Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn
Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Layout: Børn og Unge Kommunikation Forfattere: Marianne Bruun Okholm og Svend Erik Schmidt Børn er forskellige, og det samme er måden, de lærer på. Som forælder har du sikkert også selv oplevet, at børn har et væld af ressourcer og en medfødt lyst til at lære. Viden om forskellige måder at lære på - eller det, man kalder læringsstile kan være med til at sikre, at alle børn og unge får de bedste muligheder for at være aktive og undersøgende. I denne pjece kan du undersøge, hvilke læringsstile der passer dit barn bedst, og du kan få konkrete redskaber og ideer til, hvordan du kan støtte dit barns læring på en sjov og lærerig måde. Pjecen er en del af Aarhus Kommunes projekt Lyst til at lære om læringsstile, som blev sat i gang i februar 2009. Projektet er ét tiltag blandt flere til at øge kvalitet og bredde i den pædagogiske praksis og som skal give forældre, lærere, pædagoger og ledere inspiration til at øge børn og unge trivsel, læring og udvikling. Alle børn og unge i Aarhus Kommune skal have de bedste betingelser for at udvikle sig og tilegne sig ny viden. Alle børn og unge har krav på at blive mødt som den, de er. Vi skal have plads til, at forskellige børn kan lære på forskellige måder alt efter hvilke læringsstile, der passer bedst til dem. God fornøjelse og god arbejdslyst! Tryk: Aarhus Kommunes Kopicenter Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand Børn og Unge 3
Læsevejledning til pjecen Indhold Du sidder nu med Aarhus Kommunes pjece til forældre om arbejdet med læringsstile. I pjecen præsenteres Dunn og Dunns læringsstilsmodel. Pjecen er bygget op, så du først får en appetitvækker på aktiviteter i dagtilbud og skole, hvor læringen bygger på børnenes styrker. Derefter gennemgås elementerne i modellen. Der er lagt vægt på, at du som forælder får et godt indtryk af, hvordan du kan støtte op om dit barns læring. Eksemplerne dækker hele 0-18 års området. Formålet er at give dig et indtryk af dit barns bedste måde at lære på som baggrund for at hjælpe dit barn. God fornøjelse Marianne Bruun Okholm og Svend Erik Schmidt Glade børn lærer mere Læsetræning i 2. klasse Novelleanalyse i 9. klasse Læringsstile i vuggestue og børnehave Hvordan lærer du selv? Helhedsorienteret eller detaljeorienteret Skoven eller træet Miljømæssige, fysiologiske, emotionelle, sociale og psykologiske elementer Miljømæssige elementer (Lyd Lys Arbejdsstilling Temperatur) Fysiologiske elementer (Mad/drikke Bevægelse Tid på dagen) Emotionelle elementer (Motivation Konformitet Singletasking/multitasking Struktur) Sociale elementer (Alene Par Lille gruppe Team Voksen Variation) Psykologiske elementer (Reflekterende Impulsiv) 6 6 6 7 8 H 10 3 13 14 15 15 16 17 Læringskanaler (Visuelt, Auditivt, Taktilt, Kinæstetisk) Visuelle børn Auditive børn Taktile børn Kinæstetiske børn 18 19 20 22 23 Om forfatterne 26 Nyttige links 26 4 5
Glade børn lærer mere Læsetræning i 2. klasse Novelleanalyse i 9. klasse I et læsetelt sidder nogle elever og læser højt for hinanden på skift. Fire andre elever sidder ved hver sit bord i nærheden af klasselokalets vinduer med høreværn på. Ude på gangen går en gruppe børn rundt to og to. Hvert hold har et sæt spørgsmålskort, som de leder efter svarene på. De læser og læser, og når de finder de svar, der passer, læser de det højt for hinanden. I et hjørne af fællesrummet er en gruppe elever i gang med et gulvspil med læseopgaver, der er placeret i bestemte felter på spillepladen. I et læsehjørne med skamler sidder læreren sammen med en lille gruppe elever. De læser sammen to og to, mens læreren lytter og giver feedback til hver enkelt elev. Alle elever er dybt koncentrerede om deres læsning. Lige før lektionen slutter samles alle