Inklusion i praksis Specialpædagogisk bistand for skolebørn

Transkript

1 Børn og Ungeforvaltningen Januar 2008 Inklusion i praksis Specialpædagogisk bistand for skolebørn Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære udfra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Sådan lyder den overordnede mission for Furesø Kommunes politikker på hele børn og ungeområdet. Det betyder på skoleområdet er idealsituationen, at alle børn og unge modtager undervisning tilpasset deres forskellige behov og talenter i en normalklasse. For over 95 % af skolebørnene i Furesø er dette virkeligheden. Men for nogle børn er der behov for specialpædagogiske tiltag, for at barnet eller den unge kan trives og udvikle sig. Det overordnede mål for den specialpædagogiske bistand er at sikre, at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Med bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af er grundlaget for bistanden til børn med særlige behov ændret. Bekendtgørelsen betyder, at der ikke længere skelnes mellem almindelig og vidtgående specialundervisning. Alle børn og unge henvises fremover efter 20 stk. 2 i folkeskoleloven. Ligeledes skal organiseringen af den specialpædagogiske bistand ske ud fra mindste indgrebsog nærhedsprincippet. Det vil sige, at der ved valg af foranstaltninger skal tilstræbes, at disse griber så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidigt med, at elevens udvikling understøttes bedst muligt Med gennemførelsen af kommunalreformen og bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af er rammerne for den specialpædagogiske bistand ændret. I dag har kommunerne det fulde ansvar for området. I Furesø Kommune er der i dag ca skolebørn, hvor ca. 800 går på privatskole eller er på efterskole, ca. 130 går i kommunale specialklasser i Furesø Kommune og ca. 150 går i specialklasser eller er anbragt uden for kommunen. Samlet set udgør de anbragte børn og børnene i specialklasser ca. 4 % af det samlede antal skolebørn. I Furesø Kommune er de samlede udgifter til undervisning pr. år 350 mio. kr. Heraf benyttes knap 100 mio. kr. til elever, der er anbragt eller går i specialklasser i og uden for kommunen, til specialpædagogisk indsats i normalkasserne samt til pædagogisk psykologisk rådgivning generelt. Det svarer til ca. 28 % af de samlede udgifter til undervisning. Til sammenligning viser en rapport fra KL, at tallet er ca. 20 % på landsplan. 1

2 De nye rammer for den specialpædagogiske bistand Med bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og den specialpædagogiske bistand kan de nye rammer kort sammenfattes som nedenfor: Den specialpædagogiske bistand skal som udgangspunkt gives i klassen, men kan i særlige tilfælde suppleres med ekstra bistand uden for klassens skema. Undervisningsdifferentiering og holddannelse skal have været afprøvet inden eleven indstilles til specialpædagogisk bistand. Elever med behov for specialpædagogisk bistand i den overvejende del af undervisningstiden samt elever med behov for undervisning i specielle klasser henvises alle i henhold til folkeskoleloven 20 stk. 2. Der skelnes således ikke længere mellem vidtgående specialundervisning og almindelig specialundervisning. På trods af intentionen med nærhedsprincippet vil der altid være børn og unge, hvis behov bedst tilgodeses i et tilbud uden for det normale system. Nedenstående figur viser differentieringen af den specialpædagogiske bistand. Bunden af trekanten er relateret til bistanden, hvor eleven fortsat er går i sin normalklasse, mens toppen er relateret til bistanden, hvor tilhørsforholdet til den almindelige klasse ophører. I Furesø Kommune er ca. 4 % af alle skolebørn i kommunen henvist til specialpædagogisk bistand udenfor normalsystemet. 2

