Dialogbaseret aftale mellem



Relaterede dokumenter
Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen Karen Stenstrup og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen 2014

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem. Familieafdelingen v/mikkel Hastrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem

Rosenvængets skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen

Viborg Ungdomsskole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Sygepleje og Træning)

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE

Dialogbaseret aftale mellem

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Sammenhængende børnepolitik

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø

Dialogbaseret aftale mellem

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Vejledning til ledelsestilsyn

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Søndre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Temapakker fra PPR August 2013

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Resultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kommunerne skal værne om specialpædagogikken

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Houlkærskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Inklusion i praksis Specialpædagogisk bistand for skolebørn

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Dialogbaseret aftale

Anmeldt tilsyn Rapport

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Vestfjendsskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

23. Strategi for Ungekontakten

hr-strategi

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Svømmehal og KSE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Praktisk hjælp til indkøb

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Beskæftigelsespolitik

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Stadion Center og KSE

Projektets/aktivitetens titel Fælles tidlig indsats med fokus på sprog og forældresamarbejde

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Transkript:

Dialogbaseret aftale mellem PPR Rikke Fromberg Beha og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen 2014 1

Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2

1. Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for det politikområde, som aftaleenheden hører under. Effektmål kan overføres direkte fra Mål og Midler i det omfang, de er relevante for den enkelte aftale. Herudover indgår emner, der er udpeget af fagudvalget, forvaltningen eller direktionen som særlige fokusområder i det kommende år. Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Status for mål ved opfølgning i på aftalen (september 2014) 100% målopfyldelse marker 10 felter TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune har fra 2010-2012 deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013. 2014 2015 2016 2017 Implementering I indskolingen På mellemtrinnet For overbygningen Andel af børn, der flytter sig mod 2 % ifht. 2013 5 % ifht. 2013 Fortsat positiv udvikling grøn position stiger med Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i Enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. For at kunne hjælpe børn i mistrivsel til igen at trives er det afgørende med en helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af fagligheder og i tæt samarbejde med forældrene. Denne indsats ydes inden for rammerne af Den Tværfaglige Model (DTM) gennem brug af redskaberne fra TOPI, eksempelvis analysemodellen, dialogmodellen og overgangsmodellen. Implementeringen faciliteteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Det forventes at PPR : løbende deltager, som konsultativ bistand på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet. fungerer som proceskonsulenter på møderne i fokusgrupper/kompetencecentre og tværfagligt forum. Finansiering af indsatsen skal ske inden for eksisterende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. 3

1. Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for det politikområde, som aftaleenheden hører under. Effektmål kan overføres direkte fra Mål og Midler i det omfang, de er relevante for den enkelte aftale. Herudover indgår emner, der er udpeget af fagudvalget, forvaltningen eller direktionen som særlige fokusområder i det kommende år. Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes PPR Udvikling imod efterspørgselsstyring Baggrunden for PPR s udvikling mod højere grad af efterspørgselsstyring skal findes i bekendtgørelserne om henholdsvis specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder og i bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Ny lovgivning Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand mv. samt KL s 7 pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning. For at understøtte optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer i PPR, bliver målet for PPR, i højere grad, at kunne tilpasse tilbudsviften til efterspørgslen fra skoler og dagtilbud med det formål at understøtte visionen om at skabe læring for alle børn gennem øget inkluderende praksis i skoler og dagtilbud, og som samtidigt tager særligt sigte på at understøtte Viborg Kommunes omlægning af specialundervisningsstrukturen.. Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Status for mål ved opfølgning i på aftalen (dato) 100% målopfyldelse marker 10 felter Beskrives af PPR. PPRs andel af indstillinger til undersøgelse mindskes således at der frigives ressourcer til justere tilbudsviften. En målrettet indsats i forhold til at ændre tilgangen i den specialpædagogiske indsats fra fokus på individ til fokus på kontekst (herunder brug af redskaberne i TOPI i forbindelse med proceslederrollen i DTM). Øget praksisnær indsats (bl.a indenfor de pædagogiske miljøer), forebyggende behandlingsarbejde samt koordineret kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af faggrænser/fagområder, vil være særlige udviklingsområder. Der arbejdes med udviklingen af et koncept om temapakker i PPR. Temapakker tænkes som en efterspørgselsstyret indsats, der er konkret og tidsafgrænset omkring et specifikt tema. Temapakkernes indhold udvikles i dialog med Skoler og Dagtilbud. Indgå i løbende dialog med skoler og dagtilbud med henblik på prioritering af den opgave, som PPR yder i samarbejde med skoler og dagtilbud. Inden for PPR s eksisterende ramme. 4

