Seniorinteraktion i hverdagen VASEN Alexander Brandi (agrb) www.abrandi.dk December 2011 IT University of Copenhagen BDMDE2011
Abstract This paper accounts for some of the design principles within a design process. This paper seeks to find how ways to help elders (60+) interact better with each other, thereby increase their quality of life. This by ethnographic studies. By using brainstorming, sketching and the empirical material found through the ethnographic studies, this projects outcome is a product called Vasen. The aim of the design is to strengthen and maintain social interaction between elderly, by motivate them through pre-interactional memories, created by Vasen. This paper reflects over the process and argues for some of the implemented theory and methods. Furthermore how the theories and methods influenced the outcome during the design process. The paper states that I can be hard, and sometime stressful to create a new design for a group of people you can t identify with. Keywords Ældreinteraktion, Designproces, Etnografi, Refleksioner 2
Indholdsfortegnelse Abstract...2 Keywords...2 Indledning...4 Problemformulering...4 Konceptbeskrivelse...4 Etnografi...5 Fotoobservationer...5 Taktilitet...5 Møde med informant...5 Persona...6 Den gode dag...6 Designproces...6 Sketching...8 Prototyping...9 Præsentation og feedback... 10 Den sidste refleksion... 12 Litteraturliste og bilag... 13 3
Indledning Danmark bliver tættere pakket, økonomien vakler og demografipresset truer os. Den såkaldte ældrebyrde vandaliserer vores tilværelse og ikke mindst deres egen i hvert fald ud fra gense stereotype fordomme. Men hvorfor behøver vi at se på de ældre som værende mennesker, der er faldet i baggrunden i forbindelse med den teknologiske udvikling? Vi bør være mere optimistiske og se de ældre som værende mennesker med gode egenskaber og motivation for at lære nye teknologier at kende. De ældre er trods alt de mennesker, der har været ofre for de største teknologiske ændringer hidtil. There are no reason to expect older persons to be resistant [...] they are probably the most experienced users in society, at least in terms of experiencing technological change. (Östlund, 2005) Dette projekt tager således udgangspunkt i ældre mennesker mellem 60 og 90 år for at undersøge, hvordan man igennem interaktionsdesign kan bevare eller forstærke deres sociale interaktion mellem hinanden, for derved at kunne øge deres livskvalitet. Projektet tager endvidere fat om seniorinteraktion i hverdagen. Problemformulering Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt i hverdagslivet bevare og forstærke social interaktion blandt ældre (60+), således at den ældre oplever øget livskvalitet? Konceptbeskrivelse Vasen er et produkt, der skal motivere de ældre til at komme ud og opleve ting ved at minde den ældre om tidligere oplevelser. Vasens har en grafisk flade, der består af striber, som repræsenterer hver dag over den senere måned. Hver stribe viser et billede af den ældres interaktion; hvem den ældre var sammen med, og hvor det foregik henne. Den ældre kan gennem den grafiske flade interagere med vasen. Når den ældre interagerer med vasens striber og ser gamle illustrationer igennem, vil illustrationer hos modparten - den ældre, han/hun var sammen med den givne dag - bevæge sig. På denne måde vil der vil blive skabt forbindelse mellem de to ældre, som fordrer til en ny aftale i fremtiden. Vasen skaber også nye venskaber gennem hyppige og længere møder i supermarkeder, centre mv. Vasen vil ved disse møder skabe nye illustrationer med den person, den ældre har interageret med. 4
Etnografi Projektet vil igennem etnografien samle empiri for at få en bedre forståelse for den verden, projektet skal designes til (Dourish, 2001). Ethnography is becoming commonly acknowledged as an apt approach to building the design understanding of people s real social practices at an appropriate level. (Ylirisku og Buur, 2007:44) Fotoobservationer De første etnografiske undersøgelser tog udgangspunkt i at observere de ældre og deres overordnede interaktion. Projektets gruppe tog derfor ud til Amager Centeret for at tage nogle billeder af de ældre i forskellige situationer. Billederne (Bilag A) skulle indgå i en planche, der skulle diskuteres igennem for at kunne reflekterer over, hvad henholdsvis en mislykkedes og succesfuld interaktion kunne være. Taktilitet Projektets gruppe stod relativt tomhændede tilbage efter fotoobservationerne i