Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om Tanja læses op. I: Så her har vi jo så en case om en kvinde, som har, kan man sige, udfordringer inden for flere områder, både socialt i forhold til hendes søn, i forhold til sundhed, helbred, med diskusprolaps, i forhold til alkohol forbrug, misbrug, og samtidig jo ikke særligt meget arbejdsmæssig erfaring med i bagagen og har aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Så der er mange parametre i spil her, og det jeg så var interesseret i, som jeg spurgte alle sagsbehandlere rundt omkring var i forhold til, her har vi en kvinde, der ytrer sig omkring nogle ønsker, og en analyse af hendes egen situation, som hun faktisk kommer med, og foreslår hvor ligesom hun mener, det ser værst ud, eller hvad hun oplever, er det største problem lige nu, som hun beskriver som det her manglende samvær med hendes søn, og har sådan en forklaring af, at det her med alkohol, det har rod et andet sted og det er ikke denne her alkoholbehandling, hun mener, ville virke. Så der er nogle forskellige holdninger og ønsker fra denne her borger, og det har jeg jo så spurgt om, som også er det, I har svaret på. Hvornår vil man egentlig lytte til hendes ønske? Hvornår mener man, at nej, det er noget andet, der er mere relevant, som man fagligt vurderer, vil virke bedre, eller er nødvendigt? Så resultaterne kommer her, hvordan folk har svaret, og jeg har altså kun en kopi, så I må sådan lige dele, der løb den tør for papir. Men overordnet kan man sige, at der faktisk er en del, der siger ja til for det første det her med at lytte til Tanja om at støtte hende i at få afklaret denne her sag med samvær, og for det andet også at prioritere det som noget af det første P1: ja, så det er 24 % ikke, eller hvad? I: Nej, det er personer 1
P1: Nå, det er hvor mange, der har svaret, okay I: Det er så delt op, fordi der er også nogen-og-tyve, der har svaret på en anden målgruppe, så det her er kun dem, der har samme målgruppe som jer P2: Okay, så det er 96 %, der har svaret I: Ja, der har svaret ja, den mørke, det er ja, og man kan sige, at der er stor ja til at starte med til at følge og til at lytte til Tanjas ønsker, og så kan man så se den lysegrå, den stiger støt sådan fra at være lidt lille i forhold til dem, der siger nej, det synes vi ikke, og den kulminerer så i forhold til det her med at sætte yderligere beskæftigelsesrettede tilbud i værk, altså det her med beskæftigelsesfokusset, det her faktisk der, at der er størst uenighed blandt alle sagsbehandlere, hvor det nærmest er fifty-fifty i forhold til dem, der svarer ja og dem, der svarer nej. P1: Det er sku da meget sjovt, ja. I: Og så kører vi ned til at lytte til at bevilge psykolog, eller prøve at få hende henvist til en, det er der nærmest 100 % ja til, at det skal man gøre, og så kommer der nærmest også 100 %, eller næsten, nej til at lytte til Tanjas forklaring omkring det her med alkoholbehandling, om det skal til eller ej, og hvorfor og der har P3: det er et nej, eller hvad? P2: Det er et nej, de 22 % det er ja, og den mørke der, det er så 75 %, det er et nej, I: Så det er en fjerdedel, der sige nej, eller ja, undskyld, der er en fjerdedel, der siger ja, mens at tre fjerdele har faktisk svaret nej P1: Det er fordi, man kan ikke se procentsatsen i det sorte her I: Nej, nej, men du kan se der hernede, her kan du se procentsatserne, ikke 2