børnene med deres lærer og evaluerer ganske kort på deres oplevelse og udbytte. Det er en helt almindelig tirsdag på en regnvejrsdag, og 9.b på Samsøgades skole arbejder med novelleanalyse. For at eleverne får mulighed for at analysere og fortolke novellen på et højt fagligt niveau, har læreren gennemgået nogle forskellige analysemodeller blandt andet aktantmodellen. En del elever havde svært ved at sidde og lytte til læreren igennem længere tid og tabte koncentrationen under gennemgangen. Lærerne fik herefter den ide, at aktantmodellen måtte kunne læres på 4 forskellige måder ved at anvende læringsstile. Nogle elever (de auditive) sidder derfor og lytter til en gennemgang af aktantmodellen. Læreren har lavet en lydfil, og eleverne nyder, at de kan slå lærerens forklaringer til og fra efter behov. Andre elever (de visuelle) sidder og læser om modellen i et rigt illustreret materiale, som læreren har lavet. En tredje gruppe elever (de taktile) sidder og arbejder med aktantmodellen bogstaveligt talt skåret ud i pap. Materialet består af en papplade med grundmodellen samt små begrebskort. De enkelte elementer i modellen kan således flyttes rent fysisk, og eleverne kan røre ved modellen. Den sidste gruppe elever (de kinæstetiske) arbejder ude på gangen. De har nemlig brug for meget plads. Lige som de taktile elever arbejder de med konkrete materialer blot i stort format, således at de rent fysisk kan gå rundt på et tæppe, hvor grundmodellen er tegnet, mens de kan flytte om på de enkelte elementer, der er skrevet på store papplader. Energiniveauet er højt, og pointen er, at i alle grupper lærer børnene om aktantmodellen ved hjælp af deres foretrukne læringsstil. Når børnene har lært at anvende modellen, arbejder de alle med analyse og fortolkning af forskellige noveller på et godt solidt fagligt niveau. Læringsstile i vuggestue og børnehave Onsdag formiddag i Kroghsgades Vuggestue er en gruppe børn i to års alderen i gang med at træne deres sproglige kompetencer. De starter med at lade frøen Anton vælge den første sang, mens børnene sidder i deres små huse (farvede måtter hvert barn sin farve). Nu sætter de sig i husene og synger en sang, som et barn har valgt ved at finde en ting, der illustrerer sangen i en spændende dekoreret kuffert. Samtidigt peger en voksen på tre tegninger et til hvert vers. Derefter danser børnene den næste sang, mens de laver fagter, der passer til indholdet og gentager de vigtigste ord og begreber. Alt sammen med henblik på at differentiere så alle børn får de bedste muligheder for at lære sprog på deres måde. En gruppe børn i 3-6 års alderen er i gang med at arbejde med lærerplanstemaet Natur- og naturfænomener. De skal lære navnene på cirkler, trekanter og firkanter. De spiller et spil. I felterne i spillet ligger de forskellige figurer. Børnene tager en brik formet som en af de tre figurer og fortæller de andre, hvad de har fået. Som afslutning på spillet prøver de at forme trekanter, firkanter og cirkler med hænderne og til sidst danner de figurerne ved at lægge sig på gulvet flere sammen fx fire til en firkant. 6 7
Hvordan lærer du selv? Forestil dig at du selv skal tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik eller EU`s regler for import? Vil du have en omhyggelig detaljeret introduktion eller blot en oversigt? Har du krav til belysning, temperatur og baggrundsstøj? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten? Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at spise eller drikke, mens du arbejder? Vil du foretrække først at læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden? Når du begynder at overveje, hvordan din mest effektive læring skal foregå og hvilke behov du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil. Dette gælder både børn, unge og voksne. Det, der er vigtigt for hvert individ i læreprocessen, kaldes for: Læringsstile. Denne stil er individuel. Dermed ligger der her en stor udfordring for alle forældre, som ønsker at hjælpe deres børn på en hensigtsmæssig måde. Hvis hvert enkelt barn får mulighed for at arbejde på sin foretrukne måde, vil barnet lære mere og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse. Det er faktisk sådan, at den måde du selv foretrækker at lære på, også er den måde du helt ubevidst anvender, når du vil hjælpe dit barn. I det følgende kan du blive klogere på din egen og dit barns læringsstil. Dermed kan du støtte dit barn med læringen på en endnu mere hensigtsmæssig måde. 1 2 3 4 1 2 3 4 Alene Par Gruppe Voksen 8 9
Helhedsorienteret eller detaljeorienteret Skoven eller træet Sådan hjælper du dit HELHEDS-barn til at lære bedre Når vores hjerne møder nye informationer, begynder den at bearbejde indholdet. Der er bare stor forskel på - fra hjerne til hjerne - hvordan den gør. Nogle mennesker kan bedst lære noget nyt og svært stof, hvis de forstår sammenhængen og helheden først. De har brug for at se det hele billede for senere at kunne fordybe sig i detaljen. De ser først skoven for senere at opdage, at den rent faktisk består af forskellige træer. Andre mennesker har det lige omvendt. De kan bedst sætte sig ind i noget nyt og svært stof, når de får stoffet gennemgået i detaljer, trin for trin og i en logisk rækkefølge. De fleste børn er enten HELHEDS-børn eller DETALJEbørn i mere eller mindre grad. Er dit barn et HELHEDS-barn? HELHEDSBØRN lærer nyt og vanskeligt stof ved at danne et overblik over det, de skal lære og herefter bevæge sig ned i detaljen. Hvis du sammen med dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, er der stor sandsynlighed for, at barnet er helhedsorienteret: Jeg er god til at koncentrere mig om flere opgaver på en gang. Hvis du selv er detaljeorienteret, skal du være særlig opmærksom på dit barns behov for at have indflydelse på, hvordan lege-lære situationer og arbejdet med lektierne skal foregå. Det er vigtigt, at I får skabt en hyggelig atmosfære omkring læringssituationen. Det kan være en god ide at starte samtalen med at spørge ind til barnets interesse for det, I skal i gang med. Fx barnets dag i institutionen/skolen. Giv dig god tid og vis interesse for det, barnet fortæller. Dit barn har behov for reelle valg og har derfor svært ved at acceptere, hvis du planlægger helt ned i detaljer, hvordan aktiviteten skal foregå. Lad barnet selv finde ud af den rækkefølge, opgaverne skal laves og lad barnet lave sin egen plan med indlagte pauser, men husk også at udfordre dit barn. Hjælp dit barn med at få overblik over aktiviteten. Fx det faglige indhold. Uanset hvor ulogisk planen synes at være for dig, er det en god ide at følge den. Planen skal kun gælde for en dag ad gangen. Herefter skaber de et overblik og forstår sammenhængen. Jeg er god til at finde på forskellige og lidt anderledes løsninger. De ser først et træ, så et træ mere, og endnu et træ. Herefter opstiller de en forsigtig hypotese: Dette kan være en skov. Endelig er der en tredje gruppe, for hvem det er underordnet, hvordan introduktionen foregår. De lærer lige godt på begge måder. De ser skoven og de enkelte træer samtidigt. Jeg kan godt lide at beskæftige mig med kreative ting. Jeg kan godt lide at læse bøger med farver og billeder i. Jeg kan godt lide at lære, når jeg starter med at få overblik over hele indholdet. 10 11