Amager Centeret. Projektets gruppe valgte derfor at sætte fokus på taktilitet for at få en bedre forståelse af, hvordan det er at blive ældre, og at kroppens funktioner langsomt aftager. Jasper og Stine fra gruppen blev de to forsøgspersoner fra IT Universitetet, der skulle prøve at finde op på tredje sal med bind for øjnene, alt imens resten stod tilbage, som det altid famøse kamerahold. Selve prøvelsen var imidlertid ikke optimalt udført idet, gruppens testpersoners havde bind for øjnene hvilket gjorde at de ingen ting kunne se. Testpersonerne burde kun delvist være dækket til for øjnene og derved kun være havde haft et hæmmet syn, da projektet som udgangspunkt ikke tager fat om handicappede. Prøvelsen gav dog alligevel et indblik i, hvilke udfordringer ældre muligvis står overfor til dagligt. Det viste sig at være rigtig svært at komme ind og finde et bestemt lokale på IT Universitetet, hvis man ikke kan se noget. Møde med informant Projektet tog først for alvor fart, da gruppen fik shanghajet en 71 årig kvinde fra Frederiksberg ved navn Birgit (Bilag B) som informant. Gruppen havde store overvejelser om, hvordan det første informantmøde skulle gribes an. Først og fremmest havde gruppen en diskussion om, hvor informantmødet skulle afholdes henne, da følgende bliver sagt om etnografiske interviews: Do not underestimate the value of casual conversation. Some of the most insightful information comes from informal conversations when social barriers are lowered. (Blomberg, Burrell og Guest, 2003:971). 5
Det var vigtigt for projektet, at den sociale barriere mellem gruppen og informanten blev elimineret. Gruppen fandt ud af, at det bedste ville være at afholde interviewet på IT Universitet, mest af alt grundet praktiske årsager. Det havde dog været ideelt at havde afholdt mødet hjemme hose Birgit for ikke at bryde informantens normale omgivelser. Gruppen valgte at stå for lidt kage og kaffe, samt at det kun var to der skulle interviewe informanten for ikke at forværre den sociale barriere. Til trods for at den geografiske placering af mødet ikke var optimal, var det alligevel et rigtig godt interview. Projektet havde nu en masse informationer, der lå skjult i interviewet, hvilket senere hen blev transskriberet (Bilag C), så gruppen havde nogle data man kunne gå ud fra. Persona Ud fra det vellykkede informantmøde var det nu muligt at få et persona (Bilag D) strikket sammen. Det var vigtig for projektet at få lavet et persona, idet man designer til mennesker, der er anderledes, end man selv er. Når man kan identificere sig med brugerne, kan man også træffe designbeslutninger for dem. Persona skulle også være en hjælp for projektet, da man husker persona vha. billeder og beskrivelser og for at kunne engagere sig, har man brug for informationer der kan skabe engagement (Nielsen, 2011). Den gode dag For at skærpe vores fokusområde, skabte projektets gruppe med udgangspunkt i det etnografiske feltarbejde, en planche der skulle illustrere hvad en god dag (Bilag E) for informanten ville være. Hvor vidt dette er blevet brugt fremadrettet i projektet er tvivlsomt men har måske haft en implicit funktion, der har været med til at lære vores informant bedre at kende. Designproces Da projektet var skudt i gang var det svært for alle gruppens medlemmer at forholde sig til den sådan pludselige kreative proces, der nu skulle skydes i gang. Derfor satte gruppe sig ned og brainstormede forskellige ideer igennem ud fra vores indsamlede empiri. Empirien viste hurtigt, at projektet måtte tage fat om motivationen for at få lokket de ældre ud af døren for at skabe en interaktion. Heraf kom den første idé på bordet, hvilket omhandlede en aftalekalender. Den skulle selv finde ud af, hvornår der var plads i kalenderen hos to ældre mennesker derefter prøve at skabe en aftale mellem de to. For ikke at låse sig fast på den første idé, gruppen fik, valgte gruppen derfor at prøve kræfter med 635-metoden, grundet dens dynamik og spontane tilgang til idéprocesser. Her kom der mange tossede og skøre idéer på bordet, men aftalekalenderen blev ved med at dukke op og valgte derfor at skrive en vision ud fra denne idé (Bilag F). 6