P2: Jeg skal have det skåret ud i pap, 22 %, det grå-lysegrå, der er I: det der, der står at det lysegrå, det er yes P2: at de mener at øh.. at man bør undlade at tale yderligere om misbrugsbehandling? I: Ja, det er altså en lille del, som mener, at man ligesom bør respektere, at Tanja vil det ikke, hun synes, hun har prøvet P2: Okay, og resten de siger så, de vil ikke tale om det I: ja. P2: ja, fint nok, fint nok. P3: Må jeg lige sige noget, med hensyn til det her interview, har det nogen betydning at du kender vores navn og uddannelse og sådan noget, fordi at i dagsordenen, der havde du nævnt det, men vi kan I: Ja, det er rigtigt P3: men vi kan jo godt tage det til sidst, når vi I: Jeg synes godt at I må tage bare lige jeres navn, men i forhold til tiden, så tror jeg vi sparer det der med, jeg kan jo faktisk godt se, hvad I har svaret med uddannelse, men ellers bare jeres navn, det synes jeg ville være fint P3: Vi kan jo lige sige det, når vi siger noget, måske I: Men det var P1, ikke? 3
P1: jeg hedder P1, I: Og P2 og P3 P3: Det har du styr på! I: det er godt at have klæbehjerne, ja, det er faktisk meget godt lige at få den på plads. Men altså overordnet set, så har vi, hvad hedder det, overvægten af personer siger nej til at lytte til ikke at tale om alkoholbehandling, så størstedelen af sagsbehandlerne vil gerne have, at de taler om det alligevel, selvom Tanja ikke vil det, samtidig er de fuldstændig, næsten fifty-fifty med om man skal følge et beskæftigelsesrettet fokus og skubbe mere til det, selvom Tanja ikke føler, hun er klar til det og ikke kan overskue det, og den anden halvdel mener, at det skal vi respektere og det venter vi med. Det er der, hvor der er den største uenighed, faktisk, og interessant nok, så er det også nogle af de samme mønstre, som man kan se blandt jer indbyrdes, det er faktisk også sammen tendens til at sige overvægt af at sige nej, vi vil egentligt gerne tale med Tanja om alkoholbehandling på trods af, hun ikke lige synes det er det lige nu, hun er fokuseret på, og samtidig også det her med beskæftigelsesfokusset, der er I heller ikke helt enige. P1: Altså inden for os tre? I: Ja, inden for kommune A P1: okay, så der er flere end os tre, der har svaret, ikke? I: Der er en til, men som er hoppet af lidt inde i undersøgelsen P1: nå, okay. Så er det faktisk kun os. I: Så, det jeg bare vil sige var, at der er de her generelle mønstre, og der er også tegn på dem blandt jer, og der er jo en ret oplagt anledning til at få diskuteret hvorfor har vi så egentlig svaret det, vi har svaret? Så det vil jeg gerne åbne op for, og hvis man ikke har lyst til at sige, hvad man har svaret, så lad være med det, men jeg vil gerne åbne op for at vi kunne tale 4
P1: Aj hvor spændende, ja P2: tale om det, ja I: altså, hvis I har lyst til at fortælle om hvad, I umiddelbart bider mærke i, når I ser de resultater også i forhold til hvad I har lagt vægt på, når I har besvaret de her spørgsmål omkring Tanja. P1: Jeg skal lige huske, hvad jeg selv har svaret P2: Hvis jeg må starte, så kan jeg i hvert fald huske, at jeg prioriterede meget, at i forhold til empowerment tankegangen, at man tog udgangspunkt i det, hun selv kom med. Og det var jo i forhold til hendes familiemæssige problemer, fordi får man ikke ryddet det af vejen, så kan, så hører hun slet ikke efter omkring beskæftigelse. Men samtidig har jeg også den holdning, at hun har jo gennemgået den her uddannelse som kosmetolog og har ikke været på arbejdsmarkedet, så man skal også sige, der skal jo også noget struktur i hendes hverdag, ikke, men i forhold til, altså man kan jo ikke, spørgsmålet er jo en ting, fordi det kommer jo til at stå meget fast, ikke, fordi, empowerment-agtigt, der skal du tage udgangspunkt i hvor hendes energi er lige nu og her for at få opbygget en god tillid og relation, få indkaldt de her relevante aktører, samtidig så også en snak omkring vigtigheden af, at hendes alkoholforbrug passer ikke i overensstemmelse med hendes forældreevne, og derfor er det vigtigt at, hvad kan man sige, at hun bliver motiveret til at tage hånd omkring det misbrug, det er sådan, og sideløbende er jeg jo også af den holdning, at hvis der er