Dunn og Dunns læringsstilsmodel Er dit barn et DETALJE-barn? Miljømæssige, fysiologiske, emotionelle, sociale og psykologiske elementer DETALJE-børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at fokusere på en ting ad gangen og herefter sætte tingene ind i en større sammenhæng. Hvis du sammen med dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, er dit barn sandsynligvis detaljeorienteret: Hvis du sammen med dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, er dit barn sandsynligvis detaljeorienteret: Barnet vil tackle uventede situationer ved at lave en ny og logisk plan. Derhjemme vil arbejdet med læringen ofte gå gnidningsfrit. Men som forældre må I gerne udfordre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet også bliver udfordret i det uforudsigelige og lærer at håndtere pludseligt opståede situationer. Det er godt, at barnet oplever at få redskaber, så det ikke blot må afvente en løsning fra anden side. Når du vil hjælpe dit barn med at lære på den bedste måde, er der ud over hensynet til helheds- og detaljeorienteringen, en lang række elementer, du med fordel kan tage hensyn til. Der er de miljømæssige elementer som: lyd, lys, arbejdsstilling og temperatur. Der er de fysiologiske elementer som berører områderne: tidspunkt på dagen, mad og drikke samt behov for bevægelse. Der er også nogle emotionelle elementer som motivation, konformitet, single tasking/ multi tasking, samt struktur, der har betydning for dit barns læring. Desuden er der de sociale elementer i forhold til, om dit barn bedst lærer alene, i par, i grupper og/eller sammen med en voksen. Endelig er der de psykologiske elementer, der ud over analytisk og global, består af faktorene reflekterende og impulsiv. Jeg er god til at planlægge mine opgaver. Sådan hjælper du dit DETALJE-barn til at lære bedre Hvis du selv er helhedsorienteret, skal du være særlig opmærksom på dit barns behov for en klar og logisk struktur for arbejdet med læringen. Jeg er god til at huske alle detaljerne i det, jeg læser. Jeg er god til at løse logiske opgaver. Jeg kan godt lide at få tingene gennemført trin for trin. Jeg kan godt lide at afslutte en ting ad gangen. Jeg kan godt lide at have orden i mine ting. Hvis dit barn lærer godt gennem detaljer, vil barnet ofte være glad for den traditionelle institution/skole med forudsigelighed og mange rutiner. Opstil gerne faste rammer for legen eller for arbejdet. Et bestemt tidspunkt på dagen med slukket mobiltelefon, hvor dit barn ikke må forstyrres. For de mindre børns vedkommende er det vigtigt, at samværssituationer bliver uden afbrydelser. Lad gerne dit barn arbejde med tingene i samme rækkefølge hver dag. Støt dit barn i at lave en opgave helt færdig, inden barnet begynder på den næste. Her ses Dunn og Dunns læringsstilsmodel 12 13
Fysiologiske elementer Miljømæssige elementer (mad/drikke bevægelse tid på dagen) (lyd lys arbejdsstilling temperatur) Lyd Arbejdsstilling Du vil måske kunne nikke genkendende til en situation, hvor musikken drøner ud fra teenageværelset. Du tænker: Sluk så for den musik. Han kan da umuligt arbejde i den larm. Der kan være noget om snakken, men det behøver ikke altid at forholde sig sådan. Nogle mennesker har brug for ro, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt og svært stof. Andre mennesker især teenagere - har det godt med baggrundsstøj eller musik, når de skal koncentrere sig. De føler sig mindre stressede og kan arbejde og tænke mere kreativt. Hvordan har dit barn det med lyd? Lys Nogle mennesker har brug for meget lys under arbejdet, mens andre bedre kan koncentrere sig i svag, dæmpet belysning. Du kan da ikke se, hvad du selv laver. Du sidder jo i halvmørke I mange hjem foregår der en evig diskussion om, hvor vidt lyset skal være tændt eller ej. Hvordan har dit barn det med lys? Hvor sætter det sig? Nogle mennesker kan bedst koncentrere sig om at lære noget nyt og svært stof, når de sidder på en hård stol ved et bord. Andre mennesker kan udmærket koncentrere sig, når de sidder henslængt i en sofa. For en tredje gruppe er design ligegyldigt. Du tænker: Sæt dig ordentligt op. Du kan da ikke arbejde, når du ligger der Hvilke