med de unge anvendes disse redskaber konkret med henblik på at styrke de unges forudsætninger for at leve et godt ungdomsliv. Udover at deltage i Det Sociale Akademis generelle kurser har desuden fået bevilget uddannelse af en gruppe instruktører i ART (Aggression Replacement Training) som er et struktureret pædagogisk program, som målrettet forebygger og ændrer aggressiv adfærd til prosocial adfærd hos unge mellem 12 og 20 år. I ART-uddannelsen indgår supplerende kurser i Motiverende Interview (MI) og No Power No Lose (NPNL) I forbindelse med afdelingernes GRUS-samtaler i november 2012 udarbejdes nye udviklingsmål for den fortsatte implementering af Ungestrategien som beskrives i de lokale handleplaner. Status: 90 medarbejdere og ledere har fra foråret 2012 deltaget i kompetenceudviklingsforløbet med Tønnesvang og Berthelsen, som fra 2013 vil omfatte en stor del af de øvrige medarbejdere og ledere. Med udgangen af 2013 forventes op mod 40 medarbejdere at have gennemført kurser i MI, ca. 10 medarbejdere at have gennemført uddannelse som ART trænere, og ca. 20 medarbejdere forventes at have gennemført NPNL. 04-03-2013 Side 12 af 13

Strategi: Frivillighedsstrategi Indsatsområde: Inddragelse af civilsamfund bidrager på flere områder til Aarhus Kommunes overordnede strategi for medinddragelse af civilsamfundet: Ét af s botræningstilbud bygger bl.a. på en ung-til-ung-model, hvor unge 16-17-årige med behov for træning i at bo for sig selv(plus-beboere) indskrives i et bofællesskab med unge som ikke er henviste pga. særlige problemer (minus-beboere), men som udfører en slags frivilligt socialt arbejde ved at bo i bofællesskabet og supplere tilbuddets pædagogiske støtte ved hjælp af rollemodelslæring. inddrager ligeledes civilsamfundet i efterværnsindsatserne, bl.a. via værtsfamilier, og i den fremadrettede etablering af et efterværnshus, hvor alle s efterværnsaktiviteter tænkes samlet i et fælles hus, og hvor de tidligere anbragte unge på sigt kan indgå som frivillige. I forbindelse med s indsats vedr. arbejdspraktik målrettet unge, der har brug for et supplement eller midlertidigt alternativ til skolegang, inddrages private virksomheder som praktiksteder. Vi samarbejder med SINDS s pårørendeforening både ift. ungegrupper (for unge med psykisk syge forældre) og forældregrupper (forældre med psykisk syge børn/unge). I forældregruppen deltager desuden frivillige studerende. Status: Botræningstilbud, arbejdspraktis og samarbejde med SIND er en del af UC s drift. Efterværnshus forventes etableret primo 2013. Målsætning: Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Strategi: Helhedsorienteret styring kører i 2012/13 et pilotprojekt med økonomis rammestyring i forhold til de enkelte tilbud med undtagelse af botilbuddet Katrinebjerg og Rådgivningscentret. Omdrejningspunktet er s aktivitet, hvilket betyder, at der afrapporteres på antal indskrevne unge og sagsflow sammen med måling af effekt. Målet er overordnet at udnytte s ressourcer bedst muligt. Effekten skal bl.a. måles i større fleksibilitet i og imellem indsatserne via løbende fokus på aktivitetstal. Herudover vil dialogen med myndighedsområdet blive forøget og kvalificeret. Forsøget er evalueret i efteråret 2012. Status: Den økonomiske rammestyring har vist en øget effektivisering, og er forlænget frem til 2014. 04-03-2013 Side 13 af 13