1. Fokusområder/effektmål i aftaleperioden (Forvaltningens) Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Status for mål ved opfølgning i på aftalen (september 2014) 100% målopfyldelse marker 10 felter Familieiværksætterne Center for Socialt Ansvar indgik i 2010 et partnerskab med Holstebro Kommune og Region Midtjylland om at tilpasse den svenske Leksand model til danske forhold. Viborg Kommune har siden fulgt arbejdet og foreslår nu, at der iværksætte et pilotprojekt baseret på resultaterne fra Holstebro. Den tilpassede model vil fremover komme til at hedde Familieiværksætterne. Visionen for modellen er, at alle børn, uanset økonomisk og sociokulturel baggrund, får mulighed for at vokse op i trivsel og tryghed i familier, der tager aktivt og kompetent ansvar for at give børnene de bedst mulige vækst- og udviklingsvilkår. Formålet med Familieiværksætterne bliver dermed, at give nye forældre de bedste mulige forudsætninger for at lykkes som forældre. Projektets formål er at understøtte og udvikle forældrekompetencen, så nye forældre bliver rustet til selv eller i kraft af sit netværk at mestre opgaven som forældre. Førstegangsfødendes behov for individuelle besøg af sundhedsplejersken (ud over det lovgivningsbestemte) i perioden 1-6 mdr. efter fødslen, falder for de førstegangsfødende, der deltager i projektet. 2014 2015 2016 2017 40 % ifht. 2013 Behovet for besøg fastholdes på 2014 niveau. Behovet for besøg fastholdes på 2014 niveau. Der arbejdes med dataudtræk fra Danmarks børn. Det gennemsnitlige antal behovsbesøg pr. førstegangsfødende i perioden 1-6 mdr. efter fødslen måles i 2014 for de familier der har deltaget i Familieiværksætterne og sammenlignes med antallet af behovsbesøg i samme periode 2013. Konkret iværksættes der kursusforløb for alle førstegangsfødende, sammensat af 16 temaer fordelt over 16 kursusgange. Der startes allerede inden fødslen og fortsættes indtil barnet er 1 1/2 år. Der undervises af såvel kommunale som private aktører. Det forventes at PPR bidrager med undervisning på udvalgte kursusgange i pilotprojektet. I pilotprojektet tilbydes 40 familier 16 kursusgange. Midlerne til finansiering af familieiværksætterne findes indenfor Familie og Rådgivnings samlede ramme. På baggrund af en evaluering i efteråret 2014 besluttes det, hvorvidt der skal gennemføres en fuld implementering af konceptet i 2015-2016. 5

2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune har fra 2010-2012 deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. PPR deltager i arbejdet i DTM (se nærmere beskrivelse på hjemmeside DTM) På niveau 3 og 4 møder i skole og dagtilbud fungerer PPR psykologer som procesledere. PPR arbejder på tværs af 0-16/18 års området og kan således være med til at sikre overgange. PPR har fortsat fokus på at iværksætte undersøgelse af børn og unge i vanskeligheder, som er medvirkende til at perspektivere omgivelsernes handlemuligheder. PPR deltager i virkningsevaluering. PPR sætter fokus på fortsat udvikling af den konsultative tilgang - dette gøres bl.a. ved læringsmål i intern supervision. PPR har fokus på at udvikle proceslederfunktionen. Proceslederen har en vigtig funktion i forhold til at være med til at sikre konstruktive møder i DTM, hvor der fokuseres på den tværfaglige indsats. PPR har løbende opkvalificering i forhold til sikre den nødvendige faglige viden som efterspørges af skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere. Indenfor PPRs nuværende økonomiske ramme 6