Efter en skriftlig tilbagemelding på visionen, blev det tydeliggjort at en aftalekalender i særdeleshed ikke måtte blive brugt. Derfor måtte gruppen følge Bill Buxtons (2007) råd om Kill your darlings. Gruppen måtte dermed desperat prøve at finde frem til en ny idé. Der var dog stadig konsensus om, at det overordnede emne skulle være motivation. Gruppen satte sig derfor ned og tog brug af Remko Van Der Lugt (2005) tekst om funktionerne i skitsering gældende design processer. I projektet er der i høj grad blevet brugt talking sketches til at udvikle nye idéer, hvilket ud fra dette og tanken motivationsfaktoren ledte til en ny idé, nemlig en interaktiv billederamme (Bilag G). Billederammen var en interaktiv skærm, der for hver gang den ældre havde en social interaktion ville indeholde et sprudlende billede med flotte farver. Billedramme ville derimod for desto længere tid, der gik, uden en social interaktion, langsomt begynde at falme og blive kedeligt. nemlig ud over at være en motivations faktor og en lille gulerod være en pisk, der ville få de ældre til at føle sig alene og forladt, hvilket absolut ikke intentionen med produktet - da ramte krisen atter projektets gruppe endnu engang og måtte Kill our darlings. Efter flere gense forsøg på at få skabt en ny idé, gik det op for gruppen at nogle af de tidligere idéer kunne genbruges og måske endda kombineres. Ved at kombinere delelementer fra både aftalekalenderen og den interaktive billederamme, kom gruppen med en idé om at lave en håndgribelig artefakt, der skulle kunne registrere de ældres sociale interaktiv og gemme disse som interaktive minder. Men gruppen skulle her finde ud af, hvilket artefakt som ville være håndgribelig og passe til at kunne indeholde interaktive minder. Der gik dog ikke lang tid før, at gruppen havde besluttet sig for, at det skulle være en vase, der skulle være den håndgribelige artefakt, da vasen er et produkt mange mennesker har i deres hjem uden, at det fylder for meget. Gruppen var godt tilfredse med denne idé men ville dog stadig prøve at lave en videre undersøgelse. Derfor valgte gruppe at lave et scenarie (Bilag H) med det skrevne persona, herefter for at præsentere det for en anden gruppe. Dette var i særdeleshed godt at have denne gruppe som sparingspartner, da der var punkter som projektets gruppe ikke havde tænkt på. Billederammen kunne 7
Sketching Der blev nu skitseret i høj grad for at finde ud af, hvilken form vasen skulle have for at have størst mulig funktion (Bilag I) og for at følge Buxton (2007) figur om tegn (gen)fortolk læs ny viden (Figur 1). Gruppen fandt frem til, at vasen skulle have en buet cylinderform for, at brugeren ville kunne have mulighed for at kunne bruge dens interaktive funktion. På dette stadie fandt gruppe også ud af, hvordan den interaktive funktion skulle være. Beskrevet i koncept beskrivelsen, består artefaktet af ringe, der repræsenterer dagene over den sidste måned, hvor man kan bladre mellem disse, og se hvem man har været sammen med og hvorhenne (Figur 2). Figur 1 Gruppen har brugt scenarier meget men ikke som faste scenarier, mere som løse snakke/små skuespil om situationer den ældre kunne komme ud for. Ved hjælp af dette fandt gruppe frem til, at det ville være en skæg idé, at når den ældre så på et bestemt billede, ville det folde sig ud hos modparten. På denne måde vil man også kunne opfordre til nye aftaler, samt skabe en virtuel social interaktion. Figur 2 8
Prototyping Nu hvor idéen var ført over på papir, var det nu på tide at projektet tog en drejning hen imod en prototype. Gruppen var på dette stadie meget overbeviste om at det var det produkt der skulle arbejdes videre på, og begyndte derfor at udforme en prototype. Det kan dog diskuteres, hvorvidt gruppens prototype i virkeligheden er en prototype (Bilag J). Buxton (2007) beskriver igennem et diagram (Figur 3) forskellen fra at gå til en skitse til en prototype. Gruppens produkt ligger et sted ind imellem men vil blive beskrevet som en prototype, da der dels er blevet brugt meget tid på den, men produktet er også beskrivende og forfinet. Ifølge Buxton (2007) skal en skitse være noget der løst, der er til at smide væk. En skitse skal sige, I am disposable, so don t worry about telling me what you really think, especially since I am not sure about this myself (Buxton, 2007:106) 9
Præsentation og feedback Under et heldagsseminar havde gruppens forelæser Mogens sørget for lidt ekstra godt. Han havde sørget for et velassorteret ekspertpanel, der skulle være med til at bedømme gruppens koncept. Ekspertpanelet var som følgende: Per Byriel, Turnaround-konsulent og ung ældre Pernille Fjerritslev Mortensen, Københavns Kommune Peter Gylden Houman, Digitaliseringsstyrelsen Sebastian Campion, Designer Thomas Binder, Danmarks Designskole Her i punktform er nogle af de ting ekspertpanelet kom med til det udarbejde koncept Gode ting Figur 3 Godt at den kommer med opfordringer/motivation Billeder kan virkelig give noget godt 10