3 Specialpædagogisk bistand uden for normalsystemet Kommunalreformen har betydet, at kommunerne har overtaget det fulde ansvar for det specialpædagogiske område, herunder at sikre pladser til de børn og unge, der har behov for specialpædagogisk bistand uden for normalsystemet. Specialpædagogisk bistand uden for normalsystemet spænder fra svære fysiske handicap til komplekse socio-emotionelle problemstillinger. Til sikring af bredden i tilbud på det specialpædagogiske område indgår Furesø Kommune i et tværkommunalt netværkssamarbejde med Allerød Kommune og Egedal Kommune. Netværket skal på sigt dække kommunernes samlede behov for tilbud. Kommunalreformen har betydet, at kommunerne har overtaget ansvaret for de tidligere amtskommunale undervisningstilbud. For at sikre koordinering og overblik i overgangen fra amtslige til kommunale tilbud, har de 29 kommuner i hovedstadsregionen etableret Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), der i en overgangsperiode skal støtte kommunerne i overtagelsen af de tidligere amtslige undervisningstilbud. KFS s hovedopgaver er bl.a. at skabe overblik og holde fokus på den fælles udviklingsplan for regionen samt at rådgive, vejlede og koordinere ved den kommunale visitation og hjemtagelse til specialundervisningstilbud. Kompetencecentre i netværkssamarbejdet mellem Furesø, Allerød og Egedal For at sikre den optimale udnyttelse af ressourcer og kompetencer i det tværkommunale netværkssamarbejde for specialområdet arbejdes der på nuværende tidspunkt med den fremtidige organisering af tilbud. For at skabe stærke faglige miljøer omkring de forskellige fokusområder arbejdes der med opbygningen af kompetencecentre. Centrene tænkes placeret, så de både rummer undervisningstilbud samt kompetencer for supervision. Det er endnu ikke afklaret, om de enkelte kommuner skal specialiseres inden for særlige områder som f.eks. ADHD og autisme. Et samlet oplæg til organisering forventes at være på plads i marts måned. Specialklasser i Furesø Kommune På nuværende tidspunkt har Furesø Kommune specialpædagogisk bistand til børn og unge med følgende behov: Generelle indlæringsvanskeligheder o På Stavnsholtskolen (7 klasser) og Søndersøskolen (3 klasser) Læsevanskeligheder o På Bybækskolen (3 klasser) og Hareskov Skole (2 klasser) ADHD (DAMP) o På Syvstjerneskolen (3 grupper) Skole/behandlingstilbud o For indskolingsbørn (G-klassen på Lille Værløse Skole og Familieklassen på Furesø Børne- og Familiecenter) o For årige (Linie 14 i lokaler i Farum Midtpunkt) 3

4 Specialpædagogisk bistand i normalsystemet I udviklingen af folkeskolen er der generelt øget fokus på, hvordan specialpædagogiske tilbud kan tilrettelægges, så børnene ikke bliver skilt ud fra klassen. Mindste indgriben og nærhedsprincippet stiller krav til skolerne tilrettelæggelse af undervisningen. Behovet øges for at undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger. Dette stiller store krav til medarbejdere og ledere. Mange medarbejdere oplever det som et øget krav, at de som en del af den almindelige undervisning skal tilgodese de enkelte elevers faglige, sociale og personlige udvikling samt eventuelle behov for ekstra støtte. Hvorfor inklusion? Forskning viser, at det sociale og faglige læringsfællesskab er tæt forbundet. Undersøgelser viser, at det faglige udbytte bliver størst, hvor barnet og den unge trives og lærer. Samtidig viser andre undersøgelser, at en udskillelse af det sociale fællesskab ofte er forbundet med en oplevelse af eksklusion med efterfølgende mistrivsel. Hvis alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber stiller det krav til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Inklusion er en af de tre grundpiller i Furesø Kommunes nye skolepolitik. De to andre er trivsel og faglighed. De fælles kommunale mål på netop inklusion er: fi At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn fi At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid fi At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser Hvor er vi i dag? Furesø Kommune er sammen med 33 andre kommuner gået med i KL s 3 årige projekt Partnerskab om folkeskolen, der har til formål at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations- og problemløsningskompetencer samt evne til at samarbejde. Et af indsatsområderne i dette projekt er faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Til beskrivelse af det optimale læringsmiljø, der sikrer eleverne et øget udbytte af undervisningen, er der udarbejdet 3 ønskede tilstande for indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Tilstandene er udarbejdet af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. De ønskede tilstande for faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand er A. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen B. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov C. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt 4