2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives PPR Udvikling imod efterspørgselsstyring Baggrunden for PPR s udvikling mod højere grad af efterspørgselsstyring skal findes i bekendtgørelserne om henholdsvis specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder og i bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Ny lovgivning Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand mv. samt KL s 7 pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning. For at understøtte optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer i PPR, bliver målet for PPR, i højere grad, at kunne tilpasse tilbudsviften til efterspørgslen fra skoler og dagtilbud med det formål at understøtte visionen om at skabe læring for alle børn gennem øget inkluderende praksis i skoler og dagtilbud, og som samtidigt tager særligt sigte på at understøtte Viborg Kommunes omlægning af specialundervisningsstrukturen. PPRs andel af indstillinger til undersøgelse mindskes således at der frigives ressourcer til at justere tilbudsviften. PPR deltager i DTM med særlig fokus på indsats på niveau 2-3, således at indsatserne kommer så tæt på praksis som muligt. PPR indgår i tæt samarbejde med læringscentrene, som led i at understøtte omlægning af specialundervisningsstrukturen. PPR deltager i projekter omkring forældregrupper for børn med opmærksomhedsproblemer PPR er i indledende fase med at undersøge mulighed for at tilbyde Cool Kids/Chilled kids - forebyggende behandlingsforløb for børn med angst PPR arbejder på omstilling til teamorganisering bl.a. for at skabe bedre muligheder for fleksibilitet. PPR tilbyder Temapakker i skoleåret 13/14 PPR arbejder med pilotprojekt Kontraktstyret Supervision i udvalgte skoler, som forventes at medvirke til at sikre professionsudvikling med sikre mod at skabe inkluderende læringsmiljøer. PPR sætter fortsat fokus på praksisnær indsats ved f.eks. fast institutionstid i de enkelte skoler og dagtilbud, således at PPR har det nødvendige og efterspurgte lokale kendskab. Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 100% målopfyldelse marker 10 felter Indenfor PPRs nuværende økonomiske ramme. 7

2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 100% målopfyldelse marker 10 felter Pilotprojekt Kontraktstyret Supervision PPR ønsker at sætte fokus på mulighederne ved at anvende supervision med aftalt kontrakt i skoler og dagtilbud. Dette gøres bl.a. med baggrund i, at mange lærere og pædagoger føler sig usikre på den inklusionsopgave, som de skal løse i praksis. Supervision giver mulighed for at skabe et læringsrum, hvor der kan fokuseres på professionsudvikling. Deltager i pilotprojektet opnår større sikkerhed i egen praksis - i de opgaver, som de skal løse i praksis. Ledelse og medarbejdere opfylder både fælles og individuelle læringsmål. Spørgeskema samt afsluttende evaluering i supervisionen. Læringscentrene samt udvalgte skoler tilbydes i skoleår 13/14 5-10 supervisionsgange v. 2 PPR psykologer. Der arbejdes ud fra model inspireret af Benedicte Schilling (ekstern konsulent), hvor der arbejdes med tydelig kontrakt og individuelle og fælles læringsmål. Benedicte Schilling er konsulent på projektet og PPR psykologerne får mulighed for 4 konsultationer v. Benedicte i læringsforløbet. PPR etablerer kontraktstyret supervision i egen afdeling - både ved intern og ekstern supervision. Indenfor PPRs nuværende økonomiske ramme. 8

3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Succeser Aftale Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 9