overskud og ressourcer, så vil jeg også tale beskæftigelsesmæssige tiltag, fordi at jo mere struktur og jo mere indhold i hendes hverdag, som kunne give mening for hende, hun må jo have haft en interesse inden for kosmetolog, så en praktik inden for, med mindre altså, hun har jo også været ude på arbejdsmarkedet, for ellers så får hun jo ikke revalidering, altså, så Så for at få appelleret til hendes tidligere erfaringer, hvorfor hun har taget denne her uddannelse, ikke, også få det i spil, ikke I: Så du ville både bringe en snak på banen også, både omkring alkoholbehandling og også omkring beskæftigelsesfokusset, for også at få motiveret hende for nogle andre ting, er det sådan du forstår det? 5
P2: Ja, det ville det, det er i hvert fald, hvis jeg møder sådan en Tanja, ja P1: Så du har sagt ja til det med beskæftigelse, at tale om det? P2: Det kan jeg ikke huske, om jeg har P1: Jeg kan faktisk heller ikke engang huske, hvad jeg selv har svaret I: det vigtigste er så også, hvad I tænker lige umiddelbart nu og her, altså. Hvad tænker I andre om det? P2: Men helt klart kæmpe netværk med, få de relevante aktører indkaldt P3: Altså, jeg tænker at det vil være godt at få taget fat i det der med alkoholen, fordi det er i virkeligheden den, der er en af de allermest elementære ting, der spærrer for alt det andet, og og så tænker jeg, at praktikken, det er den her tankegang med place & train i stedet for train & place, ikke, som man ved giver nogle gode resultater, at komme ud så vidt muligt på så normal en arbejdsplads som muligt, sådan så man kommer væk fra den der følelse af at være klient, og så få den praktik til at være en booster for deltagelse i alkoholproblematikken og hjælp til at, altså sætte noget andet i stedet for, sådan så at man ikke sidder, at hun ikke sidder og har al den der tid til at være ked af det derhjemme, altså, vi fjerner ikke, at hun er ked af det, men altså, der bliver mindre tid til at sidde alene derhjemme og blive fristet til at drikke, hvis man er ude i en praktik, ikke, og så kunne man så sætte noget rigtigt god, professionel alkoholbehandling på hende, ikke, altså ikke bare snakke om det, men noget der virkelig møder hende der, hvor hun er I: Ja, for en ting er at tale om det, det er jo sådan set det, spørgsmålet lægger op til, om man vil tale med hende om det, selvom hun umiddelbart ikke er til det, og man kan sige, det kan man måske nok blive enige om, at det nok ikke skader at tale om det, eller hvad? Skal man helt ikke sige noget? P3: Altså, jeg bruger at, jeg konfronterer altid, når der er alkoholproblematikker, så går jeg lige i sulet på dem, og jeg ved, at det eneste, at alkoholiserede mennesker de egentlig respekterer og et eller andet sted holder af, det er når man, når de ikke kan snyde, når de ikke kan skjule det. 6
P2: Men, hvis jeg må supplere, for jeg har faktisk fra den virkelige verden, hvor vedkommende hun har været ude i en praktik og udviklet sin arbejdsevne efter hun har haft hjerneblødning, ikke, men hun har et alkoholproblem, og jeg har sagt, jeg lægger ikke hendes sag op på rehabiliteringsteamet så længe hun ikke viser en motivation til at gøre noget ved sit alkohol, dilemmaet er så, at, hvad kan man sige, at hun siger: jamen, jeg vil gerne i arbejde, for så lader jeg være med at drikke. Det jeg så har iværksat sammen med hende, det er en mentor, der skal støtte hende i at komme ud og finde enten et ordinært arbejde, altså på nogle få timer, eller en virksomhedspraktik, så hun kan ligesom dokumentere, at forløbet gør, at hun ikke drikker, for ellers så, og jeg synes også, at vi giver hende chancen for at tage hånd om sit liv på længere sigt i forhold til at kunne gøre noget ved sit misbrug. Men hun er ikke motiveret, men jeg har jo så, hvad kan man sige (smågriner) myndighedsrettighed