5 På baggrund af de opstillede ønskede tilstande er der udarbejdet en statusanalyse med afsæt i en større spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fokuserer på i hvilken grad de forskellige respondenter oplever, at vi lever op til de ønskede tilstande. I Furesø Kommune er resultaterne baseret på svar fra samtlige medarbejdere og ledere, samt elever og forældre fra 5., 7. og 9. klasserne fra alle 8 grundskoler. Resultat af statusanalyse efteråret 2007 faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Som det fremgår af statusanalysen er der forholdsvis stor forskel mellem lærernes og skoleledernes opfattelse af, hvor skolerne er. Analysen synliggøre, at der er behov for en indsats, hvis kommunen skal nærme sig de ønskede tilstande, der repræsenterer det optimale læringsmiljø til sikring af elevernes udbytte af undervisningen. Udvikling af den almenpædagogiske og specialpædagogiske praksis Etablering af inkluderende læringsmiljøerne stiller krav til udviklingen af både den almenpædagogiske og specialpædagogiske praksis i skolerne. Dette underbygges af Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsrapport fra december 2007 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand - perspektiver på den rummelige folkeskole. Rapporten peger på, at de enkelte skoler generelt gør en stor indsats på området, men der er flydende grænser for, hvad der er ligger i henholdsvis det almenpædagogiske og specialpædagogiske system, f.eks. er tidlige læseindsats placeret forskelligt fra skole til skole. Ligeledes ses en tendens til nedprioritering af til de ældre elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, da de specialpædagogiske ressourcer hovedsageligt benyttes i indskolingen. 5

6 Rapporten viser, at medarbejderne opleverer en stigning i elevernes sociale og emotionelle behov. Det betyder, at skolerne opprioriteter AKT (adfærd, kontakt og trivsel), der dog oftest benyttes som ambulancetjeneste frem for til langsigtet arbejde med relationer og adfærd i klasserne og andre sociale sammenhænge. Rapportens anbefalinger kan kort sammenfattes til at: Den tidlige læseindsats gøres til en opgave for den almindelige undervisning AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) fungerer som en nøgle til øget inklusion De ældste elever prioriteres i skolen Samarbejdet om den specialpædagogiske bistand styrkes på alle niveauer En realisering af rapportens anbefalinger samt en ændring af den almenpædagogiske og specialpædagogiske praksis stiller krav til både forvaltning, ledere og medarbejdere i systemet. I dag arbejder skolerne i Furesø med en lang række initiativer og projekter i forbindelse med inklusion. Udfordringen er at sikre, at alle disse tiltag tager afsæt i dokumenteret forskning og viden om, hvad der virker, hvorfor det virker og hvornår det virker. Det kræver øget fokus på systematik, dokumentation og samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser, herunder mellem skoler og institutioner. Til sikring af realiseringen af centrale målsætninger på børn og ungeområdet, herunder inklusion, er der igangsat et implementeringsprojekt med titlen Sprog & Sammenhæng. Projektet har blandt andet til opgave at sikre en tværfaglig systematisk koordinering på tværs af skoler, dag- og fritidsinstitutioner. Projektets vil bestå af en række små og store delprojekter på skolerne og institutionerne, der som overordnet målsætning skal medvirke til: Styrkelse af sprogstimuleringen i institutioner og skoler. Videreudvikling af en mangfoldig og inkluderende skole og institutionskultur. Flere børn skal møde tilpasse udfordringer og forblive en del af de sociale fællesskaber i skolen og institutionerne Klare procedurer og dynamisk samarbejde mellem skole, dag- og fritidsinstitutioner. At medarbejderne i skoler og institutioner oplever at der sker en udvikling af deres faglige kompetencer og af et tværfagligt beredskab til at takle nye opgaver. Herunder skal udvikles konsultative samarbejdsformer mellem personalet i de almenpædagogisk institutioner og de specialpædagogiske fagpersoner og ressourcer internt i Furesø Kommune. 6