arbejdsstillinger er bedst for dit barn? Småspisen Bevægelse Sæt dig på din stol og hør efter, hvad jeg siger Nogle mennesker har brug for at spise lidt eller drikke, når de skal koncentrere sig om at lære noget nyt og svært. Mange børn har svært ved at sidde stille på en stol i længere tid ad gangen. Andre mennesker spiser eller drikker kun i pauserne. Ellers bliver de forstyrrede. For en tredje gruppe har det ingen betydning, om de spiser eller drikker, mens de arbejder. Mange har brug for en lille pause fra arbejdet, hvor de kan gå lidt rundt i lokalet eller løbe en lille tur. Har dit barn brug for at bevæge sig? Har dit barn behov for at spise eller drikke undervejs, når der laves lektier? Tid på dagen Hvorfor skal du altid sidde med dine lektier så sent ud på natten? Temperatur Mange børn har en oplevelse af, at en jakke er noget, man tager på, når mor fryser. Nogle mennesker lærer bedst tidligt om morgenen. Andre mennesker kan bedst koncentrere sig om formiddagen. Der er også mennesker, der arbejder bedst om eftermiddagen. Nogle kan bedst koncentrere sig om aftenen, mens andre bedst kan koncentrere sig om at lære nyt og svært stof om natten. Der er bred enighed om, at mennesker har sværere ved at tænke klart, hvis de enten fryser eller har det for varmt. Men udfordringen er at det, der føles varmt for én person, godt kan virke køligt for en anden. Hvilken temperatur arbejder dit barn bedst i? Emotionelle elementer (motivation konformitet singletasking/ multitasking struktur) Konformitet Motivation Motivation handler i læringsstilssammenhæng om den energi eller vilje man lægger i det, der skal læres. Nogle børn har i denne forbindelse behov for feedback fra andre, mens andre er mere selvkørende. Nogle børn foretrækker at følge strømmen og gøre det, de andre gør, eller det der forventes af dem. Andre børn har det lige modsat, og foretrækker at gå imod strømmen. Hvordan er dit barn? Hvordan er dit barn? 14 15
Psykologiske elementer (reflekterende impulsiv) Single tasking/multitasking Nogle børn foretrækker at gøre én opgave færdig ad gangen, inden de begynder på den næste. Struktur Nogle børn foretrækker en klar og forudsigelig struktur de ønsker på forhånd at vide, hvad det er, der skal ske. Reflekterende Nogle børn har brug for at overveje forskellige muligheder, inden de træffer beslutninger og løser problemer. Impulsiv Det impulsive barn overvejer først sine svar eller løsninger, mens det taler. Andre børn lærer bedst når de har mange bolde i luften på samme tid. Hvordan er dit barn? Andre Singletasking børn / trives med det uforudsigelige, det spontane og overraskende. multitasking Hvordan er dit barn? Sociale elementer (alene par lille gruppe team voksen variation) Alene/par Lille gruppe/team Hvordan er dit barn? Nogle børn koncentrer sig bedst, når de arbejder alene, mens andre børn foretrækker at arbejde i par. En tredje gruppe børn foretrækker at arbejde i små grupper, mens nogle få børn har det bedst med at arbejde i større grupper. Voksen Har dit barn det sådan? Variation Har dit barn det sådan? Nogle børn lærer bedst, når de har en voksen tæt på og får masser af positiv feed-back. Andre børn trives med det uforudsigelige, det spontane og overraskende. 16 17
Læringskanaler (Visuelt, Auditivt, Taktilt, Kinæstetisk) Visuelle børn Allerede de gamle grækere vidste, at vi bruger vores sanser, når vi lærer. Vores sanser er en direkte læringskanal. De er det eneste vindue, hjernen har til den ydre verden, og de er udviklet forskelligt hos hvert enkelt menneske. Synet kan være den bedste læringskanal for nogen, men ikke så god for andre, der bedst opfatter verden og bedst lærer gennem hørelsen. En tredje gruppe vil eksperimentere og røre ved tingene, når de lærer, mens en fjerde gruppe vil opleve tingene gennem kroppen. bestemt læringskanal, hvorpå