til at sige, jamen så længe der ikke er kommet et behandlingsforløb i gang, så har du ikke vist, at du er motiveret for at tage hånd om dit alkohol, og det er jo, hun falder ned i nogle huller engang imellem, hvor hun kommer til skade og bliver indlagt og det er jo derude, ikke. Nu er hun faktisk ved at være der hvor hun er begyndt at erkende det, hun har deltaget i lidt behandling, men de mente så ikke hun var motiveret nok, og der er det barrierer i forhold til vores system, vores misbrugsbehandlingssystem kører på den måde, at man skal være motiveret fuldt ud for at deltage, for ellers så bliver man afvist igen, det er en barriere, hun er blevet afsluttet i behandlingsforløbet, fordi hun siger nu kan hun godt klare det efter 3 samtaler, det var nok for hende, men hun er så røget i gentagne gange efter hun er afsluttet, ikke, så det er en barriere, vil jeg bare lige sige P3: Men det, du gjorde, det var at du satte hende i praktik ret hurtigt P2: Ja, det gjorde jeg. I: Og det var jo egentlig for, altså, som jeg forstår det, at tænke det kunne være en anden vej til at opnå, altså, P2: Struktur I: Ja, struktur og en tilværelse måske med mindre alkohol kan gøre noget andet, der tager den plads, kan man sige 7
P2: men hun fik ikke fjernet de spøgelser, der gør, at hun drikker. I: Nej. Men vil I mene, at hende Tanja her, hun viser motivation for at blive alkoholfri ved at hun jo egentlig kommer med en idé til hvad, hun mener, kunne hjælpe? P3: Nej, altså du tænker på, at hendes idé det er det her med psykolog? I: Ja. P3: Altså, jeg er usikker på, om hun kobler de to ting, det der med at have behov for en psykolog og så og så afslutte sit alkoholafhængighed, jeg er i tvivl om hun laver den kobling, jeg tænker, at hun ved, at hun har det skidt, hun ved, at hun er ked af det, og det er derfor, at hun gerne vil have noget psykologhjælp P1: Hun mener heller ikke, at det er så slemt selv, at hun skal i alkoholbehandling. P3: Nej, men jeg tror ikke, at hun siger, at jeg vil gerne have psykolog for at fokus skal være, at jeg kommer ud af mit alkohol P1: hun siger en ting ad gangen også, ikke I: Hun siger, hun drikker på grund af, det startede da hun fik sin søn fjernet, ikke, og samtidig er der kommet en depression, så det er jo hendes udlægning er jo, at det må bunde i noget med det her med, at jeg er ked af det, og så har jeg fået lyst til at drikke for at dulme det P2: Det er klart, der skal arbejdes med hendes ked-af-det-hed, hvis man kan sige det sådan, i forhold til at hun selv, for hun er jo ekspert på eget liv, og når hun så siger, at det er min ked-af-det-hed, der kommer til at styre, at jeg drikker, det er jo også det, der skete, da hendes søn blev fjernet, det var det jo så ikke helt, var det? Det var jo ikke fordi, det var hun jo ikke ked af det, vel? Det var fordi, han fik autisme, så hvad kan man sige, hun har jo aldrig fået bearbejdet den her sorg omkring det at ikke have en forældrekompetence til at kunne varetage et barn med autisme, så der sidder jo noget dybt og grundlæggende hos hende, som hun skal have 8
P3: Det siger du, det tænker du, men vi ved jo ikke noget som helst om det starter med det, vi ved ikke noget som helst om hendes barndom og hendes ungdom og alt muligt, så P2: nej, nej, men man er jo nødt til at tage udgangspunkt i det, hun skriver, ikke. P3: ja, ja, men du kan ikke konkludere P2: Nej, men jeg kan konkludere vi har med en borger at gøre, der er massivt ked af det, fordi hendes forældrerolle, den levede hun ikke op til, fordi at hun fik autisme, og der havde hun ikke overskud til det, altså det ved vi jo P1: Altså, jeg tog udgangspunkt, nu kan jeg faktisk ikke huske, hvad jeg selv svarede P3: det ved jeg ikke, om der står nogen steder henne, P2: Af hvad står der ikke, at hun