7 Reorganisering af den specialpædagogisk bistand i normalsystemet En realisering af de centrale målsætninger på børne- og ungeområdet kræver en reorganisering af den specialpædagogiske bistand i normalsystemet. Medarbejdere og ledere i Furesø Kommune giver udtryk for, at de oplever en større andel af børn og unge med sociale og emotionelle problemer, der vanskeliggøre undervisningssituationer, da medarbejderne ikke føler sig kompetente til at løse de opgave, der stilles til dem i hverdagen. Ligeledes giver skolerne udtryk for, at det er vanskeligt for dem, at modtage børn med særlige behov inde i skoleåret, da de ofte ikke har frie medarbejdere med de rette kompetencer til at kunne give dem den nødvendige støtte til enkelt elever/grupper af elver elever. En reorganisering af den specialpædagogiske bistand skal tage afsæt i en styrkelse af den lokale indsats, med det formål at øge trivsel hos både børn og voksne og understøtte inklusion i praksis. Det kræver: fi at der kommer flere kompetente specialpædagogiske ressourcer fi at der bliver etableret kompetenceudvikling og supervision for medarbejderne og fi at der bliver en øget fokus på samspillet mellem det almenpædagogiske og specialpædagogiske. Udvidelse af Furesø Kommunes Specialpædagogiske Center For at understøtte etableringen af det inkluderende læringsmiljø udvides Furesø Kommunes Specialpædagogiske Center. På nuværende tidspunkt er centeret tilknyttet 0-6 års institutionerne. Udvidelsen vil betyde, at centeret også tilknyttes til indsatsen på skoler og fritidshjem og -klubber. Derved sikres en helhedsorienteret syn på det enkelte barn og unge mellem 0-18 år. Udvidelsen vil betyde, at bredden i de specialpædagogiske kompetencer udvides, således at centeret kan imødekomme institutionerne og skolernes varierende behov. Centeret vil have til funktion: fi at yde konkret støtte i kortere eller længere perioder til børn med særlige behov fi at yde supervision til lærerteam og medarbejdere, fi at understøtte udviklingen af det inkluderende læringsmiljø ved støtte ind i de enkelte klasser fi samt understøtte kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder i normalsystemet De nye specialpædagogiske medarbejdere i centeret vil sammen med skolernes AKT medarbejderne på den enkelte skole kunne etablere lokale tiltag til understøttelse af både enkelte lærere eller lærerteam. Ved at samle kompetencerne centralt kan den specialpædagogiske bistand ændre sig i takt med den enkelte skoles behov. Ligeledes skabes der et fagligt miljø, hvor det bliver lettere at yde kollegial sparring, og gennemføre opkvalificeringsprojekter. Dertil kommer at det er lettere at tiltrække kvalificerede specialpædagogiske medarbejdere, hvis de bliver en del af et større fagligt miljø. Antallet af medarbejdere fastsættes ud fra en konkret vurdering af behovene og tænkes finansieret inden for børne- og skoleudvalgets samlede ramme. 7

8 Kompetenceudvikling for de enkelte medarbejdere For at imødekomme behovet for kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på etablering af inklusive læringsmiljøer er der etableret nedenstående fælles initiativer for skolerne i Grundkursus for medarbejdere metode i arbejdet med børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser Projektforløb for team omkring metode til læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge som en del af sociale fællesskaber Skræddersyede tiltag med fokus på arbejdet med opbygning og udvikling af læringsmiljøer, der kan inkludere børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser herunder socioemotionelle vanskeligheder Målrettet arbejde på den enkelte skole Sikringen af de inkluderende læringsmiljøer kræver en målrettet indsats fra skolernes side, hvilket også ses i den kommende skolepolitik, hvor et af de 3 fokusområderne er inklusion. Hvis inklusionen skal lykkes kræver det f.eks., at skolerne i deres arbejde med inklusion arbejder med: At udvikle konkrete bud på, hvordan de konkrete aktiviteter og undervisningstimer kan tilrettelægges så flere børn og unge møder tilpas udfordringer indenfor rammerne ad de almenpædagogiske tilbud i skolen. Konkrete tiltag til kompetenceudvikling, der sikrer, at den enkelte medarbejder opnår et øget beredskab i forhold til differentieret tilrettelæggelse af aktiviteter og undervisning. At opbygge konsultative fora, hvor der er mulighed for samarbejde mellem specialpædagogiske og almenpædagogiske kompetencer og ressourcer. Sikring af helhed og sammenhæng ved overgange mellem dag- og fritidsinstitutioner og skolen Skolernes arbejde med inklusion understøttes gennem implementeringsprojektet Sprog & Sammenhæng. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet procedure for samtaleforløb ved barnets overgang fra daginstitution til fritidshjem og skole. Samtaleforløbet er relateret til børn med særlige behov. Proceduren for samtaleforløbet kan ses i bilag 2 og 3 og gennemføres første gang i forud for skoleåret 2008/09. 8