Ting der skulle overvejes Hvor skulle billederne komme fra? Er et billede fra en svømmehal nok? Hvorfor ikke en blomst der bare visner? Hvordan minder man om kortspilshyggen derhjemme? Hvad hvis man har for meget fritid? stadig uvis, trods den unge ældre Per Byriel mener, at billeder virkelig kan give noget godt. Gruppe ville gerne have haft længere tid til at havde udarbejdet en større etnografisk undersøgelse med informanten og endda flere, for at se om der igennem artefaktet ville blive skabe den sociale interaktion blandt de ældre. Efter heldagsseminaret var gruppen alt i alt er godt tilfredse med den feedback, der blev givet. Der var både god og dårlig kritik, hvilket gør, at der er noget at arbejde videre med. Det var godt at høre, at der var konsensus i ekspertpanelet om, at motivationsfaktoren var en god ting, da det er projektets fundament. Dog var der mange af de ting, der blev givet af feedback, som gruppen allerede havde diskuteret. Idéen om at det kunne være en blomst, der visner, er i sig selv meget god, men gruppen havde hørt en fugl synge om, at den var blevet lavet sidste år. Med det sagt, så har blomsten også en tendens til at fungere som pisk i stedet for en gulerod for den ældre, som den tidligere idé om det famlende billede i billedrammen. Projektet tager udgangspunkt i at give større livskvalitet og ikke forværre den. Hvorvidt et billede af to ældre på en vase kan få motiveret den ældre til at genoptage kontakten og skabe en social interaktion, er 11
Den sidste refleksion Projektet har gennem etnografiske undersøgelser formået at samle empiri til at kunne gennemføre et designforløb. Gennem designforløbet er der blevet brugt skitser og prototyper til at kunne designe et koncept ud fra målgruppens behov. Den samlede proces har at være noget hektisk, og der har flere gange under forløbet været idéer, der er blevet smidt væk. Buxtons mantra om Kill your darlings må siges at være brugt til fuldeste. Det har ifølge Buxton (2007) figur (Figur 4) om elaboration kontra reduktion været en proces hvor der i høj grad har været præget af en elaboration, hvor kompleksiteten har været snæver, men med tendens til at have en kort og præcis reduktion. Der er under processen opstået idéer, som har indeholdt elementer som i et sammenspil med hinanden har fungeret godt og har udledt til det endelige produkt. Det endelige produkt vasen - skal hjælpe ældre til bedre at interagere med andre ældre igennem motivationsfaktoren. Vasen vil automatisk registrere og gemme et billede/minde, når der har været en social interaktion. Når den ældre sidder alene og bladre minderne igennem, vil den ældre blive motiveret til at genoptage kontakten, med den person, den ældre tidligere har haft en interaktion med. Endvidere vil der gennem en interaktion med vasen opstå interaktioner med andre ældre. På denne måde vil produktet være med til at skabe bånd mellem ældre for bedre at kunne bevare og forstærke de ældres sociale interaktion og dermed kunne øge deres livskvalitet. Figur 4 12
Litteraturliste og bilag Blomberg, J., Burrell, M., and Guest, G., 2003. An etnographic approach to Design. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Ass. Buxton B., 2007. Sketching User Experience: Getting the design right and the right design. San Francisco, CA 94111: Elsevier Inc. Dourish, P., 2001. Where the Action is: The Foundations of Embodied Interaction. First MIT Press paperback edition, 2004. Cambridge, MA 02139: Massachusetts Institute of Technology. Nielsen, L. (2010). Personas (Indledning), Århus Universitetsforlag, 26s. Lugt, R van der: How sketching can affect the idea generation process: In Design gruop meetings, Design Studies; Volume 26, Issue 2, March 2005, pp 101-122- 31s. Ylirisku, S. and J. Buur (2007). Designing with video. Springer, London, uddrag af kap. 2+4, 35s. Bilag Bilag A) Fotoobservation Bilag B) Billede af informanten Bilag C) Transskribering af interview med informant Bilag D) Persona Bilag E) Den gode dag Bilag F) Vision Bilag G) Billedrammen Bilag H) Billedrammen scenarie Bilag I) Skitser af Vasen Bilag J) Billeder af prototypen Östlund, B. (2005). Design paradigms and Misunderstood Technology: The Case of Older Users. In B. Jæger (ed.) Young Technologies in Old Hands. DJØF pp. 25-39, 15s. 13