ikke I: Hvad tænker du P1? P1: Jamen, jeg tror jeg fik svaret på din spørgeskemaundersøgelse på den måde, at jeg ville starte med at tage fat i Familieafdelingen sammen med Tanja og ligesom sige det er det, det handler om, det er det, der fylder mest hos hende, så det svært at snakke om så meget andet, når det er det med sønnen, det handler om, hun gerne vil have en afklaring af, så det svarede jeg ja til, lad os starte der. Men jeg sagde samtidig også ja til, selvom hun ikke var motiveret for det at snakke om så meget andet, så sagde jeg ja til, lad os snakke om praktik også og der har jeg i hvert fald tænkt mig at have en dialog om det, selvom det ikke var det, hun var interesseret for. Og så sagde jeg ja til psykolog, og det synes jeg var en god ting, og så sagde jeg også ja til at begynde at snakke om alkohol, selvom hun heller ikke var motiveret, så jeg sagde sådan set ja til at begynde at snakke om alt, selvom hun ikke giver udtryk for, at hun er klar til det, for ligesom at prøve, ja få en dialog og ligesom koble tingene sammen, prøve at danne, at tingene er ikke hver for sig, det hele hænger jo sammen, 9
og så finde rundt i, altså, hvad kommer først? Lige nu var det det med drengen, der fyldte mest, at få en afklaring på det. I: Hvad så fra det at tale om til at skulle sætte noget i gang? Altså hvordan vil I forholde her til, hvis Tanja bliver ved med at sige: jeg kan ikke flere ting på én gang, nu skal jeg først have det her med min søn på plads og vil stadigvæk gerne tale med en psykolog, men det er også det lige nu? P3: Altså, jeg har en borger, som er i en situation, der kunne minde meget om den, og jeg har kendt hende i mange år, og hun har faktisk skubbet det her barn foran sig som den barriere, der forhindrer hende i at komme ud på arbejdsmarkedet og at hvor man sagtens kunne forestille sig, at andre mennesker ville have haft de samme udfordringer og alligevel havde kunnet klare at komme ud på arbejdsmarkedet, så jeg vil ikke bare sådan sige, jamen det er barnets skyld, det er fordi at barnet er diagnosticeret med svær autisme, at alt det her er sket altså ja I: Må jeg lige bryde ind? P2, du nævnte det her med ekspert i eget liv, altså hvordan skal man forholde sig til det egentlig, når I også er professionelle og har jo, som man kan høre nu, nogle vurderinger af, hvad I også har erfaringer med og har viden om nok er den bedste løsning, men borgeren har måske en anden? Altså, jeg mener, man siger, at borgeren er ekspert, altså, hvordan håndterer I det? P2: Jeg vil sige i forhold til det, Tanja beskriver her, ikke, der har hun, der siger hun, det, der skal til, det er jeg får løst det med mit barn. Det vil sige, der kan man jo tage fat der og spørge ind til, jamen okay, så er man simpelthen nødt til at imødekomme hende og som P1 siger, indkalde Familieafdelingen, fordi så starter vi der, altså en forståelse af, hvad er det, hvorfor har du ikke fået dit barn hjem? Hvad er der med din forældrekompetence? Så man hele tiden starter med eksperten omkring, der siger: Jamen, Tanja, det er fordi du drikker, det er fordi du er så smerteplaget, din forældrekompetence den er måske ikke der, så du kan varetage mere tid med dit barn. Hun har jo lidt samvær, ikke, men hendes ønske er at få mere samvær, ikke, så den holder hun jo fokus på, så derfor synes jeg fagpersonerne omkring alt det her med barnet, de skal på banen, så hun får en forståelse for, hvorfor tingene er, som de er. Når der så, så kan man jo sagtens gå videre i forhold til som P1 også siger, at der kan tales om praktik, men hun er jo slet ikke der, og hvis vi skal tage udgangs- 10
punkt i de ressourcer, hun har og i hendes egne ønsker, ikke, og kunne møde hende der, hvor hun er, så har vi præsenteret en hel masse tilbud, men hun skal selv have lov. 11