vi bedst kan lære nyt og svært stof. Nogle børn lærer næsten lige godt, uanset hvilken sans de bruger. Andre er meget afhængige af at bruge en bestemt sans, når de skal lære noget nyt og svært. Vi lærer alle sammen på forskellige måder, og barnets læringsstil kan variere alt afhængig af, hvilken opgave der skal løses. Samtidig kan den enkeltes læringsstile ændre sig over tid. Visuel billede Visuel tekst Voksne, der lærer godt ved at se, vil typisk sige: Jeg kan se det for mig Jeg har det hele billede nu Det ser ud til at være en god ide Det ser ud som om, du er på det rette spor Lad os mødes om dette ansigt til ansigt Jeg har brug for, at se det hele lidt fra oven Er dit barn et visuelt barn? Visuelle børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at danne indre billeder; se ordene for sig og herefter læse dem. Hvis du sammen med dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, lærer dit barn sandsynligvis godt ved at se ting, billeder og ord. Jeg er god til at planlægge mine opgaver. Jeg er god til at huske det, jeg har set. Hvis dit barn lærer godt ved at se, vil barnet sandsynligvis blive glad/ være glad for skolen, have det rart med at tegne og kigge i bøger og lave lektier, hvor barnet skal læse en tekst og løse nogle opgaver skriftligt. Alligevel er der nogle ting, der er gode at være opmærksomme på, når du skal hjælpe dit visuelle barn. Sådan hjælper du dit visuelle barn til at lære bedre Sørg for, at dit barn har let adgang til bøger. Hvis dit barn har en bestemt interesse (heste, biler, sport osv.), kan du hjælpe barnet med at finde bøger om emnet. Brug biblioteket. Dit barn vil sikkert også holde af at se film og kan lære en masse ved at se relevante film. Indret en lille arbejdsplads hvor dit barn kan tegne og male. Naturligvis er det ikke sådan, at vi kun kan lære på en bestemt måde enten ved at se, høre, røre eller gøre. Men det har vist sig, at langt de fleste af os har en Taktil Kinæstetisk Auditiv Jeg er god til at huske en film, jeg har set. Når jeg skal huske en kode, kan jeg se den for mig, når jeg lukker øjnene. Jeg forstår bedst en faglig forklaring, når jeg kigger i en bog. Når jeg får noget fortalt, danner jeg indre billeder for at huske det. Jeg kan godt lide at tegne og skrive. Sådan hjælper du dit visuelle barn med lektierne Når I sidder med en bog med et indhold, der interesserer barnet eller med lektierne, hvor I sammen skal løse en svær opgave, så prøv at undgå lange mundtlige forklaringer. Giv dit barn tid til selv at prøve at finde svar eller at løse opgaven. Lad barnet skrive eller tegne på et stykke papir, når barnet tænker og arbejder med at løse opgaven. Du kan også støtte dit barn ved selv at skrive eller tegne på et stykke papir og evt. finde illustrationer, der beskriver problemet. 18 19
Auditive børn Voksne, der lærer godt ved at høre, vil typisk sige: Det lyder godt Jeg kan godt høre, hvad det er, du siger Noget siger mig, at du har ret Det er sød musik i mine ører Lad os lige tage en snak Aha, nu er der noget, der ringer Er dit barn et auditivt barn? Auditive børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at lytte til forklaringer og herefter få lov til at diskutere med andre, hvad de hørte. Hvis dit barn lærer godt ved at høre, vil dit barn sandsynligvis være glad for at gå i skole. Der er som bekendt mange situationer i skolen, hvor en lærer står og forklarer, eller en elevgruppe fremlægger. Disse børn kan være knapt så motiverede for den skriftlige del af lektierne. Hvis du og dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, er det sandsynligt, at dit barn har en auditiv styrke. Jeg er god til at huske det, jeg får fortalt. Jeg er god til at huske historier eller lange tekster til sange, som jeg hører. Når jeg skal huske en kode, kan jeg høre den for mig. Jeg forstår bedst en forklaring, når jeg hører den. Når jeg får noget fortalt, kan jeg huske det igen ved at høre det for mig selv. Jeg kan godt lide at lege med rim og remser. Auditive børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at lytte til forklaringer og herefter få lov til at diskutere med andre, hvad de hørte. Sådan hjælper du dit auditive barn til at lære bedre Afsæt et fast tidspunkt på dagen til fortælling f.eks. i forbindelse med aftensmaden. Her kan dit barn fx berette om tre ting, barnet har oplevet i løbet af dagen. Sørg for at dit barn har adgang til lydbøger. Det kan ofte motivere dit barn til at få læst lidt mere. Stil gerne krav om at barnet følger med i bogen samtidig med, at teksten læses op. Dit barn kan have glæde af en MP3 afspiller eller en diktafon og en CD-afspiller, så barnet både har mulighed for at anvende lydbøger og selv indtale historier og andre små indslag. Sådan hjælper du dit auditive barn med lektierne Når I sidder over et emne, som det lille barn gerne vil lære noget om, eller I sidder med lektierne og skal løse en svær opgave sammen, så prøv at lade dit barn give en grundig forklaring på, hvad opgaven går ud på. Lad barnet give nogle mundtlige bud på, hvordan opgaven kunne løses. Barnet vil ofte få nye ideer samtidigt med, at barnet formulerer sig. Diskuter løsningsforslagene med dit barn og kom evt. frem med dine egne bud på en løsning. Når dit barn har formuleret et løsningsforslag højt, så fortsæt med at lade barnet skrive det ned, hvis det er krævet af opgaven. 20 21
Taktile børn Voksne, der lærer godt ved at røre vil typisk sige: Jeg kan mærke, at der er noget på færde Jeg kan håndtere denne situation Vi må holde hinanden fast på en aftale Hvem har haft en finger med i spillet? Når jeg skal huske en kode, sidder den i fingrene Kan vi give hinanden håndslag på det? Jeg tror lige, du skulle tage at stikke en finger i jorden først Er dit barn et taktilt barn? Taktile børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at have noget i hænderne eller tage notater, når de skal forstå en forklaring. Hvis du og dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, lærer dit barn sandsynligvist godt gennem sin taktile sans. Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner eller skriver, mens jeg får det forklaret. Hvis dit barn lærer godt ved at røre, vil dit barn fx elske at bygge med LEGO eller elske de timer i skolen, hvor der er mulighed for at arbejde med konkrete materialer. Dit barn vil have brug for, at der er mulighed for at lave noter, mens læreren taler, eller når børnene selv sidder og læser. En lille nulrebold vil også være en god støtte i disse læringssituationer. Barnet vil være mindre motiveret for den del af lektierne, hvor der skal læses meget. Sådan hjælper du dit taktile barn til at lære bedre Dit barn har behov for at sidde med noget i hænderne, når barnet skal koncentrere sig om at lære noget. Undersøg derfor muligheden for, at dit barn kan få lov til at bruge en lille nulrebold i skolen. Det er en lille bold, der stimulerer følesansen hos dit barn, og som dermed kan øge læringen. Lad dit barn arbejde med lærerige computerspil. Der findes rigtig gode spil til dansk, matematik og fremmedsprog, og dit barn vil ganske givet være meget motiveret for dette. Det er faktisk ikke svært at lave opgaver til dit taktile barn. Små papstykker med spørgsmål på den ene side og svaret på den anden side a la Trivial Pursuit kan fx gøre det meget lettere for dit barn at løse den samme opgave, som gav problemer i bogen. Ideen kan bruges i forbindelse med læring af grammatik, tabeller, tyske udsagnsord mv. Kinæstetiske børn Voksne, der lærer godt ved at gøre vil typisk sige: Han sætter både himmel og jord i bevægelse Den situation kan jeg sagtens sætte mig ind Hun vender tingene på hovedet Dit kropsprog fortæller noget andet Han har sat alt på et bræt Er dit barn et kinæstetisk barn? Kinæstetiske børn lærer nyt og vanskeligt stof ved at få mulighed for at bevæge hele kroppen, når de skal forstå en forklaring. Hvis du og dit barn kan svare ja til de fleste af nedenstående udsagn, lærer dit barn sandsynligvis godt, ved at bruge sin krop mens det lærer. Jeg er god til at lytte, hvis jeg må bevæge mig imens. Når jeg skal huske en kode, går jeg rundt i lokalet og kommer så i tanke om den. Jeg forstår bedst en faglig forklaring, hvis vi laver en praktisk øvelse. Jeg lærer bedst noget nyt og svært igennem praktiske øvelser. Jeg kan godt lide at bruge min krop og røre mig. Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens. Sørg for at dit barn har et sted derhjemme, hvor det er tilladt at bygge og konstruere forskellige ting. Jeg forstår bedst en faglig forklaring, hvis jeg kan arbejde med konkrete materialer. Sådan hjælper du dit taktile barn med lektierne Når jeg får noget fortalt, kan jeg bedst huske det, hvis jeg skriver ned eller tegner imens. Når I sidder over lektierne og skal løse en svær opgave sammen, så giv dit barn nogle konkrete materialer at arbejde med. Jeg kan godt lide at arbejde ved en computer. Du kan fx benytte små papirlapper og papstykker og gendanne opgaverne fra bogen. 22 23
Hvis dit barn lærer godt ved at gøre tingene, vil dit barn elske de timer i skolen, hvor der er fart over feltet. Praktiske øvelser, hvor man skal have kroppen med for at lære noget, er en rigtig god måde at lære på for dit barn. Omvendt vil dit barn være mindre motiveret i de situationer, hvor det skal sidde stille på en stol, lytte til en forklaring eller sidde og læse i en bog. Sådan hjælper du dit kinæstetiske barn til at lære bedre Lad dit barn prøve at gå rundt i lokalet, mens barnet kigger eller læser i en bog. I starten kan det føles underligt, men efter lidt tid vil det sikkert vise sig, at dit barn bedre kan huske bogens indhold, hvis barnet har været fysisk aktiv under læsningen. Tal med dit barns lærer om, at dit barn må forlade klassen og gå en tur på gangen i et par minutter, når der er behov. Sørg for at dit barn har mulighed for at være fysisk aktiv i fritiden. Dit barn har behov for at bevæge sig for at lære noget nyt og svært. Sørg for at der om muligt er et velegnet sted i hjemmet til kropslig udfoldelse og med god plads til diverse aktiviteter på gulvet. 24 25
Om forfatterne Svend Erik Schmidt Manden bag TV-programmerne: Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage Svend Erik Schmidt er en velkendt foredragsholder og forfatter til mange artikler og bøger om mangesidig intelligens og læringsstile. Svend Erik er læringsstilsekspert og er i dag selvstændig konsulent og blandt andet tilknyttet Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets indsats omkring: Brug for alle unge. Marianne Bruun Okholm Bestyrelsesmedlem i Det internationale Læringsstilsnetværk ILSN. Marianne har et indgående kendskab til læringsstile og til læring generelt på 0-18 års-området gennem lederstillinger i folkeskolen og konsulentvirksomhed. Har gode erfaringer med dialogbaseret samarbejde med forældrene såvel på individuelt niveau som i bestyrelser på dagtilbuds- og skoleområdet. Marianne har universitetsdiplom i Offentlig ledelse fra Syddansk Universitet. Nyttige links www.learningstyles.net Børns læringsstil teori og praksis af Svend Erik Schmidt (Dafolo 2001) At lære på den bedste måde af Lena Boström og Svend Erik Schmidt (Dafolo 2006) Fokus på læring af Ole Lauridsen, ASB. Læringsstile i praksis DVD af Marianne Rasmussen, Aarhus Filmkompagni. Kontakt forfatterne Marianne Bruun Okholm mobil +45 5161 2872 E-mail MRAO@r-m.com www.attractor.dk Svend Erik Schmidt Mobil + 45 4043 0784 E-mail sets@mail.dk www.svenderikschmidt.dk 26